For et medarbejderinvesteringsselskab skal der oprettes en vedtægt, som skal indeholde oplysninger om
1) navn, herunder eventuelle binavne,
2) den kommune her i landet, hvor virksomheden, jf. § 1, og medarbejderinvesteringsselskabet har adresse,
3) medarbejderinvesteringsselskabets formål,
4) hvem der deltager,
5) medarbejderdeltagernes ind- og udtræden, jf. § 3,
6) virksomhedsdeltagerens navn og cvr-nummer,
7) hvilke lønmidler der indskydes, og deres størrelse,
8) indbetalingsperioden og bindingsperioden samt eventuel afbrydelse heraf,
9) betingelserne for den økonomiske opgørelse og udbetaling af de indskudte midler samt et eventuelt over- eller underskud til medarbejderdeltagerne,
10) eventuelle særlige rettigheder eller fordele, der er tillagt enkelte deltagere eller andre,
11) indkaldelse til deltagermøde,
12) medarbejderdeltagernes stemmeret og dens udøvelse,
13) antallet af medlemmer af bestyrelsen, og hvorledes de udpeges,
14) regnskabsår, herunder første regnskabsår, og
15) betingelser for medarbejderinvesteringsselskabet og dets ledelse ved ophør, herunder ved salg, fusion el. lign. af virksomheden, jf. § 1.