Pensionsloven

Bekendtgørelse af lov om social pension

LBK nr 1123 af 21/10/2024

Senest offentliggjort 2024-10-31

Senest ændret 2024-12-30

Herved bekendtgøres lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1042 af 2. september 2024. De ændringer, som følger af § 1, nr. 8, 48, 53 og 54, i lov nr. 726 af 13. juni 2023, var ved en fejl ikke indarbejdet i lovbekendtgørelse nr. 1042 af 2. september 2024.

De ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 630 af 11. juni 2024 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den 1. december 2026, jf. § 12 i lov nr. 630 af 11. juni 2024.

Kapitel 1

Almindelige betingelser m.v.

§ 1

Pension efter denne lov er folkepension, førtidspension, seniorpension, tidlig pension og tillæg efter kapitel 2, 2 a og 11.

§ 1a

Folkepensionsalderen er:

1) 65 år for personer, der er født før den 1. januar 1954.

2) 65 1/2 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til den 30. juni 1954.

3) 66 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til den 31. december 1954.

4) 66 1/2 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til den 30. juni 1955.

5) 67 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til den 31. december 1962.

6) 68 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1963 til den 31. december 1966.

7) 69 år for personer, der er født efter den 31. december 1966.

Stk. 2.

I 2015 og herefter hvert 5. år beregnes, jf. stk. 3, om folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962 skal reguleres.

Stk. 3.

Folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962 forhøjes, hvis den gennemsnitlige levetid for 60-årige i de seneste 2 år på grundlag af Danmarks Statistiks opgørelse heraf overstiger levetiden i 2004-2005 på 81,4 år. Levetiden opgøres som et simpelt gennemsnit for mænd og kvinder. Folkepensionsalderen fastsættes af beskæftigelsesministeren til levetiden for 60-årige i de seneste 2 år tillagt en forudsat stigning i levetiden på 0,6 år og fratrukket en forudsat folkepensionsperiode på 14,5 år. Der afrundes til nærmeste halve år. Folkepensionsalderen reguleres med højst 1 år ad gangen. Folkepensionsalderen fastsættes med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres.

Indfødsret

§ 2

Retten til pension er betinget af, at modtageren har dansk indfødsret.

Stk. 2.

Dette gælder dog ikke:

1) Personer, der har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Indgives ansøgningen efter folkepensionsalderen, skal bopælskravene være opfyldt ved folkepensionsalderen.

2) Udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde udsendt personale ved herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer og sådanne personers familiemedlemmer skal have adgang til ydelser efter loven.

Bopæl

§ 3

Retten til pension er betinget af, at modtageren har fast bopæl i Danmark eller hyre på dansk skib.

Stk. 2.

Dette gælder dog ikke personer med dansk indfødsret, som har nået folkepensionsalderen, og som har haft fast bopæl i Danmark i mindst 30 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen.

Stk. 3.

Personer med dansk indfødsret, som tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension, bevarer retten til pension, hvis de efter det fyldte 15. år har haft fast bopæl i Danmark i mindst 10 år eller i mindst 1/4 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Bopælskravet efter 1. pkt. skal være opfyldt umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Er ansøgningen indgivet efter folkepensionsalderen, skal bopælskravet være opfyldt ved folkepensionsalderen.

Stk. 4.

Når særlige omstændigheder taler for det, kan Udbetaling Danmark tillade, at retten til pension bevares for personer, der tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension.

Stk. 5.

Retten til at modtage pension i udlandet efter stk. 2, 3 og 4 omfatter folkepensionens grundbeløb, førtidspension, seniorpension og tidlig pension bortset fra førtidspensionens og seniorpensionens pensionstillæg og tillæg efter §§ 14 og 69, engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, og tillæg efter §§ 15 f og 15 g beregnet på grundlag af folkepensionens grundbeløb. Retten til at modtage tidlig pension i udlandet gælder dog alene ved bopæl i et EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller Tyrkiet. Når særlige omstændigheder taler for det, kan Udbetaling Danmark efter ansøgning tillade, at retten til folkepensionens og førtidspensionens pensionstillæg bevares for personer, der tager bopæl i et EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.

§ 3a

Udlændinge omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, som tager bopæl i hjemlandet eller det tidligere opholdsland efter at have fået tillagt folkepension, bevarer retten til at modtage folkepensionens grundbeløb og tillæg efter §§ 15 f og 15 g beregnet på grundlag af folkepensionens grundbeløb fastsat på grundlag af bopælstiden her i riget, jf. § 5.

Stk. 2.

Tilsvarende ret har udlændinge omfattet af § 2, stk. 2, nr. 1, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens

1) § 9 b,

2) § 9 c, stk. 1 i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b,

3) § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af tilknytning til en person med opholdstilladelse som nævnt i stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og 2,

4) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt til personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse som nævnt i stk. 1,

5) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 1 og 2,

6) udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding, samt

7) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c.

Retten til at bevare pensionen for personer nævnt i nr. 3-5 og nr. 7 er betinget af, at de pågældende vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland sammen med den person, til hvem de har den familiemæssige tilknytning, som har dannet grundlag for opholdstilladelsen.

§ 4

Retten til pension er betinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen.

Optjening

§ 5

Ret til fuld folkepension er betinget af fast bopæl her i riget i mindst 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen.

Stk. 2.

Er betingelsen for fuld pension efter stk. 1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen.

Stk. 3.

Forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden, jf. stk. 2, beregnes som en procentandel, der afrundes til nærmeste hele procenttal.

Stk. 4.

Overgår en førtidspensionist, seniorpensionist eller tidlig pensionist til folkepension ved folkepensionsalderen, udbetales folkepensionen med samme procentandel som den, hvormed førtidspensionen, seniorpensionen eller den tidlige pension hidtil har været fastsat.

Stk. 5.

Stk. 4 finder ikke anvendelse for personer, der når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, og som har fået beregnet en procentandel tidlig pension efter § 6, stk. 2.

§ 6

Ret til fuld førtidspension, seniorpension og tidlig pension er betinget af fast bopæl her i riget i mindst 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Stk. 2.

Er betingelsen for fuld pension efter stk. 1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Stk. 3.

Forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden, jf. stk. 2, beregnes som en procentandel, der afrundes til nærmeste hele procenttal.

§ 7

Ved beregning af en procentandel af fuld pension beregnes først en fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 2 a, 4, 4 a og 4 b. Det beregnede pensionsbeløb nedsættes ved at gange beløbet med den beregnede procent efter § 5, stk. 3, og § 6, stk. 3. Tillæg efter §§ 14, 14 a og 14 e nedsættes dog ikke.

§ 7a

Udgør bopælstiden i optjeningsperioden mindre end 12 måneder, udbetales der ikke pension.

Opgørelse af bopælstid m.v.

§ 8

Ved opgørelse af bopælstid efter § 3 sidestilles med bopæl i Danmark, og ved opgørelse af bopælstid efter §§ 4, 5 og 6 sidestilles med bopæl her i riget

1) forhyring med dansk skib,

2) ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed,

3) ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse,

4) ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab og

Ansøgning om folkepension indgives til Udbetaling Danmark.

Ved opgørelsen af likvid formue indgår

1) indestående i pengeinstitutter m.v.,

2) kursværdien af obligationer,

3) pantebreve i depot,

4) kursværdien af deponerede børsnoterede aktier,

5) kursværdien af investeringsforeningsbeviser,

6) kontant beholdning og

7) andre værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af formuen efter stk. 2 beregnes først summen af værdierne efter stk. 2, nr. 1-5. Hvis summen heraf ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 7, indgår desuden formue efter stk. 2, nr. 6 og 7.

Stk. 4.

Indestående i pengeinstitutter m.v., jf. stk. 2, nr. 1, omfatter også beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 22 E tilbagebetales i perioden efter udløbet af det forudgående år, når tilbagebetalingen hidrører fra en indbetaling, der er sket i det forudgående år.

