Kriminallov for Grønland

Bekendtgørelse af kriminallov for Grønland

LBK nr 1187 af 18/09/2023

Senest offentliggjort 2023-09-28

Senest ændret 2025-02-25

Herved bekendtgøres kriminallov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1045 af 7. september 2017, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 1718 af 27. december 2018, § 1 i lov nr. 168 af 27. februar 2019, § 1 i lov nr. 1056 af 30. juni 2020, § 2 i lov nr. 572 af 10. maj 2022 og § 1 i lov nr. 414 af 25. april 2023.

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

Hjemmelskravet

§ 1

Foranstaltninger efter denne lovs tredje del kan kun idømmes for et forhold, som udgør en forbrydelse efter loven, eller som ganske må ligestilles med et sådant.

Særlovgivningen

§ 2

Denne lovs første og tredje del finder også anvendelse på overtrædelser af anden lovgivning, medmindre andet er bestemt.

Gyldighed i tid

§ 3

Loven finder anvendelse på alle handlinger, som pådømmes efter dens ikrafttræden. For handlinger begået før lovens ikrafttræden må afgørelsen dog ikke blive mere indgribende end efter den tidligere retstilstand.

Jurisdiktion m.v.

§ 4

Loven finder anvendelse på handlinger begået i Grønland, i grønlandsk luftrum, på grønlandsk søterritorium eller på grønlandsk fartøj.

Stk. 2.

Loven finder endvidere anvendelse på handlinger, som en person, der er bosat i Grønland, har foretaget uden for det i stk. 1 nævnte område,

1) for så vidt handlingen er foretaget uden for folkeretligt anerkendt statsområde, eller

2) for så vidt handlingen er foretaget inden for et sådant område, hvis den er strafbar efter den dér gældende lovgivning.

Stk. 3.

Loven finder endvidere anvendelse på handlinger foretaget uden for det i stk. 1 nævnte område, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme,

1) når handlingen er omfattet af § 69. Påtalen kan tillige omfatte overtrædelser af § 86, stk. 1, og § 88, som er begået i forbindelse med overtrædelsen af § 69,

2) når handlingen er omfattet af mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at foretage retsforfølgning, eller

3) når udlevering af sigtede til retsforfølgning i et andet land afslås og handlingen, for så vidt den er foretaget inden for et folkeretligt anerkendt statsområde, er strafbar efter den dér gældende lovgivning og den kan medføre foranstaltninger efter denne lov.

Stk. 4.

Hvis et kriminalretligt ansvar for en handling afhænger af eller påvirkes af en indtrådt eller tilsigtet følge, betragtes handlingen tillige som foretaget dér, hvor virkningen er indtrådt eller tilsigtet at skulle indtræde.

Stk. 5.

I de under stk. 3 nævnte tilfælde afgør justitsministeren, om påtale skal finde sted.

§ 5

Ansvar kan ikke pålægges efter § 4, stk. 2 og 3,

1) når gerningsmanden under den jurisdiktion, hvorunder handlingen er begået, er endeligt frifundet,

2) når den idømte sanktion er fuldbyrdet, er under fuldbyrdelse eller er bortfaldet efter domslandets regler, eller

3) når gerningsmanden er fundet skyldig, uden at der er fastsat nogen sanktion.

§ 6

Retsforfølges en person, som i en anden stat er pålagt en sanktion for samme handling, skal der ved idømmelse af foranstaltninger efter denne lov tages hensyn hertil.

§ 7

Hvis gerningsmanden ikke er bosat i Grønland eller den pågældendes tilknytning til det grønlandske samfund i øvrigt har en sådan løsere karakter, at forudsætningerne for at anvende denne lovs foranstaltninger ikke er til stede, kan sagen anlægges eller henvises til forfølgning i Danmark.

§ 8

Anvendelsen af reglerne i §§ 4 og 7 begrænses af de undtagelser, der er anerkendt i folkeretten.

Kapitel 2

Nødværge og nødret

Nødværge

§ 9

Over for personer, der har handlet i nødværge, finder denne lovs foranstaltninger ikke anvendelse, i det omfang handlingerne har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.

Stk. 2.

Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, finder denne lovs foranstaltninger dog ikke anvendelse, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den skræk eller ophidselse, som angrebet fremkaldte.

Stk. 3.

Tilsvarende regler finder anvendelse på handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlige påbud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en fange eller tvangsanbragt person i at flygte.

Nødret

§ 10

Denne lovs foranstaltninger finder ikke anvendelse over for personer, der har foretaget handlinger, som var nødvendige for at afværge truende skade på person eller gods, når lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning.

Kapitel 3

Uagtsomhed, forsøg og medvirken

Uagtsomhed

§ 11

Uagtsomhed kan ved de i denne lov omhandlede lovovertrædelser kun medføre foranstaltninger, når det er særligt hjemlet. Med hensyn til overtrædelser af anden lovgivning kan foranstaltninger idømmes, også når lovovertrædelsen er begået af uagtsomhed, medmindre det modsatte har særlig hjemmel.

Stk. 2.

Hvor der i beskrivelsen af en forbrydelse indgår en bestemt uforsætlig følge, indtræder ansvar efter den pågældende bestemmelse kun, hvis følgen kan tilregnes den pågældende som uagtsom.

Forsøg

§ 12

Handlinger, som sigter til at fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse, betragtes, når denne ikke er fuldbyrdet, som forsøg og omfattes af lovens bestemmelser.

Medvirken

§ 13

Den for en lovovertrædelse givne bestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til handlingen.

Tilbagetræden fra forsøg og fra medvirken til forsøg

§ 14

Denne lovs foranstaltninger finder ikke anvendelse, når gerningsmanden frivilligt og ikke på grund af tilfældige hindringer for gerningens udførelse eller for opnåelsen af det ved denne tilsigtede formål afstår fra iværksættelsen eller hindrer fuldbyrdelsen eller foretager handlinger, som ville have hindret forbrydelsen, hvis denne ikke, gerningsmanden uafvidende, var mislykkedes eller ad anden vej var afværget.

§ 15

Denne lovs foranstaltninger finder ikke anvendelse på en medvirkende, hvis den pågældende under de i § 14 angivne betingelser hindrer fuldbyrdelsen eller foretager handlinger, som ville have hindret fuldbyrdelsen, hvis denne ikke, den medvirkende uafvidende, var mislykkedes eller ad anden vej var afværget.

Kapitel 4

Ung alder

§ 16

Handlinger foretaget af børn under 15 år kan ikke medføre foranstaltninger efter denne lov.

Kapitel 5

Kriminalretligt ansvar for juridiske personer

§ 17

En juridisk person kan idømmes bøde for overtrædelse af bestemmelser i denne lov. Det samme gælder overtrædelse af anden lovgivning, når det er bestemt ved eller i medfør af lov.

§ 18

Bestemmelser om kriminalretligt ansvar for selskaber m.v. omfatter, medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner, hjemmestyremyndigheder og statslige myndigheder.

Stk. 2.

Endvidere omfatter sådanne bestemmelser enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de i stk. 1 nævnte selskaber.

§ 19

Kriminalretligt ansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan. For så vidt angår forsøg, finder § 12 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Kriminalretligt ansvar for statslige myndigheder, hjemmestyremyndigheder og kommuner forudsætter, at overtrædelsen begås ved udøvelse af virksomhed, der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed udøvet af private.

Kapitel 6

Påtalen

Offentlig eller privat påtale

§ 20

Overtrædelser af denne lov er undergivet offentlig påtale, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Overtrædelse af § 99 er undergivet privat påtale. Efter forurettedes anmodning kan offentlig påtale dog ske

1) i sager, hvor en alvorlig sigtelse er usand,

2) i sager, hvor en sigtelse er fremsat eller udbredt gennem indholdet af et massemedie og sigtelsen er egnet til væsentligt at skade den forurettede,

3) i sager, hvor en person sigtes for et forhold, der kunne eller kan medføre fortabelse af offentlig stilling eller hverv, eller

4) i sager, hvor en alvorlig sigtelse er udbredt anonymt.

Påtalefrister

§ 21

Påtale finder ikke sted,

1) når der alene ville være blevet idømt bøde eller konfiskation og der er forløbet 2 år efter lovovertrædelsens ophør, medmindre der foreligger overtrædelse af bestemmelser om offentlige skatter og afgifter, hvorved pligtige ydelser søges unddraget det offentlige, eller

2) når der er forløbet så lang tid, efter at en lovovertrædelse er begået, at forudsætningerne for at iværksætte foranstaltninger efter denne lovs tredje del ikke længere skønnes at være til stede.

Stk. 2.

Stk. 1, nr. 1, 1. led, gælder dog ikke for juridiske personer.

Stk. 3.

Når kriminalretligt ansvar afhænger af eller påvirkes af en indtrådt følge eller anden senere begivenhed, regnes fristen dog først fra følgens eller begivenhedens indtræden.

Stk. 4.

Hvis retten skønner, at påtale i medfør af stk. 1 burde have været undladt, skal den frifinde tiltalte.

Stk. 5.

Påtalefristen afbrydes ved ethvert rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen. I sager, der efter retsplejeloven kan afgøres ved vedtagelse af bødeforelæg udfærdiget af politiet, afbrydes påtalefristen, når sigtede gøres bekendt med forelægget. I andre tilfælde, hvor et kriminalretligt ansvar for en overtrædelse kan pålægges af en administrativ myndighed, afbrydes fristen, når den pågældende gøres bekendt med, at den pågældende er sigtet for overtrædelsen. Påtalefristen kan ikke afbrydes over for en juridisk person med virkning i forhold til personer, der har handlet på den juridiske persons vegne.

Stk. 6.

Frafaldes forfølgningen, uden at beslutning herom omgøres af den overordnede anklagemyndighed inden for den almindelige omgørelsesfrist, løber påtalefristen videre, som om forfølgningen ikke havde fundet sted. Dette gælder også, når forfølgningen standses på ubestemt tid. Skyldes standsningen, at sigtede har unddraget sig forfølgningen, medregnes forfølgningstiden dog ikke ved beregningen af påtalefristen.

§ 22

Adgang til privat påtale og til at begære offentlig påtale bortfalder, når den berettigede ikke har anlagt sag eller fremsat begæring, senest 6 måneder efter at den pågældende har fået sådan kundskab, at den pågældende har tilstrækkeligt grundlag for sagsanlæg eller fremsættelse af påtalebegæring.

Stk. 2.

Er der flere påtaleberettigede eller flere skyldige, regnes fristen særskilt for hver af dem. Er fristen for begæring om offentlig påtale for en af de skyldige overskredet, men ikke for de øvrige, beror det dog på anklagemyndighedens afgørelse, om en begæring om påtale mod disse skal tages til følge.

Stk. 3.

Adgangen til at rejse privat påtale eller begære offentlig påtale bortfalder, når der er forløbet 6 måneder efter den forurettedes død.

Stk. 4.

Fører en privat påtalt sag ikke til afgørelse af påstanden om kriminalretligt ansvar, løber fristen videre, således at den tid, hvor forfølgningen har fundet sted, ikke medregnes.

