Lov om Hav- og Fiskerifonden

Bekendtgørelse af lov om Hav- og Fiskerifonden

LBK nr 19 af 04/01/2017

RessortMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Underskrevet2017-01-04

Offentliggjort2017-01-06

Seneste lovændring2018-12-19

28 supplerende dokumenter

1 ændringslov

Herved bekendtgøres lov nr. 1361 af 16. december 2014 om Hav- og Fiskerifonden, med de ændringer, der følger af § 75 i lov nr. 1715 af 27. december 2016.

Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende §§ 11 a og 13 a træder i kraft den 1. februar 2017, jf. § 24, stk. 1, i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1

Miljø- og Fødevareministeren og erhvervsministeren kan hver for sig inden for deres ressortområde yde støtte i Danmark fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond i henhold til denne lov og EU-retsgrundlaget for fonden, som er:¹⁾²⁾

1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 508/2014/EU af 14. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1255/2011 samt gennemførelsesretsakter hertil.

2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1303/2013/EU af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning nr. 1083/2006 samt gennemførelsesretsakter hertil.

3) Øvrige regler fastsat af Unionen (EU) om forhold, der er omfattet af denne lov.

1) Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri sammenlagt til et Miljø- og Fødevareministerium, jf. bekendtgørelse nr. 1229 af 3. november 2015 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene.

2) Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter nedlagt, jf. bekendtgørelse nr. 1229 af 3. november 2015 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene, og ministerens opgaver og beføjelser efter denne lov blev overført til Erhvervs- og Vækstministeriet. Ved kongelig resolution af 28. november 2016 er betegnelsen Erhvervs- og Vækstministeriet ændret til Erhvervsministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 1777 af 23. december 2016.

Stk. 2.

Ministrene kan i henhold til stk. 1 yde støtte til foranstaltninger vedrørende:

1) Bæredygtig udvikling af fiskeri i henhold til afsnit V, kapitel I, i den i stk. 1, nr. 1, nævnte forordning.

2) Bæredygtig udvikling af akvakultur i henhold afsnit V, kapitel II, i den i stk. 1, nr. 1, nævnte forordning.

3) Kontrol, håndhævelse og dataindsamling som ledsageforanstaltninger til den fælles fiskeripolitik i henhold til afsnit V, kapitel VI, i den i stk. 1, nr. 1, nævnte forordning.

4) Bæredygtig udvikling af fiskeri- og akvakulturområder i henhold til afsnit V, kapitel III, i den i stk. 1, nr. 1, nævnte forordning.

5) Afsætning og forarbejdning i henhold til afsnit V, kapitel IV, i den i stk. 1, nr. 1, nævnte forordning.

6) Implementering af den integrerede havpolitik i henhold til afsnit V, kapitel VII, i den i stk. 1, nr. 1, nævnte forordning.

7) Finansielle instrumenter i henhold til afsnit IV i den i stk. 1, nr. 2, nævnte forordning.

§ 2

Miljø- og fødevareministeren og erhvervsministeren kan hver for sig inden for deres ressortområde fastsætte de regler, som er nødvendige for at etablere og administrere støtteordninger om de foranstaltninger, der er nævnt i § 1, stk. 2.

Stk. 2.

Ministrene kan fastsætte regler om de foranstaltninger, der kan ydes støtte til, ansøgning om støtte, betingelser for støtte, støtteniveau, beregning af og udbetaling af støtte, prioritering, udvælgelse af ansøgninger og afslag på ansøgninger samt revision og regnskab.

Stk. 3.

Ministrene kan endvidere fastsætte regler om reduktion af ansøgt støtte og om bortfald og tilbagebetaling af støtte ved manglende overholdelse af denne lovs bestemmelser og de i medfør af denne lov fastsatte bestemmelser og ved manglende overholdelse af EU-retsgrundlaget for denne lov, jf. § 1, stk. 1.

Stk. 4.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om etablering og drift af lokale aktionsgrupper, der kan medvirke til administration af loven.

