Årsregnskabsloven

Bekendtgørelse af årsregnskabsloven

LBK nr 395 af 25/05/2009

Senest offentliggjort 2009-05-28

Senest ændret 2010-06-26

Denne lov er historisk. Den er blevet ophævet eller erstattet af nyere lov.

Herved bekendtgøres årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006, med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 108 af 7. februar 2007, § 63 i lov nr. 468 af 17. juni 2008, lov nr. 516 af 17. juni 2008, § 166 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og lov nr. 1403 af 27. december 2008.

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde m.v.

De omfattede virksomheder

§ 1

Denne lov gælder for alle erhvervsdrivende virksomheder, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

I henhold til denne lov anses en virksomhed for at være erhvervsdrivende, hvis den yder varer, rettigheder, pengemidler, tjenester eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag. En virksomhed anses dog altid for erhvervsdrivende, hvis den er omfattet af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder eller i øvrigt er erhvervsdrivende i henhold til lov. Dette gælder, uanset om virksomhederne helt eller delvis er undtaget fra kravene i de nævnte love.

Stk. 3.

Loven gælder ikke for virksomheder, som

1) er omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder,

2) er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen eller

3) udelukkende er omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lov om kommunernes styrelse.

Årsrapporten

§ 2

For hvert regnskabsår skal de virksomheder, der er nævnt i § 3, stk. 1, aflægge et årsregnskab efter denne lov. Medmindre andet følger af §§ 18, 22, 78, 102 eller 109, skal årsregnskabet suppleres med

1) årsregnskab for en af virksomheden ledet koncern (koncernregnskab),

2) ledelsesberetning for virksomheden og for en af virksomheden ledet koncern og

3) ledelsespåtegning.

Stk. 2.

Herudover kan virksomheden tilføje eventuelle supplerende beretninger, jf. § 14.

Stk. 3.

Fællesbetegnelsen for de i stk. 1 og 2 omhandlede regnskaber, beretninger og påtegninger er »årsrapport«.

Stk. 4.

Et regnskab, som en virksomhed udelukkende udarbejder til eget brug, er ikke en årsrapport efter denne lov. Aflægger en virksomhed et regnskab, der ikke er en årsrapport efter denne lov, må det ikke betegnes som årsrapport, og det skal såvel i form som indhold fremstå, så det ikke kan forveksles med en sådan årsrapport.

De omfattede virksomhedsformer

§ 3

Følgende erhvervsdrivende virksomheder skal aflægge årsrapport efter reglerne i denne lov, medmindre de er undtaget herfra efter reglerne i §§ 4-6:

1) Aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) og anpartsselskaber,

2) interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle interessenterne henholdsvis komplementarerne er

a) aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber), anpartsselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform eller

b) interessentskaber eller kommanditselskaber, i hvilke alle interessenter henholdsvis komplementarer er omfattet af litra a,

3) erhvervsdrivende fonde, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 1, stk. 2, jf. dog stk. 3-5,

4) virksomheder med begrænset ansvar, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 3 (virksomheder og foreninger med begrænset ansvar) og § 4 (andelsselskaber med begrænset ansvar), medmindre virksomheden er undtaget efter nærværende lovs § 4, og

5) europæiske andelsselskaber (SCE-selskaber).

Stk. 2.

Vælger en af loven omfattet virksomhed, som ikke er forpligtet til at aflægge årsrapport efter stk. 1, frivilligt at aflægge en årsrapport, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, skal den i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A, jf. § 7, stk. 1, nr. 1.

Stk. 3.

I SE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem finder bestemmelserne i §§ 8-10, 73, 98 b, 107 og 160 samt § 162, stk. 1, nr. 2 og 3, tilsvarende anvendelse på tilsynsorganet. Ved »øverste ledelsesorgan« i bilag 1, B. Koncerner, 4. Modervirksomhed, nr. 2, forstås tilsynsorganet i SE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem.

Stk. 4.

I SCE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem finder bestemmelserne i §§ 8-10, 98 b og 160 samt § 162, stk. 1, nr. 2 og 3, tilsvarende anvendelse på tilsynsorganet. Ved »øverste ledelsesorgan« i bilag 1, B. Koncerner, 4. Modervirksomhed, nr. 2, forstås tilsynsorganet i SCE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem.

Undtagelse for virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

§ 4

Virksomheder, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 3 (virksomheder og foreninger med begrænset ansvar) og § 4 (andelsselskaber med begrænset ansvar), kan undlade at aflægge årsrapport efter denne lov, jf. dog stk. 4-6, hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:

1) En balancesum på 7 mio. kr.,

2) en nettoomsætning på 14 mio. kr. og

3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 10.

Stk. 2.

Ved beregningen af størrelserne i stk. 1 finder § 7, stk. 3, anvendelse.

Stk. 3.

Vælger en virksomhed at udnytte undtagelsen i stk. 1, skal den indsende undtagelseserklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i overensstemmelse med § 145.

Stk. 4.

Undtagelsen i stk. 1 gælder dog ikke for en virksomhed, der er modervirksomhed for en koncern, for hvilken den skal aflægge koncernregnskab efter denne lov, jf. § 7, stk. 4.

Stk. 5.

Vælger en virksomhed, som er omfattet af undtagelsen i stk. 1, at aflægge en årsrapport, der ikke udelukkende skal anvendes til virksomhedens eget brug, skal virksomheden i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A, jf. § 7, stk. 1, nr. 1.

Stk. 6.

Ønsker virksomheden en årsrapport, som er aflagt frivilligt efter stk. 5, offentliggjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal virksomheden indsende årsrapporten til styrelsen som bilag til den i stk. 3 nævnte undtagelseserklæring. Undtagelseserklæring skal dog ikke indsendes, hvis virksomheden vælger at lade årsrapporten omfatte af reglerne i regnskabsklasse B, jf. § 7, stk. 1, nr. 2.

Undtagelse for visse interessent- og kommanditselskaber

§ 5

Et interessent- eller kommanditselskab, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, kan undlade at aflægge årsrapport og i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 1, hvis

1) dets regnskab ved fuld konsolidering, pro rata-konsolidering eller ved indregning og måling til regnskabsmæssig indre værdi indgår i et koncernregnskab, der er aflagt af en interessent eller komplementar eller af en af disses modervirksomheder i stedet,

2) interessenten eller komplementaren har hjemsted her i landet eller henhører under lovgivningen i et andet EU-land eller i et EØS-land,

3) koncernregnskabet er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller, hvis interessenten, komplementaren eller den pågældende modervirksomhed er udenlandsk, efter reglerne i Rådets direktiv 83/349/EØF med senere ændringer og det er revideret og offentliggjort efter de nævnte regler og

4) det oplyses i det omhandlede koncernregnskab, at interessentskabet henholdsvis kommanditselskabet har undladt at aflægge årsrapport under henvisning til denne paragraf.

Stk. 2.

Et interessent- eller kommanditselskab, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, kan undlade selv at aflægge årsrapport og i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 2, hvis

1) en af virksomhedens interessenter henholdsvis komplementarer har hjemsted her i landet og

2) interessenten eller komplementaren aflægger årsrapporten for interessent- eller kommanditselskabet og herunder lader den revidere og offentliggøre efter reglerne i denne lov sammen med sin egen årsrapport i en fælles årsrapport eller som to særskilte årsrapporter.

Stk. 3.

Et interessent- eller kommanditselskab, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, i hvilket ingen interessent eller komplementar har hjemsted her i landet, kan undlade selv at aflægge årsrapport og i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 3, hvis

1) en interessent henholdsvis en komplementar henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land, og

2) interessenten eller komplementaren aflægger årsrapporten for interessent- eller kommanditselskabet og herunder lader den revidere og offentliggøre i overensstemmelse med den i nr. 1 omtalte lovgivning sammen med sin egen årsrapport i en fælles årsrapport eller som to særskilte årsrapporter.

Stk. 4.

Interessentskaber og kommanditselskaber, der anvender undtagelserne i stk. 2 og 3, skal efter anmodning oplyse enhver om navn, CVR-nummer eller registreringsnummer samt hjemsted for den virksomhed, der har aflagt årsrapporten.

Undtagelse for dattervirksomheder uden aktivitet

§ 6

En dattervirksomhed, der i regnskabsåret ikke har haft aktivitet, kan undlade at aflægge årsrapport for dette år og i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 4, hvis

1) dattervirksomhedens regnskab ved fuld konsolidering eller ved indregning og måling til regnskabsmæssig indre værdi indgår i et koncernregnskab, der er aflagt af en modervirksomhed eller af en højere liggende modervirksomhed i stedet,

2) modervirksomheden eller den højere modervirksomhed henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land,

3) koncernregnskabet er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller, hvis den pågældende modervirksomhed er udenlandsk, efter reglerne i Rådets direktiv 83/349/EØF med senere ændringer og det er revideret og offentliggjort efter de nævnte regler,

4) alle dattervirksomhedens virksomhedsdeltagere har erklæret sig indforstået med fremgangsmåden for det pågældende regnskabsår,

5) modervirksomheden har erklæret, at den indestår for dattervirksomhedens forpligtelser, indtil dattervirksomheden har indsendt årsrapport for et senere regnskabsår og denne er modtaget og offentliggjort efter reglerne i kapitel 19 og 20 og

6) det oplyses i det omhandlede koncernregnskab, at dattervirksomheden har undladt at aflægge årsrapport under henvisning til denne paragraf.

Stk. 2.

En virksomhed anses for at være uden aktivitet i regnskabsåret, hvis den ikke udøver erhvervsdrivende aktiviteter direkte eller indirekte, ikke besidder kapitalandele i en anden virksomhed og ikke har påtaget sig risici.

Regnskabsklasser

§ 7

Reglerne i denne lov for udarbejdelse af årsrapporter opdeles i regnskabsklasserne A, B, C og D, jf. afsnit II-V. Ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse en virksomhed skal følge, gælder nedenstående:

1) Virksomheder omfattet af loven, som ikke har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, men som frivilligt aflægger årsrapport, jf. § 3, stk. 2, skal i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A i afsnit II.