§ 14c

Ved opgørelse af formue efter § 14 b bortses fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter

1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,

2) lov om erstatningsansvar,

3) lov om sikring mod følger af arbejdsskade,

4) lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion,

5) lov om erstatning for vaccinationsskader,

6) lov om patientforsikring,

7) lov om lægemiddelskader,

8) cirkulære om statens erstatningsordninger for deltagere i praktisk erhvervsorientering,

9) lov om erstatning for skadelidte værnepligtige m.fl. eller

10) bestemmelser for ansættelse og aflønning af personel ansat på kontrakt i Beredskabskorpset i forbindelse med humanitært hjælpearbejde.

Stk. 2.

Der ses desuden bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikke økonomisk skade.

Stk. 3.

Endvidere bortses fra godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede samt fra erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling.

Stk. 4.

Yderligere bortses fra udenlandske erstatninger, der svarer til de i stk. 1-3 nævnte.

§ 14d

Ansøgninger og meddelelser m.v. om personligt tillæg efter § 14, stk. 1, og om helbredstillæg efter § 14 a, stk. 1 og 4, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger eller meddelelser m.v., der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen eller meddelelsen m.v. kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen eller meddelelsen m.v. på en anden måde end digitalt. Kommunalbestyrelsen kan endvidere undlade at afvise en meddelelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden måde end digitalt.

Stk. 4.

En digital ansøgning eller meddelelse m.v. anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelsens afgørelser om digital selvbetjening efter stk. 2 også skal gælde for ansøgninger og meddelelser m.v. på andre nærmere angivne sagsområder, og regler om, at kommunalbestyrelsen skal give Udbetaling Danmark besked, hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om digital selvbetjening efter stk. 2 og afgørelsen har betydning for andre ansøgninger og meddelelser m.v. på sagsområder, der hører under Udbetaling Danmark.

Mediecheck

§ 14e

Til folkepensionister, som inden den 1. januar er berettiget til folkepension, jf. § 12, stk. 1, og som opfylder betingelserne i stk. 2 og 3, udbetales i januar måned en årlig mediecheck.

Stk. 2.

Retten til mediecheck efter stk. 1 er betinget af, at pensionistens personlige tillægsprocent er opgjort til 100, jf. § 31, stk. 2.

Stk. 3.

Den personlige tillægsprocent fastsættes hver den 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter § 29.

Stk. 4.

Afgørelse om ret til mediecheck kan ske uden partshøring.

Indtægtsregulering

1) sundhedskoordinatoren har udtalt sig eller

2) personen er terminalt syg.

§ 18a

Afviser en person at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan det ikke tillægges betydning ved vurderingen af personens ret til seniorpension eller førtidspension.

§ 19

Grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af

1) en rehabiliteringsplan, der indeholder dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse er fuldt afklaret,

2) dokumentation for, at alle relevante indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats, herunder deltagelse i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, er udtømt,

3) den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat,

4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller

5) angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre.

Stk. 2.

Kommunen kan ved behandlingen af sager om førtidspension kun benytte sundhedsfaglig rådgivning fra regionens kliniske funktion, jf. §§ 13-15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Stk. 3.

De nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som fastsættes i medfør af § 17, stk. 1 og 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., finder tilsvarende anvendelse i sager om førtidspension.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for sundhed og ældre fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelsen og indholdet af sundhedskoordinatorens inddragelse i sager efter § 18, stk. 2.

§ 20

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende, jf. § 16. Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om afslag på førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ved konkret angivne arbejdsfunktioner enten umiddelbart eller ved en nærmere angivet indsats, jf. § 16, kan blive selvforsørgende.

Stk. 3.

Inden der træffes afgørelse om førtidspension, skal den person, som afgørelsen vedrører, have tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen.

§ 21

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension, jf. § 17, stk. 2, 3. pkt., og § 18. Dette tidspunkt skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.

§ 21a

(Ophævet)

§ 22

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om overgang fra førtidspension udbetalt efter lovgivningen på Færøerne og i Grønland til førtidspension udbetalt efter denne lov.

Indtægtsregulering

§ 23

Førtidspension og seniorpension nedsættes på grund af indtægt efter § 32 a.

§ 24-26

(Ophævet)

Kapitel 3 a

Seniorpension

§ 26a

Seniorpension kan tilkendes personer, som har højst 6 år til folkepensionsalderen.

Stk. 2.

Det er en betingelse for at få tilkendt seniorpension efter stk. 1, at

1) personen har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet med sammenlagt mindst 20-25 års beskæftigelse og

2) personens arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job.

Stk. 3.

I sager om seniorpension iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for vurderingen af opfyldelse af kravet om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet og kravet om nedsat arbejdsevne i forhold til seneste job.

Stk. 5.

Seniorpension kan ikke tilkendes personer, der er tilkendt førtidspension efter denne lov eller er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, almindelig forhøjet eller almindelig førtidspension m.v.

§ 26b

Ansøgning om seniorpension indgives til Seniorpensionsenheden. Ansøgning kan indgives, tidligst 6 måneder før betingelsen om højst 6 år til folkepensionsalderen er opfyldt, jf. dog § 62, stk. 3.

§ 26c

Grundlaget for en afgørelse om tilkendelse af seniorpension skal bestå af følgende:

1) Dokumentation for personens langvarige tilknytning til arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for samarbejdet mellem Seniorpensionsenheden og kommunalbestyrelserne, herunder om indhentelse af oplysninger og tidsfrister.

Kapitel 3 b

Tidlig pension

§ 26g

En person, som er 3 år eller mindre fra folkepensionsalderen, har ret til tidlig pension, hvis personen opfylder betingelserne i §§ 26 h-26 o og § 26 s.

Anciennitet

§ 26h

Retten til tidlig pension er betinget af, at en person har optjent anciennitet på arbejdsmarkedet, jf. §§ 26 i-26 p, mellem det fyldte 16. år og det tidspunkt, hvor personen er 6 år fra at opnå folkepensionsalderen.

Stk. 2.

Retten til tidlig pension, jf. stk. 1, bliver dog for en person, som er født i 1963, 1964, 1967 og 1968, fastlagt, når personen er 7 år fra at opnå folkepensionsalderen.

Stk. 3.

En person, der er født i perioden fra og med den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1964, kan modtage tidlig pension i

1) 1 år ved 42 års anciennitet,

2) 2 år ved 43 års anciennitet og

3) 3 år ved 44 års anciennitet.

Stk. 4.

En person, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1965 til og med den 31. december 1968, kan modtage tidlig pension i

1) 1 år ved 43 års anciennitet,

2) 2 år ved 44 års anciennitet og

3) 3 år ved 45 års anciennitet.

Stk. 5.

En person, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1969 til og med den 31. december 1970, kan modtage tidlig pension i

1) 1 år ved 44 års anciennitet,

2) 2 år ved 45 års anciennitet og

3) 3 år ved 46 års anciennitet.

Stk. 6.

For en person, der er født den 1. januar 1971 eller senere, vil anciennitetskravet blive reguleret, jf. stk. 5, således at anciennitetskravet for tidlig pension følger den til enhver tid gældende pensionsalder, jf. stk. 1.

Anciennitet som lønmodtager, når der er indbetalt ATP-bidrag

§ 26i

Ved beskæftigelse som lønmodtager optjenes anciennitet på grundlag af det antal timer med beskæftigelse, som pågældende har haft i de enkelte kalenderår, jf. stk. 3-9.

Stk. 2.

Til brug for beregningen af anciennitet i det enkelte kalenderår anvendes den årlige bidragssats for månedslønnede, som personens ATP-bidrag indbetales på baggrund af, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3.

Fra og med 1971 til og med 1977 optjenes 1 års anciennitet, hvis personen er fyldt 18 år og i et kalenderår har indbetalt mindst halvdelen af et fuldt årligt ATP-bidrag.

