Skibsbesætningsloven

Bekendtgørelse af lov om skibes besætning

LBK nr 74 af 17/01/2014

Senest offentliggjort 2014-01-25

Senest ændret 2025-02-25

Herved bekendtgøres lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 27. februar 2012, med de ændringer, der følger af § 3, nr. 2 og 3, i lov nr. 493 af 12. maj 2010, § 1 i lov nr. 478 af 30. maj 2012, § 60 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og § 4 i lov nr. 1384 af 23. december 2012.

Den ændring, der følger af § 3, nr. 1, i lov nr. 493 af 12. maj 2010, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen efterfølgende er ophævet, jf. § 4 i lov nr. 478 af 30. maj 2012.

Kapitel 1

Anvendelsesområde m.v.

§ 1

Loven omfatter danske skibe bortset fra krigsskibe og troppetransportskibe.

§ 2

I denne lov forstås ved:

1) »Handelsskib«: Ethvert skib med undtagelse af fiskeskibe og fritidsfartøjer.

2) »Passagerskib«: Et skib, der befordrer flere end 12 passagerer.

3) »Lastskib«: Et handelsskib, der ikke er et passagerskib.

4) »Fiskeskib«: Et skib, hvis nationalitetsbevis er forsynet med havnekendingsnummer.

5) »Fritidsfartøj«: Et skib, der ikke anvendes til erhvervsmæssige formål. I tvivlstilfælde afgør Søfartsstyrelsen, om et skib kan anses for et fritidsfartøj.

6) »Søgående skib«: Et skib, der anvendes i fart uden for havne, åer, søer eller lignende beskyttede farvande.

7) »STCW-konventionspåtegning«: Sønæringsbevis eller anerkendelsesbevis udfærdiget i overensstemmelse med bestemmelserne i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold, 1978, med senere ændringer (STCW-konventionen).

8) »STCW-F-konventionspåtegning«: Sønæringsbevis eller anerkendelsesbevis udfærdiget i overensstemmelse med bestemmelserne i den internationale konvention om uddannelse, om sønæring og om vagthold for personel i fiskeskibe, 1995 (STCW-F-konventionen).

9) »Bruttotonnage«: Den til enhver tid i skibets målebrev angivne bruttotonnage (BT), nedrundet uden decimaler.

10) »Længde«: Skibets længde målt i henhold til lov om skibsmåling og som angivet i meter i skibets målebrev.

11) »Fremdrivningseffekt«: Den samlede maksimale ydelse i kilowatt (kW), nedrundet uden decimaler, ved kontinuerlig drift af alt maskineri, som samtidig kan fremdrive skibet. Ydelsen ansættes af Søfartsstyrelsen på basis af motorfabrikantens prøveplansskemaer og indføres i besætningsfastsættelsen.

12) »Kystfart«: Fart i Nordsøen øst for 3 grader Ø. længde og syd for 62 grader N. bredde, fart i Østersøen samt fart langs Grønlands kyster i en afstand af ikke over 30 sømil fra kysten (basislinjen).

13) »Nærfart«: Fart syd for 62 grader N. bredde, nord for 48 grader N. bredde og øst for 12 grader V. længde, fart i Østersøen, fart på Færøerne og Færø Banke samt fart langs Grønlands kyster i en afstand af ikke over 200 sømil fra kysten (basislinjen).

14) »International fart«: Fart mellem dansk og udenlandsk havn eller mellem to udenlandske havne samt fart mellem Danmark og Færøerne eller Grønland og fart mellem Færøerne og Grønland.

15) »Indenrigs fart«: Al fart, der ikke er international fart.

§ 3

På ethvert skib skal der være en skibsfører, ligesom der herudover skal være den af hensyn til sikkerhed for menneskeliv på søen nødvendige besætning.

Kapitel 2

Handelsskibe

§ 4

Passagerskibe uanset størrelse, lastskibe med en bruttotonnage på 20 og derover samt lastskibe med en bruttotonnage under 20 i international fart skal være forsynet med et af Søfartsstyrelsen udstedt certifikat indeholdende besætningsfastsættelsen.

Stk. 2.