2) Små virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse B i afsnit III.

3) Mellemstore og store virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse C i afsnit IV.

4) Statslige aktieselskaber og virksomheder, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal uanset størrelse følge reglerne for regnskabsklasse D i afsnit V.

Stk. 2.

Ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse en virksomhed skal følge, anvendes følgende størrelsesgrænser:

1)	Små virksomheder:
	Virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:
	a)	En balancesum på 36 mio. kr.,
	b)	en nettoomsætning på 72 mio. kr. og
	c)	et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50.
2)	Mellemstore virksomheder:
	Virksomheder, der ikke er små virksomheder, og som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:
	a)	En balancesum på 143 mio. kr.,
	b)	en nettoomsætning på 286 mio. kr. og
	c)	et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250.
3)	Store virksomheder:
	Virksomheder, der ikke er små eller mellemstore virksomheder.

Stk. 3.

Ved beregning af størrelserne i stk. 2 gælder følgende:

1) Balancesummen er summen af alle aktivposter.

2) Nettoomsætningen er defineret i bilag 1, C, nr. 11. Er et regnskabsår kortere eller længere end 12 måneder, forhøjes eller formindskes nettoomsætningen forholdsmæssigt, således at der opnås et beløb svarende til beløbet for en periode på 12 måneder.

3) Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede beregnes så vidt muligt efter de regler, der er fastsat i medfør af aktieselskabslovens § 178.

Stk. 4.

Uanset stk. 1 skal modervirksomheder for koncerner, der efter § 109 skal aflægge koncernregnskab, i deres årsrapport i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse C, medmindre de i det mindste skal følge regnskabsklasse D i henhold til stk. 1, nr. 4. Undlader en modervirksomhed at aflægge koncernregnskab i henhold til §§ 111 eller 112, kan modervirksomheden dog i sin årsrapport følge reglerne for regnskabsklasse B, hvis den opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 1.

Stk. 5.

I stedet for at følge reglerne i det afsnit, som virksomheden i det mindste skal følge i henhold til stk. 1 og 4, kan virksomheden vælge systematisk og konsekvent at følge alle eller nogle af reglerne i et eller flere efterfølgende afsnit (regnskabsklasser).

Kapitel 2

Ledelsens ansvar for aflæggelse af årsrapporten

§ 8

De ledelsesorganer, der efter den for virksomheden gældende lovgivning, vedtægter, aftale eller sædvane har den øverste henholdsvis den daglige ledelse, skal aflægge årsrapport for virksomheden. Er der ikke et særskilt ledelsesorgan, anses de personligt ansvarlige ejere i fællesskab for at udgøre det ansvarlige ledelsesorgan i denne lovs forstand.

Stk. 2.

Hvert enkelt medlem af de pågældende ledelsesorganer har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Ved udarbejdelsen skal de endvidere iagttage de for virksomheden gældende standarder, jf. §§ 136 og 137. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten, hvis revision er krævet, kan revideres og godkendes i tide. Hvert enkelt medlem af det øverste ledelsesorgan har ansvar for, at årsrapporten indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden for de i loven fastsatte frister.

§ 9

Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer,

1) hvorvidt årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle standarders krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale, og

2) hvorvidt årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab giver et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling og resultatet.

Stk. 2.

I ledelsespåtegningen for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og for statslige aktieselskaber skal ledelsen erklære, hvorvidt ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og virksomhedens finansielle stilling og den finansielle stilling som helhed for de virksomheder, som er omfattet af koncernregnskabet. Ledelsen skal endvidere erklære, hvorvidt ledelsesberetningen indeholder en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som virksomheden og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernen står over for. I ledelsespåtegningen for disse virksomheder skal navn og funktion i forhold til virksomheden for de enkelte medlemmer af de ansvarlige ledelsesorganer anføres.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke for virksomheder, der alene udsteder gældsinstrumenter, som er optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og hvis pålydende værdi pr. enhed udgør mindst 50.000 euro, eller hvis pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50.000 euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i en anden valuta end euro.

Stk. 4.

Er årsregnskabet ikke revideret, jf. § 135, stk. 1, 2. pkt., skal medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt virksomheden opfylder betingelserne herfor.

Stk. 5.

Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.

§ 10

Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i en årsrapport eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive årsrapporten. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.

Kapitel 2 a

Oplysning om fravalg af revision for det kommende regnskabsår

§ 10a

Det skal i tilknytning til ledelsespåtegningen, jf. § 9, oplyses, hvis generalforsamlingen eller det tilsvarende godkendelsesorgan i en virksomhed, der opfylder betingelserne i § 135, stk. 1, 2. pkt., har truffet beslutning om, at årsregnskabet for det kommende regnskabsår ikke skal revideres.

Kapitel 3

Grundlæggende krav til årsrapporten

Retvisende billede

§ 11

Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal give et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.

Stk. 2.

Hvis anvendelsen af bestemmelserne i denne lov ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet.

Stk. 3.

Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lovs §§ 19-21, 23-76, 79-101, 103-107 og 115-134 i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, 1. pkt., skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne, hvor den skal begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på virksomhedens henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 4.

Kravene i stk. 1-3 gælder tilsvarende, når der anvendes standarder, der er udstedt inden for rammerne af denne lov, jf. § 136.

Kvalitetskrav

§ 12

For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 11, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.

Stk. 2.

Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder nuværende og mulige virksomhedsdeltagere, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger vedrører

1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,

2) ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer og

3) fordeling af virksomhedens ressourcer.

Stk. 3.

Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.

Grundlæggende forudsætninger

§ 13

Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger:

1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).

2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold frem for formaliteter uden reelt indhold (substans).

3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.

4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses med denne afvikling.

5) Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på egenkapital og resultatopgørelse (neutralitet).

6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering).

7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens).

8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).

9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet).

Stk. 2.

Regnskabsår, opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller, hvis ændringen er nødvendig for at overholde nye regler ved overgang til ny regnskabsklasse, ved lovændring, ved nye forskrifter i henhold til lov eller ved nye standarder efter § 136.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder § 11, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 14

Supplerende beretninger om f.eks. virksomhedens sociale ansvar, viden og medarbejderforhold, miljøforhold samt etiske målsætning og opfølgning herpå skal give en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 12, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 13, stk. 1 og 2.

Stk. 2.

Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet.

§ 15

Regnskabsåret skal omfatte 12 måneder, der altid skal begynde og slutte på en bestemt dato i året. Næste regnskabsår begynder dagen efter foregående regnskabsårs balancedato.

Stk. 2.

Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder.

Stk. 3.

Ændres regnskabsåret, må omlægningsperioden ikke overstige 12 måneder. Omlægningsperioden kan dog omfatte op til 18 måneder, hvis det er nødvendigt at ændre regnskabsår for at opnå samme regnskabsår i flere virksomheder i tilfælde af

1) etablering af koncernforhold,

2) etablering af deltagelse i fælles ledelse over en anden virksomhed eller

3) fusion.

Anvendelse af den i 2. pkt. anførte omlægningsperiode på op til 18 måneder forudsætter, at etableringen af det omhandlede forhold er sket inden for omlægningsperioden, medmindre det ikke har været muligt for virksomheden at ændre regnskabsåret inden for denne periode på grund af forhold, som er ude af virksomhedens kontrol.

Stk. 4.

Beslutning om omlægning af regnskabsår skal være truffet i så god tid, at anmeldelse herom kan indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så den er modtaget i styrelsen senest 5 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som ønskes ændret, dog senest 5 måneder efter omlægningsperiodens udløb. For statslige aktieselskaber og virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, er fristen dog 4 måneder. Modtages anmeldelsen efter udløbet af fristen i 1. eller 2. pkt., nægtes registrering.

Stk. 5.

Modervirksomheder og dattervirksomheder skal sikre, at dattervirksomhederne har samme regnskabsår som modervirksomheden, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af modervirksomhedens og dattervirksomhedens kontrol.

§ 16

Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner eller i euro. Virksomheden kan dog vælge i stedet at anføre beløbene i en anden fremmed valuta, der er relevant for virksomheden henholdsvis virksomhedens koncern.

Kapitel 4

Rækkefølge m.v. af årsrapportens bestanddele

§ 17

Årsrapporten skal indeholde de for hver regnskabsklasse foreskrevne bestanddele, jf. §§ 18, 22, 78 og 102, samt tilsvarende bestanddele for koncernregnskaber. Redegørelsen for anvendt regnskabspraksis skal placeres samlet. Opgørelsen over bevægelser på egenkapitalen kan placeres som en regnskabsopstilling eller under noterne.

Stk. 2.

Ledelsesberetningen for modervirksomheden og koncernen kan sammendrages, hvis de oplysninger, der er forskellige for modervirksomheden og koncernen, fremgår hver for sig af den samlede beretning.

Stk. 3.

Supplerende beretninger, der knyttes til årsrapporten, skal placeres særskilt i denne efter de lovpligtige bestanddele.

Kapitel 5

Udarbejdelse af årsrapport

Generelle bestemmelser

§ 18

En virksomhed, der aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse A, skal i det mindste udarbejde en årsrapport bestående af ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Hvis en statsautoriseret eller registreret revisor har underskrevet en påtegning eller erklæring til årsrapporten, skal påtegningen henholdsvis erklæringen indgå i denne. Reglerne i §§ 11-17 finder anvendelse.

Stk. 2.

(Ophævet).

Klassifikation og opstilling

§ 19

Virksomheden skal medtage de aktiver og forpligtelser, der skal indregnes for regnskabsklassen, samt egenkapitalen i en åbningsbalance pr. tidspunktet for påbegyndelsen af dens aktiviteter. Hvor intet andet er bestemt i lovgivningen, anses virksomhedens aktiviteter for påbegyndt på tidspunktet for stiftelsen eller det tidligere tidspunkt, hvor en erhvervsmæssig aktivitet skal henregnes til virksomheden.

