§ 1
Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangstilskud på 1.000 kr. til personer, der for april 2020 helt eller delvis modtog en af følgende forsørgelsesydelser:
1) Hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet efter §§ 22-25 a, 27 eller 27 b i lov om aktiv socialpolitik.
2) Ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik.
3) Revalideringsydelse eller tilskud til forsørgelse til revalidender, der modtager støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, jf. §§ 147 og 148 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, efter kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik.
4) Ledighedsydelse efter kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik.
5) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge eller fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende.
6) Barselsdagpenge og ferieydelse m.v. fra Udbetaling Danmark efter barselsloven eller fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfarende.
7) Arbejdsløshedsdagpenge efter § 55 eller feriedagpenge efter § 75 h i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
8) Folkepension efter kapitel 2 i lov om social pension.
9) Førtidspension efter kapitel 3 i lov om social pension eller kapitel 2 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
10) Seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pension.
11) Efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
12) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
13) Fleksløntilskud efter §§ 123 og 124 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
14) Delpension efter lov om delpension.
15) Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne efter §§ 126 eller 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
16) Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service.
17) Plejevederlag ved pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom efter § 118 i lov om social service.
18) Plejevederlag ved pasning af døende i eget hjem efter § 119, stk. 1, jf. § 120, i lov om social service.
19) Skoleydelse efter § 17 i lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2017.
20) Skoleydelse efter § 3, stk. 3, eller § 5, stk. 3, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016.
21) Skolepraktikydelse efter § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.
22) Skoleydelse efter § 45, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.
23) Skoleydelse efter § 66 t, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april 2018, eller skoleydelse efter § 66 t, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 51 af 22. januar 2020.
24) Elevstøtte efter regler fastsat i medfør af § 27, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
25) Uddannelsesstøtte efter regler fastsat i medfør af § 16, stk. 1, i lov om maritime uddannelser.
26) Stipendium efter § 7, stk. 1, nr. 1, i SU-loven eller tillægsstipendium sammen med slutlån efter § 7, stk. 3 eller 4, i SU-loven.
27) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
28) Kompensation efter § 8 i lov om seniorjob.
29) Godtgørelse m.v. efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. marts 2020, når den pågældende ikke har fået fradrag heri for løn for april 2020 fra en udenlandsk arbejdsgiver.
Stk. 2.
Der kan maksimalt udbetales ét engangstilskud efter stk. 1 til samme person.