Stk. 5.

Bestemmelserne i stk. 1-4 finder også anvendelse med hensyn til de retsfølger, der omtales i § 99, stk. 5 og 6, dog at forældelsesfristen er 3 år.

Kapitel 7

Forbrydelser mod rigets selvstændighed og sikkerhed

§ 23

For landsforræderi dømmes

1) den, som foretager en handling, der sigter til at krænke rigets selvstændighed eller bestemmelsesfrihed eller påføre det fjendtligheder, og den, som under krig eller besættelse eller under truende udsigt dertil yder fjenden bistand ved råd eller dåd,

2) den, som handler mod rigets tarv under varetagelse af et hverv, som er overdraget den pågældende, til på rigets vegne at forhandle eller afgøre noget med fremmed stat, og

3) den, som under besættelse udnytter eller søger at udnytte forbindelse med besættelsesmagten til personlig eller økonomisk fordel.

§ 24

For spionage dømmes

1) den, som i fremmed magts eller organisations tjeneste eller til brug for personer, der virker i sådan tjeneste, udforsker eller oplyser om forhold, som af hensyn til rigets eller samfundets interesser skal holdes hemmelige, og

2) den, der medvirker til, at fremmed efterretningsvæsen kan arbejde inden for rigets område.

§ 25

For landsskadelig virksomhed dømmes den, der forsætligt eller uagtsomt røber eller videregiver oplysninger om rigets hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i sager, hvorpå rigets sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror, eller som angår betydelige samfundsøkonomiske interesser over for udlandet, og den, som forsætligt eller uagtsomt forfalsker, ødelægger eller bortskaffer noget dokument eller nogen genstand, der er af betydning for rigets sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater.

Stk. 2.

For modarbejdelse af rigets forsvar dømmes den, som forsætligt eller uagtsomt uden den nødvendige tilladelse beskriver, fotograferer eller på anden måde afbilder militære forsvarsanlæg, som ikke er alment tilgængelige, eller mangfoldiggør eller offentliggør sådanne beskrivelser eller afbildninger.

§ 26

For krænkelse af rigets internationale forpligtelser dømmes den, der forsætligt eller uagtsomt overtræder bestemmelser eller forbud, som i henhold til lov måtte være givet til gennemførelse af rigets forpligtelser som medlem af De Forenede Nationer.

Kapitel 8

Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.

§ 27

For oprør dømmes den, som foretager en handling, der sigter til ved magtanvendelse eller trussel derom at forandre statsforfatningen eller sætte den ud af kraft eller at hindre Folketinget eller Landstinget i frit at udøve sin virksomhed.

§ 28

For terrorisme dømmes den, som med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge grønlandske, danske, færøske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af følgende handlinger, når handlingen i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade:

1) Manddrab efter § 86, stk. 1.

2) Grov vold efter § 88, 1. pkt.

3) Frihedsberøvelse efter § 92, 1. pkt.

4) Forsætlig forstyrrelse i driften af almindelige samfærdselsmidler m.v. efter § 67, stk. 1, eller forsætligt hærværk i betydeligt omfang efter § 113, stk. 1, hvis disse overtrædelser begås på en måde, der kan bringe menneskeliv i fare eller forårsage betydelige økonomiske tab.

5) Kapring af transportmidler efter § 69.

6) Grove overtrædelser af våbenlov for Grønland.

7) Grov og forsætlig brandstiftelse efter § 65, stk. 1, sprængning, spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud eller anden transportulykke efter § 66, 1. pkt., forsætligt angreb på vandforsyningen efter § 67, stk. 2, forsætlig sundhedsfarlig forurening af ting bestemt til almindelig udbredelse m.v. efter § 67, stk. 3.

8) Besiddelse eller anvendelse m.v. af radioaktive stoffer efter § 68.

Stk. 2.

På samme måde dømmes den, som med det i stk. 1 nævnte forsæt transporterer våben eller eksplosivstoffer.

Stk. 3.

Endvidere dømmes på samme måde den, der med det i stk. 1 nævnte forsæt truer med at begå en af de i stk. 1 og 2 nævnte handlinger.

§ 29

For en terrorrelateret handling dømmes den, der, uden at forholdet omfattes af § 28, begår en af de i nr. 1-6 nævnte handlinger.

1) Overtrædelse af § 65, stk. 1, §§ 66, 67 eller 69, § 86, stk. 1, §§ 88 eller 89, § 90, stk. 2, §§ 98 eller 112 eller § 113, stk. 1, når handlingen er omfattet af artikel 1 i konventionen af 16. december 1970 om bekæmpelse af ulovlig bemægtigelse af luftfartøjer, artikel 1 i konventionen af 23. september 1971 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod den civile luftfarts sikkerhed eller artikel II i protokollen af 24. februar 1988 til bekæmpelse af ulovlige voldshandlinger i lufthavne, der betjener den internationale civile luftfart.

2) Overtrædelse af § 65, stk. 1, § 66, § 67, stk. 1, § 86, stk. 1, §§ 88 eller 89, § 90, stk. 2, § 91, § 92, 1. pkt., § 98 eller § 113, stk. 1, når handlingen er omfattet af artikel 2 i konventionen af 14. december 1973 om forebyggelse af og straf for forbrydelser mod internationalt beskyttede personer, herunder diplomatiske repræsentanter.

3) Overtrædelse af § 92, 1. pkt., når handlingen er omfattet af artikel 1 i den internationale konvention af 17. december 1979 imod gidseltagning.

4) Overtrædelse af § 65, stk. 1, § 66, § 67, stk. 2, § 68, § 86, stk. 1, §§ 88, 91, 98, 102, 104, 105, 106, 108 eller 112 eller § 113, stk. 1, når handlingen er omfattet af artikel 7 i IAEA-konventionen (Det Internationale Atomenergiagenturs konvention) af 26. oktober 1979 om fysisk beskyttelse af nukleare materialer.

5) Overtrædelse af § 65, stk. 1, §§ 66, 67 eller 69, § 86, stk. 1, § 88 eller § 90, stk. 2, §§ 91, 98, 112 eller § 113, stk. 1, når handlingen er omfattet af artikel 3 i konventionen af 10. marts 1988 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod søfartssikkerheden eller artikel 2 i protokollen af 10. marts 1988 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod sikkerheden for fastgjorte platforme, der befinder sig på kontinentalsokkelen.

6) Overtrædelse af § 65, stk. 1, §§ 66, 67 eller 69, § 86, stk. 1, §§ 88 eller 89, § 90, stk. 2, § 98 eller § 113, stk. 1, når handlingen er omfattet af artikel 2 i den internationale konvention af 15. december 1997 til bekæmpelse af terrorbombninger.

§ 30

For finansiering af terrorvirksomhed eller hertil relaterede handlinger dømmes den, som

1) direkte eller indirekte yder økonomisk støtte til,

Det samme gælder den, der uberettiget skaffer sig eller andre adgang til at deltage i afstemningen ved de i stk. 1 omhandlede valg.

Stk. 3.

For samme forbrydelse dømmes den, som ved svig bevirker, at nogen mod sin hensigt afholder sig fra at stemme, eller at den pågældendes stemmeafgivning bliver ugyldig eller virker anderledes end tilsigtet, og den, der misbruger overordnelsesforhold eller yder, lover eller tilbyder formuefordel for at påvirke nogen til at stemme på en vis måde eller undlade at stemme, og den, som af samme grund modtager sådan fordel.

Kapitel 9

Forbrydelser mod den offentlige myndighed

§ 37

For krænkelse af offentlig myndighed dømmes den, som med vold eller trussel om vold eller med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale overfalder nogen, som det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme.

§ 38

For bestikkelse dømmes den, der uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der virker i grønlandsk, færøsk, dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget i tjenesten.

§ 39

For krænkelse af retshåndhævelsen dømmes den, der

1) befrier en anholdt, tilbageholdt eller tvangsanbragt person, den, der tilskynder eller hjælper en sådan person til at undvige eller holder den undvegne skjult, og den, der ulovligt sætter sig i forbindelse med en sådan person,

2) for at unddrage nogen fra forfølgning for en forbrydelse eller forhindre, at en idømt foranstaltning iværksættes over for den pågældende, holder denne skjult eller hjælper denne til flugt eller

3) tilintetgør, forvansker eller bortskaffer genstande af betydning for en offentlig undersøgelse eller udsletter en forbrydelses spor.

Stk. 2.

Ansvar i medfør af stk. 1, nr. 2 og 3, pådrages dog ikke af den, der søger at unddrage sig selv eller nogen af sine nærmeste fra forfølgning.

§ 40

For modarbejdelse af forsvarsordningen dømmes den, som medvirker til, at en værnepligtig ikke opfylder værnepligten, eller som tilskynder værnepligtige eller personer, der hører til det militære forsvar, til ulydighed.

§ 41

For krænkelse af valghemmelighed og offentlige forhandlingers fortrolighed dømmes den, som uberettiget giver offentlig meddelelse om det, der er foregået ved de i § 36 nævnte valghandlinger og stemmeafgivninger, eller om forhandling af fortrolig karakter inden for offentlige råd eller myndigheder.

§ 42

For ulovlig udøvelse af myndighed eller virksomhed dømmes den, som udgiver sig for at have en offentlig myndighed eller bemyndigelse, som den pågældende ikke er i besiddelse af, eller som på anden måde udøver en offentlig myndighed, der ikke tilkommer denne. Det samme gælder den, der uden offentlig bemyndigelse udøver en virksomhed, til hvilken en sådan kræves, eller som fortsætter med at udøve en virksomhed, som den pågældende er frakendt retten til at udøve.

§ 43

For misbrug af særligt beskyttet kendetegn dømmes den, som forsætligt eller ved uagtsomhed på retsstridig måde benytter

1) kendetegn eller dragt, som er forbeholdt grønlandsk, dansk, færøsk eller fremmed offentlig myndighed eller militærpersoner,

2) kendetegn eller betegnelse, som er forbeholdt personer, indretninger eller materiel, der er bestemt til at yde hjælp til sårede eller syge i krig, eller

3) kendetegn eller navn for internationale organisationer.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til efterligninger af de nævnte kendetegn, dragter og betegnelser.

Kapitel 10

Forbrydelser mod den offentlige orden og fred

§ 44

For ulovlig alarmering dømmes den, som ved ubegrundet tilkaldelse af hjælp, misbrug af faresignal eller ved lignende handling bevirker, at der iværksættes redningsforanstaltninger.

§ 45

For fareforvoldende beruselse dømmes den, som forsætligt eller ved grov uagtsomhed bringer sig eller andre i beruset tilstand og derved udsætter andres person eller betydelige formueværdier for fare.

§ 46

For krænkelse af særligt værnet fred dømmes den, som krænker gravfreden eller gør sig skyldig i usømmelig behandling af lig eller af ting, der hører til en kirke og anvendes til kirkelig brug, eller af offentlige mindesmærker og lignende.

