Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om produktion, opbevaring, køb, salg eller anden form for overdragelse, distribution, import og eksport af alle produkter, der er bestemt til:1)
1) Fremme af planters vækst, og hvis virkning helt eller overvejende beror på deres indhold af plantenæringsstoffer (gødninger).
2) Fremme af omsætningen af indholdet af organisk stof i komposteringsmateriale (komposteringspræparater).
3) Ændring af jords eller voksemediers fysiske, kemiske eller biologiske tilstand, og hvis virkning ikke eller kun i ringe grad beror på et indhold af plantenæringsstoffer (jordforbedringsmidler).
4) Anvendelse som voksemedier for planter.
5) Stimulering af planters næringsstofprocesser uafhængigt af produktets næringsstofindhold med det ene formål at forbedre kendetegn ved planten eller dens rhizosfære, herunder f.eks. næringsstofudnyttelse, tolerance over for abiotisk stress, kvalitetsegenskaber og tilgængelighed af afgrænsede næringsstoffer i jorden eller rhizosfæren.
6) Forbedring af frigivelsesmønstrene for næringsstoffer i et produkt, som forsyner planter med næringsstoffer, ved at forsinke eller stoppe specifikke grupper af mikroorganismers eller enzymers aktivitet.
1) Ved kongelig resolution af 19. november 2020 blev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri oprettet, således at der til dette ministerium blev overført følgende sagsområder: sager vedrørende landbrug, herunder økologi, fødevaresikkerhed, fødevaresundhed og fødevareforsyning, dyrevelfærd, inklusive de til områderne hørende institutioner m.v., samt sager vedrørende fiskeri, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1946 af 25. november 2020 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene.
Stk. 2.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan bestemme, at reglerne i denne lov og regler fastsat i medfør heraf skal gælde for produkter, der ikke er omfattet af stk. 1, men som har samme virkning.