Stk. 4.

Fra og med 1978 til og med 1992 optjenes 1 års anciennitet, hvis personen er fyldt 18 år og i et kalenderår har indbetalt mindst 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, og ½ års anciennitet, hvis personen har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag.

Stk. 5.

Fra og med 1993 optjenes 1 års anciennitet, hvis personen er fyldt 18 år og i et kalenderår har indbetalt mindst 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, og ½ års anciennitet, hvis personen har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag.

Stk. 6.

Fra og med 1978 til og med 1992 optjenes 1 års anciennitet for en person fra det fyldte 16. år frem til det fyldte 18. år, hvis personen i et kalenderår har indbetalt et fuldt årligt ATP-bidrag, 2/3 års anciennitet, hvis personen har indbetalt 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, og 1/3 års anciennitet, hvis personen har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag.

Stk. 7.

Fra og med 1993 optjenes 1 års anciennitet for en person fra det fyldte 16. år frem til det fyldte 18. år, hvis personen i et kalenderår har indbetalt et fuldt årligt ATP-bidrag, 2/3 års anciennitet, hvis personen har indbetalt 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, og 1/3 års anciennitet, hvis personen har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag.

Stk. 8.

Fra det fyldte 18. år omfattes personen af stk. 3-5 eller stk. 9 for den andel af året, hvor personen har været 18 år.

Stk. 9.

Personer, der i et kalenderår ikke opfylder stk. 3-8, vil få beregnet optjeningen af anciennitet på baggrund af det ATP-bidrag, som personen har indbetalt i kalenderåret, sat i forhold til det fulde årlige ATP-bidrag for det pågældende år, som der højst kan indbetales i kalenderåret. Personer, der er fyldt 18 år, vil få den beregnede anciennitet, jf. 1. pkt., ganget med 2 i perioden fra 1971 til og med 1977, mens den beregnede anciennitet, jf. 1. pkt., fra og med 1978 vil blive ganget med 1,5.

Stk. 10.

Ansættelse i fleksjob før den 1. januar 2013 i et helt kalenderår medfører uanset det indbetalte ATP-bidrag, jf. §§ 3-7, altid 1 års anciennitet. Hvis personen alene har været ansat i fleksjobbet i en del af kalenderåret, vil ancienniteten blive beregnet på baggrund af den andel af året, som personen har været ansat i fleksjobbet ganget med 1,5.

Stk. 11.

I det år, hvor en person fylder 16 år, og i det år, hvor der er 6 eller 7 år til personens pensionsalder, jf. § 26 h, stk. 1 og 2, kan der højst optjenes anciennitet for den andel af året, personen har haft den pågældende alder.

Anciennitet som lønmodtager, når der ikke er indbetalt ATP-bidrag

§ 26j

En person, der ikke har indbetalt bidrag til ATP, men som kan dokumentere beskæftigelse som lønmodtager i Danmark eller et EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland, optjener anciennitet for disse perioder.

Stk. 2.

En person, som er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med 1971 til og med den 31. august 1977 følgende anciennitet:

1) 2 måneder for hver måned, hvor personen har haft mindst 130 arbejdstimer pr. måned.

2) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 65 og under 130 arbejdstimer pr. måned.

Stk. 3.

En person, som er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med den 1. september 1977 til og med 1992 følgende anciennitet:

1) 1½ måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 130 arbejdstimer pr. måned.

2) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 87 og under 130 arbejdstimer pr. måned.

3) ½ måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 43 og under 87 arbejdstimer pr. måned.

Stk. 4.

En person, som er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med 1993 og frem følgende anciennitet:

1) 1½ måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 117 arbejdstimer pr. måned.

2) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 78 og under 117 arbejdstimer pr. måned.

3) ½ måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 39 og under 78 arbejdstimer pr. måned.

Stk. 5.

En person, som ikke er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med 1971 til og med den 31. august 1977 følgende anciennitet:

1) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 130 arbejdstimer pr. måned.

2) ½ måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 65 og under 130 arbejdstimer pr. måned.

Stk. 6.

En person, som ikke er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med den 1. september 1977 til og med 1992 følgende anciennitet:

1) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 130 arbejdstimer pr. måned.

2) 2/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 87 og under 130 arbejdstimer pr. måned.

3) 1/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 43 og under 87 arbejdstimer pr. måned.

Stk. 7.

En person, som ikke er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med 1993 og frem følgende anciennitet:

1) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 117 arbejdstimer pr. måned.

2) 2/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 78 og under 117 arbejdstimer pr. måned.

3) 1/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 39 og under 78 arbejdstimer pr. måned.

Stk. 8.

En person, som har indbetalt ATP-bidrag, men ikke opnået ret til 1 fuldt års anciennitet, og som samtidig er ansat hos en anden arbejdsgiver med et antal arbejdstimer, som ikke medfører indbetaling af ATP-bidrag, jf. § 26 i, kan få beregnet anciennitet efter stk. 2-7 for det samlede antal arbejdstimer, som personen har haft i en måned.

Stk. 9.

Fra det fyldte 18. år omfattes personen af stk. 2-4 for den andel af året, hvor personen har været 18 år.

Stk. 10.

Stk. 11.

Ancienniteten for en lønmodtager, som kan dokumentere beskæftigelse fra et andet EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland, tæller med i hele optjeningsperioden.

Anciennitet for 16-17-årige i perioden før den 1. september 1977

§ 26k

Personer, der er født før den 1. september 1961, tildeles 9/16 måneders fuld anciennitet for hver måned som 16-17- årig, der ligger før den 1. september 1977. For personer født før den 1. september 1959 gives dog mindst 1 1/8 års anciennitet.

Stk. 2.

Personer, der tildeles anciennitet efter stk. 1, vil kunne medregne anciennitet som lønmodtager fra det fyldte 16. år, hvis de kan dokumentere beskæftigelse som lønmodtager, som overstiger den tildelte anciennitet efter stk. 1, jf. § 26 i, stk. 6 og 7, og § 26 j, stk. 5-8.

Stk. 3.

Personer, der tildeles anciennitet efter stk. 1, vil kunne medregne anciennitet, hvis de kan dokumentere at have deltaget i uddannelse med løn, lærlingeløn eller elevløn før den 1. januar 1978, som overstiger den tildelte anciennitet efter stk. 1.

Anciennitet for selvstændigt erhvervsdrivende

§ 26l

Ved beskæftigelse som selvstændigt erhvervsdrivende optjenes 1 års anciennitet for hvert år, virksomhedens nettooverskud er større end den maksimale årlige dagpengesats, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Udgør virksomhedens nettooverskud mindre end den maksimale årlige dagpengesats, reduceres beskæftigelsesancienniteten forholdsmæssigt. Hvis der i et år ikke er opnået et nettooverskud, optjenes der ikke anciennitet. Den selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at flytte et nettooverskud, der overstiger den maksimale dagpengesats, til et andet år, hvor nettooverskuddet ikke giver ret til 1 års fuld anciennitet, med henblik på at opnå yderligere anciennitet for disse år. Der kan højst flyttes 1/4 års anciennitet (25 pct. af dagpengeniveauet) i et givent kalenderår, hvor nettooverskuddet overstiger den maksimale dagpengesats. Der vil i alt højst kunne flyttes 5 års sammenlagt anciennitet i optjeningsperioden.

Stk. 2.

Virksomhedens nettooverskud opgøres på grundlag af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig erhvervsvirksomhed.

Stk. 3.

Personer, som har fået tilbud om støtte i form af tilskud til drift af selvstændig virksomhed på grund af en væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne, jf. §§ 126 og 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil få 1 års anciennitet, hvis den selvstændige virksomhed har været drevet i hele kalenderåret. En person, som er omfattet af 1. pkt., og som alene har modtaget tilskud i en del af kalenderåret, vil få beregnet ancienniteten forholdsmæssigt.