Stk. 2.

Posterne i resultatopgørelsen skal klassificeres efter virksomhedens art og aktiviteternes omfang. Balancen skal i det mindste vise de i bilag 2, skema 1, opregnede, relevante hovedposter og romertalsposter. Opstillingerne skal i øvrigt vise de poster, der er nødvendige for at vise virksomhedsdeltagernes indskud og andel i overskud eller underskud.

Stk. 3.

Indregnede forhold, der ikke vedrører de erhvervsmæssige aktiviteter, skal klassificeres således, at de tydeligt fremstår adskilt fra de erhvervsmæssige aktiviteter i balance og resultatopgørelse.

Indregning og måling

§ 20

Virksomhedens aktiver og forpligtelser samt indtægter og omkostninger indregnes og måles systematisk og konsekvent i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer under hensyntagen til virksomhedens art og omfang.

Stk. 2.

En virksomhed, der ejes personligt af en eller flere indehavere, kan undlade at indregne de af indehaverens aktiver og forpligtelser, som ikke vedrører de erhvervsmæssige aktiviteter.

Oplysninger

§ 21

Virksomheden skal redegøre for de indregningsmetoder og målegrundlag (værdiansættelse), der er anvendt for posterne i alle årsrapportens bestanddele.

Stk. 2.

Virksomheden skal særskilt oplyse

1) eventualforpligtelser,

2) pantsætninger og anden sikkerhed i aktiver,

3) renter af indskud på egenkapitalen,

4) hvor meget der er uddelt eller udloddet til ejere eller andre virksomhedsdeltagere,

5) hvorledes underskud er dækket, og

6) hvorvidt uddelinger eller udlodninger er sket kontant eller på anden måde.

Stk. 3.

En virksomhed, der ejes personligt af en enkelt indehaver eller af ægtefæller i fællesskab, og hvor indehaveren henholdsvis ægtefællerne ejer aktiver, forpligtelser, eventualforpligtelser eller pantsætninger, som ikke vedrører de erhvervsdrivende aktiviteter, skal særskilt oplyse,

1) om den undlader at indregne de pågældende aktiver og forpligtelser,

2) om den undlader at indregne eller oplyse om de pågældende eventualforpligtelser,

3) om den undlader at oplyse om de pågældende pantsætninger, og

4) hvorledes der er taget hensyn til indehaverens og ægtefællens indbyrdes formueforhold.

Kapitel 6

Udarbejdelse af årsrapport

Generelle bestemmelser

§ 22

En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse B, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis og opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen, samt en eventuel ledelsesberetning, jf. § 77. Hvis en revisor har afgivet en revisionspåtegning eller anden erklæring til årsrapporten, jf. §§ 135 og 135 a, skal revisionspåtegningen eller erklæringen indgå i årsrapporten. Ud over reglerne i §§ 11-17 finder § 19, stk. 1 og 3, § 20, stk. 2, samt §§ 23-77 anvendelse, jf. dog § 137 vedrørende muligheden for at aflægge årsrapport efter internationale regnskabsstandarder.

Stk. 2.

Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme som koncernens oplysninger, kan modervirksomheden undlade at give oplysningerne i sit eget årsregnskab og ledelsesberetning.

Stk. 3.

Første gang en virksomhed, der har været omfattet af regnskabsklasse A, aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse B, kan virksomheden benytte sig af følgende lempelser:

1) Ved indregning af aktiver, der efter reglerne i regnskabsklasse A ikke skulle indregnes eller skulle indregnes til et andet målegrundlag end i regnskabsklasse B, kan aktivets værdi på det forrige års balancedag anses for kostpris. Forrige års indregningsmetode og målegrundlag for aktivet skal oplyses i noterne.

2) For de poster i årsregnskabet, som påvirkes af ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag, kan sammenligningstal efter § 24 for perioder, der ligger før regnskabsåret, opgøres efter de hidtil anvendte metoder.

Klassifikation og opstilling

§ 23

Balance og resultatopgørelse skal opstilles i skematisk form i overensstemmelse med bilag 2, skema 1 eller 2 og skema 3 eller 4.

Stk. 2.

Posterne skal anføres særskilt og i den rækkefølge, som er angivet i skemaerne. Poster, der er betegnet med arabertal (1, 2, 3 osv.), kan opdeles. Nye arabertalsposter kan tilføjes, hvis deres indhold ikke er dækket af en eksisterende post.

Stk. 3.

Arabertalsposterne kan sammendrages, hvis sammendragningen fremmer overskueligheden.

Stk. 4.

Opstilling og benævnelse af arabertalsposter skal tilpasses, når virksomhedens særlige karakter gør det påkrævet.

Stk. 5.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ændre bilag 2, herunder foreskrive særlige skemaer, hvis der er behov herfor for virksomheder, hvis struktur og postbehov ikke kan tilgodeses ved lovens regler om tilpasning af skemaer eller som følge af ændringer i markedsvilkår eller internationale standarder.

§ 24

Ved hver post i balance og resultatopgørelse anføres de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår. Er posterne ikke direkte sammenlignelige med foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses. Virksomheden kan dog undlade at tilpasse sammenligningstal, hvis den manglende sammenlignelighed skyldes ændringer i virksomhedens aktiviteter.

Stk. 2.

Poster i balance og resultatopgørelse, som ikke indeholder noget beløb, skal kun medtages, hvis det foregående årsregnskab indeholder en sådan post.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for noteoplysninger, i det omfang sammenligningstal er foreskrevet i denne lov.

Balancen

§ 25

Balancen består af indregnede aktiver, indregnede forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, og egenkapitalen, der udgør forskellen mellem disse aktiver og forpligtelser. Ved passiver forstås summen af egenkapital og indregnede forpligtelser.

§ 26

Tilgodehavender under omsætningsaktiver, der forfalder til betaling mere end et år efter regnskabsårets udløb, anses som langfristede. De skal klassificeres særskilt for hver arabertalspost, medmindre tilsvarende oplysninger gives i noterne.

Stk. 2.

Forudbetalinger fra kunder kan på en synlig måde modregnes inden for aktivposten »Varebeholdninger« henholdsvis posten »Igangværende arbejder for fremmed regning«, i det omfang forudbetalingerne vedrører de pågældende poster.

Stk. 3.

Forpligtelser, der forfalder til betaling inden for et år efter regnskabsårets udløb, er kortfristede. Andre forpligtelser er langfristede. Forpligtelserne skal klassificeres i overensstemmelse med disse kriterier for hver arabertalspost, medmindre tilsvarende oplysninger gives i noterne.

§ 27

Omkostninger, der er afholdt senest på balancedagen, men som vedrører de efterfølgende år, skal klassificeres som periodeafgrænsningsposter under omsætningsaktiver. Indtægter, der vedrører regnskabsåret, men som først forfalder til betaling efter balancedagen, skal klassificeres som tilgodehavender.

Stk. 2.

Betalinger, der er indgået senest på balancedagen, men som vedrører indtægter i de efterfølgende år, skal klassificeres som periodeafgrænsningsposter under forpligtelser. Omkostninger, der vedrører regnskabsåret, men som først vil blive betalt i de efterfølgende år, skal klassificeres som gældsforpligtelser.

Resultatopgørelsen

§ 28

Resultatopgørelsen består af indregnede indtægter og omkostninger.

§ 29

Under posten »Produktionsomkostninger« i den funktionsopdelte resultatopgørelse indregnes de omkostninger, der i produktionen er medgået for at opnå omsætningen.

Stk. 2.

I posterne »Produktionsomkostninger«, »Distributionsomkostninger« og »Administrationsomkostninger« i den funktionsopdelte resultatopgørelse medregnes af- og nedskrivninger på aktiver samt personaleomkostninger, som er knyttet til de nævnte funktioner.

§ 30

Indtægter og omkostninger, der hidrører fra begivenheder, som ikke hører under den ordinære drift, og som derfor ikke forventes at være tilbagevendende, skal klassificeres som ekstraordinære indtægter og omkostninger.

§ 31

Ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af virksomhedens overskud eller dækning af underskud skal placeres i tilknytning til resultatopgørelsen, jf. dog § 56, stk. 3, 2. pkt. og som en særlig post i egenkapitalen under »Overført overskud eller underskud«, jf. bilag 2, skema 1 eller 2, jf. dog § 48.

§ 32

Virksomheden kan sammendrage følgende poster og i stedet indføre en post benævnt »Bruttofortjeneste« eller »Bruttotab«:

1) Posterne nr. 1-5 i bilag 2, skema 3, og

2) posterne nr. 1-3 og 6 i bilag 2, skema 4.

Stk. 2.

§ 11, stk. 2, finder ikke anvendelse på poster, der er sammendraget efter stk. 1.

Stk. 3.

Det første år virksomheden ikke længere benytter stk. 1, kan sammenligningstal, jf. § 24, for de omhandlede poster undlades.

Kapitel 7

Indregning og måling

Generelle bestemmelser

§ 33

Et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden og aktivets værdi kan måles pålideligt. Uanset definitionen på aktiver i bilag l, C, nr. 1, kan virksomheden dog undlade at indregne aktiver, der ikke ejes af virksomheden, selv om virksomheden har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten over aktivet. Virksomheden kan endvidere undlade at indregne udviklingsprojekter og internt oparbejdede immaterielle rettigheder såsom patenter, koncessioner, varemærker og lignende rettigheder. Virksomheden kan ikke indregne andre internt oparbejdede immaterielle aktiver.

Stk. 2.

En forpligtelse skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Stk. 3.

Ved indregning og måling af aktiver og forpligtelser skal der tages hensyn til alle forhold, herunder forudsigelige risici og tab, der fremkommer inden det tidspunkt, hvor årsrapporten udarbejdes, og som bekræfter eller afkræfter forhold, som er opstået senest på balancedagen.

