Et trossamfund kan registreres som anerkendt trossamfund, såfremt det
1) har mindst 50 myndige medlemmer, der enten har fast bopæl i Danmark eller dansk indfødsret, og
2) ikke opfordrer til eller foretager noget, der strider mod bestemmelser i lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov.
Stk. 2.
Anmodning om anerkendelse skal indeholde følgende oplysninger:
1) Navn og hjemsted for trossamfundet.
2) Antal myndige medlemmer af trossamfundet.
3) Trossamfundets vedtægter.
4) Navn og adresse på den kontaktperson, der er ansvarlig i forhold til Trossamfundsregistret.
5) En tekst, som udtrykker, beskriver eller henviser til trosgrundlaget eller læretraditionen i trossamfundets religion.
6) Dokumentation for eller beskrivelse af trossamfundets centrale ritualer.
7) Det seneste årsregnskab, som skal være revideret og give et retvisende billede af trossamfundets økonomiske forhold.