De værdier, der er omfattet af loven, henføres som nedenfor nærmere angivet til følgende 5 krigsforsikringsforbund:
1) Krigsforsikringsforbundet for beboelsesbygninger m.v. og privat indbo.
2) Krigsforsikringsforbundet for erhvervsbygninger.
3) Krigsforsikringsforbundet for erhvervsløsøre.
4) Krigsforsikringsforbundet for jordbrugets værdier.
5) Krigsforsikringsforbundet for personmotorkøretøjer, svævefly og lystfartøjer.
Stk. 2.
Hvert forbund ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer, der udnævnes af erhvervsministeren for 5 år ad gangen. Formanden og næstformanden, der er fælles for forbundene, udpeges af handelsministeren. De øvrige 5 medlemmer udnævnes efter indstilling af hver af de nedennævnte organisationer eller, hvor flere organisationer er anført sideordnet, disse i forening:
1) Krigsforsikringsforbundet for beboelsesbygninger m.v. og privat indbo:
a) De danske Grundejeres Landsorganisation og Fællesorganisationen af almennyttige danske Boligselskaber.
b) Kreditforeningernes stående Fællesudvalg, Hypotekforeningernes stående Fællesudvalg og boligbyggeriets tredjeprioritetsinstitutter.
c) Assurandør-Societetet.
d) Den danske Købstadforening og Foreningen Bymæssige Kommuner.
e) Danmarks Lejerforbund og De samvirkende Lejerforeninger.
2) Krigsforsikringsforbundet for erhvervsbygninger:
a) Industrirådet og Håndværksrådet.
b) Den danske Handelsstands Fællesrepræsentation og Butikshandelens Fællesråd.
c) Assurandør-Societetet.
d) Kreditforeningernes stående Fællesudvalg, Hypotekforeningernes stående Fællesudvalg og Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S.
e) De danske Grundejeres Landsorganisation.
3) Krigsforsikringsforbundet for erhvervsløsøre:
a) Industrirådet og Håndværksrådet.
b) Den danske Handelsstands Fællesrepræsentation og Butikshandelens Fællesråd.
c) Assurandør-Societet.
d) Danske Bankers Fællesrepræsentation og Danmarks Sparekasseforening.
e) Andelsudvalget og Det kooperative Fællesforbund.
4) Krigsforsikringsforbundet for jordbrugets værdier:
a) De samvirkende danske Landboforeninger og Landbrugsrådet.
b) De samvirkende danske Husmandsforeninger og Erhvervsrådet for Gartneri og Frugtavl.
c) Assurandør-Societetet.
d) Kreditforeningernes stående Fællesudvalg, Hypotekforeningernes stående Fællesudvalg og Dansk Landbrugs Realkreditfond.
e) Dansk Skovforening og Det danske Hedeselskab.
5) Krigsforsikringsforbundet for personmotorkøretøjer, svævefly og lystfartøjer:
a) Forenede Danske Motorejere.
b) Danske Bankers Fællesrepræsentation og Danmarks Sparekasseforening.
c) Assurandør-Societetet.
d) Danmarks Automobil-Forhandler-Forening.
e) Dansk Idræts-Forbund.