Find hurtigt svar
Brug vores intelligente søgeassistent og få adgang til bekendtgørelser, vejledninger og afgørelser knyttet til netop denne lov.
§ 1
Professionshøjskoler, der udbyder efter- og videreuddannelse af lærere i folkeskolen og af pædagoger, samt i særlige tilfælde professionshøjskoler, der udbyder lærer- og pædagoguddannelsen, varetager opgaven som centre for undervisningsmidler. Undervisningsministeren kan dog godkende, at opgaven som center for undervisningsmidler på Bornholm varetages af en uddannelsesinstitution på Bornholm, jf. § 35 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Stk. 2.
Opgaven som center for undervisningsmidler består i at
1) omfatte en samling af undervisningsmidler beregnet til udlån til undervisningsinstitutioner,
2) sørge for information og yde rådgivning og vejledning til lærere m.fl. om undervisningsmidler og deres anvendelse og
3) yde bistand til lærere ved fremstilling af undervisningsmidler til eget brug.
Stk. 3.
Opgaven som center for undervisningsmidler kan bestå i
1) kursusvirksomhed over for undervisningsinstitutioner m.fl. og
2) pædagogisk og teknisk rådgivning og vejledning til undervisningsinstitutionernes brug af elektronisk net.