For skibe med en bruttotonnage under 20 i indenrigs fart kan besætningen fastsættes for grupper af skibe, og i stedet for udstedelse af certifikat som omhandlet i stk. 1 kan meddelelse om fastsættelsen gives ved bekendtgørelse i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen.

§ 5

For passagerskibe uanset størrelse, for lastskibe med en bruttotonnage på 20 og derover og for lastskibe med en bruttotonnage under 20 i international fart fastsættes besætningen af Søfartsstyrelsen. For lastskibe med en bruttotonnage under 20 i indenrigs fart kan Søfartsstyrelsen fastsætte besætningen, såfremt hensynet til sikkerheden for menneskeliv på søen gør det påkrævet.

Stk. 2.

Besætningen fastsættes for hvert enkelt skib under hensyn til skibets type, indretning, udstyr, anvendelse og fartsområde, således at besætningens størrelse og sammensætning gør det muligt at dække alle opgaver af betydning for skibets og de ombordværendes sikkerhed, herunder

1) opretholdelse af sikker bro- og maskinvagt,

2) betjening og vedligeholdelse af redningsmidler,

3) betjening og vedligeholdelse af havarikontrol-, brandsluknings- og kommunikationsudstyr,

4) anden vedligeholdelse og rengøring af sikkerhedsmæssig art,

5) fortøjningsopgaver,

6) kostforplejning og sundhedsforhold.

Stk. 3.

Ved fastsættelsen af besætningen skal der endvidere tages hensyn til vagtordningen om bord, til holddrift, til de enkelte besætningsgruppers faktiske arbejdstid, til gældende hviletidsbestemmelser samt til anvendelse af enhedsmandskab.

Stk. 4.

I besætningsfastsættelsen kan indgå personer med anden uddannelse, som kan ligestilles med uddannelse, der er foreskrevet i eller i medfør af loven.

§ 6

Skibsførere og navigations- og maskinofficerer skal have dansk sønæringsbevis.

Stk. 2.

Beviserne skal forefindes om bord i original og have STCW-konventionspåtegning enten i overensstemmelse med STCW-konventionens reglement VII som anført i skibets besætningsfastsættelse eller i overensstemmelse med nedenstående skemaer:


Skibsførere og navigationsofficerer
Skibe med en bruttotonnage under 500 i kystfart.
Bruttotonnage	Skibsfører	Styrmand
20-99	Kystskipper (STCW-regl. II/3 as Master)	Duelighedsbevis i sejlads (STCW-regl. II/3 as Watchkeeping Officer)
100-199		Bedstemand (STCW-regl. II/3 as Watchkeeping Officer)
200-499		Styrmand af 4. grad (STCW-regl. II/3 as Watchkeeping Officer)


Øvrige skibe
Bruttotonnage	Skibsfører	Overstyrmand	Øvrige styrmænd
20-2999	Sætteskipper (STCW-regl. II/2 as Master)	Styrmand af 3. grad (STCW-regl. II/2 as Chief Mate)	Styrmand af 3. grad eller vagthavende styrmand (STCW-regl. II/1 as Watchkeeping Officer)
3000 og derover	Skibsfører (STCW-regl. II/2 as Master)	Styrmand af 1. grad (STCW-regl. III/3 as Chief Mate)


Maskinofficerer
Fremdrivningseffekt (kW)	Maskinchef / Enemaskinmester	1. maskinmester	Øvrige maskinmestre
100-749	Duelighedsbevis i motorpasning
750-2999	Skibsmaskinist af 1. grad (STCW-regl. III/3 as Chief Engineer)	Skibsmaskinist af 2. grad (STCW-regl. III/3 as 2nd Engineer)	Skibsmaskinist af 2. grad eller vagthavende maskin- officer (STCW-regl. III/1 as Watchkeeping Officer)
3000 og derover	Skibsmaskinchef (STCW-regl. III/2 as Chief Engineer)	Skibsmaskinmester af 1. grad (STCW-regl. III/2 as 2nd Engineer)

Stk. 3.

For passagerskibe og tankskibe kan Søfartsstyrelsen forøge eller formindske de i stk. 2 anførte kvalifikationskrav under hensyn til skibets indretning, udstyr, fartsområde og passagerantal.

Stk. 4.