§ 47

For undladelse af at afværge forbrydelse dømmes den, der, vidende om at en forbrydelse, som medfører fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier, tilsigtes begået, ikke gør, hvad der står i den pågældendes magt for at forebygge forbrydelsen eller dens følger. Dette gælder dog ikke, hvis den pågældende derved ville udsætte sit eget eller sine nærmestes liv, helbred eller velfærd for fare. Ansvar indtræder kun, hvis den tilsigtede forbrydelse bliver begået eller forsøgt.

Stk. 2.

Ligeledes dømmes den, som på opfordring undlader at yde nogen, der har offentlig myndighed, bistand til at afværge en ulykke eller en forbrydelse, der udsætter andres liv eller velfærd for fare.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 finder endvidere anvendelse på den, som undlader at oplyse omstændigheder, der bestemt taler for, at en person, der er sigtet eller dømt for en forbrydelse, er uskyldig.

Kapitel 11

Forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv

§ 48

For modtagelse af bestikkelse dømmes den, som i udøvelse af grønlandsk, dansk, færøsk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige gave eller anden fordel.

§ 49

For misbrug af offentlig myndighed dømmes den, der i offentlig tjeneste eller hverv misbruger sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret eller interesser.

§ 50

For brud på en tjenstlig tavshedspligt dømmes den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab.

Stk. 2.

Ligeledes dømmes den, som udøver eller har udøvet en virksomhed eller et erhverv i medfør af offentlig beskikkelse eller anerkendelse, og som uberettiget videregiver eller udnytter oplysninger, som er fortrolige af hensyn til private interesser, og hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab.

Stk. 3.

En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.

§ 51

Bestemmelsen i § 50 finder tilsvarende anvendelse på den, som i øvrigt er eller har været beskæftiget med opgaver, der udføres efter aftale med en offentlig myndighed. Det samme gælder den, som virker eller har virket ved udbydere af telenet eller teletjenester, der er anerkendt af det offentlige.

§ 52

Bestemmelserne i §§ 50 og 51 gælder også for de pågældende personers medhjælpere.

§ 53

Bestemmelserne i §§ 50-52 finder tilsvarende anvendelse på den, som uden at have medvirket til gerningen

1) uberettiget skaffer sig eller udnytter oplysninger, der er fremkommet ved en sådan overtrædelse,

2) uberettiget videregiver oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, som er fremkommet ved overtrædelse af §§ 50-52, eller

3) uberettiget videregiver oplysninger, der er fortrolige af hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar.

§ 54

Bestemmelserne i §§ 50-53 omfatter ikke tilfælde, hvor den pågældende

1) er forpligtet til at videregive oplysningen eller

Forbrydelser vedrørende penge

§ 60

For pengefalsk dømmes den, som eftergør eller forfalsker penge for at bringe dem i omsætning som ægte, eller som i samme hensigt skaffer sig eller andre eftergjorte eller forfalskede penge.

Stk. 2.

Det samme gælder den, som udgiver penge med viden eller formodning om, at de er eftergjorte eller forfalskede.

Kapitel 14

Forbrydelser vedrørende bevismidler

§ 61

For dokumentmisbrug dømmes den, der for at skuffe i retsforhold

Almenfarlige forbrydelser

§ 65

For brandstiftelse dømmes den, som forsætligt eller uagtsomt forvolder ildebrand på fremmed ejendom, eller som forsætligt eller uagtsomt ved ildspåsættelse på egen ejendom udsætter andres liv eller betydelige samfundsværdier for fare.

Stk. 2

På samme måde dømmes den, der med forsæt til at besvige brandforsikringen eller krænke panthavers rettigheder eller med lignende retsstridigt forsæt forvolder ildebrand på egen ejendom eller på andens ejendom med ejerens samtykke.

§ 66

For skadeforvoldelse dømmes den, der med forsæt til skade på andres person eller formue forvolder sprængning, spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud eller anden transportulykke. Ligeledes dømmes den, som begår forbrydelsen uagtsomt.

§ 67

For driftsforstyrrelse dømmes den, som forsætligt eller uagtsomt forstyrrer driften af eller sikkerheden for driften af almindelige samfærdselsmidler og almindeligt benyttede tekniske anlæg.

Stk. 2.

For angreb på vandforsyningen dømmes den, som forsætligt eller uagtsomt tilsætter vandbeholdninger, vandledninger eller vandløb sundhedsfarlige stoffer eller i øvrigt fremkalder almindelig mangel på drikkevand.

Stk. 3.

For sundhedsfarlig forurening dømmes

1) den, som forsætligt eller uagtsomt tilsætter ting, som er bestemt til forhandling eller udbredt benyttelse, gift eller andre stoffer, som medfører, at tingens benyttelse efter dens bestemmelse udsætter menneskers sundhed for fare,

2) den, der forsætligt eller uagtsomt, når sådanne ting er således fordærvede, at nydelsen eller brugen af dem er på den nævnte måde sundhedsfarlig, undergiver dem en behandling, der er egnet til at skjule deres fordærvede tilstand,

3) den, der forsætligt eller uagtsomt med fortielse af den foretagne behandling stiller til salg eller i øvrigt søger at udbrede ting, der er behandlet som under nr. 1 eller nr. 2 nævnt.

§ 68

For ulovlig omgang med radioaktive stoffer dømmes den, der med forsæt til skade på andres person eller betydelig skade på andres ting eller på miljøet modtager, besidder, overdrager eller ændrer radioaktive stoffer eller fremstiller eller besidder en eksplosiv nuklear anordning eller en anordning, der er beregnet til at sprede radioaktive stoffer eller kan udsende ioniserende stråling.

Stk. 2.

På samme måde dømmes den, der med forsæt til skade på andres person eller til betydelig skade på andres ting eller på miljøet eller til at tvinge nogen til at foretage eller undlade at foretage en handling

1) anvender radioaktive stoffer eller anordninger, der udsender ioniserende stråling,

2) fjerner, ændrer eller beskadiger en nødvendig beskyttelse mod spredning af radioaktive stoffer eller mod ioniserende stråling eller

2) som ansat ved politiet har samleje med eller andet sek‐ suelt forhold til en person, der er frihedsberøvet og i politiets varetægt, eller

Forbrydelser mod den personlige frihed

§ 91

For ulovlig tvang dømmes den, som

1) ved vold eller trussel om vold, om betydelig skade på gods, om frihedsberøvelse eller om at fremsætte usand sigtelse for forbrydelse eller ærerørigt forhold eller at åbenbare privatlivet tilhørende forhold tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget eller

2) ved trussel om at anmelde eller åbenbare en forbrydelse eller om at fremsætte sande, ærerørige beskyldninger tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, for så vidt fremtvingelsen ikke kan anses tilbørligt begrundet ved det forhold, som truslen angår.

§ 92

For frihedsberøvelse dømmes den, som forsætligt berøver en anden friheden. Det samme gælder den, som handler uagtsomt, når frihedsberøvelsen har været af særlig indgribende eller langvarig karakter.

§ 93

For menneskehandel dømmes den, der rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person, hvor der anvendes eller har været anvendt

1) ulovlig tvang efter § 91,

2) frihedsberøvelse efter § 92, 1. pkt.,

3) trusler efter § 98,

4) retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller

5) anden utilbørlig fremgangsmåde

med henblik på udnyttelse af den pågældende ved prostitution, optagelse af pornografiske fotografier eller film, forestilling med pornografisk optræden, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer.

Stk. 2.

Det samme gælder den, der med henblik på udnyttelse af den pågældende ved prostitution, optagelse af pornografiske fotografier eller film, forestilling med pornografisk optræden, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer

1) rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person under 18 år eller

2) yder betaling eller anden fordel for at opnå samtykke til udnyttelsen fra en person, som har myndighed over den forurettede, og den, der modtager sådan betaling eller anden fordel.

Kapitel 21

Freds- og ærekrænkelser

§ 94

For fredskrænkelse dømmes den, som uberettiget

1) bryder eller unddrager nogen et brev, telegram eller anden lukket meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet,

2) skaffer sig adgang til andres gemmer,

3) ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i lukket møde, som den pågældende ikke selv deltager i, eller hvortil denne uberettiget har skaffet sig adgang,

4) fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, eller som ved hjælp af en kikkert eller andet apparat uberettiget iagttager sådanne personer eller

5) skaffer sig adgang til en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et anlæg til elektronisk databehandling.

§ 95

For samme forbrydelse som nævnt i § 94 dømmes den, som uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af denpågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.

§ 96

For husfredskrænkelse dømmes den, som uberettiget

1) skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted eller

2) undlader at forlade fremmed grund efter at være opfordret dertil.

§ 105

For databedrageri dømmes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt ændrer, tilføjer eller sletter oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling eller i øvrigt retsstridigt søger at påvirke resultatet af en sådan databehandling.

§ 106

For underslæb dømmes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding

1) tilegner sig en fremmed rørlig ting eller penge, som er betroet den pågældende, eller

For hvidvask dømmes den, der konverterer eller overfører penge, som direkte eller indirekte er udbytte af en forbrydelse, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse.

§ 112

For røveri dømmes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold

På samme måde dømmes den, som i Grønland, på Færøerne, i Danmark eller i udlandet virker som voldgiftsdommer, og som under udøvelsen af dette hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel.

Kapitel 24

Valg og udmåling af foranstaltninger

§ 118

Samtidig med at retten ved dom fastslår, at tiltalte har begået en forbrydelse, træffes der i dommen bestemmelse om, hvilken af de i § 119 nævnte foranstaltninger der skal anvendes, jf. dog § 121, stk. 2.

§ 119

Retten kan træffe bestemmelse om:

1) Advarsel, jf. kapitel 25.

2) Bøde, jf. kapitel 26.

3) Betinget anstaltsdom, jf. kapitel 27.

4) Dom til tilsyn, jf. kapitel 28.

5) Dom til samfundstjeneste, jf. kapitel 29.

6) Dom til anstalt og tilsyn, jf. kapitel 30.

7) Anbringelse i anstalt, jf. kapitel 31.

Stk. 2.

Retten kan i stedet træffe bestemmelse om:

1) Særlige hjælpeforanstaltninger over for unge, jf. kapitel 32.

2) Særlige foranstaltninger over for sindssyge eller mentalt retarderede, jf. kapitel 33.

3) Forvaring, jf. kapitel 34.

§ 120

(Ophævet)

§ 121

Ved valget og udmålingen af foranstaltning skal der tages hensyn til

1) lovovertrædelsens grovhed, herunder samfundets interesse i at modvirke handlinger af den pågældende art, og

2) gerningsmandens personlige forhold, herunder hvad der skønnes nødvendigt for at afholde den pågældende fra yderligere lovovertrædelser.

Stk. 2.

Når særlige omstændigheder taler derfor, kan retten undlade at idømme nogen foranstaltning. Retten træffer i så fald bestemmelse herom i dommen.