§ 34

Virksomheden kan indregne kapitalandele i virksomheder ved pro rata-konsolidering, jf. § 124, hvis den leder disse virksomheder sammen med en eller flere andre virksomheder og den hæfter fuldt ud for alle eller kun for en forholdsmæssig del af den fælles ledede virksomheds forpligtelser. Virksomheden medtager posterne i den fælles ledede virksomheds regnskab i forhold til dens ejerandel af den fælles ledede virksomheds egenkapital. Virksomheden skal indregne og måle posterne efter sin egen regnskabspraksis.

§ 35

Uanset definitionen på aktiver i bilag 1, C, nr. 1, kan virksomheden indregne egne kapitalandele. I så fald skal et beløb svarende til kostprisen for kapitalandelene omklassificeres fra posten »Overført overskud« eller anden til udbytte disponibel post under egenkapitalen til posten »Reserve for egne kapitalandele«. Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde, jf. dog næste punktum. Reserven skal opløses eller formindskes, i det omfang de indregnede egne kapitalandele

1) realiseres eller annulleres,

2) nedskrives til lavere genindvindingsværdi, jf. § 42, eller nettorealisationsværdi, jf. § 46, stk. 2, eller

3) ikke længere indregnes med værdi.

Stk. 2.

Egne kapitalandele må ikke opskrives.

§ 36

Aktiver og forpligtelser skal på tidspunktet for første indregning måles til kostpris. Efter første indregning skal aktiver måles til kostpris og forpligtelser til nettorealisationsværdi, medmindre andet følger af denne lov.

§ 37

Virksomheden skal efter første indregning løbende regulere finansielle aktiver, jf. dog stk. 2, samt de finansielle forpligtelser, der indgår i en handelsbeholdning eller er afledte finansielle instrumenter, til dagsværdi. Denne måles til den salgsværdi, der kan konstateres for de pågældende aktiver eller forpligtelser på et velfungerende marked. Kan salgsværdien ikke umiddelbart konstateres for aktiverne eller forpligtelserne, måles de ud fra markedets salgsværdier på aktivets eller forpligtelsens enkelte bestanddele. Eksisterer der heller ikke et velfungerende marked for disse bestanddele, skal dagsværdien så vidt muligt måles til en tilnærmet salgsværdi ved hjælp af den for aktivet eller forpligtelsen relevante kapitalværdi, hvis denne kan beregnes ved hjælp af almindeligt accepterede værdiansættelsesmodeller og -teknikker. Kan en tilnærmet salgsværdi ikke beregnes, skal aktivet eller forpligtelsen måles til kostpris.

Stk. 2.

Virksomheden skal efter første indregning løbende regulere følgende til amortiseret kostpris:

1) Udlån og tilgodehavender, der hidrører fra virksomhedens egen aktiviteter, i det omfang de ikke indgår i en handelsbeholdning,

2) øvrige finansielle aktiver, der ikke er afledte finansielle instrumenter, og som beholdes til udløb, samt

3) finansielle forpligtelser, bortset fra dem, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på

1) kapitalandele i dattervirksomheder,

2) kapitalandele i fællesledede og associerede virksomheder,

3) egne kapitalandele og

4) andre finansielle instrumenter, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved bekendtgørelse har undtaget fra bestemmelserne i stk. 1 eller 2.

§ 38

Virksomheder, der som hovedaktivitet udøver investeringsvirksomhed, kan efter første indregning løbende regulere de i stk. 2 nævnte aktiver, som er omfattet af investeringsaktiviteten og dermed forbundne finansielle forpligtelser, til dagsværdi.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse på investeringer i finansielle aktiver, investeringsejendomme, råstoffer og lignende materielle aktiver samt finansielle forpligtelser, der er forbundet dermed. Anvendelse kan ske på samtlige investeringsaktiver eller på enkelte kategorier af investeringsaktiver samt de finansielle forpligtelser, der er forbundet dermed.

Stk. 3.

Virksomheder, der som hovedaktivitet omdanner levende dyr eller planter biologisk med henblik på salg, forarbejdning, forbrug eller avl af yderligere dyr og planter, kan efter første indregning løbende regulere disse aktiver til dagsværdi.

Stk. 4.

Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-4. pkt., finder anvendelse på stk. 1 og 3.

Stk. 5.

(Ophævet).

§ 39

Ved omregning af balanceposter fra fremmed valuta til årsrapportens monetære enhed anvendes balancedagens valutakurs for monetære aktiver og forpligtelser. For andre poster i balancen og for transaktioner benyttes transaktionsdagens valutakurs. For aktiver og forpligtelser, som er op- eller nedskrevet henholdsvis op- eller nedreguleret, anvendes dog valutakursen på tidspunktet for omvurderingen.

Stk. 2.

Er en aktivitet, for hvilken der udarbejdes regnskab i fremmed valuta, ikke løbende indregnet i virksomhedens pengestrømme, skal omregning af balanceposter ske til balancedagens valutakurs. Forskellen indregnes direkte på egenkapitalen.

Anlægsaktiver

§ 40

Kostprisen for anlægsaktiver skal indeholde alle omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv. Herudover kan renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstillingen, og som vedrører fremstillingsperioden, indregnes i kostprisen.

§ 41

Virksomheden kan vælge at opskrive materielle anlægsaktiver og kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder til dagsværdi. Immaterielle anlægsaktiver kan ikke opskrives.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-4. pkt., finder anvendelse, dog således at genanskaffelsesværdi eller nettorealisationsværdi kan anvendes, hvis en tilnærmet salgspris ikke kan opnås.

Stk. 3.

Et beløb svarende til opskrivningen skal indregnes direkte i posten »Reserve for opskrivning« under egenkapitalen. Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde, jf. dog næste punktum. Reserven skal opløses eller formindskes, i det omfang de opskrevne aktiver

1) realiseres eller udgår af aktiviteten,

2) nedskrives på grund af lavere genindvindingsværdi, jf. § 42,

3) er forbundet med udskudt skat, der skal hensættes, jf. § 47, eller

4) tilbageføres på grund af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52.

§ 42

Anlægsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37 eller 38, skal nedskrives til en lavere genindvindingsværdi.

Stk. 2.

Er det ikke muligt at fastsætte en genindvindingsværdi for det enkelte aktiv, skal aktiverne vurderes samlet i den mindste gruppe af aktiver, hvor der ved en samlet vurdering kan fastsættes en pålidelig genindvindingsværdi. En nedskrivning af en sådan gruppe af aktiver fordeles systematisk på de enkelte aktiver.

§ 43

Kostpris, dagsværdi eller genindvindingsværdi for immaterielle og materielle anlægsaktiver med begrænset brugstid skal formindskes med afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid. Dette gælder dog ikke aktiver, der løbende reguleres til dagsværdi i medfør af § 38.

Stk. 2.

Afskrivninger skal beregnes under hensyntagen til aktivets forventede restværdi efter afsluttet brugstid målt til værdien på tidspunktet for brugstidens begyndelse.

Stk. 3.

Uanset stk. 1 må immaterielle anlægsaktiver ikke afskrives over en periode, der overstiger 20 år.

§ 43a

Virksomheden kan indregne kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder til nævnte virksomheders regnskabsmæssige indre værdi. Virksomheden skal i så fald anvende indre værdi på alle dattervirksomheder eller på alle associerede virksomheder eller på begge kategorier af virksomheder i henhold til bestemmelserne i stk. 2-5, jf. dog stk. 6.

Stk. 2.

Virksomheden skal indregne og måle den regnskabsmæssige indre værdi efter sin egen regnskabspraksis.

Stk. 3.

Bestemmelserne i §§ 119-121 om koncernregnskaber finder tilsvarende anvendelse, dog således at elimineringer i forhold til associerede virksomheder alene gælder forholdsmæssigt ud fra ejerandelen. § 116, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Udarbejder en dattervirksomhed et koncernregnskab, anvendes dette som grundlag. Optager dattervirksomheden sine kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder til regnskabsmæssig indre værdi, kan disse værdier anvendes som grundlag.

Stk. 4.

Virksomheden skal op- eller nedskrive værdien af kapitalandelene med dattervirksomhedernes og de associerede virksomheders resultat og eventuelle bevægelser i deres regnskabsmæssige indre værdi, der ikke indgår i deres resultat. Dattervirksomhedernes og de associerede virksomheders resultat og bevægelser i regnskabsmæssig indre værdi, der ikke indgår i deres resultat, indregnes forholdsmæssigt til de andele, der svarer til kapitalandelene.

Stk. 5.

Et beløb svarende til den samlede nettoopskrivning, jf. stk. 4, skal indregnes i posten »Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode« under egenkapitalen. Reserven kan ikke indregnes med et negativt beløb. Denne reserve kan elimineres med virksomhedens underskud, men kan ikke formindskes på anden måde. Reserven skal dog opløses eller formindskes, i det omfang de opskrevne kapitalandele

1) realiseres eller

2) tilbageføres på grund af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52, stk. 1.

Stk. 6.

En virksomhed kan undlade at anvende indre værdis metode for kapitalandele i en dattervirksomhed, der er omfattet af § 114, stk. 2, nr. 1-3, eller i en associeret virksomhed, hvis de nødvendige oplysninger ikke er kendte. I så fald måles kapitalandelene til kostpris, jf. § 36. Kapitalandele i virksomheder omfattet af § 114, stk. 2, nr. 3, kan dog måles til dagsværdi efter § 37, stk. 1, 2.-4. pkt. Endvidere kan regulering for en associeret virksomhed efter stk. 4 ske på basis af det seneste årsregnskab for den associerede virksomhed, selv om denne har et regnskabsår, der afviger fra virksomhedens.

Omsætningsaktiver

§ 44

Kostprisen for omsætningsaktiver skal indeholde de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv. Distributionsomkostninger må ikke indgå i kostprisen. Herudover kan renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstilling af varer, og som vedrører fremstillingsperioden, indregnes i kostprisen.