I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kræves ikke danske beviser, men gyldigt sønæringsbevis ledsaget af en af Søfartsstyrelsen udfærdiget STCW-konventionspåtegning i overensstemmelse med bestemmelserne fastsat i stk. 2. Skibsføreren skal dog have dansk indfødsret.

Stk. 5.

I tilfælde, hvor en person med duelighedsbevis i motorpasning foreskrives, kan denne samtidig være ansat til anden tjeneste om bord.

§ 7

Radiooperatører i skibe, der efter gældende forskrifter skal være udstyret med radioanlæg til brug i det globale maritime nød- og sikkerhedssystem (GMDSS), skal have dansk sønæringsbevis med en af Søfartsstyrelsen udfærdiget STCW-konventionspåtegning til tjeneste som radiooperatør.

Stk. 2.

§ 8

En kok, der er foreskrevet i et skibs besætningsfastsættelse, skal have et dansk bevis som skibskok. Ingen under 18 år må gøre tjeneste som skibskok.

Stk. 2.

I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kræves ikke dansk bevis som skibskok. Personer kan gøre tjeneste i foreskrevne stillinger som skibskok, hvis de kan dokumentere

1) en læretid i kokkefaget på 48 måneder, heraf mindst 24 måneder i søgående skibe, eller

2) en tilfredsstillende gennemførelse af en kokkeuddannelse med relevant indhold fra en anerkendt skole suppleret med kokketjeneste om bord i et søgående skib i mindst 5 måneder.

Stk. 3.

Dokumentationen efter stk. 2 skal være ledsaget af en af Søfartsstyrelsen udfærdiget påtegning, der bekræfter, at indehaveren kan gøre tjeneste som foreskreven skibskok. Søfartsstyrelsen udsteder nærmere regler herom.

Stk. 4.

Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om uddannelseskrav for personer, der tilbereder eller hjælper med at tilberede fødevarer om bord på et skib.

Kapitel 3

Fiskeskibe

§ 9

I fiskeskibe med en længde på 15 meter og derover, men under 45 meter, og fiskeskibe med et dimensionstal på 100 og derover, men med en længde under 45 meter, skal der være skibsfører og styrmand med sønæringsbevis i overensstemmelse med nedenstående skema:


Fartsområde	Skibsfører	Styrmand
Nærfart	Fiskeskipper af 3. grad	Styrmand af 3. grad i fiskeskibe. I skibe under 24 meter i længde dog bedstemand i fiskeskibe.
Uden for nærfart	Fiskeskipper af 1. grad	Styrmand af 1. grad i fiskeskibe.

Stk. 2.

For fiskeskibe med en længde på 45 meter og derover fastsættes besætningen af Søfartsstyrelsen.

Stk. 3.

Til betjening af maskinen i fiskeskibe med en længde på 15 meter og derover og fiskeskibe med et dimensionstal på 100 og derover samt med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover, men under 750 kW, i hvilke maskinen kan reguleres og skruemanøvrer foretages fra styrepladsen, skal der i nærfart være 1 person med duelighedsbevis i motorpasning og uden for nærfart 2 personer med duelighedsbevis i motorpasning. For øvrige fiskeskibe med en længde på 15 meter og derover og fiskeskibe med et dimensionstal på 100 og derover samt med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover fastsættes maskinbesætningen af Søfartsstyrelsen.

Stk. 4.

De i stk. 3 foreskrevne personer kan være ansat til anden tjeneste om bord.

Stk. 5.

Når Søfartsstyrelsen i henhold til stk. 2 og 3 fastsætter besætningen, skal § 5, stk. 2, iagttages.

Stk. 6.

Søfartsstyrelsen kan foreskrive, at skibsførere og styrmænd i fiskeskibe skal have sønæringsbevis med en af Søfartsstyrelsen udfærdiget STCW-F-konventionspåtegning, og at maskinmestre og radiooperatører i fiskeskibe skal have sønæringsbevis med en af Søfartsstyrelsen udfærdiget STCW- eller STCW-F-konventionspåtegning.

