§ 1
Loven finder anvendelse på
1) tjenesteydere, der er statsborgere eller etableret i et EU/EØS-land, og som ønsker at etablere sig eller allerede er etableret i Danmark, og
2) tjenesteydere, der er etableret i et andet EU/EØS-land, og som ønsker midlertidigt at levere tjenesteydelser i Danmark, eller som midlertidigt leverer tjenesteydelser i Danmark.
Stk. 2.
Loven vedrører ikke
1) liberalisering af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse,
2) privatisering af offentlige enheder, der udfører tjenesteydelser,
3) afskaffelse af monopoler på udførelse af tjenesteydelser,
4) støtte, som er omfattet af fællesskabsrettens konkurrenceregler,
5) fastsættelsen af, i overensstemmelse med fællesskabsretten, hvad der betragtes som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse,
6) organiseringen og finansieringen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, i overensstemmelse med fællesskabsretten, og de specifikke forpligtelser, der gælder for dem,
7) foranstaltninger truffet på fællesskabsplan eller i Danmark i overensstemmelse med fællesskabsretten for at fremme kulturel eller sproglig mangfoldighed eller mediepluralismen,
8) strafferetten,
9) arbejdsretlige regler, herunder regler om arbejdsmiljø,
10) lovgivning om social sikring,
11) udøvelsen af grundlæggende rettigheder,
12) skatte- og afgiftsområdet,
13) den internationale privatret og
14) bestemmelser i fællesskabsretsakter om særlige aspekter af adgangen til eller udøvelsen af tjenesteydelser inden for særlige områder eller særlige erhverv, som er i modstrid med bestemmelser i denne lov.
Stk. 3.
Loven finder ikke anvendelse på følgende tjenesteydelser:
1) Ikkeøkonomiske tjenesteydelser af almen interesse.
2) Finansielle tjenesteydelser.
3) Elektroniske kommunikationstjenester og -netværk samt tilhørende faciliteter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets
a) direktiv nr. 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter,
b) direktiv nr. 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og tjenester,
c) direktiv nr. 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
d) direktiv nr. 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og
e) direktiv nr. 2002/58/EF 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor.
4) Tjenesteydelser på transportområdet, herunder havnetjenester, omfattet af EF-traktatens afsnit V.
5) Tjenesteydelser, der udbydes af vikarbureauer.
6) Tjenesteydelser på sundhedsområdet.
7) Audiovisuelle tjenesteydelser og radiospredning.
8) Spil, hvor deltagerne gør en indsats med penge, og hvor udfaldet beror helt eller delvis på tilfældet, herunder lotteri og kasinospil.
9) Virksomhed, som er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed.
10) Sociale tjenesteydelser, der udføres af det offentlige eller med opdrag fra det offentlige eller af velgørende organisationer i forbindelse med socialt boligbyggeri, børnepasning og støtte til familier og enkeltpersoner, som har permanent eller midlertidigt behov herfor.
11) Private vagttjenester.