Stk. 4.

Den selvstændigt erhvervsdrivende kan optjene anciennitet for perioden før den 1. januar 1974, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende fremlægger dokumentation for, at vedkommende har været selvstændigt erhvervsdrivende.

Stk. 5.

En selvstændigt erhvervsdrivende, som driver den selvstændige virksomhed i selskabsform og udbetaler løn til sig selv, eller en ægtefælle ansat i den anden ægtefælles eller i sin egen og ægtefællens selvstændige virksomhed, hvor der er indgået en lønaftale med skattemæssig virkning, herunder ansættelse i fleksjob før den 1. januar 2013, vil få beregnet anciennitet efter § 26 i på baggrund af det indbetalte ATP-bidrag.

Stk. 6.

Drift af selvstændig virksomhed i andre EU-/EØS-lande, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland medfører også optjening af anciennitet i hele optjeningsperioden.

Stk. 7.

Anciennitet ved fødsel eller adoption

§ 26m

Begge forældre, herunder en medmor, optjener 52 ugers anciennitet for hver fødsel eller adoption, jf. § 1, nr. 2-6, 8 og 12, i bekendtgørelse om adoption. Ancienniteten optjenes fra og med dagen for fødslen eller datoen for adoption af barnet.

Stk. 2.

Kvinder, der har født, optjener yderligere 4 ugers anciennitet for hver fødsel. Ancienniteten optjenes i ugerne op til fødslen.

Stk. 3.

Adoptanter optjener yderligere 2 ugers anciennitet for hver adoption fra Danmark eller 8 ugers anciennitet for hver adoption fra udlandet. Ancienniteten optjenes i ugerne op til modtagelsen.

Stk. 4.

Personer, der har modtaget ydelser efter bistandsloven, lov om dagpenge under sygdom og fødsel eller barselsloven i perioder med graviditetsbetinget sygdom, udskudt barsel og pasning af alvorligt sygt barn, der ligger ud over de i stk. 1 og 2 nævnte perioder, optjener anciennitet for disse perioder.

Stk. 5.

Der kan alene optjenes anciennitet i forbindelse med fødsel og adoptioner for personer, der er omfattet af reglerne i et andet EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland.

Stk. 6.

Anciennitet ved fødsel eller adoption i et andet EU-/EØS-lande, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland tæller med i hele optjeningsperioden.

Anciennitet af offentlige ydelser m.v.

§ 26n

Ved opgørelse af anciennitet i Danmark kan perioder, hvor en person har modtaget følgende ydelser, medregnes som optjening af anciennitet:

1) Arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2) Praktikydelse eller aktiveringsydelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

3) Uddannelsesydelse eller uddannelsesgodtgørelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

4) Feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

5) Særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.

6) Midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

7) Kontantydelse efter lov om kontantydelse.

8) Sygedagpenge efter lov om sygedagpenge og lov om dagpenge under sygdom og fødsel.

9) Barselsdagpenge efter barselsloven og lov om dagpenge under sygdom og fødsel.

10) Ydelser ved pasning af alvorligt sygt barn efter bistandsloven.

11) Feriegodtgørelse efter lov om ferie.

12) Fleksløntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

13) Plejevederlag til pasning af døende nærtstående efter lov om social service, barnets lov og bistandsloven.

14) Tabt arbejdsfortjeneste efter bistandsloven og serviceloven fra før 2003.

15) Løn under værnepligtsuddannelse og tid som militærnægter.

16) Ydelser under skoleoplæring og lærepladskompenserende uddannelse.

17) Perioder med ulønnet obligatorisk praktik på SU-berettigende uddannelser.

18) Perioder i det ordinære uddannelsessystem efter det fyldte 40. år.

19) Perioder med opskoling som led i et ansættelsesforhold og med en løbende arbejdsgiverudbetalt aflønning som supplement til lønmodtageren inden for samme branche til en tidssvarende offentligt anerkendt uddannelse.

Stk. 2.

Personer, der er fyldt 18 år, vil få den beregnede anciennitet i perioden fra 1971 til og med 1977 ganget med 2, hvis personen er omfattet af stk. 1, nr. 11 og 13-17. Personer, der er fyldt 18 år, vil fra og med 1978 få den beregnede anciennitet ganget med 1,5, hvis personen er omfattet af stk. 1, nr. 11 og 13-17. Personer, der modtager fleksløntilskud efter stk. 1, nr. 12, vil ligeledes få den beregnede anciennitet beregnet efter 1. og 2. pkt. Fra det fyldte 18. år foretages beregningen af anciennitet efter 1. og 2. pkt. for den andel af året, hvor personen har været 18 år.

Stk. 3.

I det omfang der findes tilsvarende ydelser i et andet EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland, som svarer til de danske ydelser efter stk. 1, herunder ydelser, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af sociale sikringsordninger, vil disse ydelser indgå i optjeningen af anciennitet.

Anciennitet, som sidestilles med anciennitet som lønmodtager i Danmark

§ 26o

§§ 26 i og 26 j om optjening af anciennitet som lønmodtager i Danmark finder tilsvarende anvendelse, når en person har

1) forhyring med dansk skib,

2) beskæftigelse i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed,

3) beskæftigelse i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse og

4) beskæftigelse i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab.

Oplysninger fra Rigsarkivet og beregning af samlet anciennitet

§ 26p

Efter anmodning fra en ansøger af tidlig pension udleverer Rigsarkivet oplysninger om den pågældende til brug for Udbetaling Danmarks behandling af ansøgningen om tidlig pension.

Stk. 2.

Rigsarkivets afgørelse om udlevering kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3.

En person, som optjener anciennitet som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende og anciennitet fra en eller flere andre ydelser, jf. §§ 26 i-26 o, vil få beregnet en samlet anciennitet på baggrund af de enkelte ydelser, som vil indgå hver især med en forholdsmæssig andel på baggrund af timetal eller perioder, som ydelsen er udbetalt i, dog således at der højst kan optjenes 1 års samlet anciennitet pr. kalenderår.

§ 26q

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse og beregning af samt dokumentation for anciennitet på arbejdsmarkedet efter bestemmelserne i dette kapitel.

Ansøgning om tidlig pension

§ 26r

En person, der er 6 år eller mindre fra folkepensionsalderen, kan ansøge om tidlig pension. Personer, der er født i 1963, 1964, 1967 og 1968, kan ansøge om tidlig pension, når personen er 7 år eller mindre fra folkepensionsalderen. Ansøgning skal indgives via den selvbetjeningsløsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed.

Stk. 2.

Udbetaling Danmark træffer snarest muligt og senest 6 måneder efter Udbetaling Danmarks modtagelse af ansøgningen afgørelse om ret til tidlig pension efter stk. 1, herunder om, hvorvidt personen opfylder kravet om arbejdsmarkedsanciennitet for ret til tidlig pension, jf. § 26 h. Kan fristen i særlige tilfælde ikke overholdes, skal den pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.

Stk. 3.

Udbetaling Danmark skal vejlede om kravet om arbejdsmarkedstilknytning efter § 26 s i afgørelsen om ret til tidlig pension.

Krav om arbejdsmarkedstilknytning inden overgang til tidlig pension

§ 26s

Det er en betingelse for ret til tidlig pension, at personen bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem beskæftigelse eller som medlem af en arbejdsløshedskasse, efter at Udbetaling Danmark har truffet afgørelse efter § 26 r, stk. 2. Tilknytningen til arbejdsmarkedet skal være opfyldt i en sammenhængende periode på 9 måneder, der ligger umiddelbart før det tidspunkt, hvor der er 3 måneder til, at personen overgår til tidlig pension, jf. dog stk. 7.

Stk. 2.