Kapitel 4

Fritidsfartøjer

§ 10

I fritidsfartøjer med en skroglængde på 15 meter og derover, men under 24 meter, skal der være skibsfører og styrmand med sønæringsbevis i overensstemmelse med nedenstående skema:


Fartsområde	Skibsfører	Styrmand
Fart i Østersøen, i Nordsøen øst for 7° Ø. længde samt fart langs Grønlands kyster i en afstand af ikke over 30 sømil fra kysten (basislinjen)	Yachtskipper af 3. grad
Fart i Nordsøen og Den engelske Kanal samt fart på de Britiske øer, Irland, Norge og Færøerne	Yachtskipper af 3. grad	Duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere
Fart på alle have	Yachtskipper af 1. grad	Yachtskipper af 3. grad

Stk. 2.

For fritidsfartøjer med en skroglængde på 24 meter og derover fastsættes besætningen af Søfartsstyrelsen.

Stk. 3.

Til betjening af maskinen i fritidsfartøjer med en skroglængde på 15 meter og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover, men under 750 kW, i hvilke maskinen kan reguleres og skruemanøvrer foretages fra styrepladsen, skal der i fart i Østersøen og i Nordsøen øst for 7° Ø. længde være 1 person med duelighedsbevis i motorpasning for fritidssejlere og uden for denne fart 2 personer med duelighedsbevis i motorpasning for fritidssejlere. For øvrige fritidsfartøjer med en skroglængde på 15 meter og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover fastsættes maskinbesætningen af Søfartsstyrelsen.

Stk. 4.

Når Søfartsstyrelsen i henhold til stk. 2 og 3 fastsætter besætningen, skal § 5, stk. 2, iagttages.

§ 10a

Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om kvalifikationskrav til fritidssejlere og om forberedelse og indstilling til og aflæggelse af eksaminer og prøver for fritidssejlere samt betaling herfor.

Kapitel 5

Forskellige bestemmelser vedrørende besætningsfastsættelsen

§ 11

Hvis et skib mister nogen del af den foreskrevne besætning som følge af sygdom, død, rømning eller andre skibsføreren eller rederiet utilregnelige årsager, skal krav fastsat i eller i medfør af denne lov ikke være til hinder for, at skibsføreren under fornøden hensyntagen til skibets sødygtighed kan fortsætte rejsen. Besætningen skal dog snarest muligt kompletteres. Skibsføreren skal om forholdet indføre fornøden bemærkning i skibsdagbogen eller, hvor skibsdagbog ikke føres, i tilsynsbogen.

§ 12

Søfartsstyrelsen kan under særlige omstændigheder og under iagttagelse af bindende internationalt vedtagne bestemmelser tillade, at en person, der ikke er i besiddelse af det for den pågældende stilling krævede bevis, anvendes i sådan stilling, dog kun for en enkelt rejse eller for et bestemt tidsrum af ikke over 6 måneder.

§ 13

De i § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9 og § 10 anførte krav om danske uddannelser og sønæringsbeviser finder ikke anvendelse på personer, der opfylder betingelserne i De Europæiske Fællesskabers direktiver om indførelse af generelle ordninger for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende uddannelser, jf. lov nr. 476 af 9. juni 2004 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark. Skibsførere i handels- og fiskeskibe skal dog have dansk indfødsret.

Stk. 2.

Ansøgning om adgang til erhvervsudøvelse indsendes til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser eller den offentlige institution, ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser har bemyndiget hertil, såfremt ansøgningen skal behandles efter EU´s direktiver om indførelse af generelle ordninger for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Stk. 3.

Ansøgninger, der ikke er omfattet af stk. 2, indsendes til Søfartsstyrelsen.

Stk. 4.

Søfartsstyrelsen kan efter høring af de berørte organisationer fastsætte regler, der undtager fra kravet om dansk indfødsret i § 6, stk. 4, § 13, stk. 1, § 19, stk. 2 og § 24 for personer, som er omfattet af De Europæiske Fællesskabers eller EØS´ regler om etableringsret, arbejdskraftens frie bevægelighed eller ret til udveksling af tjenesteydelser.

Ændring af tonnagegrænser

§ 14

Søfartsstyrelsen kan efter samråd med redernes og de søfarendes organisationer fastsætte regler, der ændrer de i loven indeholdte tonnagegrænser til grænser fastsat i anden måleenhed samt ændrer de i loven indeholdte grænser for fremdrivningseffekt.

Forhåndsfastsættelse

§ 15

Søfartsstyrelsen fastsætter efter anmodning besætningen for et projekteret skib, for et skib, der agtes ombygget, samt for et udenlandsk skib, der agtes overført til dansk flag (forhåndsfastsættelse).