§ 122

Har den dømte været anholdt, tilbageholdt eller indlagt til mentalundersøgelse, afkortes et antal dage svarende til det antal påbegyndte døgn, frihedsberøvelsen eller indlæggelsen har varet, i den idømte anstaltsdom. Frihedsberøvelser, der ikke har varet i mindst 24 timer, medfører ikke afkortning. Har den dømte under frihedsberøvelsen været isoleret efter rettens bestemmelse, afkortes yderligere et antal dage svarende til en dag for hvert påbegyndt tidsrum af 3 døgn, hvor den dømte har været isoleret. Dommen skal indeholde oplysning om varigheden af frihedsberøvelser, indlæggelser og isolation, der medfører afkortning. Retten kan undtagelsesvis bestemme, at hele anstaltsdommen skal anses for udstået, selv om den idømte anstaltstid er længere end den tid, hvori den dømte har været frihedsberøvet eller indlagt. Hvis en anke afvises eller frafaldes, træffes en sådan afgørelse af den overordnede ret. Er der idømt bøde, skal det i dommen bestemmes, at bøden eller en del af denne skal anses for udstået.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved retsafgørelser efter § 139, stk. 2, i tilfælde, hvor den dømte før afgørelsen har været anholdt eller tilbageholdt.

Stk. 3.

Har den dømte været anholdt, tilbageholdt eller indlagt til mentalundersøgelse i udlandet, bestemmer retten, i hvilket omfang der skal ske afkortning i den idømte sanktion.

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1, 1. og 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for personer, der indsættes til afsoning efter at have været anholdt eller tilbageholdt på grund af overtrædelse af vilkår for benådning eller prøveløsladelse.

§ 123

Som forhold, der kan begrunde, at der idømmes en mindre indgribende foranstaltning, eller at der efter omstændighederne ikke idømmes nogen foranstaltning, regnes,

1) at gerningsmanden har handlet i undskyldelig uvidenhed eller undskyldelig misforståelse af retsregler, der forbyder eller påbyder at foretage handlingen,

2) at gerningsmanden har overskredet grænserne for lovligt nødværge eller for nødret,

3) at gerningen er begået i oprørt sindsstemning, der er fremkaldt ved ulovligt angreb eller grov fornærmelse fra den forurettedes side, eller at gerningen i øvrigt er begået under indflydelse af stærk sindsbevægelse eller under forbigående sjælelig uligevægt,

4) at gerningsmanden ved sit afhængighedsforhold til en anden eller ved trussel om betydelig skade har ladet sig bevæge til gerningen,

5) at lovovertræderen kun har villet yde en mindre væsentlig bistand til gerningen eller styrke et allerede fattet forsæt,

6) at lovovertrædelsen ikke er fuldbyrdet, navnlig når gerningsmanden frivilligt og ikke på grund af tilfældige hindringer for gerningens udførelse eller for opnåelse af det ved denne tilsigtede formål afstår fra iværksættelse eller hindrer fuldbyrdelsen eller gør forsøg på det,

7) at gerningsmanden, efter at lovovertrædelsen er fuldbyrdet, frivilligt har afværget den fare, der fulgte af den pågældendes handling, eller har genoprettet den skade, der er forvoldt ved gerningen, eller har forsøgt på det,

8) at gerningsmanden frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuld tilståelse, eller

9) at særlige omstændigheder i øvrigt taler for en mildere bedømmelse af den begåede lovovertrædelse.

§ 124

Findes nogen, som allerede er dømt, skyldig i en lovovertrædelse, der er begået før dommen, træffer retten bestemmelse om en ny foranstaltning, medmindre den anser den tidligere foranstaltning for tilstrækkelig. Er fuldbyrdelsen af den tidligere foranstaltning ikke afsluttet, kan der idømmes en ny foranstaltning i stedet for den, der tidligere er idømt.

Kapitel 25

Advarsel

§ 125

Advarsel kan anvendes, hvis lovovertrædelsen er af særlig ringe grovhed, og navnlig når gerningsmanden ikke tidligere er idømt foranstaltning.

§ 126

En advarsel meddeles den dømte af retten, der samtidig anfører i dommen, at sagen er afgjort ved en advarsel.

Kapitel 26

Bøde

§ 127

Bøde kan anvendes, hvis en mere indgribende foranstaltning ikke er nødvendig.

Stk. 2.

Når omstændighederne taler derfor, kan retten fastsætte en foranstaltning alene for den nye lovovertrædelse.

Kapitel 28

Dom til tilsyn

§ 131

Dom til tilsyn kan anvendes, hvis

Hvis det findes mere formålstjenligt, kan der ved dommen umiddelbart fastsættes vilkår om den dømtes ophold som nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

I forbindelse med fastsættelse af vilkår efter stk. 1 og 2 skal der ved dommen samtidig fastsættes en længstetid for opholdets varighed.

§ 135

Retten kan i dommen fastsætte som vilkår, at den dømte efter bestemmelse af kriminalforsorgen

1) undergiver sig afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narkotika eller lignende stoffer, om nødvendigt i særlig institution eller på hospital i Grønland,

2) undergiver sig lægelig behandling, om nødvendigt på hospital i Grønland, eller

3) undergiver sig psykologisk eller psykiatrisk/sexologisk behandling.

Stk. 2.

Hvis det findes mere formålstjenligt, kan der ved dommen umiddelbart træffes bestemmelse om de i stk. 1 nævnte foranstaltninger.

§ 136

Der kan desuden fastsættes andre vilkår, som findes formålstjenlige, herunder at den dømte

1) afholder sig fra misbrug af alkohol, narkotika eller lignende stoffer,

2) afholder sig fra at indtage eller skaffe sig alkohol eller

3) retter sig efter kriminalforsorgens bestemmelser om indskrænkninger i rådigheden over indtægt og formue og om opfyldelsen af økonomiske forpligtelser.

§ 137

De bestemmelser, der er fastsat i dommen, kan senere ophæves eller med virkning for tilsynstiden ændres af retten efter anmodning fra anklagemyndigheden, kriminalforsorgen eller den dømte. Anmodning fra kriminalforsorgen eller den dømte fremsættes over for anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten.

Stk. 2.

Tages en anmodning fra den dømte om ophævelse eller ændring ikke til følge, kan spørgsmålet først indbringes for retten igen, når der er forløbet ½ år fra afgørelsen.

§ 138

Begår den dømte ny lovovertrædelse i tilsynstiden, og indbringes sagen for retten inden dennes udløb, fastsætter retten en samlet foranstaltning for dette forhold og for den tidligere pådømte lovovertrædelse. Når omstændighederne taler derfor, kan retten fastsætte en foranstaltning alene for den nye lovovertrædelse.

§ 139

Hvis den dømte unddrager sig tilsynet eller overtræder de vilkår, der er meddelt, indbringer anklagemyndigheden uden ophold sagen for retten, der kan

1) tildele den dømte en advarsel eller

2) tilføje eller ændre vilkår og forlænge tilsynstiden inden

for den i § 132, stk. 2, fastsatte længstetid.

Stk. 2.

Hvis de i stk. 1 nævnte forholdsregler er utilstrækkelige til at formå den dømte til at overholde dommen, kan retten tillige eller i stedet idømme bøde eller om nødvendigt dømme vedkommende til midlertidig anbringelse i anstalt i et bestemt tidsrum, der ikke kan overstige 3 måneder. § 151 finder herved tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Hvis det må anses for formålsløst fortsat at anvende tilsyn, kan retten ophæve dommen og i forbindelse hermed idømme en anden foranstaltning.

Kapitel 29

Dom til samfundstjeneste

§ 140

Dom til samfundstjeneste kan anvendes, hvis

1) gerningsmanden findes egnet hertil og

2) betinget anstaltsdom eller dom til tilsyn ikke findes tilstrækkelig af hensyn til lovovertrædelsens grovhed.

§ 141

Ved dom til samfundstjeneste fastsætter retten, at den dømte efter kriminalforsorgens nærmere bestemmelse skal udføre ulønnet samfundstjeneste i mindst 40 og højst 240 timer. Den fastsatte arbejdspligt skal opfyldes inden for en længstetid, der udmåles i forhold til antallet af arbejdstimer. Længstetiden kan af kriminalforsorgen forlænges, hvis særlige forhold taler derfor, dog ikke ud over tilsynstiden. Kriminalforsorgens afgørelse om forlængelse af længstetiden indbringes efter anmodning fra den dømte for retten.

Stk. 2.

Den dømte undergives tilsyn i en af retten fastsat periode på højst 2 år. Tilsynstiden ophører dog, når længstetiden for arbejdspligtens opfyldelse er udløbet, medmindre andet er bestemt i dommen. Hvis det findes formålstjenligt, kan retten desuden fastsætte vilkår i overensstemmelse med bestemmelserne om tilsynsdom, jf. §§ 133-136.

§ 142

§ 143

Hvis den dømte overtræder bestemmelsen om samfundstjeneste eller overtræder de vilkår, der er fastsat i forbindelse hermed, indbringer anklagemyndigheden uden ophold sagen for retten, der kan ophæve dommen og i forbindelse hermed idømme en anden foranstaltning. Ved fastsættelsen af en ny foranstaltning skal retten tage hensyn til omfanget af den samfundstjeneste, som den dømte har udført.

Stk. 2.

Hvis særlige forhold taler for det, kan retten i stedet

1) tildele den dømte en advarsel eller

2) forlænge længstetiden for udførelsen af samfundstjeneste og tilsynstiden inden for den i § 141, stk. 2, fastsatte grænse.

Kapitel 30

Dom til anstalt og tilsyn

Overtræder den prøveløsladte bestemmelser, der er fastsat efter § 149, stk. 4, indbringes sagen for retten, der kan

1) tildele den prøveløsladte en advarsel,

2) ændre bestemmelserne og forlænge prøvetiden inden for den i § 149, stk. 3, fastsatte længstetid eller

Begår den dømte ny lovovertrædelse under foranstaltningens fuldbyrdelse, fastsætter retten en samlet foranstaltning for dette forhold og for den tidligere pådømte lovovertrædelse, medmindre den anser den tidligere foranstaltning for tilstrækkelig. Retten kan i stedet fastsætte en foranstaltning alene for det nye forhold.

Kapitel 34

Forvaring

§ 161

Forvaring på ubestemt tid kan anvendes, hvis

1) gerningsmanden findes skyldig i drab, røveri, frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse, trusler af den i § 98 nævnte art, voldtægt eller anden alvorlig seksualforbrydelse eller brandstiftelse eller i forsøg på en af de nævnte forbrydelser,

2) det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om den pågældende, herunder navnlig om tidligere kriminalitet, må antages, at den pågældende frembyder nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og

Retten kan under behandlingen af de i stk. 1 og 2 nævnte sager udelukke den pågældende fra at udøve virksomheden, indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan ved dommen i sagen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

Kapitel 37

Konfiskation

§ 166

Udbyttet ved en forbrydelse eller et hertil svarende beløb kan helt eller delvis konfiskeres. Savnes der tilstrækkeligt grundlag for at fastslå beløbets størrelse, kan der konfiskeres et beløb, som skønnes at svare til det indvundne udbytte.

Stk. 2.

Såfremt det må anses for påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser, eller særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor, kan der ske konfiskation af

1) genstande, der har været brugt eller bestemt til at bruges ved en forbrydelse,

2) genstande, der er frembragt ved en forbrydelse, og

Det samme gælder genstande og værdier konfiskeret efter § 166, stk. 2 og 4, såfremt der ved dommen træffes bestemmelse derom.