Kapitel 2

Administrative bestemmelser

§ 3

Miljø- og fødevareministeren og erhvervsministeren kan hver for sig inden for deres ressortområde indgå de aftaler og iværksætte de foranstaltninger, der er nødvendige i forbindelse med administration af støtteordninger omfattet af denne lov.

§ 4

Kommuner, regioner, andre offentlige myndigheder, offentligretlige organer og offentlige fonde kan deltage i finansieringen af foranstaltningerne, som er nævnt i § 1, stk. 2.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren og erhvervsministeren kan hver for sig inden for deres ressortområde fastsætte nærmere regler om finansieringen nævnt i stk. 1.

Rentekrav og forældelse

§ 5

Støtte, der skal tilbagebetales i henhold til regler fastsat i medfør af § 2, stk. 3, skal tilbagebetales med tillæg af renter. Rentetillægget beregnes, medmindre andet er fastsat ved forordning, fra fristen for betaling fastsat i afgørelsen til støttemodtageren om tilbagebetalingskravet, til tilbagebetaling sker, og med den i renteloven fastsatte referencesats med tillæg. Rentekrav, der udgør under 50 kr., tillægges dog ikke.

Stk. 2.

Tilbagebetalingskrav i forbindelse med støtte, der er finansieret af såvel nationale midler som EU-midler, forældes i deres helhed efter de regler, der er fastsat i de gæl‍dende forordninger.

Obligatorisk digital kommunikation

§ 6

Miljø- og fødevareministeren og erhvervsministeren kan hver for sig inden for deres ressortområde fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra ministerierne om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt.

Stk. 2.

Ministrene kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses efter denne lov for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 4.

Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre end milj- og fødevareministeren eller erhvervsministeren, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 5.

Ministrene kan fastsætte nærmere regler om opfyldelse af underskriftskrav, jf. stk. 4.

Udvalg og rådgivning

§ 7

Miljø- og fødevareministeren nedsætter et overvågningsudvalg med repræsentanter for berørte myndigheder, interesseorganisationer, arbejdsmarkedets parter, foreninger og partnerskaber til at varetage tilsyns- og opfølgningsfunktioner ved administrationen af støtteordninger efter denne lov.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren og erhvervsministeren kan hver for sig inden for deres ressortområde nedsætte rådgivende udvalg for støtteordninger efter denne lov.

Stk. 3.

Erhvervsministeren nedsætter et indstillingsudvalg, der udvælger og afgiver indstilling om ansøgninger om godkendelse som støtteberettigede lokale aktionsgrupper og om indsendte lokale udviklingsstrategier.

Stk. 4.

Miljø- og fødevareministeren og erhvervsministeren kan hver for sig inden for deres ressortområde indhente rådgivning hos andre udvalg, som er nedsat i medfør af anden lovgivning, og som har kompetence inden for det relevante område.

Stk. 5.

Miljø- og fødevareministeren og erhvervsministeren kan hver for sig inden for deres ressortområde fastsætte regler om, at de regionale vækstfora, der er nedsat i medfør af lov om erhvervsfremme, kan afgive indstilling eller udtalelse om projekter vedrørende foranstaltningerne i § 1, stk. 2.

Oplysningspligt

§ 8

En modtager af støtte efter denne lov skal i hele perioden, hvor betingelserne for støtte skal være opfyldt, på forlangende af miljø- og fødevareministeren eller erhvervsministeren inden for deres ressortområde afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for støtte er opfyldte.

Stk. 2.

Støttemodtageren skal i hele perioden, hvor betin‍gelserne for støtte skal være opfyldt, underrette rette minis‍ter, hvis betingelserne for støtte ikke længere er opfyldt.

Kontrol m.v.

§ 9

Miljø- og fødevareministeren og erhvervsministeren har hver for sig inden for deres ressortområde til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlig og privat ejendom, lokaliteter, køretøjer og fartøjer, der ejes eller drives af en fysisk eller juridisk person, der er støttemodtager efter denne lov, for at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til brug for løsning af opgaver i henhold til denne lov, regler fastsat i medfør heraf eller EU-retsgrundlaget, jf. § 1, stk. 1. På tilsvarende måde har rette minister adgang til regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til denne lov, regler fastsat i medfør heraf eller i regler i EU-retsgrundlaget, jf. § 1, stk. 1.

