Vigtigt: Der er vedtaget ændringer til denne lov
Se præcis hvilke paragraffer der ændres via vores tidslinje
§ 1
Der oprettes en offerfond, som har til formål at yde tilskud til projekter og aktiviteter, der generelt kan styrke viden om eller indsatsen til støtte for ofre for forbrydelser og trafikofre eller grupper heraf.
Stk. 2.
Fondens midler anvendes til at yde tilskud til
1) offerrådgivninger,
2) forskning,
3) uddannelsesindsatser,
4) seminarer,
5) informationsmateriale,
6) forsøgs- og udviklingsaktiviteter og
7) lignende projekter og aktiviteter.