I denne lov forstås ved:
1) Nukleart materiale: Malm, udgangsmateriale eller specielt fissilt materiale.
2) Malm: Enhver malm, der i fastsatte gennemsnitskoncentrationer, jf. stk. 2, indeholder stoffer, som gør det muligt ved kemiske og fysiske behandlinger at fremstille udgangsmateriale.
3) Udgangsmateriale:
a) Uran, som indeholder den isotopsammensætning, der forefindes i naturen,
b) uran, hvis indhold af uran 235 er mindre end det normale,
c) thorium,
d) ethvert af de forannævnte materialer i form af metal, legeringer, kemiske forbindelser eller koncentrater og
e) ethvert andet materiale, der indeholder et eller flere af ovennævnte materialer i fastsatte koncentrationer, jf. stk. 2.
4) Specielt fissilt materiale:
a) Plutonium 239,
b) uran 233,
c) uran beriget med uran 235 eller 233,
d) ethvert produkt indeholdende et eller flere af ovennævnte isotope og
e) andre fissile materialer som fastsat efter stk. 2.
5) Anlæg: Reaktor, kritisk anlæg, omdannelsesanlæg, fabrikationsanlæg, oparbejdningsanlæg, isotopadskillelsesanlæg, særskilt oplagringsanlæg, anlæg til behandling eller oplagring af affald og alle andre lokaliteter, hvor udgangsmateriale eller specielt fissilt materiale normalt benyttes.
6) Den nukleare brændselscyklus: Alle aktiviteter i forbindelse med produktion af atomenergi fra brydning af malm over etablering og drift til nedlæggelse af kernekraftværker og slutdeponering af det radioaktive affald.
7) Overførsel: Forsendelse fra oprindelsesstedet til bestemmelsesstedet, herunder læsning og aflæsning.
8) International overførsel: Forsendelse fra oprindelsesstedet i Grønland til bestemmelsesstedet uden for Grønland, herunder læsning og aflæsning.
Stk. 2.
Udenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1, nr. 2, anførte gennemsnitskoncentrationer, de i stk. 1, nr. 3, litra e, anførte koncentrationer, og de i stk. 1, nr. 4, litra e, anførte andre fissile materialer svarende til det, der er fastsat i medfør af Euratom-traktatens artikel 197.