Ved beskæftigelse forstås

1) beskæftigelse som lønmodtager,

2) ansættelse i fleksjob,

3) perioder med sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb,

4) perioder, hvor en forælder modtager tabt arbejdsfortjeneste efter §§ 87 og 88 i barnets lov,

5) perioder med barselsdagpenge,

6) perioder med ledighedsydelse,

7) beskæftigelse med B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud, eller

8) beskæftigelse som selvstændigt erhvervsdrivende.

Stk. 3.

Beskæftigelseskravet, jf. stk. 2, nr. 1, anses for opfyldt, hvis personen har fået indberettet 39 løntimer om måneden til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Ved beskæftigelse, hvor der ikke er indberettet løntimer, omregnes indtægten med omregningssatsen, jf. § 53, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Beskæftigelseskravet, jf. stk. 2, nr. 8, anses endvidere for opfyldt, hvis den pågældende kan dokumentere at have drevet selvstændig virksomhed.

Stk. 4.

Ved opfyldelse af kravet om arbejdsmarkedstilknytning gennem medlemskab af en arbejdsløshedskasse, jf. stk. 1, er det en betingelse, at indmeldelse i en arbejdsløshedskasse sker, senest 2 år før personen når folkepensionsalderen, jf. § 41, stk. 1, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 5.

En person, der kan dokumentere beskæftigelse, jf. stk. 2 og 3, eller som kan dokumentere at være arbejdsløshedsforsikret i et andet EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, anses for at opfylde kravet om arbejdsmarkedstilknytning, jf. stk. 1.

Stk. 6.

En person, der ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, og som bliver ledig i 9-månedersperioden efter stk. 1, 2. pkt., kan opfylde kravet i stk. 1 ved senest 7 dage efter ledighedens indtræden at melde sig ind i en arbejdsløshedskasse. Indmeldelse i en arbejdsløshedskasse vil dog, jf. stk. 4, skulle ske, senest 2 år før personen når folkepensionsalderen. Medlemskabet skal bevares uafbrudt frem til udløbet af 9-månedersperioden efter stk. 1, 2. pkt.

Stk. 7.

Træffer Udbetaling Danmark afgørelse efter § 26 r, stk. 2, mindre end 12 måneder før en person kan overgå til tidlig pension, skal perioden efter stk. 1, 2. pkt., være opfyldt efter tidspunktet for afgørelsen om ret til tidlig pension og 9 måneder frem, medmindre personen allerede opfylder kravet efter stk. 1, 2. pkt., ved overgangen til tidlig pension. Tilsvarende gælder, hvis Udbetaling Danmark træffer afgørelse efter § 26 r, stk. 2, efter det tidspunkt, hvor personen tidligst kan overgå til tidlig pension.

Stk. 8.

En person, der inden overgang til tidlig pension har fået tilkendt førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller fået tilkendt seniorpension efter lov om social pension, anses ikke for at opfylde kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilsvarende gælder, hvis personen har ret til social pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU-/EØS-medlemsstat eller pension udbetalt efter lovgivningen i Schweiz, Storbritannien eller et andet land.

Stk. 9.

Udbetaling Danmark kan i særlige tilfælde se bort fra kortvarige afbrydelser af tilknytningen til arbejdsmarkedet i perioden efter stk. 1.

Stk. 10.

Personer, der overgår fra fleksydelse til tidlig pension, er undtaget fra betingelsen om arbejdsmarkedstilknytning efter stk. 1.

Overgang til tidlig pension

§ 26t

Udbetaling Danmark skal, senest 3 måneder før en person kan overgå til tidlig pension, oplyse personen om tidspunktet for overgang til tidlig pension og om værdien af pensionsrettigheder, der er indberettet efter § 32 i. Udbetaling Danmark anmoder samtidig personen om at bekræfte tidspunktet for overgang til tidlig pension og indsende dokumentation for arbejdsmarkedstilknytning, jf. § 26 s, i det omfang dette ikke fremgår af offentlige systemer og registre. Træffer Udbetaling Danmark afgørelse om ret til tidlig pension, mindre end 3 måneder før at personen kan overgå til tidlig pension, skal oplysningerne fremgå af afgørelsen. Tilsvarende gælder, hvis Udbetaling Danmark træffer afgørelse efter § 26 r, stk. 2, efter det tidspunkt, hvor personen tidligst kan overgå til tidlig pension.

Stk. 2.

Udbetaling Danmark træffer afgørelse om afslag på tidlig pension, når der ikke er dokumentation for arbejdsmarkedstilknytning, jf. § 26 s, i offentlige systemer eller registre og personen heller ikke fremlægger dokumentation for tilknytningen.

§ 26u

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indgivelse og behandling af ansøgning om tidlig pension efter § 26 r, om kravet om arbejdsmarkedstilknytning efter § 26 s, om overgang til tidlig pension efter § 26 t og om udbetaling af tidlig pension efter § 33, stk. 3.

Forbud mod at modtage andre forsørgelsesydelser

§ 26v

Der kan ikke udbetales tidlig pension, hvis personen for den samme periode får udbetalt en anden offentlig forsørgelsesydelse, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Der kan ikke udbetales tidlig pension, hvis personen har fået tilkendt førtidspension eller seniorpension efter denne lov. Der kan ikke udbetales tidlig pension, hvis personen får udbetalt en tilsvarende udenlandsk pension, eller hvis personen får udbetalt udenlandsk pension, der svarer til folkepension efter denne lov, medmindre andet følger af EU-retten.

Stk. 3.

Uanset stk. 1 kan der udbetales tidlig pension, hvis personen modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, barselsdagpenge efter barselsloven, invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik.

Kapitel 4

Beregning af folkepension

Indtægtsgrundlag

§ 27

(Ophævet)

§ 28

(Ophævet)

§ 29

Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg efter § 14, stk. 2, helbredstillæg efter § 14 a og mediecheck efter § 14 e opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget opgøres således:

1) Personlig indkomst, som består af indtægt ved personligt arbejde og anden personlig indkomst, jf. dog nr. 8-12, med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører. De enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget henføres til den måned og det år, som de skattemæssigt kan henføres til.

3) Indkomster, herunder fradragsberettigede udgifter, der ikke fremgår af indkomstregisteret, fordeles ligeligt over kalenderåret.

4) Indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 opgøres foreløbigt hver måned på grundlag af forskudsopgørelsen, når opgørelsesperioden er et helt kalenderår, jf. dog nr. 5. Hvis opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret, opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 på grundlag af oplysninger fra borgeren til Udbetaling Danmark, jf. dog nr. 5.

5) Den registrerede indkomst er summen af indkomsten i opgørelsesperioden ifølge oplysninger fra indkomstregisteret og øvrige indkomster ifølge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren. Overstiger den registrerede indkomst i opgørelsesperioden indtægtsgrundlaget opgjort efter nr. 4, opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 hver måned på grundlag af den registrerede indkomst i opgørelsesperioden. Indkomst, som fremgår af indkomstregisteret, opgøres enten i indtægtsgruppen indtægt ved personligt arbejde eller i indtægtsgruppen øvrige indkomster. Overstiger indkomsten i den ene af de to indtægtsgrupper indkomsten ifølge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren, anvendes oplysningerne fra indkomstregisteret alene, for så vidt angår denne indtægtsgruppe.

6) Det beregnede indtægtsgrundlag er summen af den hidtidige indkomst i opgørelsesperioden ifølge indkomstregisteret opregnet til hele opgørelsesperioden og en forholdsmæssig andel af de indkomster i den seneste årsopgørelse, der ikke registreres i indkomstregisteret. Udbetaling Danmark kan efter et konkret skøn forhøje indtægtsgrundlaget, jf. nr. 4 og 5, hvis pensionisten modtager helbredstillæg, jf. § 14 a, og det beregnede indtægtsgrundlag overstiger indtægtsgrundlaget opgjort efter nr. 4 eller 5 med 20 pct. Det skønnede indtægtsgrundlag kan ikke overstige det beregnede indtægtsgrundlag.

7) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1-6 fradrages en folkepensionists egen indtægt ved personligt arbejde, på op til i alt 122.004 kr. i et kalenderår. Det maksimale fradrag reduceres forholdsmæssigt, hvis pensionisten kun modtager folkepension i en del af året. Fradraget kan dog ikke reduceres til et lavere beløb end et forholdsmæssigt fradrag opgjort på grundlag af opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget. Uudnyttet fradrag fra en forudgående opgørelsesperiode, hvor der er beregnet en personlig tillægsprocent inden for samme kalenderår, overføres til den efterfølgende opgørelsesperiode.

8) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra tilbagebetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag.

9) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

10) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde.

11) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde ved beregning af pensionstillægget.

12) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde, som kan henføres til en periode, hvor udbetalingen af folkepension opsættes i løbet af året, jf. § 15 a, efter en periode med pensionsudbetaling.

Stk. 2.

Personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge har modtaget pension fra før den 1. marts 1999, betragtes som enlige i forhold til opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold efter den 1. marts 1999.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af sømandsbeskatningslovens §§ 5-8, skal indgå i indtægtsgrundlaget.

Stk. 4.

I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 bortses endvidere fra:

1) Skattepligtig social pension og skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension, og pension udbetalt efter lovgivningen på Færøerne og i Grønland. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes der bortses fra pensioner som nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet.

2) Ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.

3) Hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.

4) Engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4.

5) Indkomster i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.

Stk. 5.

Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg for en pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension, nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 4.

Stk. 6.

Den opgjorte indtægt afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.

Stk. 7.

Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af pensionstillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 5.

Stk. 8.

Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 6.

Stk. 9.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at fordelingen, jf. stk. 1, nr. 3, kan fraviges, når det drejer sig om indkomster og udgifter ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke indtægter der indgår i indtægt ved personligt arbejde.

§ 29a

Formue efter §§ 14 b og 14 c opgøres ved ansøgning om helbredstillæg efter 14 a.

Stk. 2.

Formue efter § 14 b, stk. 2, nr. 1-5, opgøres på ansøgningstidspunktet på grundlag af de oplysninger, der efter skatteindberetningsloven senest er indberettet til skattemyndighederne. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstillægget, opgøres formuen på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.

Stk. 3.

Formue efter § 14 b, stk. 2, nr. 6 og 7, opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om formuen på ansøgningstidspunktet.

Merindtægter relateret til covid-19

§ 30

Ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 39 b, stk. 1, bortser Udbetaling Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 29, stk. 1, fra covid-19-relateret merindtægt, jf. stk. 2-4, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2022, ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse.

Stk. 2.

Indtægt, jf. stk. 1, omfatter A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, samt lignende indtægt fra et andet EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland. B-indkomst, som indgår i en virksomheds over- eller underskud, er ikke omfattet af 1. pkt.

Stk. 3.

Indtægt, jf. stk. 1, omfatter pensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers indkomst fra mer- eller overarbejde i henhold til ansættelsesaftale, herunder tilknyttede særlige bonusser og tillæg, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

For en pensionist, der ansættes fra den 1. marts 2020 eller senere i et ansættelsesforhold, der er relateret til covid-19, kan der ses bort fra hele indtægten, jf. stk. 1, fra dette ansættelsesforhold.

Stk. 5.

Indtægten indberettes af pensionisten. Indberetningen skal indeholde

1) lønsedler med oplysninger om indtægt, jf. stk. 1, og erklæring fra arbejdsgiver om påbegyndelse af ansættelsesforholdet, jf. stk. 4,

2) en erklæring fra pensionistens eller dennes ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver om, at indtægten er en følge af arbejde, der kan relateres til covid-19, og

3) en erklæring på tro og love fra pensionisten om, at de indsendte oplysninger er korrekte.

Stk. 6.

Indtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2020, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 27. april 2021.

Stk. 7.

Indtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. januar 2021 til og med den 31. december 2021, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2022. Indtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. januar 2022 til og med den 31. december 2022, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2023.

Stk. 8.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indberetningsordningen, herunder om indhentelse af oplysninger fra arbejdsgiver, om formkrav til arbejdsgivererklæringen og tro og love-erklæringen og om krav til dokumentation i visse situationer. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der kan ske efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist, og hvor der ikke foretages en efterregulering efter § 39 b, herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal bortse fra merindtægter og beregne pensionen for det pågældende år fra kalenderårets start og frem til dødsfaldet.

Nedsættelse af pension

§ 31

Pensionstillæg nedsættes med en fast procent af indtægtsgrundlaget, jf. § 29. Nedsættelsen sker med følgende procentsatser:

1) 30,9 pct. for enlige pensionister.

2) 32,0 pct. for pensionister, hvis ægtefælle eller samlever ikke har ret til social pension.

3) 16,0 pct. for pensionister, hvis ægtefælle eller samlever også har ret til social pension.

4) 32,0 pct. for samlevende pensionister, der betragtes som enlige, jf. § 29, stk. 2.

Stk. 2.

Varmetillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes afhængig af den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af indtægten efter § 29. Den personlige tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. for hvert beløb, jf. § 49, stk. 5, hvormed indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1-4, overstiger fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6.

Stk. 3.

Det beregnede grundbeløb og pensionstillæg kan højst udbetales med et beløb svarende til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når pensionisten er omfattet af §§ 46 d, 46 f eller 46 g.

§ 32

Udbetaling Danmark kan fradrage for meget udbetalt pension og boligstøtte i pensionen, når Udbetaling Danmark er ansvarlig for at udbetale ydelserne.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan fradrage for meget udbetalt pension i pensionen, når kommunen er ansvarlig for at udbetale ydelsen.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan anmode Udbetaling Danmark om at fradrage krav på tilbagebetaling af personlige tillæg, jf. § 43, i pension på vegne af kommunen.

Kapitel 4 a

Beregning af førtidspension og seniorpension

Indtægtsgrundlag

§ 32a

Indtægtsgrundlaget for førtidspension og seniorpension opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget opgøres således:

1) Personlig indkomst, som består af indtægt ved personligt arbejde og anden personlig indkomst, jf. dog nr. 6-10, med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

3) Indkomst, herunder fradragsberettigede udgifter, der ikke fremgår af indkomstregisteret, fordeles ligeligt over kalenderåret.

6) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde.

7) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra tilbagebetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag.

8) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

9) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde, som kan henføres til en periode efter dennes overgang til folkepension, hvor udbetalingen af folkepension opsættes i løbet af året, jf. § 15 a.

10) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde, som kan henføres til en periode, hvor pensionen er gjort hvilende.

Stk. 2.

Stk. 3.

I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 bortses endvidere fra:

2) Ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.

3) Hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.

4) Sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, kontantydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension, jf. § 32 d, stk. 1.

5) Engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4.

6) Indkomster i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.

Stk. 4.

For en pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension, nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 9.

Stk. 5.

Ægtefællens eller samleverens indtægt opgjort efter stk. 1-4 kan højst udgøre et fastsat beløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 11.

Stk. 6.

Den samlede opgjorte indtægt efter stk. 1-5 afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.

Stk. 7.

Den opgjorte indtægt efter stk. 6 nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 10.

Stk. 8.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at fordelingen, jf. stk. 1, nr. 3, kan fraviges, når det drejer sig om indkomster og udgifter ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke indtægter der indgår i indtægt ved personligt arbejde.

Merindtægter relateret til covid-19

§ 32b

Ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 39 b, stk. 1, bortser Udbetaling Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 32 a, stk. 1, fra covid-19-relateret merindtægt, jf. stk. 2-4, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2022, ved beregning af førtidspension og seniorpension.

Stk. 2.

Stk. 3.

Stk. 4.

Stk. 5.

