§ 1
Loven finder anvendelse på ethvert hold af bier.
Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om hold af bier, der indgår i forsknings- eller forsøgsprojekter.
Lov om biavl
Bekendtgørelse af lov om biavl
LBK nr 13 af 04/01/2017
Senest offentliggjort 2017-01-06
Antal supplerende dokumenter: 10
Herved bekendtgøres lov om biavl, jf. lovbekendtgørelse nr. 197 af 12. marts 2009, med den ændring, der følger af § 85 i lov nr. 1715 af 27. december 2016.
Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 17 a træder i kraft den 1. februar 2017, jf. § 24, stk. 1, i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
§ 2
Miljø- og fødevareministeren nedsætter et udvalg (Binævnet) til at rådgive ministeren i spørgsmål vedrørende loven, om regler fastsat i medfør af loven og om implementering af EU-regler og andre internationale forpligtelser. Herudover kan udvalget (Binævnet) rådgive ministeren i andre spørgsmål om biavlen og dens udviklingsmuligheder.
Stk. 2.
Ministeren fastlægger efter indstilling fra udvalget en overordnet strategi om understøttelse og udvikling af biavlen, herunder om prioritering af økonomiske midler og forskningsmidler til biavlen i Danmark.
Stk. 3.
Ministeren fastsætter udvalgets sammensætning. Som medlemmer af udvalget kan være repræsentanter for landsdækkende biavlsorganisationer, landbruget, forskningsinstitutioner, forbrugere og andre hensyn i relation til biavlen. Ministeren fastsætter forretningsorden for udvalget samt regler for dets arbejde, herunder for sekretariatsbetjening af udvalget.
§ 3
Miljø- og fødevareministeren kan ansætte et antal biinspektører til at bistå sig med administration af loven og af regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om uddannelse af biinspektører.
§ 4
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om uddannelse og registrering af kyndige biavlere. Betaling for opgaver udført af kyndige biavlere er det offentlige uvedkommende.
Bekæmpelse af skadegørere
§ 5
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om forebyggelse, begrænsning og bekæmpelse af skadegørere hos bier, herunder om
1) tilintetgørelse af bifamilier og materiel, der er eller mistænkes for at være angrebet af visse skadegørere,
2) behandling af bifamilier og materiel, der er eller mistænkes for at være angrebet af visse skadegørere,
3) flytning af bifamilier og materiel og forbud mod flytning, hvis der er risiko for spredning af visse skadegørere,
4) forbud mod anvendelse til biavlsformål af honning, voks, m.v. fra bifamilier, der er eller mistænkes for at være angrebet af visse skadegørere, og
5) indberetning af angreb af skadegørere eller mistanke herom.
Stk. 2.
Ministeren kan som led i forebyggelse og bekæmpelse af skadegørere fastsætte regler om registrering af biavlere og om indberetning af oplysninger om placering af bifamilier.
§ 6
Ved tilintetgørelse eller behandling af bier, bifamilier og materiel efter regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 1 og 2, yder staten biavlere erstatning for tab. Der ydes kun erstatning for tab i forbindelse med foranstaltninger gennemført som led i den offentlige bekæmpelse. Erstatningen nedsættes og kan efter omstændighederne bortfalde, hvis den pågældende forsætligt eller uagtsomt har medvirket til angrebet af skadegørere.
Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om beregning af erstatning i henhold til stk. 1 og om udbetaling heraf.
Renavl, bevaringsforanstaltninger m.v.
§ 7
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler med henblik på sikring af renavl af bier, herunder om betingelser for godkendelse af en parringsstation.
Stk. 2.
Ministeren kan endvidere for områder, hvor der gennemføres renavl af bier eller forsøgsarbejde, fastsætte regler til sikring af dette arbejde.
§ 8
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om forbud mod hold af arter eller racer af bier, som kan volde skade på avlede bier, eller som af øvrige avlsmæssige grunde må anses for uønskede.
§ 9
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om bevaring af bestemte arter eller racer af bier inden for et nærmere angivet område, herunder regler om
1) fjernelse eller tilintetgørelse af bifamilier af andre arter eller racer fra området og
2) forbud mod at flytte andre arter eller racer ind i området.
Stk. 2.
Bevaringsforanstaltninger gennemført i medfør af stk. 1 begrænser ikke adgangen til erhvervsmæssig anvendelse af bier af arter eller racer, som det i øvrigt er tilladt at anvende inden for det pågældende område.
Stk. 3.
Staten yder erstatning for tab, der påføres biavleren som følge af iværksættelse af bevaringsforanstaltninger i medfør af stk. 1.
Voldgiftsnævn for biforgiftningsskader
§ 10
Den, der ved spredning af giftmidler over planter forårsager forgiftningsskader på bier, er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler over for biavlere, frøavlere eller andre, som måtte lide tab herved.
