Find hurtigt svar
Brug vores intelligente søgeassistent og få adgang til bekendtgørelser, vejledninger og afgørelser knyttet til netop denne lov.
§ 1
Ved udstykning og matrikulering betales en afgift på 5.000 kr. for hver samlet fast ejendom, der oprettes. Afgiften tilfalder statskassen.
Stk. 2.
Afgift efter stk. 1 betales ikke, såfremt den nye samlede faste ejendom
1) er under 100 m 2 og ikke er bebygget eller bestemt til bebyggelse,
2) er bestemt til udelukkende anvendelse som friareal i overensstemmelse med byggelovgivningen,
3) er registreret i matriklen som privat fællesvej,
4) er oprettet som følge af ekspropriation, ejendomsdom eller hævdserhvervelse eller
5) er oprettet i forbindelse med salg efter kapitel 5 a i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.
Stk. 3.
Afgift efter denne lov skal betales, selv om der i anden lovgivning er hjemlet fritagelse for afgifter til det offentlige.