Find hurtigt svar
Brug vores intelligente søgeassistent og få adgang til bekendtgørelser, vejledninger og afgørelser knyttet til netop denne lov.
§ 1
Loven skal fremme energibesparelser og energieffektivisering samt drivhusgasreduktion i overensstemmelse med klima- og miljømæssige hensyn og hensyn til forsyningssikkerhed og samfundsøkonomi.
Stk. 2.
Loven skal inden for den i stk. 1 nævnte målsætning særligt
1) sikre prioriteringen af energibesparelsesaktiviteter,
2) fremme samarbejde og koordinering om udførelsen af aktiviteterne,
3) fremme en effektiv anvendelse af energi gennem kampagner, markedsintroduktion og information og
4) fremme energibesparelser og energieffektiviseringer samt reduktioner i udledningen af drivhusgasser gennem støtte.