§ 45

Kostprisen for varebeholdninger kan beregnes på grundlag af vejede gennemsnitspriser, »først ind-først ud« (FIFO) metoden eller en anden lignende metode, som afspejler værdien af den fysiske varebeholdning på balancedagen.

§ 46

Varebeholdninger kan opskrives til genanskaffelsesværdi. Andre omsætningsaktiver, som ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37 eller 38, kan opskrives til dagsværdi. Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-4. pkt., og § 41, stk. 3, finder anvendelse.

Stk. 2.

Omsætningsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37 eller 38, skal nedskrives til en lavere nettorealisationsværdi.

Hensatte forpligtelser

§ 47

Forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, skal indregnes i balance og resultatopgørelse som hensatte forpligtelser. Herunder skal indregnes udskudt skat, garantiforpligtelser og pensionsforpligtelser, der påhviler virksomheden.

Stk. 2.

Hensatte forpligtelser kan måles til dagsværdi. Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-4. pkt., finder anvendelse.

Gældsforpligtelser

§ 48

Uanset definitionen på forpligtelser, jf. bilag 1, C, nr. 5, kan virksomheden indregne ledelsens forslag til udbytte som en forpligtelse under posten »Forslag til udbytte for regnskabsåret«.

Resultatopgørelsen

§ 49

I resultatopgørelsen indregnes alle indtægter i takt med, at de indtjenes. Virksomheden kan dog undlade at indregne indtægter i takt med arbejdernes udførelse efter produktionsmetoden. Indtægter efter § 37, stk. 1 og 2, samt § 38, stk. 1 og 3, anses altid for indtjent. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes

1) resultatandele, der hidrører fra dattervirksomheder henholdsvis associerede virksomheder, der måles til indre værdi, jf. § 43 a, som særskilte poster,

2) alle omkostninger, herunder afskrivninger, nedskrivninger, nedreguleringer og hensættelser af forpligtelser, og

3) tilbageførsler af beløb, der har været indregnet i resultatopgørelsen som følge af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52, stk. 1.

Stk. 2.

Beløb, der opstår som følge af nedenstående, må ikke indregnes i resultatopgørelsen, men skal indregnes direkte på egenkapitalen:

1) Opskrivning efter §§ 41 og 46, tilbageførsel af en sådan opskrivning og omklassifikation af beløb til hensatte forpligtelser, som hidrører fra en sådan opskrivning,

2) indtægter og omkostninger ved køb og salg af egne kapitalandele, i det omfang kapitalandelene ikke indregnes i balancen,

3) indtægter og omkostninger, der hidrører fra aktiver og forpligtelser, som virksomheden udelukkende benytter til at sikre værdien af aktiver og forpligtelser, som virksomheden forventer at modtage eller påtage sig, og tilbageførsel af sådanne beløb,

4) forskelsbeløb, der er opstået ved omregning af balanceposter i aktiviteter, der ikke løbende er indregnet i virksomhedens pengestrømme, jf. § 39, stk. 2,

5) ændring af metoder og grundlag for indregning henholdsvis måling samt af den anvendte monetære enhed, jf. § 13, stk. 2, og

6) tilbageførsel på grund af fundamentale fejl, jf. § 52, stk. 2.

Stk. 3.

Indskud, udlodning og uddeling, der sker som led i kapitalfremskaffelse, tilbageførsel af indskudt kapital henholdsvis fordeling af overskud til virksomhedsdeltagerne, må ikke indregnes i resultatopgørelsen, men skal indregnes direkte på egenkapitalen.

§ 50

Indtægter og omkostninger, der hidrører fra aktiver og forpligtelser, hvis værdi er effektivt sikret af andre aktiver og forpligtelser, kan uanset forbudet mod modregning i § 13, stk. 1, nr. 8, modregnes med indtægter og omkostninger, der hidrører fra sikringsdispositionerne.

Ændring af regnskabspraksis

§ 51

Ændrer virksomheden metoder for indregning, grundlag for måling eller den anvendte monetære enhed, skal de poster i årsregnskabet, der berøres heraf, ændres i overensstemmelse med de nye metoder henholdsvis grundlag ved indregning direkte på egenkapitalen primo. Herunder skal sammenligningstal ændres i overensstemmelse med de nye metoder.

Stk. 2.

Ændrer virksomheden indregningsmetoder for at kunne opskrive aktiver, behandles de heraf følgende opskrivninger efter § 41, stk. 3, og indregnes direkte på egenkapitalen.

Ændring af regnskabsmæssige skøn og fejl

§ 52

Ændres beløb, der blev indregnet for et tidligere regnskabsår, som følge af et ændret regnskabsmæssigt skøn, skal indvirkningen af ændringen behandles på tilsvarende måde som det oprindelige skøn. Afskrivninger, der er foretaget i tidligere år, kan ikke tilbageføres.

Stk. 2.

Var årsregnskabet vedrørende tidligere regnskabsår urigtig i en sådan grad, at årsregnskabet ikke ville have givet et retvisende billede (fundamentale fejl), skal den beløbsmæssige effekt af korrektionen indregnes direkte på egenkapitalen primo, og sammenligningstallene for tidligere år skal tilpasses.

Kapitel 8

Oplysninger

Noteoplysninger

§ 53

Der skal redegøres for de indregningsmetoder og målegrundlag (værdiansættelsen), der er anvendt på posterne i balance, resultatopgørelse, noter og ledelsesberetning. Endvidere skal det fremgå, hvilken regnskabsklasse virksomheden aflægger årsrapport efter. Anføres beløbene i en anden valuta end danske kroner eller euro, jf. § 16, 2. pkt., skal der gives oplysning om kursen på den anførte valuta pr. balancedagen i forhold til danske kroner og den tilsvarende valutakurs pr. det foregående regnskabsårs balancedag.

Stk. 2.

Af redegørelsen skal for de relevante poster i det mindste fremgå:

1) Indregningsmetoderne og målegrundlag for aktiver og forpligtelser, herunder om, hvorvidt renter indregnes i kostprisen, og efter hvilke metoder og grundlag der foretages op-, ned- og afskrivninger samt op- og nedreguleringer. Herunder skal nævnes:

a) For finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til kapitalværdi eller amortiseret kostpris, skal forudsætningerne for den valgte beregningsmetode oplyses.

b) For investeringsaktiver og biologiske aktiver, der måles til dagsværdi efter § 38, skal forudsætningerne for den valgte beregningsmetode oplyses.

c) Afskrivningsmetode, skøn over restværdi og brugstid i forbindelse med afskrivning af anlægsaktiver. Overstiger afskrivningsperioden for immaterielle anlægsaktiver 5 år, skal det oplyses og begrundes konkret og fyldestgørende.

d) Metoder for indregning og måling af nettoomsætning, uanset om virksomheden undlader at oplyse nettoomsætningen, jf. § 32.

2) Metoderne for omregning fra fremmede valutaer til den valgte monetære enhed.

3) Metoderne efter § 50 for sikring af værdien af aktiver og forpligtelser samt metoderne for sikring af aktiver og forpligtelser, som virksomheden forventer at modtage henholdsvis påtage sig.

4) Hvis forslag til udbytte indregnes som forpligtelse efter § 48.

5) Andelsvirksomheders behandling af efterbetaling fra og tilbagebetaling til andelshavere.

§ 54

Ændres regnskabsmæssige skøn, jf. § 52, skal de ændrede skøn forklares, ligesom den beløbsmæssige indvirkning på aktiver, passiver, den finansielle stilling og resultatet så vidt muligt skal oplyses. Tilsvarende gælder, hvis indregning og måling af aktiver og forpligtelser ændres som følge af fejl, herunder fundamentale fejl.

§ 55

Er sammensætningen af virksomhedens aktiviteter ændret i løbet af regnskabsåret, skal der gives oplysninger, der muliggør en sammenligning af virksomheden år for år. Oplysningerne kan dog undlades, hvis sammenligningstallene for balancen og resultatopgørelsen tilpasses de i regnskabsåret skete ændringer.

Stk. 2.

Kan beløb for regnskabsåret og det foregående år ikke sammenlignes, eller er beløbene tilpasset, skal den manglende sammenlignelighed henholdsvis den foretagne tilpasning anføres samt begrundes konkret og fyldestgørende.

Bevægelser på egenkapitalen

§ 56

Virksomheden skal oplyse om bevægelser på egenkapitalen i en summarisk egenkapitalopgørelse, jf. stk. 2 og 3, eller i en fuldstændig egenkapitalopgørelse, jf. stk. 4. Indholdet af bevægelserne i egenkapitalopgørelsen efter stk. 2 og 3 eller 4 skal fremgå af benævnelsen eller af noterne.

Stk. 2.

Den summariske egenkapitalopgørelse skal for den samlede egenkapital indeholde oplysning om

1) størrelsen primo regnskabsåret,

2) tilgang i løbet af regnskabsåret,

3) afgang i løbet af regnskabsåret og

4) størrelsen ultimo regnskabsåret.

Stk. 3.

I opgørelsen efter stk. 2 skal særskilt fremgå til- og afgang i posten »Reserve for opskrivninger« samt beløb, som indregnes direkte på egenkapitalen i henhold til § 49, stk. 2, nr. 3 og 4. Endvidere skal ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab fremgå af opgørelsen, hvis dette ikke er oplyst i tilknytning til resultatopgørelsen, jf. § 31.

Stk. 4.

Den fuldstændige egenkapitalopgørelse skal for hver post under egenkapitalen indeholde de i stk. 2 nævnte oplysninger. For virksomhedskapitalen skal de i stk. 2 nævnte oplysninger gives for de 4 foregående regnskabsår, hvis der i denne periode har været bevægelser på posten.

Aktiver

§ 57

(Ophævet).

§ 58

Op- eller nedskriver virksomheden aktiver, som ikke løbende reguleres til dagsværdi, jf. §§ 37 og 38, skal følgende beløb oplyses:

1) For anlægsaktiver, forskellen mellem de enkelte opskrevne posters værdi og den værdi, posten ville have haft, hvis opskrivning ikke havde været foretaget.