Indtægten indberettes af pensionisten. Indberetningen skal indeholde

1) lønsedler med oplysninger om indtægt, jf. stk. 1, og erklæring fra arbejdsgiver om påbegyndelse af ansættelsesforholdet, jf. stk. 4,

2) en erklæring fra pensionistens eller dennes ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver om, at indtægten er en følge af arbejde, der kan relateres til covid-19, og

3) en erklæring på tro og love fra pensionisten om, at de indsendte oplysninger er korrekte.

Stk. 6.

Indtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2020, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 27. april 2021.

Stk. 7.

Stk. 8.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningsordningen, herunder om indhentelse af oplysninger fra arbejdsgiver, om formkrav til arbejdsgivererklæringen og tro og love-erklæringen og om krav til dokumentation i visse situationer. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der kan ske efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist, og hvor der ikke foretages en efterregulering efter § 39 b, herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal bortse fra merindtægter og beregne pensionen for det pågældende år fra kalenderårets start og frem til dødsfaldet.

Nedsættelse af pensionen

§ 32c

Førtidspensionen og seniorpensionen nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. § 32 a, stk. 7, dog med 15 pct., hvis førtidspensionistens eller seniorpensionistens ægtefælle eller samlever også har ret til pension.

Stk. 2.

Førtidspensionen og seniorpensionen kan højst udbetales med et beløb svarende til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når pensionisten er omfattet af §§ 46 d, 46 f eller 46 g.

§ 32d

I førtidspension og seniorpension, som efterbetales for en periode, der ligger forud for tilkendelsen, jf. § 33, stk. 2, fratrækkes sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, kontantydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for den samme periode.

Stk. 2.

For meget udbetalt pension og boligstøtte kan fratrækkes pensionen.

Kapitel 4 b

Beregning af tidlig pension

Nedsættelse af tidlig pension for arbejdsindtægter m.v.

§ 32e

Pensionistens indtægter ved personligt arbejde medfører nedsættelse af tidlig pension med 64 pct. af indtægten, når indtægten overstiger 24.000 kr. inkl. arbejdsmarkedsbidrag (2020-niveau) pr. år.

Stk. 2.

Nedsættelsen for lønindkomst foretages på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret efter lov om et indkomstregister. Nedsættelsen for indtægter ved drift af selvstændig virksomhed foretages på baggrund af forskudsopgørelsen til told- og skatteforvaltningen af den forventede årsindtægt i den selvstændige virksomhed. Den forventede årlige indtægt i virksomheden fordeles med 1/12 pr. kalendermåned.

Stk. 3.

Når indtægter fra arbejde eller selvstændig virksomhed ikke fremgår af indkomstregisteret eller forskudsopgørelsen fra told- og skatteforvaltningen, skal pensionisten selv oplyse disse indtægter ved personligt arbejde, herunder indtægter i EU-/EØS-lande, Schweiz og Storbritannien, jf. stk. 2.

Stk. 4.

Det beregnede beløb, som tidlig pension skal nedsættes med hver måned efter stk. 2 og 3, afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 5.

Beløbsgrænsen i stk. 1 nedsættes forholdsmæssigt i det kalenderår, hvor personen overgår til at modtage tidlig pension, og i det kalenderår, hvor personen overgår til at modtage folkepension.

§ 32f

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning og nedsættelse af tidlig pension for pensionistens indtægter ved personligt arbejde. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke indtægter der indgår i indtægt ved personligt arbejde.

Nedsættelse af tidlig pension for pensionsordninger

§ 32g

Tidlig pension nedsættes af følgende pensionsordninger:

1) Pensionsordninger, som er omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, og tilsvarende udenlandske pensionsordninger, jf. dog stk. 2.

2) Opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 2.

Tidlig pension nedsættes ikke af pensioner, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra c-f.

3) en samlever, der ikke modtager social pension, men er indsat som arving efter afdøde.

Tilsvarende gælder, selv om samlivet med en ægtefælle eller samlever, der er indsat som arving efter afdøde, er ophævet på tidspunktet for dødsfaldet, hvis ophævelsen skyldes, at den ene part har fået ophold i boformer m.v. efter § 107, stk. 2, §§ 108-110 eller § 192 i lov om social service eller § 5 i lov om almene boliger m.v.

Stk. 9.

Hvis den pensionist, der dør, fik udbetalt sin pension forud og var samlevende med en ægtefælle eller samlever, der modtager social pension, indgår for meget udbetalt pension for den måned, hvori pensionisten dør, jf. stk. 4, i opgørelsen af efterlevelsespension, jf. § 48.

Stk. 10.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om udbetaling af folkepension med tilbagevirkende kraft fra den 1. i måneden efter opnåelse af folkepensionsalderen, når ansøgeren har været forhindret i at indgive ansøgning om folkepension på grund af egen alvorlige sygdom fra opnåelse af folkepensionsalderen.

Arbejdsmarkedets Tillægspension

§ 33a

For personer, der modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension indbetales ATP-bidrag, jf. § 2 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. ATP-bidraget udgør det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte bidrag, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Der kan ikke indbetales ATP-bidrag, hvis pensionen, jf. stk. 1, månedsvis udgør mindre end 1.000 kr.

Stk. 3.

Modtageren af førtidspension, seniorpension eller tidlig pension betaler 1/3 af ATP-bidraget, mens 2/3 af bidraget betales af staten. Hver bidragsandel for en måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4.

ATP-bidraget fra modtageren af førtidspension, seniorpension eller tidlig pension indeholdes månedsvis ved udbetalingen af førtidspensionen, seniorpensionen eller den tidlige pension.

Stk. 5.

De nærmere regler om bidragsbetaling efter stk. 1-4, herunder betingelser for ophør af bidragsbetaling, fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 33f

For personer, som modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter denne lov, indbetaler Udbetaling Danmark et bidrag til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2.

Bidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 33 g, på grundlag af den beregnede pension efter reglerne i kapitel 4 a og 4 b efter fradrag af modtagerens eget ATP-bidrag, jf. § 33 a, stk. 3, og efter fradrag af modtagerens eventuelle eget bidrag til en supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, stk. 2. Bidraget afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3.

Bidraget til den obligatoriske pensionsordning fradrages ikke i pensionen. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning betales af staten.

§ 33g

Bidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:

1) I 2020 med 0,3 pct.

2) I 2021 med 0,6 pct.

3) I 2022 med 0,9 pct.

4) I 2023 med 1,2 pct.

5) I 2024 med 1,5 pct.

6) I 2025 med 1,8 pct.

7) I 2026 med 2,1 pct.

8) I 2027 med 2,4 pct.

9) I 2028 med 2,7 pct.

10) I 2029 med 3,0 pct.

11) Fra 2030 med 3,3 pct.

§ 33h

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af bidrag til den obligatoriske pensionsordning, om indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og om tilbagebetaling af bidrag.

Udbetalingen af pension, jf. stk. 1, genoptages med virkning fra den 1. i den måned, hvor den nærtstående dør eller den pågældende anmoder om genoptagelse.

Kapitel 6

Årlig fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling m.v. af folkepension, førtidspension og seniorpension

§ 39

Pensionen fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 29 og 32 a.

Stk. 2.

Pensionen i kalenderåret omregnes i løbet af året, hvis

Ved omregning i løbet af kalenderåret, jf. § 39, og ved den årlige endelige efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår, jf. § 39 b, finder stk. 1 ikke anvendelse, medmindre der er tale om omregning og efterregulering på grund af ændringer af personlige forhold, jf. § 39, stk. 2, nr. 2.

§ 43

Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige tillæg. Tilbagebetaling kan kræves,

Efterfølges varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under varetægtsfængslingen.

Stk. 4.