§ 11
Tvister om erstatning efter § 10 kan indbringes for et voldgiftsnævn.
Stk. 2.
Parterne kan når der er opstået en tvist, aftale, at tvisten kan indbringes for domstolene, uden at voldgiftsnævnet har behandlet sagen.
§ 12
Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om landets inddeling i voldgiftskredse. I hver kreds udpeger ministeren en formand og en suppleant for denne, der begge skal have bestået juridisk kandidateksamen, samt et antal voldgiftsmænd med kendskab til bi- eller planteavl.
Stk. 2.
Ved behandlingen af en voldgiftssag deltager formanden samt to af formanden udpegede voldgiftsmænd, hvoraf den ene skal have kendskab til biavl og den anden til planteavl. Formanden kan tilkalde særligt sagkyndige til at bistå ved sagens behandling.
Stk. 3.
I forbindelse med behandlingen af en forgiftningssag har voldgiftsnævnets medlemmer adgang til dyrkningsarealer og til udbygninger og tilsvarende lokaler, hvor der opbevares giftmidler, og er berettigede til vederlagsfrit at udtage prøver af planter og kemikalier, i det omfang sagens behandling gør det nødvendigt, samt til at kontrollere sprøjteredskaber og sprøjtejournaler, hvor disse forefindes.
§ 13
Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler for behandlingen af voldgiftssager samt om vederlag til formand, voldgiftsmænd og de særligt sagkyndige, der måtte være tilkaldt, og om sagsomkostninger og deres fordeling.
§ 14
Voldgiftsnævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Administration af loven
§ 15
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Ministeren kan endvidere fastsætte de regler og iværksætte de foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser om fravigelse af reglerne i ovennævnte retsakter, i det omfang disse indeholder adgang hertil.
§ 16
Miljø- og fødevareministeren kan meddele de forbud og påbud, der anses for nødvendige for overholdelse af loven eller af regler fastsat i medfør af denne lov eller bestemmelser i Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold omfattet af denne lov.
Stk. 2.
Hvis et påbud ikke efterkommes inden en nærmere fastsat frist, kan ministeren lade foranstaltningerne udføre for den ansvarliges regning.
§ 17
Henlægger miljø- og fødevareministeren sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.
Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren kan efter forhandling med vedkommende minister henlægge sine beføjelser efter loven til en anden statslig myndighed eller institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders eller institutioners afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.
§ 17a
Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 4 og 8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.
§ 18
Miljø- og fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har, når særlige hensyn taler herfor, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til bistader, bifamilier, bigårde og dertil hørende materiel samt alle lokaliteter, hvor der kan forefindes bier, for at tilvejebringe oplysninger til brug for kontrol og løsning af opgaver i henhold til loven, regler fastsat i medfør af loven eller bestemmelser i Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold omfattet af denne lov. På samme måde har ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, adgang til offentlige og private ejendomme, registre, forretningsbøger, dokumenter m.v., der skal føres i henhold til loven eller regler fastsat i medfør heraf, herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form.
Stk. 2.
Den, der er omfattet af reglerne i denne lov eller af regler fastsat i medfør af loven eller af bestemmelser i Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold omfattet af denne lov, skal efter anmodning fra miljø- og fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollens gennemførelse, og vederlagsfrit yde ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, fornøden bistand ved kontrol, prøvetagning, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrifter af oplysninger, som opbevares i elektronisk form.
Stk. 3.
Ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan vederlagsfrit udtage prøver til undersøgelse.
§ 19
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om kontrol med overholdelsen af loven, de i medfør af loven fastsatte regler eller Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold omfattet af denne lov.
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 20
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder forbud eller undlader at efterkomme et påbud meddelt efter § 16,
2) undlader at afgive oplysninger efter § 18, stk. 2, eller
3) undlader at stille bistand til rådighed efter § 18, stk. 2.
Stk. 2.
I regler, der er udstedt i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. I reglerne kan der endvidere fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i regler fastsat af Det Europæiske Fællesskab om forhold, der er omfattet af denne lov.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 21
Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan miljø- og fødevareministeren tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2.
Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelserne i retsplejeloven om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtettil at udtale sig, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 22
Loven træder i kraft den 1. oktober 2006.
Stk. 2.
Samtidig ophæves lov om biavl, jf. lovbekendtgørelse nr. 585 af 6. juli 1995, idet dog § 13, stk. 1, nr. 3, § 13, stk. 3, og § 15, stk. 2 og 3, for så vidt angår ud- og indførsel, forbliver i kraft.
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af den i stk. 2 nævnte lov forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler fastsat i medfør af denne lov eller andre love. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
§ 23
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.