Stk. 2.

Finder Søfartsstyrelsen, at en forhåndsfastsættelse ikke med fornøden sikkerhed kan foretages, afvises anmodningen med fornøden begrundelse.

Stk. 3.

En forhåndsfastsættelse, eventuelt ændret ved indbringelse for det i medfør af lov om sikkerhed til søs nedsatte Ankenævn for Søfartsforhold, har bindende virkning, medmindre der er sket ændringer i de forudsætninger, der har været afgørende for fastsættelsen.

Klager over besætningsfastsættelse

§ 16

Afgørelse truffet af Søfartsstyrelsen i henhold til § 4, stk. 2, § 5, § 6, stk. 3, § 9, stk. 2 og 3, § 10, stk. 2 og 3, § 12, § 15, stk. 1 og § 18, stk. 2, kan af vedkommende rederi eller søfarendes organisation indbringes for det i medfør af lov om sikkerhed til søs nedsatte Ankenævn for Søfartsforhold.

Kapitel 6

Uddannelseskrav

§ 17

Ingen må benyttes til selvstændig vagt som styrmand eller maskinmester, medmindre den pågældende er i besiddelse af sønæringsbevis af mindst samme grad som fastsat for den laveste af de for skibet foreskrevne stillinger henholdsvis for styrmænd og maskinmestre.

§ 18

Søfartsstyrelsen fastsætter under iagttagelse af bindende internationalt vedtagne bestemmelser og efter samråd med redernes og de søfarendes organisationer uddannelses-, kvalifikations- og beviskrav for

1) dæks-, maskin- og enhedsmandskab,

2) sygdomsbehandlere i handels- og fiskeskibe,

3) besætninger i passagerskibe,

4) officerer og mandskab i olie-, kemikalie- og gastankskibe og

5) kokke, cateringpersonale og andet personale, der håndterer og tilbereder fødevarer om bord.

Stk. 2.

Søfartsstyrelsen kan endvidere fastsætte særlige uddannelses-, kvalifikations- og beviskrav, herunder forøge eller formindske lovens kvalifikationskrav og besætningsregler for

1) personer, der gør tjeneste i stilling, for hvilken der ikke i medfør af loven er fastsat særlige uddannelseskrav, og

2) officerer og mandskab i

a) skibe med særlige manøvreegenskaber,

b) skibe med særlig udrustning eller særligt udstyr,

c) specialskibe og skibe af særlig konstruktion,

d) skibe, der anvendes i et geografisk begrænset område.

Stk. 3.

Når Søfartsstyrelsen i henhold til stk. 2 fastsætter besætningen, skal § 5, stk. 2, iagttages.

Kapitel 7

Sønæringsbeviser og dispensationer fra lovens krav om indfødsret

§ 19

Søfartsstyrelsen fastsætter under iagttagelse af bindende internationalt vedtagne bestemmelser og efter samråd med redernes og de søfarendes organisationer betingelserne for erhvervelse af de i denne lov omhandlede sønæringsbeviser, herunder krav om

1) uddannelse,

2) fartstid,

3) sundhed,

Søfartsstyrelsen kan til enhver tid tilbagegive et inddraget sønæringsbevis, når de omstændigheder, der har begrundet inddragelsen, ikke længere findes at være til stede. Afslås en ansøgning om tilbagegivelse, kan ansøgeren forlange spørgsmålet indbragt for domstolene. Såfremt sagen tidligere har været indbragt for domstolene, kan indbringelse dog kun ske, såfremt der er forløbet mindst et år efter, at inddragelsen senest er stadfæstet ved dom. § 22, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 24

Den til sønæringsbeviser knyttede ret til at være fører af handels- og fiskeskibe fortabes, når indehaveren mister dansk indfødsret. Søfartsstyrelsen kan dog under særlige omstændigheder gøre undtagelse fra denne bestemmelse. Opnår den pågældende på ny dansk indfødsret, skal retten til at føre skib dermed anses for generhvervet, jf. dog § 20, stk. 3.