Fængslet eller arresthuset giver Udbetaling Danmark og kommunen meddelelse om indsættelsen og om tidspunktet for løsladelsen, hvis opholdet må påregnes at have en varighed ud over den periode, for hvilken der udbetales pension, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om

1) udbetaling af pension til personer, der har ophold i de institutioner m.v., der er nævnt i stk. 1,

2) udbetaling af pension til personer, der er anbragt i pleje i private hjem eller har ophold i et bofællesskab, jf. § 107, stk. 1, i lov om social service,

3) udbetaling af pension til personer, der har ophold i boformer omfattet af lov om social service, men for hvilke der ikke er fastsat regler om pensionens udbetaling, og

4) udbetaling af pension ydet efter lovgivning i et andet land.

§ 46a

Udbetaling af pension ophører for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor

Udbetaling Danmark skal som følge af en dom, jf. stk. 1, træffe afgørelse om tilbagebetaling af pension for de dage, hvor pensionisten er dømt for overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1. Det gælder, uanset om Udbetaling Danmark tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af pension for samme periode.

Stk. 3.

Udbetaling Danmark skal underrette kommunen, når der er truffet afgørelse efter stk. 2. Kommunen skal vurdere, om der skal træffes afgørelse om frakendelse af førtidspension, jf. § 44, stk. 1, 1. pkt.

§ 46d

Pensionen efter §§ 31, 32 c eller 48 a kan i en periode på 3 år højst udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:

1) Dagpenge efter barselsloven.

2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.

3) Pension efter denne lov.

4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

7) Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

§ 48g

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om dokumentation af årsindkomst, indtægter ved personligt arbejde og bopælsoplysninger.

Kapitel 7

Beløb og regulering

§ 49

Ved fastsættelse af pension for kalenderåret anvendes følgende beløb:

1) Grundbeløbet efter § 12, stk. 1, udgør 75.924 kr. årligt.

2) Pensionstillægget efter § 12, stk. 1, udgør årligt 83.076 kr. for enlige og 41.436 kr. for gifte og samlevende. I perioden 2016-2023 forhøjes pensionstillægget med et kompensationstillæg, jf. § 49 b.

3) Mediechecken efter § 14 e udgør 235 kr. i 2019, 469 kr. i 2020, 704 kr. i 2021 og 938 kr. i 2022 og frem.

4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 29, stk. 5, udgør 54 pct. af dennes indtægt.

5) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 72.800 kr. for enlige og 145.900 kr. for gifte og samlevende. I perioden 2019-2033 forhøjes fradragsbeløbet efter § 49 c.

6) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck efter § 29, stk. 8, udgør 21.000 kr. for enlige og 41.500 kr. for gifte og samlevende. I perioden 2019-2033 forhøjes fradragsbeløbet efter § 49 c.

7) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter § 14 a udgør 87.900 kr.

8) Førtidspensionen og seniorpensionen efter § 16 udgør for enlige 226.500 kr. årligt. Heraf udgør førtidspensionens og seniorpensionens pensionstillæg 62.028 kr. For gifte og samlevende udgør førtidspensionen og seniorpensionen 192.528 kr. årligt. Heraf udgør førtidspensionens og seniorpensionens pensionstillæg 53.304 kr.

9) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør 249.728 kr.

10) Fradragsbeløbet i det samlede indtægtsgrundlag for førtidspension og seniorpension efter § 32 a, stk. 7, udgør 78.800 kr. for enlige og 125.000 kr. for gifte eller samlevende.

11) For en ægtefælle eller samlever, der er pensionist, kan der maksimalt indgå 387.400 kr. i indtægtsgrundlaget. For en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist, kan der maksimalt indgå 256.100 kr. i indtægtsgrundlaget.

12) Bidraget til den supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, udgør 6.396 kr. årligt.

Stk. 2.

Ved fastsættelse af pensionen anses gifte og samlevende som enlige, hvis samlivet mellem parterne er ophævet. En person betragtes ikke som enlig, hvis pågældende efter samlivets ophævelse, jf. 1. pkt., samlever med en anden person end ægtefællen eller partneren.

Stk. 3.

De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 2 og 4-7, og § 69, reguleres en gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent og § 49 a. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 8-11, § 32 e, stk. 1, § 32 h, stk. 2, 3. pkt., og § 48 a, stk. 1, reguleres en gang årligt den 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent og § 49 a. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 3 og 12, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2020.

Stk. 4.

De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 2, 8, 9 og 12, samt i § 69, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4-7, 10 og 11, § 32 e, stk. 1, og § 32 h, stk. 2, 3. pkt., afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 3, afrundes til nærmeste kronebeløb.

Stk. 5.

Det beløb, der medfører, at varmetillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes med 1 pct., jf. § 31, stk. 2, beregnes som differencen mellem fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5, og fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6, divideret med 100. Der beregnes et beløb for enlige og et beløb for gifte og samlevende.

Stk. 6.

De i stk. 1 anførte beløb nedsættes forholdsmæssigt, hvis opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end kalenderåret.

Afgørelser efter kapitel 3 og 3 a samt efter § 43 a og § 44 kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klager behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 50a-51

(Ophævet)

Kapitel 9

Finansiering og refusion

§ 52

Staten afholder udgifterne til pension efter § 12, stk. 1, § 14 e, kapitel 2 a og § 26 g. Udgifterne til førtidspension tilkendt efter lov om social pension før den 1. juli 2014 afholdes af kommunen med 65 pct. og af staten med 35 pct.

Stk. 2.

Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 14, stk. 1, og helbredstillæg efter § 14 a afholdes af staten med 50 pct. Kommunerne afholder 25 pct. af udgifterne til varmetillæg og petroleumstillæg efter § 14, stk. 2 og 3. Staten afholder de resterende 75 pct. af udgifterne.

Stk. 3.

Staten afholder udgifter til administration af tidlig pension gennem betaling af et administrationsbidrag, jf. § 25 i lov om Udbetaling Danmark.

Stk. 4.

Staten afholder udgifterne til pension til personer, der har fast bopæl i udlandet, og til personer, der har fast bopæl på Færøerne og i Grønland.

§ 53

Handlekommunen har adgang til refusion fra en tidligere handlekommune efter § 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 54

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter aftale med henholdsvis Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre regler om afholdelse af udgifter til pension efter denne lov til

1) personer, der på foranledning af færøske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark,

2) personer, der som følge af dom til anbringelse på en særlig sikret afdeling eller behandling på hospital for sindslidende får ophold i Danmark, og

Uanset bestemmelserne i § 5, stk. 1 og 2, har personer over 67 år med dansk indfødsret, som har haft fast bopæl i riget i mindst 10 år efter det fyldte 15. år, heraf mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år, ret til fuld folkepension, senest fra den 1. oktober 1989.

§ 69

For enlige kvinder, der den 30. juni 1975 har opsat begæring om folkepension, udbetales ventetillæg med følgende beløb, jf. § 49:

Ved opsættelse til det fyldte 65. år 1.392 kr. årlig.

Ved opsættelse til det fyldte 67. år 3.000 kr. årlig.

For enlige kvinder, som inden 1. april 1960 har modtaget ventetillæg, eller som ville have ret til ventetillæg, hvis begæring om ventetillæg var fremsat inden 1. april 1960, er aldersgrænserne dog henholdsvis det 67. år og det 70. år.

For enlige kvinder, der den 31. december 1972 har opsat begæring om pension, regnes med den alder, som den pågældende havde, da hun begyndte at modtage folkepension.

Stk. 2.

For andre personer, der har opsat begæring om folkepension den 30. juni 1975, og som ikke er omfattet af stk. 1, udbetales ventetillæg med følgende beløb, jf. § 49:

Ved opsættelse til det fyldte 70. år 4.248 kr. årlig.

Det beløb, der er nævnt i stk. 1, reguleres en gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2020. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 8.

Udgiften til den supplerende pensionsydelse afholdes af staten.

§ 72e

Beskæftigelsesministeren fremsætter i 2025 forslag om revision af denne lovs § 1 a.

§ 73

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.