2) Årets tilbageførsler af op- og nedskrivninger på omsætningsaktiver.

3) Årets nedskrivninger af omsætningsaktiver, som overstiger normale nedskrivninger.

§ 59

Indregner virksomheden renteomkostninger som en del af kostprisen for aktiver, skal rentebeløbet oplyses for hver post.

§ 60

Har virksomheden valgt at indregne aktiver, der ikke ejes af virksomheden, skal det oplyses, hvilke indregnede aktiver der ikke ejes af virksomheden, og med hvilken værdi de er indregnet.

§ 61

(Ophævet).

§ 62

Andelsvirksomheder skal angive den samlede efterbetaling fra eller tilbagebetaling til andelshaverne.

Forpligtelser og eventualforpligtelser

§ 63

Der skal oplyses om den del af virksomhedens samlede gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet.

§ 64

Virksomheden skal oplyse om sine eventualforpligtelser. Herunder skal den angive beløbene for henholdsvis pensions-, kautions- og garantiforpligtelser, diskonterede veksler og andre eventualforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen. Oplysningerne skal gives for hver kategori.

Stk. 2.

Har virksomheden indgået leje- eller leasingkontrakter, skal forpligtelserne i henhold til kontrakterne særskilt angives, medmindre de er indregnet i balancen.

Stk. 3.

De i stk. 1 og 2 omhandlede forpligtelser over for en modervirksomhed og dennes øvrige dattervirksomheder skal oplyses særskilt, specificeret for hver kategori.

Stk. 4.

Har virksomheden stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal den oplyse dette og herunder angive det samlede omfang af pantsætningerne samt de pantsatte aktivers samlede regnskabsmæssige værdi.

§ 65

(Ophævet).

Klassifikation

§ 66

Arabertalsposter, der er sammendraget for at fremme overskueligheden, skal anføres særskilt i noterne. De tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår skal anføres.

§ 67

Hvis et aktiv eller passiv henhører under flere poster i skemaerne, jf. bilag 2, skema 1 eller 2, skal dets forbindelse med andre poster oplyses i noterne eller i tilknytning til posterne.

Nærtstående parter m.v.

§ 68

(Ophævet).

§ 69

(Ophævet).

§ 70

Er en erhvervsdrivende fond ved en vedtægtsbestemmelse eller aftale knyttet til en erhvervsdrivende virksomhed eller en anden fond, skal der redegøres herfor.

§ 71

Virksomheden skal oplyse navn og hjemsted for de modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab for den største henholdsvis mindste koncern, hvori virksomheden indgår som dattervirksomhed. Det skal endvidere oplyses, hvor de pågældende udenlandske modervirksomheders koncernregnskaber kan rekvireres.

§ 72

Virksomheden skal oplyse navn, hjemsted og retsform for hver dattervirksomhed, associeret virksomhed og for hvert interessent- eller kommanditselskab, i hvilket virksomheden er interessent eller komplementar.

Stk. 2.

Virksomheden skal endvidere for hver dattervirksomhed og associeret virksomhed oplyse,

1) hvor stor en andel virksomheden ejer og

2) størrelsen af egenkapital og resultat ifølge den senest godkendte årsrapport.

Stk. 3.

Oplysningerne om egenkapital og resultat i stk. 2, nr. 2, kan undlades, hvis

1) den pågældende datter- eller associerede virksomhed ikke er forpligtet til at offentliggøre årsrapport og virksomheden ejer mindre end 50 pct. af egenkapitalen,

2) den pågældende datter- eller associerede virksomheds regnskab indgår ved konsolidering i virksomhedens koncernregnskab eller

3) virksomheden indregner kapitalandelene i den pågældende datter- eller associerede virksomhed til dennes regnskabsmæssige indre værdi.

Stk. 4.

Oplysningerne i stk. 1 kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for virksomheden selv eller de i stk. 1 omhandlede virksomheder. Udeladelse af oplysninger af denne grund skal nævnes.

§ 73

Har et aktieselskab, et anpartsselskab, et partnerselskab (kommanditaktieselskab) eller en erhvervsdrivende fond et tilgodehavende hos medlemmer af ledelsen, skal virksomheden angive summen af disse tilgodehavender fordelt på hver ledelseskategori. For hver kategori skal angives de væsentligste vilkår, herunder rentefod, og de beløb, der er tilbagebetalt i året. Er et lån optaget og indfriet i årets løb, skal det oplyses særskilt.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for sikkerhedsstillelser, der er sket for den nævnte personkreds.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for ledelsesmedlemmer i modervirksomheder.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for personer, der står de omhandlede ledelsesmedlemmer særligt nær.

§ 74

Aktieselskaber, der i henhold til aktieselskabslovens §§ 28 a og 28 b skal føre en særlig fortegnelse over aktiebesiddelser i selskabet, skal oplyse, hvem der på tidspunktet for årsrapportens aflæggelse er optaget i den særlige fortegnelse, med angivelse af fulde navn og bopæl eller for virksomheders vedkommende hjemsted.

Virksomhedskapitalen m.v.

§ 75

Består virksomhedskapitalen i et aktie- eller anpartsselskab af flere klasser, skal disse specificeres. Antallet af aktier eller anparter og deres pålydende værdi skal angives for hver klasse. For aktieselskaber skal i alle tilfælde angives antal og pålydende værdi.

Stk. 2.

De faktiske omkostninger ved stiftelse af et aktieselskab og ved forhøjelse af aktiekapitalen skal oplyses i førstkommende årsrapport.

§ 76

Ejer en virksomhed egne kapitalandele, skal den oplyse

1) antal og pålydende værdi med angivelse af procentdel af virksomhedskapitalen af egne kapitalandele i virksomhedens beholdning,

2) antal og pålydende værdi med angivelse af procentdel af virksomhedskapitalen af de egne kapitalandele, der er erhvervet henholdsvis afhændet i regnskabsåret, samt størrelsen af den samlede købesum henholdsvis salgssum og

3) årsagen til regnskabsårets erhvervelser af egne kapitalandele.

Stk. 2.

Tilsvarende oplysninger skal gives for de egne kapitalandele, virksomheden har erhvervet til sikkerhed.

Virksomhedens væsentligste aktiviteter

§ 76a

Der skal gives en beskrivelse af virksomhedens væsentligste aktiviteter. Udarbejder virksomheden ledelsesberetning, jf. § 77, kan beskrivelsen af disse placeres i ledelsesberetningen.

Ledelsesberetning

§ 77

Er der sket væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold, skal årsregnskabet suppleres med en ledelsesberetning, der redegør for disse ændringer.

Kapitel 9

Udarbejdelse af årsrapport

Generelle bestemmelser

§ 78

En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse C, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis og opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. Når et årsregnskab og et eventuelt koncernregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen m.v. i årsrapporten, jf. § 135, stk. 1 og 5. Ud over reglerne i §§ 11-17 finder § 19, stk. 1 og 3, og § 20, stk. 2, anvendelse. Endvidere finder reglerne i §§ 23-76 og 79-101 anvendelse. Kommer regler i §§ 23-76 i strid med regler i §§ 79-101, har reglerne i §§ 79-101 forrang. Ønsker virksomheden at aflægge årsrapport efter internationale regnskabsstandarder, finder § 137 anvendelse.

Stk. 2.

Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme som koncernens oplysninger, kan modervirksomheden undlade at give oplysningerne i sit eget årsregnskab og ledelsesberetning.

Stk. 3.

Første gang en virksomhed, der har været omfattet af regnskabsklasse A eller B, aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse C, kan virksomheden benytte sig af følgende lempelser:

1) Ved indregning af omkostninger, der kun indirekte kan henføres til et fremstillet anlægs- eller omsætningsaktiv, jf. § 82, kan virksomheden nøjes med at tillægge disse indirekte omkostninger til aktiver, der fremstilles fra og med regnskabsåret.

2) Indregning af immaterielle aktiver i form af udviklingsprojekter, jf. § 83, kan ske således, at alene forhold, der opstår fra og med regnskabsåret, indgår.

3) Indregning af aktiver, der ikke ejes af virksomheden, jf. § 83 a, kan ske således, at alene forhold, der opstår fra og med regnskabsåret, indgår.

4) Indregning efter produktionsmetoden, jf. § 83 b, kan ske således, at alene forhold, der opstår fra og med regnskabsåret, indgår.

5) For de poster i årsregnskabet, som påvirkes af ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag, kan sammenligningstal efter § 24 og § 101, stk. 1, nr. 2, for perioder, der ligger før regnskabsåret, opgøres efter de hidtil anvendte metoder.

Klassifikation og opstilling

§ 79

Resultatopgørelsen skal opstilles i overensstemmelse med bilag 2, skema 5 eller 6.

§ 80

Virksomheden skal oplyse om de aktiviteter (ophørende aktiviteter), der i henhold til en samlet plan skal afhændes, lukkes eller opgives, forudsat de kan udskilles fra de øvrige aktiviteter. Herunder skal så vidt muligt oplyses, med hvilke beløb de ophørende aktiviteter indgår i posterne »Nettoomsætning«, »Årets resultat«, »Anlægsaktiver« og »Omsætningsaktiver«, jf. dog § 81, for så vidt angår nettoomsætning.

§ 81

§ 32 om undtagelser for oplysning om nettoomsætning m.v. gælder ikke for store virksomheder. Disse skal derfor i resultatopgørelsen vise nettoomsætningen tillige med de i bilag 2, skema 5, opregnede poster nr. 2-5 eller de i bilag 2, skema 6, opregnede poster nr. 2, 3 og 6.

Kapitel 10

Indregning og måling

Balancen

§ 82

Virksomheden skal i kostprisen for de anlægs- og omsætningsaktiver, den har fremstillet, jf. §§ 40 og 44, indregne de omkostninger, der indirekte kan henføres til det pågældende produkt, hvis omkostningerne vedrører fremstillingsperioden.