Stk. 3.

Har den dømte i et af de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde betalt den forurettede erstatning efter dommen, nedsættes konfiskationsbeløbet tilsvarende.

§ 170

Genstande, som på grund af deres beskaffenhed i forbindelse med andre foreliggende omstændigheder må befrygtes at ville blive brugt ved en forbrydelse, kan konfiskeres, for så vidt det må anses for påkrævet for at forebygge forbrydelsen. Der kan under samme betingelser ske konfiskation af andre formuegoder, herunder penge. § 166, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 38

Almindelige bestemmelser om fuldbyrdelse af foranstaltninger

Fuldbyrdelsens mål og midler

§ 171

Fuldbyrdelsen af en foranstaltning har som hovedformål at medvirke til at begrænse kriminalitet.

Stk. 2.

Ved varetagelsen af hovedformålet efter stk. 1 skal fuldbyrdelsesmyndigheden både støtte og motivere den dømte til gennem personlig, social og arbejds- og uddannelsesmæssig udvikling at leve en kriminalitetsfri tilværelse og udøve den kontrol og sikkerhed, der er nødvendig for at gennemføre foranstaltningen.

§ 172

Der må ikke under fuldbyrdelsen af en foranstaltning pålægges en person andre begrænsninger i tilværelsen end sådanne, der er fastsat ved lov eller er en følge af selve foranstaltningen.

Fuldbyrdelsesmyndighederne

§ 173

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland, der hører under Direktoratet for Kriminalforsorgen, varetager fuldbyrdelsen af foranstaltninger fastsat efter denne lov, jf. dog §§ 177, 239 og 240.

§ 174

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter regler om indretning af institutioner under kriminalforsorgen til fuldbyrdelse af foranstaltninger, herunder om indretningen af tilsynsafdelinger, pensioner og anstalter og om indretning af åbne og lukkede afdelinger i anstalterne.

§ 175

Ved fuldbyrdelsen skal kriminalforsorgen samarbejde med politiet og domstolene, med social- og sundhedsvæsenet og med offentlige og private institutioner m.v., der tilbyder uddannelse, beskæftigelse, behandling og anden bistand.

Iværksættelse

§ 176

Fuldbyrdelsen af foranstaltninger skal iværksættes snarest muligt.

Stk. 2.

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter regler om iværksættelse.

Kapitel 39

Fuldbyrdelse af bøder

§ 177

Bøde fuldbyrdes i overensstemmelse med § 128 af politidirektøren.

Stk. 2.

Rettens bestemmelse efter § 128, stk. 4, om, at bøde skal udstås ved anbringelse i anstalt, fuldbyrdes efter bestemmelserne i kapitel 43 om fuldbyrdelse af domme med anstaltsanbringelse.

Kapitel 40

Fuldbyrdelse af domme med tilsyn m.v.

Almindelige bestemmelser om gennemførelse af tilsyn m.v.

§ 178

Tilsyn og andre særvilkår, der er fastsat i medfør af denne lov, gennemføres af kriminalforsorgen, medmindre andet er bestemt i afgørelsen.

§ 179

Tilsynsmyndigheden skal vejlede den dømte om de rettigheder og pligter, som tilsynet og eventuelle særvilkår indebærer, herunder om virkninger af vilkårsovertrædelse.

Stk. 2.

Tilsynsmyndigheden skal endvidere i samarbejde med den dømte og snarest efter tilsynets iværksættelse udarbejde en plan for tilsynsperioden og tiden derefter. Denne plan skal jævnligt sammenholdes med den dømtes forhold i tilsynsperioden og om nødvendigt søges tilpasset ændringer i disse forhold.

Tilsyn m.v. af kriminalforsorgen

§ 180

Vilkår om tilsyn indebærer, at den dømte skal holde sig i kontakt med kriminalforsorgen efter dennes nærmere bestemmelse, herunder møde hos kriminalforsorgen og modtage dennes besøg. Den dømte skal give kriminalforsorgen oplysninger om bopæl og beskæftigelse.

Stk. 2.

Den dømte skal overholde særvilkår og give kriminalforsorgen sådanne oplysninger, som gennemførelsen af særvilkåret nødvendiggør.

Stk. 3.

Den dømte skal efter anmodning dokumentere afgivne oplysninger.

Stk. 4.

Den dømte skal i øvrigt overholde de bestemmelser, som kriminalforsorgen fastsætter til gennemførelsen af tilsynet og eventuelle særvilkår.

§ 181

Kriminalforsorgen skal i tilsynsperioden holde sig underrettet om den dømtes forhold, herunder om den pågældendes bopæl og beskæftigelse.

Kriminalforsorgen træffer bestemmelse om arbejdsstedet, hvor samfundstjenesten skal udføres. Den dømte skal i øvrigt overholde de bestemmelser, som kriminalforsorgen fastsætter om gennemførelsen af samfundstjenesten.

§ 187

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter regler om gennemførelse af domme til samfundstjeneste.

§ 188

Kriminalforsorgen skal føre kontrol med, at den dømte opfylder den fastsatte arbejdspligt.

Stk. 2.

Overtræder den dømte dommens bestemmelser om samfundstjeneste eller de bestemmelser, som kriminalforsorgen har fastsat om udførelsen af samfundstjenesten, skal kriminalforsorgen give den dømte pålæg om at overholde bestemmelserne. Er der tidligere givet pålæg herom, afgives indberetning til anklagemyndigheden.

Stk. 3.

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter regler om behandlingen af sager om overtrædelse af vilkår om samfundstjeneste.

§ 189

Bestemmelserne i kapitel 40 om fuldbyrdelse af domme med tilsyn m.v. finder tilsvarende anvendelse på gennemførelsen af vilkår, der er fastsat efter § 141, stk. 2, 3. pkt., jf. §§ 133-136.

Kapitel 42

Fuldbyrdelse af domme med anstalt og tilsyn

§ 190

Anbringelse i anstalt i medfør af dom til anstalt og tilsyn fuldbyrdes efter bestemmelserne i kapitel 43, jf. dog § 145, stk. 2.

Stk. 2.

Tilsyn og særvilkår i medfør af dom til anstalt og tilsyn fuldbyrdes efter bestemmelserne i kapitel 40.

Kapitel 43

Fuldbyrdelse af domme med anstaltsanbringelse

Indledende bestemmelser

§ 191

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland eller den, ledelsen bemyndiger dertil, kan bestemme, at fuldbyrdelsen af foranstaltningen skal udsættes, når

1) hensynet til den dømte, herunder dennes arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsmæssige forhold, taler herfor, og

2) hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod en udsættelse af fuldbyrdelsen.

Stk. 2.

Udsættelse af fuldbyrdelsen betinges af, at den dømte ikke begår kriminelt forhold. Udsættelse kan endvidere betinges af, at den dømte i øvrigt overholder fastsatte vilkår, herunder undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen, jf. kapitel 28 og 40.

Stk. 3.

Hvis den dømte ikke overholder de fastsatte vilkår for tilladelsen til udsættelse eller på ny begår kriminelt forhold, kan tilladelsen tilbagekaldes.

Stk. 4.

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter regler om behandlingen af sager om udsættelse af fuldbyrdelsen.

Benådning

§ 192

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter regler om den administrative behandling af sager om benådning.

Stk. 2.

Tilsyn og særvilkår, der er fastsat i medfør af beslutning om betinget benådning, gennemføres efter bestemmelserne i kapitel 40.

Beregning af foranstaltningstiden

§ 193

Ved beregningen af foranstaltningstiden foretages fradrag efter bestemmelserne i § 122 for den tid, som den dømte har været anholdt, tilbageholdt eller indlagt til mentalundersøgelse.

Stk. 2.

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter regler om beregningen af foranstaltningstiden, herunder at den dømte snarest muligt skal gøres bekendt med beregningen og med senere omberegning på grund af afbrydelse af fuldbyrdelsen eller ændrede forudsætninger for beregningen.

Anbringelse i og overførsel mellem institutionerne

§ 194

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland træffer afgørelse om anbringelse i og overførsel mellem institutionerne.

Institutioner m.v.

§ 195

En foranstaltning med anstaltsanbringelse fuldbyrdes i anstalt, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

En foranstaltning med anstaltsanbringelse af kortere varighed kan i særlige tilfælde fuldbyrdes i detention efter regler, der fastsættes af Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland i samarbejde med politidirektøren.

Stk. 3.

En foranstaltning med anstaltsanbringelse kan endvidere efter bestemmelserne i § 234 i særlige tilfælde fuldbyrdes i kriminalforsorgens pensioner og i institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen.

Valg af afsoningsinstitution

§ 196

En foranstaltning med anstaltsanbringelse skal, så vidt det er praktisk muligt, fuldbyrdes i nærheden af den dømtes hjemsted. Ved afgørelsen af, i hvilken institution den dømte skal anbringes, skal der endvidere tages hensyn til den dømtes egne ønsker, navnlig vedrørende arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsmæssige forhold.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., kan fraviges,

1) hvis en sådan anbringelse undtagelsesvis kan træde i stedet for anbringelse efter § 197, stk. 2,

2) hvis den pågældende er dømt for kriminalitet, der har rettet sig mod betydelige samfundsmæssige værdier, og hensynet til retshåndhævelsen taler imod anbringelse i nærheden af den dømtes hjemsted,

3) hvis den dømte under seneste afsoning i institution nær hjemstedet har gjort sig skyldig i ny kriminalitet eller i grov overtrædelse af institutionens regler,

4) for at yde den dømte pædagogisk, lægelig eller anden særlig bistand,

5) for at undgå, at den indsatte afsoner i en institution, hvor en af den indsattes nærtstående gør tjeneste,

6) for at undgå, at den dømte afsoner i en institution i tilfælde, hvor den dømte har begået en forbrydelse mod en ansat, der gør tjeneste i institutionen, eller dennes nærtstående,

7) hvis det må anses for nødvendigt for at beskytte den dømte mod overgreb, eller

8) hvis den samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner gør det nødvendigt.

Stk. 3.

Ved en afgørelse om overførsel efter §§ 198 eller 199 finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse.

Anbringelse

§ 197

Fuldbyrdelse af en foranstaltning med anstaltsanbringelse sker i åben afdeling, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Fuldbyrdelse efter stk. 1 kan ske i halvlukket regi, hvis den pågældende er dømt for grovere personfarlig kriminalitet og hensynet til retshåndhævelsen taler imod anbringelse i åbent regi, jf. § 214, stk. 2.

Stk. 3.

Fuldbyrdelse kan ske i lukket afdeling, hvis den dømte efter tidligere afsoning senest er løsladt fra lukket afdeling, fordi betingelserne for overførsel til åben afdeling ikke var opfyldt.

Overførsel

§ 198

En indsat i åben afdeling, jf. § 197, stk. 1 og 2, kan overføres til lukket afdeling, hvis den pågældende

1) er undveget eller har forsøgt herpå eller

2) begår ny kriminalitet.

