Nedenstående handels- og brugsbetingelser ("Betingelserne") er gældende for al brug af Lovkompas og tilknyttede tjenester, som udbydes af Alkvantor Intelligence ApS (CVR: 45021467).
1. Accept af betingelser
Ved at oprette en konto, tilgå eller anvende vores tjenester, accepterer du at være bundet af disse Betingelser. Repræsenterer du en virksomhed eller organisation, bekræfter du, at du har bemyndigelse til at acceptere Betingelserne på vegne af denne.
2. Ansvarsfraskrivelse
Lovkompas er et informationsværktøj. Vi yder ikke juridisk rådgivning.
Selvom vores systemer er bygget til udelukkende at referere til officielle, danske retskilder, gør vi udtrykkeligt opmærksom på følgende begrænsninger vedrørende vores datagrundlag og anvendelsen af AI-teknologi:
- Vi bestræber os på løbende at opdatere retskilderne, men vi garanterer ikke, at databasen til enhver tid er komplet, fejlfri eller fuldt ajourført. Forsinkelser i indekseringen eller formateringsfejl fra kilden kan forekomme.
- Platformens svar, resuméer og analyser er maskingenererede og kan indeholde fejl, unøjagtigheder eller udeladelser (også kendt som "hallucinationer").
- Det er til enhver tid brugerens eget ansvar at verificere og efterprøve alt output mod de originale, officielle kilder.
- Systemet må ikke anvendes som eneste grundlag for afgivelse af juridisk rådgivning, iværksættelse af retslige skridt eller træffelse af forretningskritiske beslutninger.
Alkvantor Intelligence ApS fraskriver sig ethvert ansvar for direkte, indirekte, hændelige eller følgeskader, herunder økonomisk tab, der måtte opstå som følge af beslutninger eller handlinger truffet på baggrund af information fra vores tjeneste.
3. Tjenestens tilgængelighed
Lovkompas leveres "som beset". Vi tilstræber maksimal oppetid, men systemvedligeholdelse, opdateringer eller udefrakommende faktorer kan forårsage afbrydelser uden ret til kompensation eller forholdsmæssigt afslag.
4. Abonnenter, Priser & Betaling
Basis-adgang til Lovkompas er gratis. For adgang til vores Plus- og Pro-abonnementer (eller enterprise-løsninger) gælder følgende:
- Abonnementer faktureres forud på månedsbasis via Stripe. Alle priser er angivet inkl. moms.
- Du kan til enhver tid opsige dit abonnement. Opsigelsen træder i kraft ved udgangen af den indeværende betalingsperiode, og der ydes ikke refusion for den resterende del af en allerede betalt periode.
5. Immaterielle rettigheder
Alkvantor Intelligence ApS har den fulde ophavsret, ejendomsret og alle øvrige rettigheder til platformen, kildekoden, designet og de bagvedliggende systemer.
Din ret til at bruge tjenesten indebærer en begrænset, ikke-eksklusiv licens. Det er ikke tilladt at kopiere, reproducere, scrape, "reverse engineere" eller på anden måde videredistribuere platformens logik eller funktionalitet.
6. Misligholdelse & Ophør
Vi forbeholder os retten til, uden varsel, at suspendere eller lukke adgangen for brugere, som misbruger tjenesten (f.eks., ved massiv automatiseret API-"scraping" udenom aftalte vilkår), eller hvis der sker anden væsentlig misligholdelse af disse Betingelser.
7. Ændringer
Vi forbeholder os retten til løbende at ændre Betingelserne. Væsentlige ændringer vil blive varslet via e-mail eller direkte på platformen inden de træder i kraft.
8. Lovvalg og værneting
Disse Betingelser er underlagt dansk ret. Enhver tvist, der udspringer af eller i forbindelse med brugen af Lovkompas, skal afgøres ved de almindelige danske domstole med Københavns Byret som første instans.
Kontakt
Har du spørgsmål til betingelserne, kontakt os på info@lovkompas.dk.