§ 83

Store virksomheder skal indregne udviklingsprojekter, der tilsigter at udvikle et bestemt produkt eller en bestemt proces, som virksomheden har til hensigt at fremstille henholdsvis benytte i produktionen. Herunder hører patenter, koncessioner og andre immaterielle aktiver, som følger af et udviklingsprojekt.

§ 83a

Virksomheden skal indregne aktiver, der ikke ejes af virksomheden, når virksomheden har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten over aktivet.

Resultatopgørelse

§ 83b

Virksomheder, der i henhold til aftale udfører entreprisearbejder eller serviceopgaver for fremmed regning, skal indregne indtægter og omkostninger i takt med arbejdernes udførelse efter produktionsmetoden.

§ 84

(Ophævet).

§ 85

(Ophævet).

Pengestrømsopgørelsen

§ 86

I pengestrømsopgørelsen skal ind- og udbetalinger indregnes på betalingstidspunktet, uanset hvornår indregningen sker i resultatopgørelsen eller balancen.

Stk. 2.

Pengestrømsopgørelsen skal i det mindste vise periodens pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteterne. Endvidere skal pengestrømsopgørelsen særskilt vise regnskabsårets forskydninger i likvider samt likviderne ved periodens begyndelse og slutning.

Stk. 3.

De tilsvarende beløb for posterne i det foregående regnskabsår skal anføres. Er posterne ikke direkte sammenlignelige med det foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses. Virksomheden kan dog undlade at tilpasse sammenligningstal, hvis den manglende sammenlignelighed skyldes ændringer i virksomhedens aktiviteter. Poster i pengestrømsopgørelsen, som ikke indeholder noget beløb for regnskabsåret, skal kun medtages, hvis den foregående årsrapport indeholder en sådan post.

Stk. 4.

En virksomhed kan undlade selv at udarbejde en pengestrømsopgørelse, hvis denne er indeholdt i en pengestrømsopgørelse for koncernen.

Kapitel 11

Oplysninger

Noteoplysninger

§ 87

Ud over de i § 53 krævede oplysninger skal redegørelsen for anvendt regnskabspraksis oplyse:

1) Indregningsmetoder og målegrundlag for indirekte produktionsomkostninger, der indregnes under aktiver.

2) Indregningsmetoder og målegrundlag for kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder.

3) Indregningsmetoder og målegrundlag for pengestrømsopgørelsen, herunder oplysning om, hvad virksomheden henregner til likvider. Det skal særskilt oplyses, hvis virksomheden har undladt at udarbejde pengestrømsopgørelse i medfør af § 86, stk. 4.

4) Metoder til opgørelse af nøgletal, der indgår i ledelsesberetningen.

Bevægelser på egenkapitalen

§ 87a

Virksomheden skal udarbejde en fuldstændig egenkapitalopgørelse i overensstemmelse med § 56, stk. 4, jf. stk. 1, 2. pkt.

Aktiver

§ 88

For hver post under anlægsaktiver skal kostpris, opskrivninger samt ned- og afskrivninger oplyses således:

1) Kostprisen:

a) Kostprisen ved det foregående regnskabsårs slutning uden op-, ned- og afskrivninger,

b) tilgang i årets løb, herunder forbedringer,

c) afgang i årets løb,

d) overførsler i årets løb til andre poster og

e) den samlede kostpris på balancetidspunktet.

2) Opskrivninger:

a) Opskrivninger ved det foregående regnskabsårs slutning,

b) årets opskrivninger,

c) årets tilbageførsler af tidligere års opskrivninger og

d) de samlede opskrivninger på balancetidspunktet.

3) Ned- og afskrivninger:

a) Ned- og afskrivninger ved det foregående regnskabsårs slutning,

b) årets nedskrivninger,

c) årets afskrivninger,

d) årets ned- og afskrivninger på afhændede og udrangerede aktiver,

e) årets tilbageførsler af tidligere års nedskrivninger samt tilbageførsel af de samlede af- og nedskrivninger på aktiver, der i året er afhændet eller udgået af driften, og

f) de samlede af- og nedskrivninger på balancetidspunktet.

Stk. 2.

Stk. 1 finder med de fornødne tilpasninger anvendelse for hver post under anlægsaktiver, der løbende reguleres, jf. § 38.

§ 89

Virksomheden skal forklare de periodeafgrænsningsposter, der indgår som aktiver i balancen, jf. § 27, stk. 1.

Stk. 2.

Afviger en varebeholdnings genanskaffelsesværdi fra kostprisen opgjort i overensstemmelse med §§ 44, 45 og 82, skal virksomheden for hver post oplyse forskelsbeløbet.

§ 90

(Ophævet).

§ 90a

Virksomheden skal oplyse, hvilke indregnede aktiver der ikke ejes af virksomheden, og med hvilken værdi de er indregnet, jf. § 83 a.

§ 90b

Store virksomheder skal oplyse karakteren og værdien af virksomhedens eventualaktiver.

Forpligtelser

§ 91

Virksomheden skal forklare

1) periodeafgrænsningsposter, der indgår som forpligtelser i balancen, jf. § 27, stk. 2, og

2) hensatte forpligtelser, jf. § 47.

§ 92

For hver post under gældsforpligtelser skal der gives oplysning om den del, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet.

§ 93

Har virksomheden optaget lån mod udstedelse af konvertible gældsbreve, skal der for hvert lån angives det udestående beløb, ombytningskursen og den fastsatte frist for ombytning til kapitalandele. Er der optaget lån mod obligationer eller mod andre gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, som virksomheden deklarerer, eller af årets overskud, skal der for hvert lån angives det udestående beløb samt den aftalte forrentning.

Stk. 2.

Har en kreditor tilkendegivet at ville træde tilbage til fordel for alle virksomhedens andre kreditorer med henblik på dækning for deres tilgodehavender i virksomheden, skal der for hver forpligtelse, som er omfattet af tilbagetrædelsen, oplyses det udestående beløb, tidspunktet for forfald og eventuelle særlige vilkår for tilbagetrædelsen.

Eventualforpligtelser m.v.

§ 94

Har virksomheden stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal den angive omfanget af pantsætningerne og de pantsatte aktivers regnskabsmæssige værdi, specificeret for de enkelte poster.

§ 94a

Virksomheden skal oplyse om arrangementer, som ikke er indregnet i balancen, herunder anvendelse af virksomheder eller aktiviteter til et specielt økonomisk, juridisk, skatte- eller regnskabsmæssigt formål, hvis oplysning herom er nødvendig for bedømmelsen af virksomhedens finansielle stilling.

Stk. 2.

Oplysningerne efter stk. 1 skal omfatte karakteren af og det forretningsmæssige formål med arrangementerne. Store virksomheder skal tillige oplyse om de risici og fordele, der er forbundet med arrangementerne, og den finansielle indvirkning heraf.

Resultatopgørelsen

§ 95

Virksomheden skal forklare

1) ekstraordinære indtægter og omkostninger, jf. § 30, og

2) indtægter og omkostninger, der hidrører fra ændring af regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52.

§ 96

Store virksomheder skal angive nettoomsætningens fordeling på forretningssegmenter og geografiske segmenter, hvis forretningssegmenterne henholdsvis de geografiske segmenter afviger indbyrdes. Ved fordelingen skal der tages hensyn til den måde, hvorpå salget af de varer og tjenesteydelser, der indgår i virksomhedens ordinære drift, er tilrettelagt. Angivelserne kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for virksomheden. Udeladelsen skal begrundes. § 11, stk. 2, finder ikke anvendelse på oplysninger, der er udeladt efter 3. pkt.

Stk. 2.

En stor virksomhed skal angive det samlede honorar for regnskabsåret til den revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision, og til revisionsvirksomhedens dattervirksomheder. Oplysningen skal specificeres i honorar for lovpligtig revision af årsregnskabet, honorar for andre erklæringsopgaver med sikkerhed, honorar for skatterådgivning og honorar for andre ydelser. For de i 1. pkt. omhandlede beløb skal angives de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår.

Stk. 3.

En virksomhed kan undlade at give oplysningerne efter stk. 2, hvis virksomhedens regnskab ved fuld konsolidering indgår i et koncernregnskab, hvori oplysningen gives for koncernen som helhed, og koncernregnskabet er udarbejdet af en modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land.

Nærtstående parter m.v.

§ 97

Virksomheden skal særskilt angive den samlede sikkerhedsstillelse, jf. § 94, for eventuelle dattervirksomheder og den samlede sikkerhedsstillelse for eventuelle andre tilknyttede virksomheder.

§ 98

Virksomheden skal give oplysninger efter § 76 for kapitalandele i virksomheden, der besiddes af dattervirksomhederne til eje eller sikkerhed, eller som er erhvervet eller afhændet af dattervirksomhederne i regnskabsåret.

§ 98a

Virksomheden skal angive det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret.

Stk. 2.

Virksomhedens personaleomkostninger skal specificeres i lønninger, pensioner og andre omkostninger til social sikring, medmindre dette fremgår af resultatopgørelsen.

Stk. 3.

De tilsvarende oplysninger og beløb, jf. stk. 1 og 2, for det foregående regnskabsår skal angives.

§ 98b

Virksomheden skal angive det samlede vederlag m.v. for regnskabsåret til nuværende og forhenværende medlemmer af ledelsen for deres funktion fordelt på hvert ledelsesorgan samt, hvor der ikke er udpeget et ledelsesorgan, for ejerne. Desuden skal virksomheden angive de samlede forpligtelser til at yde pension til de nævnte. Er der fastsat særlige incitamentsprogrammer for medlemmer af ledelsen, skal det oplyses, hvilken kategori af ledelsesmedlemmer programmet gælder for, hvilke ydelser programmet omfatter, og hvad der er nødvendigt for at kunne vurdere værdien heraf.

Stk. 2.