Stk. 2.

En indsat i en åben afdeling kan overføres til en anden åben afdeling, hvis

1) den indsatte er undveget eller har forsøgt herpå,

2) den indsatte begår ny kriminalitet eller grov overtrædelse af institutionens regler,

3) det må anses for nødvendigt for at beskytte den indsatte mod overgreb,

4) den indsatte selv ønsker det og særlige familiemæssige eller andre personlige forhold taler derfor eller

5) hensynet til den samlede udnyttelse af kriminalforsorgens institutioner gør det nødvendigt.

Stk. 3.

En indsat i detention kan overføres til lukket afdeling efter bestemmelserne i stk. 1 og til en anden detention eller til en åben afdeling efter bestemmelserne i stk. 2.

§ 199

En indsat i lukket afdeling skal overføres til åben afdeling, når anbringelse i lukket afdeling ikke længere er nødvendig af hensyn til sikkerheden og en lempeligere anbringelse i øvrigt ikke er utilrådelig. Ved afgørelsen om overførsel finder § 197, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

En indsat i halvlukket regi skal overføres til åbent regi, når hensynet til retshåndhævelsen ikke længere taler herimod.

Administrative bestemmelser

§ 200

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter regler om behandlingen af sager om anbringelse og overførsel efter §§ 195-199.

Indsattes rettigheder og pligter under opholdet i institutionen

§ 201

En indsat skal snarest efter at være anbragt i institutionen vejledes af denne om sine rettigheder, pligter og øvrige forhold under opholdet.

Stk. 2.

Institutionen skal endvidere i samarbejde med den indsatte og snarest efter indsættelsen udarbejde en plan for opholdet og tiden efter løsladelsen. Denne plan skal jævnligt sammenholdes med den indsattes forhold under opholdet og om nødvendigt søges tilpasset disse forhold.

Anvisninger

§ 202

En indsat skal efterkomme de anvisninger, som gives af institutionens personale i forbindelse med varetagelsen af institutionens opgaver.

Fællesskab

§ 203

Religion

§ 206

En indsat har ret til samtale med en præst eller lignende fra sit trossamfund.

Fritiden

§ 207

En indsat skal i videst muligt omfang selv varetage praktiske opgaver vedrørende sine personlige forhold, herunder madlavning og rengøring.

Stk. 2.

Institutionen skal tilbyde de indsatte aktiviteter i fritiden.

Stk. 3.

Den indsatte har ret til dagligt at tilbringe mindst 1 time i fri luft, medmindre dette undtagelsesvis vil være uforeneligt med institutionens varetagelse af sikkerhedsmæssige hensyn.

Forsorgsmæssig bistand

§ 208

Institutionen skal vejlede og bistå en indsat med hensyn til den pågældendes arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige, sociale og personlige forhold med henblik på

En indsat, der nægter at være beskæftiget ved en af institutionen godkendt aktivitet, skal i arbejdstiden opholde sig i eget opholdsrum eller andet anvist opholdssted.

§ 211

En indsat i åben afdeling skal så vidt muligt være beskæftiget uden for institutionen, jf. dog § 214, stk. 2. Afgørelse om tilladelse til beskæftigelse uden for institutionen træffes efter bestemmelserne i § 214.

Stk. 2.

Valget af beskæftigelse træffes i hvert enkelt tilfælde på grundlag af en samlet vurdering af den indsattes forhold. Ved afgørelsen skal der så vidt muligt tages hensyn til den indsattes eget ønske og til den indsattes muligheder for også efter løsladelsen at opnå arbejde eller uddannelse uden for anstalten. Den indsatte skal vejledes om mulighederne for ved undervisning eller anden uddannelse at afhjælpe manglende skolekundskaber eller mangel på erhvervsmæssig eller anden uddannelse.

§ 212

En indsat skal have udbetalt vederlag for sin beskæftigelse. Vederlag skal også udbetales til indsatte, der ikke kan tilbydes beskæftigelse på grund af arbejdsmangel, eller som er fraværende fra beskæftigelse på grund af sygdom. Det samme gælder indsatte, der efter institutionens bestemmelse eller af andre særlige grunde er midlertidigt fraværende fra beskæftigelse, eller som er uden beskæftigelse efter § 210, stk. 2.

Stk. 2.

Andre indsatte skal alene have dækket deres personlige fornødenheder.

§ 213

Institutionens arbejdspladser skal være indrettet således, at arbejdsforholdene for de indsatte er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

Stk. 2.

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter regler om de indsattes beskæftigelse og vederlæggelse m.v. efter §§ 210-212.

Indsattes kontakt til samfundet uden for institutionen

§ 214

En indsat kan få tilladelse til udgang, når

1) udgangsformålet er rimeligt begrundet i uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige, behandlingsmæssige, familiemæssige eller andre personlige hensyn,

2) der ikke er bestemte grunde til at antage, at den indsatte i forbindelse med udgang vil begå ny kriminalitet, unddrage sig fortsat fuldbyrdelse eller på anden måde misbruge udgangstilladelsen, og

3) hensynet til retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler imod udgangstilladelsen.

Stk. 2.

Under ophold i halvlukket regi har den indsatte ikke tilladelse til beskæftigelse uden for anstalten og ikke tilladelse til udgang i øvrigt, medmindre særlige forhold taler derfor.

Stk. 3.

Under ophold i lukket afdeling har den indsatte ikke tilladelse til beskæftigelse uden for anstalten og ikke tilladelse til udgang i øvrigt. Udgang kan dog tillades som led i et udslusningsforløb, eller når særlige forhold i øvrigt taler derfor.

Stk. 4.

Tilladelse til udgang gives for et bestemt tidsrum, der medregnes i foranstaltningstiden.

Stk. 5.

Tilladelse til udgang betinges af, at den indsatte ikke begår nyt kriminelt forhold. Tilladelse til udgang kan endvidere betinges af andre vilkår, som findes formålstjenlige for at undgå misbrug af udgangstilladelsen eller for at imødekomme hensynet til retsfølelsen.

Stk. 6.

En tilladelse til udgang kan tilbagekaldes eller vilkårene for tilladelsen ændres, hvis

1) den indsatte udebliver fra udgang eller i øvrigt ikke overholder de fastsatte vilkår for tilladelsen eller på ny begår kriminelt forhold eller

2) nye oplysninger om den indsattes forhold giver bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil misbruge den meddelte udgangstilladelse.

Stk. 7.

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter regler om tilladelse til udgang.

Besøg

§ 215

En indsat har ret til mindst ét ugentligt besøg, der skal være af mindst 1 times varighed og så vidt muligt af 2 timers varighed. For indsatte, som ikke har tilladelse til udgang, bør der så vidt muligt gives tilladelse til besøg i videre omfang.

Stk. 2.

En indsat har uden de i stk. 1 nævnte begrænsninger ret til at modtage besøg af den autoriserede forsvarer eller advokat, der er beskikket for eller valgt af den pågældende som forsvarer i den kriminalsag, der har ført til indsættelse i institutionen, eller i en verserende kriminalsag.

Stk. 3.

Institutionen kan bestemme, at de besøgende skal indhente forudgående tilladelse til at besøge den indsatte. Det kan gøres til et vilkår for en besøgstilladelse, at den besøgende lader sig undersøge. Undersøgelsen kan bestå i visitation af det tøj, som den besøgende er iført ved fremmødet, og nærmere undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning og medbragte effekter.

Stk. 4.

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland kan ud fra ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn fastsætte regler om begrænsninger i retten til besøg.

Børn

§ 216

En indsat har ret til at have sit barn under 1 år hos sig i institutionen, hvis den indsatte selv er i stand til at passe barnet og forholdene i institutionen ikke konkret gør barnets ophold dér uforsvarligt.

Brevveksling og telefonsamtaler

§ 217

En indsat har ret til brevveksling og til at føre telefonsamtaler.

Stk. 2.

Institutionen kan uden retskendelse åbne og lukke breve til og fra den indsatte. Det sker i den indsattes påsyn bortset fra de tilfælde, der er omfattet af stk. 3.

Stk. 3.

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland kan af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller for at beskytte den forurettede ved lovovertrædelsen fastsætte regler om begrænsning af retten efter stk. 1, herunder om gennemlæsning, tilbageholdelse og tilbagesendelse af breve og om nægtelse af adgang til og aflytning af telefonsamtale.

Stk. 4.

Institutionens leder træffer afgørelse efter bestemmelserne i stk. 3.

§ 218

En indsat har ret til ukontrolleret brevveksling med justitsministeren, direktøren for kriminalforsorgen, lederen af Kriminalforsorgen i Grønland, domstolene, Den Særlige Klageret, Procesbevillingsnævnet, anklagemyndigheden og politiet, Folketingets Ombudsmand, Landstingets Ombudsmand, medlemmer af Folketinget, medlemmer af Landstinget, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Den Europæiske Torturkomité, FN’s Menneskerettighedskommission, FN’s Torturkomité og den autoriserede forsvarer eller advokat, der har været beskikket for eller valgt af den pågældende som forsvarer i den kriminalsag, der har ført til indsættelse i institutionen, eller i en verserende kriminalsag.

Adgang til aviser, bøger m.v.

§ 219

En indsat skal have mulighed for at holde sig orienteret ved avislæsning og gennem radio- og fjernsynsudsendelser m.v.

Stk. 2.

En indsat har ret til at låne bøger og tidsskrifter gennem det offentlige biblioteksvæsen.

Kontakt til medierne

§ 220

En indsat har ret til i institutionen at udtale sig til medierne og i den forbindelse at lade sig fotografere.

Stk. 2.

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland kan dog fastsætte regler om begrænsning af retten efter stk. 1 af hensyn til institutionens sikkerhed, for at beskytte den forurettede ved lovovertrædelsen eller for i øvrigt at modvirke en åbenbar krænkelse af retsfølelsen.

Stk. 3.

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland træffer afgørelse efter bestemmelserne i stk. 2.

Indgreb over for den indsatte

§ 221

Institutionen kan undersøge, hvilke effekter en indsat har i sin besiddelse i sit opholdsrum eller på sin person (besigtigelse), hvis en sådan undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages, herunder

1) når den indsatte indsættes i institutionen,

2) før og efter besøg,

3) før og efter fravær fra institutionen eller opholdsafdelingen, eller

4) hvis den indsatte mistænkes for uretmæssig besiddelse af effekter.

Stk. 2.

Institutionens leder kan af sikkerhedsmæssige hensyn træffe bestemmelse om en nærmere undersøgelse af den indsattes person, hvis der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte er i uretmæssig besiddelse af effekter. En sådan legemsundersøgelse må kun foretages under medvirken af en læge. Lægen tager stilling til, om indgrebets gennemførelse under hensyn til den hermed forbundne smerte og risiko samt den indsattes tilstand er lægeligt forsvarligt.

Stk. 3.

Undersøgelse må ikke gennemføres, hvis det efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

Stk. 4.

Undersøgelse skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader. Undersøgelse, der indebærer afklædning, må kun undtagelsesvis foretages og overværes af personer af andet køn end den indsatte. Dette gælder dog ikke for sundhedspersonale.

