Find hurtigt svar
Brug vores intelligente søgeassistent og få adgang til bekendtgørelser, vejledninger og afgørelser knyttet til netop denne lov.
§ 1
Reglerne i denne lov finder anvendelse på ethvert hestehold.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse på heste, som anvendes i forbindelse med tekniske og videnskabelige undersøgelser, der udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet.
Stk. 3.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan i særlige tilfælde helt eller delvis undtage visse hestehold fra loven.1)
1) Ved kongelig resolution af 14. december 2011 blev ressortansvaret for sager vedrørende dyreværn, dyrevelfærd for produktionsdyr, kæle- og hobbydyr samt eksotiske dyr, slagtning og aflivning af dyr, transport af dyr og avl af dyr m.v. overført fra justitsministeren til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Overalt i lovbekendtgørelsen er »Justitsministeren« ændret til: »Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri« og »justitsministeren« til»: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri«.