Kapitel 7 a

Godkendelse af uddannelser

§ 24a

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter efter forhandling med Søfartsstyrelsen regler om de uddannelser, som er foreskrevet i regler fastsat i medfør af § 18 og § 19, herunder om kvalitetssikring.

Stk. 2.

Søfartsstyrelsen påser, at uddannelserne opfylder internationalt fastsatte krav og fører frem til, at de studerende opnår tilstrækkelige kvalifikationer.

Kapitel 7 b

Godkendelse af kurser

§ 24b

Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvilke krav de kurser, som er foreskrevet i regler fastsat i medfør af § 18 og § 19, skal leve op til, herunder krav om godkendelse og kvalitetssikring.

§ 24c

Søfartsstyrelsen kan godkende eller oprette særlige kurser for uddannelse af undervisere.

§ 24d

Søfartsstyrelsen fører tilsyn med undervisningen hos kursusudbydere som nævnt i § 24 b og påser, at kursusudbyderne opfylder de krav, som følger af denne lov og regler udstedt i medfør af loven.

§ 24e

Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om kursusdeltageres undervisningsmiljø.

Kapitel 7 c

Forskellige bestemmelser vedrørende uddannelser og kurser

§ 24f

Søfartsstyrelsen kan opkræve betaling for godkendelse og kvalitetssikring af kursusudbydere og uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2.

Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling for deltagelse i kurser omfattet af denne lov, herunder for aflæggelse af eksamen, prøver m.v.

§ 24g

Søfartsstyrelsen kan indhente de nødvendige oplysninger fra kursusudbyderne og uddannelsesinstitutionerne om undervisningen, kursusdeltagerne, personalet, økonomien og udstyret m.v. til brug for gennemførelse af Søfartsstyrelsens opgaver efter loven, herunder kvalitetssikring og udarbejdelse af statistik.

Kapitel 8

Rederens og skibsførerens ansvar

§ 25

Rederen og skibsføreren skal sikre,

1) at ansatte søfarende opfylder alle de for den pågældende stilling foreskrevne uddannelses-, kvalifikations- og beviskrav, og at foreskrevne originalbeviser findes om bord,

2) at der opretholdes en opdateret og let tilgængelig fortegnelse over alle ansatte søfarende, deres stilling om bord, deres helbredstilstand samt dokumentation for deres kvalifikationer,

3) at alle nymønstrede søfarende, før tjeneste påbegyndes, orienteres behørigt om deres særlige opgaver, herunder om udstyr, installationer og beredskabsplaner samt om særlige forhold af betydning for såvel deres rutinemæssige opgaver som deres opgaver i en nødsituation,

4) at skibets besætning effektivt kan koordinere deres opgaver i nødsituationer og i tilfælde af fare for forurening, og

5) at besætningsmedlemmer kan kommunikere indbyrdes om sikkerhedsspørgsmål og forstå sikkerhedsinformation, herunder symboler, tegn og alarmsignaler.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder, uanset om andre organisationer, virksomheder eller personer opfylder visse af opgaverne eller pligterne på rederens eller skibsførerens vegne.

Stk. 3.

Er der udstedt overensstemmelsesdokument i henhold til den kode om sikker skibsdrift, som er fastsat af FN´s Internationale Maritime Organisation, eller certifikat i henhold til konventionen om søfarendes arbejdsforhold til en anden organisation, virksomhed eller person, finder stk. 1 tillige anvendelse for den pågældende organisation, virksomhed eller person.

Stk. 4.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om forpligtelserne efter stk. 1-3 og kan herunder foreskrive særlige kommunikations- og sprogkrav.

Kapitel 9

Tilsyn, kommunikation og henlæggelse af beføjelser

Stk. 2.

Personer, der ikke er i besiddelse af sønæringsbevis, og som ved lovens ikrafttræden har gjort tjeneste som fører eller styrmand i skibe, der er målt under 20 bruttoregistertons, kan fortsat gøre sådan tjeneste, jf. dog § 18, stk. 2.

Stk. 3.

For skibe med en længde under 24 m, der alene er målt i henhold til de tidligere gældende målingsregler, finder den på skibets målebrev angivne bruttoregistertonnage (BRT), nedrundet uden decimaler, fortsat anvendelse i stedet for en i denne lov angivet bruttotonnage (BT).

§ 32

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, der følger af de særlige grønlandske forhold.