Stk. 5.

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter regler om gennemførelsen af undersøgelser af den indsattes person og opholdsrum.

Stk. 6.

Institutionen har ret til at fotografere og optage fingeraftryk af den indsatte med henblik på senere identifikation. Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland kan fastsætte regler om gennemførelsen af fotografering og optagelse af fingeraftryk efter 1. pkt., herunder om opbevaring og destruktion.

§ 221a

Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan træffe bestemmelse om, at en indsat skal afgive udåndingsprøve eller urinprøve med henblik på at undersøge for eventuel indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning.

Stk. 2.

§ 221, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter regler om gennemførelsen af udåndingsprøvekontrol og urinprøvekontrol.

Magtanvendelse

§ 222

Institutionen kan anvende magt over for en indsat, hvis det er nødvendigt

1) for at afværge truende vold eller overvinde voldsom modstand,

2) for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse,

3) for at hindre undvigelse eller standse undvegne eller

4) for at gennemtvinge en påbudt foranstaltning, når øjeblikkelig gennemførelse af denne er nødvendig og den indsatte afviser eller undlader at følge personalets anvisninger herom.

Stk. 2.

Magtanvendelse kan ske ved greb, skjold, stav og peberspray.

Stk. 3.

Magtanvendelse må ikke gennemføres, hvis det efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

Stk. 4.

Magtanvendelse skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader. Der skal gennemføres lægetilsyn efter magtanvendelse, hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst hos den indsatte i forbindelse med anvendelsen af magt, eller hvis den indsatte anmoder om lægehjælp.

Stk. 5.

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter regler om anvendelse af magt over for indsatte.

Udelukkelse fra fællesskab

§ 223

Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan anbringe en indsat i enrum, hvis det er nødvendigt for at forebygge undvigelse, kriminel virksomhed eller voldsom adfærd.

Stk. 2.

Hvis der er grund til at antage, at betingelserne i stk. 1 for anbringelse i enrum er opfyldt, kan institutionen midlertidigt anbringe den indsatte i enrum, mens spørgsmålet om enrumsanbringelse behandles.

Stk. 3.

En indsat, der anbringes i enrum, isoleres i eget opholdsrum eller i opholdsrum på særlig afdeling. Under anbringelsen er den indsatte ikke undergivet andre begrænsninger i sin tilværelse end sådanne, der er en følge af anbringelsen i enrum, jf. § 172.

Stk. 4.

Anbringelse i enrum må ikke foretages, hvis udelukkelsen efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

Stk. 5.

Anbringelse i enrum skal gennemføres så skånsomt, som omstændighederne tillader.

Stk. 6.

Anbringelse i enrum skal straks bringes til ophør, når betingelserne herfor ikke længere er opfyldt. Institutionen skal mindst én gang om ugen overveje spørgsmålet om helt eller delvis, at bringe anbringelsen i enrum til ophør.

Stk. 7.

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter regler om anbringelse i enrum, herunder om indberetningspligt.

§ 223a

Bestemmelserne i § 223 omfatter ikke institutionens afgørelser om, at en indsat kortvarigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde skal opholde sig i eget opholdsrum eller i særlig observationscelle.

Stk. 2.

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter regler om indsattes ophold efter stk. 1, herunder om godkendelse og anvendelse af observationsceller.

Håndjern

§ 224

Håndjern kan anvendes, hvis det er nødvendigt

1) for at afværge truende vold eller overvinde voldsom modstand,

2) for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse eller

3) for at hindre undvigelse.

Stk. 2.

Håndjern må ikke anvendes, hvis det efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

Stk. 3.

Håndjern skal anvendes så skånsomt, som omstændighederne tillader.

Stk. 4.

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter regler om anvendelsen af håndjern, herunder om lægetilsyn og andet tilsyn.

Sikringscelle og tvangsfiksering

§ 225

Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan bestemme, at en indsat anbringes i sikringscelle og under anbringelse i sikringscelle tvangsfikseres ved anvendelse af bælte, hånd- og fodremme samt handsker, hvis det er nødvendigt

1) for at afværge truende vold eller overvinde voldsom modstand eller

2) for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse.

Stk. 2.

Anbringelse i sikringscelle og tvangsfiksering må dog ikke foretages, hvis det efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

Stk. 3.

Anbringelse i sikringscelle og tvangsfiksering skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader.

Stk. 4.

Ved tvangsfiksering af en indsat i sikringscelle skal institutionen straks anmode en læge om at foretage tilsyn med den indsatte. Lægen skal tilse den pågældende, medmindre lægen skønner sådant tilsyn åbenbart unødvendigt.

Stk. 5.

Ved anbringelse i sikringscelle uden tvangsfiksering skal der tilkaldes læge, hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte, eller hvis den indsatte selv anmoder om lægehjælp.

Stk. 6.

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter regler om godkendelse af sikringsceller, og om anvendelsen af sikringscelle og tvangsfiksering, herunder om lægetilsyn og andet tilsyn.

Disciplinære overtrædelser

§ 226

En indsat kan af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, ikendes disciplinær foranstaltning

1) ved overtrædelse af § 202,

2) ved udeblivelse, undvigelse eller forsøg herpå,

3) ved tilsidesættelse af beskæftigelsespligten efter § 210, stk. 1,

4) ved nægtelse af afgivelse af udåndingsprøve eller urinprøve efter § 221 a,

5) ved indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning,

6) ved overtrædelse af kriminallovgivningen, når overtrædelsen tillige indebærer en selvstændig krænkelse af orden eller sikkerhed i institutionen,

7) ved overtrædelse af regler, fastsat af Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland, når det i reglerne er bestemt, at overtrædelse kan medføre disciplinær foranstaltning, og

8) ved overtrædelse af regler, fastsat af institutionens leder, når det i reglerne er bestemt, at overtrædelse kan medføre disciplinær foranstaltning.

Disciplinære foranstaltninger

§ 227

Som disciplinær foranstaltning kan anvendes advarsel, bøde, frakendelse af udgangstilladelse og anbringelse i enrum.

Stk. 2.

Anbringelse i enrum kan dog kun anvendes for følgende overtrædelser:

1) udeblivelse eller undvigelse,

2) indsmugling eller besiddelse af våben,

3) vold eller trusler om vold mod medindsatte eller personale,

4) nægtelse af afgivelse af udåndingsprøve eller urinprøve efter § 221 a,

5) indsmugling, besiddelse eller indtagelse af alkohol eller euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, og

6) andre grove eller oftere gentagne overtrædelser.

Stk. 3.

Frakendelse af udgangstilladelse kan kun anvendes, hvis den indsatte udebliver fra udgang eller i øvrigt ikke overholder de fastsatte vilkår for tilladelsen.

Stk. 4.

Bøde kan ikendes i forening med frakendelse af udgangstilladelse og anbringelse i enrum.

Stk. 5.

Fuldbyrdelsen af disciplinær foranstaltning kan helt eller delvis undlades på betingelse af, at den indsatte i en bestemt periode ikke begår kriminelt forhold eller disciplinærovertrædelse.

Fastsættelse og fuldbyrdelse af disciplinære foranstaltninger

§ 228

Ved ikendelse af bøde fastsættes bødens størrelse under hensyn til overtrædelsens art og omfang. En ikendt bøde kan modregnes i den indsattes vederlag for beskæftigelse efter § 212, stk. 1. Den indsatte skal dog mindst have udbetalt et beløb til dækning af personlige fornødenheder.

Stk. 2.

Ved frakendelse af udgang fastsættes frakendelsens form og omfang i forhold til det begåede misbrug. Frakendelsen kan således begrænses til bestemte formål og til bestemte tidspunkter. Endvidere fastsættes frakendelsen for et bestemt tidsrum, der ikke kan overstige 12 uger.

Stk. 3.

Anbringelse i enrum fastsættes under hensyn til overtrædelsens art og omfang til et bestemt tidsrum, der ikke kan overstige 4 uger. Anbringelsen kan begrænses til den indsattes fritid.

Stk. 4.

Hvis der er begrundet mistanke om, at en indsat har overtrådt bestemmelser, der må antages at medføre anbringelse i enrum som disciplinær foranstaltning, kan den indsatte anbringes i forhørscelle, hvis det er nødvendigt af hensyn til gennemførelsen af undersøgelsen i disciplinærsagen.

Stk. 5.

Stk. 6.

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter regler om disciplinærsagers behandling og om fastsættelse af disciplinære foranstaltninger, herunder om en bødes maksimale størrelse og om muligheden for at fordele indeholdelsen af en ikendt bøde over en periode, om anvendelsen af hel eller delvis frakendelse af udgang og om indberetningspligt og godkendelse af anbringelse i enrum i mere end 3 døgn.

Konfiskation

§ 229

Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan træffe bestemmelse om konfiskation

1) af genstande og penge, der findes på institutionens område, hvis det ikke kan fastslås, hvem de tilhører,

2) af genstande og penge, der ulovligt er indført, erhvervet eller frembragt i institutionen, medmindre de tilhører nogen, der ikke er ansvarlig for det ulovlige forhold, og

3) af genstande og penge, der søges indsmuglet til indsatte, medmindre de tilhører nogen, der ikke er ansvarlig for det pågældende forhold.

Stk. 2.

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter regler om behandlingen af sager om konfiskation.

Betaling af erstatning (modregning af erstatningsbeløb)

§ 230

Hvis en indsat under anstaltsopholdet forvolder skade på institutionens ting ved en erstatningspådragende adfærd, kan institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, bestemme, at erstatningsbeløbet skal modregnes i den indsattes vederlag for beskæftigelse efter § 212, stk. 1. Den indsatte skal dog mindst have udbetalt et beløb til dækning af personlige fornødenheder.

Stk. 2.

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter regler om behandlingen af sager om erstatning.

Ændringer i eller ophør af fuldbyrdelsen

§ 231

Fuldbyrdelse af en frihedsberøvende foranstaltning afbrydes, hvis den indsatte

1) udebliver, undviger eller i øvrigt selvforskyldt unddrager sig fuldbyrdelsen eller

2) anholdes eller tilbageholdes i mindst 24 timer.

Tilladelse til afbrydelse af fuldbyrdelsen

§ 232

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland eller den, ledelsen bemyndiger dertil, kan bestemme, at fuldbyrdelse af foranstaltningen midlertidigt afbrydes, når

1) ganske særlige omstændigheder af for eksempel arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsmæssig karakter taler imod en umiddelbar fortsættelse af fuldbyrdelsen,

2) fare for misbrug ikke antages at foreligge og

3) hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod en udsættelse af fuldbyrdelsen.

Stk. 2.

Tilladelse til afbrydelse af fuldbyrdelsen betinges af, at den dømte ikke begår nyt kriminelt forhold. Tilladelse kan endvidere betinges af, at den dømte i øvrigt overholder fastsatte vilkår, herunder undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen, jf. kapitel 28 og 40.

Stk. 3.

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland kan fastsætte regler om afbrydelse efter stk. 1.