Stk. 2.

Den, der er støttemodtager i henhold til regler udstedt i medfør af denne lov, skal efter anmodning fra miljø- og fødevareministeren eller erhvervsministeren inden for deres ressortområde give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollens gennemførelse, og vederlagsfrit yde rette minister fornøden vejledning og hjælp ved kontrol, prøvetagning, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrifter af oplysnin‍ger, som opbevares i elektronisk form. Rette minister kan udtage prøver m.v. til undersøgelse uden at skulle erlægge betaling herfor.

Stk. 3.

Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af kontrol, som er nævnt i stk. 1. Miljø- og fødevareministeren og erhvervsministeren kan hver for sig inden for deres ressortområde efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 4.

Ministrene kan hver for sig inden for deres ressortområde fastsætte nærmere regler om kontrol af de foranstaltninger, hvortil der ydes støtte efter denne lov.

§ 10

Miljø- og fødevareministeren og erhvervsministeren kan hver for sig inden for deres ressortområde hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af denne lov, de regler, der er udstedt i medfør heraf, og EU-retsgrundlaget, jf. § 1, stk. 1, bl.a. med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.

Klage og delegation

§ 11

Henlægger miljø- og fødevareministeren eller erhvervsministeren sine beføjelser efter denne lov til en myndighed under deres ministerium, kan rette minister fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministrene kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klager.

Stk. 2.

Ministrene kan efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommende kommunale organisation helt eller delvis henlægge beføjelser efter denne lov til andre offentlige myndigheder eller institutioner. Ministrene kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgan‍gen til at klage over disse myndigheders eller institutioners afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministrene kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klager. Ministrene kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministrene bevarer deres fulde instruktionsbeføjelser.

Stk. 3.

Ministrene kan henlægge deres beføjelser vedrørende støtteordninger etableret efter denne lov til en privat organisation. Ministrene kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over den private organisati‍ons afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, herunder om den private organisations adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af lokale aktionsgrupper kun kan påklages, for så vidt angår retlige spørgsmål. Ministene kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministrene bevarer deres fulde instruktionsbeføjelser.

§ 11a

Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, 5 og 6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.

Kapitel 3

Straffebestemmelser

§ 12

Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf,

2) handler i strid med vilkår, der er fastsat i afgørelser, der træffes i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf,

3) undlader at afgive den dokumentation og de oplysnin‍ger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf,

4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf,

5) undlader at give kontrolmyndigheden adgang til virksomheden m.v. efter § 9, stk. 1, eller

6) undlader at udlevere eller indsende materiale eller yde kontrolmyndigheden bistand efter § 9, stk. 2.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 4

Ikrafttræden m.v.

§ 13

Loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Stk. 2.

Lov nr. 1552 af 20. december 2006 om udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren (fiskeriudviklingsloven) ophæves.

Stk. 3.

Indtil tidligere bevilget støtte omfattet af fiskeriudviklingsloven og af tekstanmærkning nr. 163 til finansloven for 2014 og finansloven for 2015 vedrørende § 24.26.30 er fuldt udbetalt eller ophørt, kan miljø- og fødevareministeren og erhvervsministeren hver for sig inden for deres ressortområde fastsætte administrative regler herom i henhold til fiskeriudviklingslovens §§ 3-15 og tekstanmærkningerne.

Stk. 4.

Denne lov finder ikke anvendelse på ansøgninger om støtte indgivet inden denne lovs ikrafttræden og støtte, der er meddelt på grundlag af ansøgninger, der er indgivet inden denne lovs ikrafttræden. For sådanne ansøgninger og sådan støtte finder de hidtil gældende regler anvendelse.

§ 13a

Afgørelser truffet i henhold til lov nr. 1552 af 20. december 2006 om udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren (fiskeriudviklingsloven) eller regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

§ 14

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Har du spørgsmål til loven? Få hurtigt svar direkte på e-mail. Spørg →