Genoptagelse af fuldbyrdelsen

§ 233

Fuldbyrdelsen af foranstaltningen genoptages, når den indsatte på ny giver møde, pågribes med henblik på fortsat fuldbyrdelse eller overgår til fortsat fuldbyrdelse ved kriminalforsorgens meddelelse herom til den pågældende.

Fuldbyrdelse i kriminalforsorgens pensioner og i institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen

§ 234

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland kan bestemme, at den dømte midlertidigt eller for hele eller resten af anbringelsestiden anbringes på hospital, i familiepleje, i egnet hjem eller institution, når

1) den dømte har behov for særlig behandling eller pleje, som i væsentlig grad kan tilgodeses i den pågældende institution m.v.,

2) der på grund af den dømtes alder, helbredstilstand eller andre særlige omstændigheder er særlige grunde til ikke at anbringe eller beholde den dømte i anstalt og

3) afgørende hensyn til retshåndhævelsen ikke taler imod anbringelse uden for anstalt.

Stk. 2.

Dømte, der er under 18 år, anbringes i institution m.v. som nævnt i stk. 1, medmindre afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod anbringelse uden for anstalt.

Stk. 3.

Anbringelse betinges af, at den dømte ikke begår nyt kriminelt forhold. Anbringelse kan endvidere betinges af, at den dømte i øvrigt overholder fastsatte vilkår, herunder undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen, jf. kapitel 28 og 40.

Stk. 4.

Hvis den dømte ikke overholder de fastsatte vilkår for anbringelsen, eller på ny begår kriminelt forhold, kan den pågældende overføres eller tilbageføres til anstalt.

Stk. 5.

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter regler om anbringelse i institution m.v. uden for anstalt.

Tidspunkt for løsladelse

§ 235

Løsladelse sker efter endt udståelse af foranstaltningen eller i forbindelse med prøveløsladelse, afbrydelse af foranstaltningen eller benådning.

Stk. 2.

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter regler om tidspunktet for løsladelsen og om adgang til en kortere fremrykning af dette tidspunkt, herunder hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller andre særlige hensyn begrunder det.

Beslutning om prøveløsladelse

§ 236

Hvis den foranstaltning, der fuldbyrdes, giver mulighed for prøveløsladelse, når to tredjedele af foranstaltningstiden er udstået, jf. § 149, stk. 1, 1. pkt., skal afgørelsen om prøveløsladelse træffes på et sådant tidspunkt, at en eventuel prøveløsladelse kan ske straks efter udståelse af to tredjedele af foranstaltningstiden.

Stk. 2.

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter regler for behandlingen af sager om prøveløsladelse.

Gennemførelse af tilsyn m.v. ved prøveløsladelse

§ 237

Tilsyn og særvilkår i medfør af beslutning om prøveløsladelse gennemføres efter bestemmelserne i kapitel 40 om fuldbyrdelse af foranstaltninger med tilsyn m.v.

Sagsbehandling af særlige spørgsmål

§ 238

Spørgsmål om tilladelse til udgang, overførsel til fortsat fuldbyrdelse i en anden institution m.v., løsladelse på prøve og andre væsentlige spørgsmål vedrørende den indsatte skal af institutionen jævnligt tages op til overvejelse, uanset om den indsatte anmoder herom. Regler herom fastsættes af Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland.

Kapitel 44

Fuldbyrdelse af foranstaltninger over for visse grupper af kriminelle

Særlige hjælpeforanstaltninger over for unge lovovertrædere

§ 239

Særlige hjælpeforanstaltninger over for unge efter kapitel 32 gennemføres af de sociale myndigheder i samarbejde med kriminalforsorgen og politiet.

Stk. 2.

Bestemmelserne i §§ 179 og 182 finder tilsvarende anvendelse ved hjælpeforanstaltninger efter stk. 1.

Psykisk syge lovovertrædere

§ 240

Anbringelse og behandling efter kapitel 33 af sindssyge eller personer i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed,

gennemføres af sundhedsvæsenet.

Stk. 2.

Anbringelse og behandling efter kapitel 33 af mentalt retarderede gennemføres af socialvæsenet.

Stk. 3.

Tilsyn og særvilkår, der er fastsat efter § 157, stk. 2, gennemføres efter bestemmelserne i kapitel 40 om fuldbyrdelse af foranstaltninger med tilsyn m.v.

Stk. 4.

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter regler om kriminalforsorgens medvirken ved gennemførelse af vilkår om psykiatrisk behandling og om kriminalforsorgens samarbejde med det psykiatriske behandlingssystem i forbindelse hermed.

Forvaring

§ 241

Forvaring efter kapitel 34 fuldbyrdes efter bestemmelserne i kapitel 43 om fuldbyrdelse af domme med anstaltsanbringelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Forvaring fuldbyrdes normalt i en særlig forvaringsafdeling.

Stk. 3.

Under ophold i forvaringsafdeling har den indsatte ikke tilladelse til beskæftigelse uden for anstalten og ikke tilladelse til udgang i øvrigt. Udgang kan dog tillades som led i et udslusningsforløb, eller når særlige forhold i øvrigt taler derfor.

Stk. 4.

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland kan be‐ stemme, at en indsat i åben afdeling, som er idømt forvaring efter § 161, skal overføres til en forvaringsafdeling, hvis an‐ bringelse i åben afdeling viser sig ikke at give tilstrækkelig sikkerhed.

Stk. 5.

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland kan be‐ stemme, at en indsat i forvaringsafdeling skal overføres til en åben afdeling, når det må anses for formålstjenligt og for‐ eneligt med sikkerhedsmæssige hensyn. Viser den indsatte sig herefter uegnet til ophold i åben afdeling, eller viser den‐ ne anbringelse sig ikke at give tilstrækkelig sikkerhed, kan Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland bestemme, at den indsatte skal tilbageføres til en forvaringsafdeling.

Stk. 6.

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter regler om fuldbyrdelse af forvaring, herunder om behandlingen af sager vedrørende tilladelse til udgang, overførsel til anden institution og prøveudskrivning, og om gennemførelse af tilsyn m.v. efter kapitel 40.

§ 241a

Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan bestemme, at personer, der den 1. august 2019 som led i et udslusningsforløb var overført fra en psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark til en anstalt i Grønland, skal overføres til en forvaringsafdeling under Kriminalforsorgen i Grønland, hvis den forvaringsdømte viser sig uegnet til ophold i en åben afdeling, eller hvis denne anbringelse viser sig ikke at give tilstrækkelig sikkerhed.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter nærmere regler om overførsel efter stk. 1.

Kapitel 45

Fællesregler for fuldbyrdelse af foranstaltninger

Erstatning som følge af ulykkestilfælde m.v.

§ 242

Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, fastsætter regler om erstatning til indsatte i anstalter, pensioner og detentioner som følge af ulykkestilfælde m.v. og regler om erstatning for følger af ulykkestilfælde m.v. under udførelse af samfundstjeneste.

Erstatning i anledning af indgreb under fuldbyrdelsen

§ 243

En indsat har ret til erstatning efter bestemmelserne i retsplejelovens § 486, hvis den indsatte uforskyldt har

Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter regler om klagevejledning og om behandlingen af klagesager.

Domstolsprøvelse

§ 246

Endelige administrative afgørelser kan, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den dømte, af denne kræves indbragt til prøvelse for retten, hvis der er tale om

1) en afgørelse efter § 236 om nægtelse af prøveløsladelse efter § 149,

2) en afgørelse efter § 193 om beregning af foranstaltningstidens længde,

3) en afgørelse efter § 227 om anbringelse i enrum som disciplinær foranstaltning i mere end 7 dage,

4) en afgørelse efter § 229 om konfiskation af genstande eller penge, hvis værdi overstiger det almindelige vederlag, der udbetales til indsatte for en uges beskæftigelse,

5) en afgørelse efter § 230 om modregning af erstatningsbeløb, der overstiger størrelsen af det i nr. 4 nævnte ugentlige vederlag, eller

6) en afgørelse om nægtelse af erstatning efter § 243 i anledning af uforskyldt udståelse af en frihedsberøvende foranstaltning i for lang tid eller anbringelse i enrum som disciplinær foranstaltning, jf. nr. 3.

Stk. 2.

Anmodning om domstolsprøvelse rettes til den institution, der har truffet den oprindelige afgørelse, til Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland eller til kredsretten.

Stk. 3.

Retten kan i særlige tilfælde bortse fra tidsfristen i stk. 1, hvis overskridelsen findes undskyldelig.

§ 247

Sagens indbringelse for retten har ikke opsættende virkning, medmindre Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland eller retten bestemmer andet.

Fremgangsmåde ved domstolsprøvelse

Kapitel 47 a

Patienter indlagt i henhold til kriminalretlig afgørelse

§ 263a

Justitsministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang reglerne i inatsisartutlov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien finder tilsvarende anvendelse på personer, der opholder sig på psykiatrisk afdeling i henhold til en retsafgørelse, som er truffet i kriminalretsplejens former.

Kapitel 48

Andre bestemmelser

§ 264

Justitsministeren kan fastsætte regler om adgang til og vilkår for færdsel i visse dele af Grønland, herunder på indlandsisen, i nationalparken i Nord- og Østgrønland samt til og fra forsvarsområder oprettet i henhold til overenskomst af 27. april 1951 mellem regeringerne i Danmark og Amerikas Forenede Stater om forsvaret af Grønland med senere ændringer.

Stk. 2.

For forsætlig eller uagtsom overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er fastsat i medfør af stk. 1, kan der fastsættes regler om idømmelse af foranstaltninger efter § 119.

Stk. 3.

Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for behandling af sager, hvor der ansøges om tilladelse til færdsel i de i stk. 1 nævnte områder.

§ 264a

Justitsministeren kan fastsætte regler om fravigelse af forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige fastsat i denne lov, i medfør af denne lov eller i afgørelser truffet af det offentlige i medfør af denne lov i følgende tilfælde:

1) Fravigelse er nødvendig for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i riget.

2) Fravigelse er påkrævet som følge af tiltag til at forebygge eller inddæmme udbredelsen af en alment farlig sygdom her i riget, og de pågældende forpligtelser og rettigheder i den sammenhæng må anses for at være af mere underordnet betydning.

3) Opfyldelse af de pågældende forpligtelser og rettigheder bliver umulig eller uforholdsmæssig vanskelig som følge af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i riget.

Kapitel 49

Ikrafttræden m.v.

§ 265

Loven træder i kraft den 1. januar 2010.

§ 266

De regler om anvendelse af foranstaltninger, der er fastsat i love og andre bestemmelser før den 1. januar 2010, forbliver i kraft. Der kan dog efter denne dato kun anvendes foranstaltninger, som er omhandlet i denne lov. Foranstaltningerne anvendes i overensstemmelse med reglerne i lovens kapitel 1-6 og 24-47.

Stk. 2.

Når en lov, der giver mulighed for anvendelse af fængselsstraf, er tillagt gyldighed for Grønland, finder de foranstaltninger, der er omhandlet i denne lov, anvendelse i Grønland i stedet for fængselsstraf.