De tilsvarende oplysninger og beløb for det foregående regnskabsår skal angives.

Stk. 3.

Hvis oplysninger efter stk. 1 vil føre til, at der vises beløb for et enkelt medlem af en ledelseskategori, kan beløbene i stedet

1) angives samlet for to kategorier eller

2) udelades, hvis kun én kategori modtager vederlag m.v., pension eller særligt incitamentsprogram.

§ 98c

Virksomheden skal oplyse om transaktioner med nærtstående parter, jf. stk. 2, hvis transaktionerne ikke er indgået på normale markedsvilkår. Oplysningerne skal omfatte beløbet for sådanne transaktioner, karakteren af forholdet til den nærtstående part og andre oplysninger om transaktionerne, som er nødvendige for at forstå virksomhedens finansielle stilling.

Stk. 2.

Nærtstående parter defineres i overensstemmelse med definitionen i den internationale regnskabsstandard IAS 24, således som denne er vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, samt efterfølgende ændringer i definitionen, som vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med den nævnte forordning.

Stk. 3.

De i stk. 1 nævnte oplysninger kan undlades, hvis transaktionerne er indgået imellem virksomheden og en eller flere af virksomhedens helejede dattervirksomheder.

Stk. 4.

Oplysninger om individuelle transaktioner efter stk. 1 kan grupperes efter deres karakter, medmindre særskilte oplysninger er nødvendige for at forstå virkningerne af transaktioner med nærtstående parter for virksomhedens finansielle stilling.

Stk. 5.

Ud over de i stk. 1, 1. pkt., nævnte oplysninger skal virksomheden oplyse om de nærtstående parter, som har bestemmende indflydelse på virksomheden. Oplysningerne skal omfatte navn, bopæl, for virksomheders vedkommende hjemsted, og grundlaget for den bestemmende indflydelse.

Ledelsesberetningen

§ 99

Ledelsesberetningen skal

1) beskrive virksomhedens hovedaktiviteter,

2) beskrive eventuel usikkerhed ved indregning eller måling, så vidt muligt med angivelse af beløb,

3) beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen, så vidt muligt med angivelse af beløb,

4) redegøre for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold,

5) omtale betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning,

6) beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen,

7) beskrive virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening,

8) beskrive de særlige risici ud over almindeligt forekommende risici inden for virksomhedens branche, herunder forretningsmæssige og finansielle risici, som virksomheden kan påvirkes af,

9) beskrive virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af skader herpå,

10) beskrive forsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden og

11) omtale filialer i udlandet.

Stk. 2.

I det omfang det er nødvendigt for at forstå virksomhedens udvikling, resultat og finansielle stilling, skal store virksomheder endvidere supplere redegørelsen i henhold til stk. 1, nr. 4, med oplysninger om ikkefinansielle forhold, som er relevante for de specifikke aktiviteter, herunder oplysninger vedrørende miljø- og personaleforhold.

§ 99a

Store virksomheder skal supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for samfundsansvar, jf. stk. 2-7. Ved virksomheders samfundsansvar forstås, at virksomheder frivilligt integrerer hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. Har virksomheden ikke politikker for samfundsansvar, skal dette oplyses i ledelsesberetningen.

Stk. 2.

Redegørelsen skal indeholde oplysning om:

1) Virksomhedens politikker for samfundsansvar, herunder eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender.

2) Hvordan virksomheden omsætter sine politikker for samfundsansvar til handling, herunder eventuelle systemer eller procedurer herfor.

3) Virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar i regnskabsåret, samt virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover.

Stk. 3.

Redegørelsen skal gives i tilknytning til ledelsesberetningen. Virksomheden kan dog i stedet vælge at give redegørelsen

1) i en supplerende beretning til årsrapporten, jf. § 14, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, jf. stk. 4, 1. pkt., eller

2) på virksomhedens hjemmeside, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, jf. stk. 4, 2. pkt.

Stk. 4.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om offentliggørelse af redegørelsen for samfundsansvar i en supplerende beretning til årsrapporten og revisors pligter i forhold til de oplysninger, som offentliggøres heri, jf. stk. 3, nr. 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om offentliggørelse af redegørelsen for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside, herunder regler om virksomhedens opdatering af oplysningerne på hjemmesiden og revisors pligter i forbindelse med de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden, jf. stk. 3, nr. 2.

Stk. 5.

For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at oplysningerne efter stk. 1 og 2 gives for koncernen som helhed.

Stk. 6.

En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at medtage oplysningerne i sin egen ledelsesberetning, hvis

1) modervirksomheden opfylder oplysningskravene efter stk. 1 og 2 for den samlede koncern eller

2) modervirksomheden har udarbejdet en fremskridtsrapport i forbindelse med tilslutning til FN’s Global Compact eller FN’s Principper for ansvarlige investeringer.

Stk. 7.

En virksomhed, som har udarbejdet en fremskridtsrapport i forbindelse med tilslutning til FN’s Global Compact eller FN’s Principper for ansvarlige investeringer, kan undlade at give de oplysninger, som er anført i stk. 1 og 2. Virksomheden skal oplyse i ledelsesberetningen, at den anvender denne undtagelse, og angive, hvor rapporten er offentligt tilgængelig.

§ 100

Ledelsesberetningen skal beskrive årets resultat sammenholdt med den forventede udvikling ifølge den senest offentliggjorte årsrapport og begrunde afvigelser i resultatet i forhold hertil.

§ 101

Ledelsesberetningen skal indeholde en oversigt over

1) årets nettoomsætning, resultat af ordinær primær drift, resultat af finansielle poster, resultat af ekstraordinære poster, årets resultat, balancesum, investeringer i materielle anlægsaktiver, egenkapital og de nøgletal, som efter virksomhedens forhold er nødvendige, og

2) de i nr. 1 nævnte tal for de fire foregående regnskabsår.

Stk. 2.

På oversigten efter stk. 1 finder bestemmelserne i § 24, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 55, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 3. For mellemstore virksomheder finder § 32 anvendelse på nettoomsætningen i stk. 1, nr. 1.

Stk. 3.

Uanset stk. 2 kan en mellemstor virksomhed dog undlade at tilpasse sammenligningstal for 2.-4. foregående regnskabsår i oversigten efter stk. 1, hvis virksomheden har ændret regnskabspraksis. Der skal i så fald gives oplysning herom i tilknytning til oversigten med en overordnet omtale af, hvilken indvirkning den ændrede regnskabspraksis har på sammenligningstallene.

Stk. 4.

En virksomhed, der er modervirksomhed i en koncern, kan undlade at vise den i stk. 1 nævnte oversigt i årsregnskabet, hvis virksomheden aflægger koncernregnskab, hvori der gives en oversigt efter stk. 1 for koncernen.

Kapitel 12

Udarbejdelse af årsrapport

Generelle bestemmelser

§ 102

En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse D, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis samt opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. Når et årsregnskab og et eventuelt koncernregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen m.v. i årsrapporten, jf. § 135, stk. 1 og 5. Reglerne i §§ 11-17, § 19, stk. 1 og 3, § 20, stk. 2, og §§ 23-76, §§ 79-95, § 96, stk. 1 og 2, §§ 97-101 og 103-108 finder anvendelse, jf. dog § 137. Kommer regler i §§ 23-76 i strid med regler i §§ 79-95, § 96, stk. 1 og 2, og §§ 97-101, har reglerne i §§ 79-95, § 96, stk. 1 og 2, og §§ 97-101 forrang. Kommer reglerne i §§ 23-76 eller §§ 79-95, § 96, stk. 1 og 2, og §§ 97-101 i strid med regler i §§ 103-108, har reglerne i §§ 103-108 dog forrang. Hvor reglerne i §§ 79-95, § 96, stk. 1 og 2, og §§ 97-101 indeholder forskelle i kravene til mellemstore og store virksomheder, skal en virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse D, uanset virksomhedens egen størrelse følge reglerne for store virksomheder.

Stk. 2.

Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme som koncernens oplysninger, kan modervirksomheden undlade at give oplysningerne i sit eget årsregnskab og ledelsesberetning.

Stk. 3.

(Ophævet).

Stk. 4.

(Ophævet).

Klassifikation og opstilling

§ 103

Uanset virksomhedens størrelse skal resultatopgørelsen vise nettoomsætningen tillige med de i bilag 2, skema 5, opregnede poster nr. 2-5, eller de i bilag 2, skema 6, opregnede poster nr. 2, 3 og 6.

Oplysninger

§ 104

Virksomheden skal oplyse fulde navn og bopæl, for virksomheders vedkommende hjemstedet, samt den nøjagtige ejer- og stemmeandel for enhver, der besidder aktier i virksomheden, når aktiernes stemmeret udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder eller deres pålydende værdi udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen, dog mindst 100.000 kr.

§ 105

Modervirksomheder skal oplyse, hvis ikke alle dattervirksomhedernes årsrapporter revideres af mindst en af modervirksomhedens revisorer, en af disses udenlandske samarbejdspartnere eller af en anerkendt international revisionsvirksomhed.

§ 106

Uanset § 98 b, stk. 3, skal virksomheden give de i § 98 b, stk. 1 og 2, omhandlede oplysninger om vederlag m.v. til ledelsesmedlemmer.

§ 106a

Ud over oplysningerne i § 96, stk. 1, skal virksomheden vise opdelingen på forretningssegmenter eller geografiske segmenter, hvis forretningssegmenterne henholdsvis de geografiske segmenter afviger indbyrdes, af

1) det ordinære resultat før finansielle indtægter og omkostninger,

2) summen af de aktiver, der er anvendt i virksomhedens primære omsætningsskabende aktiviteter, og

3) summen af de forpligtelser, der er opstået som følge af virksomhedens primære omsætningsskabende aktiviteter.

Stk. 2.

Opdelingen i stk. 1 skal vises for den af de to dimensioner af segmenter, forretning eller geografi, som i virksomhedens interne organisations- og ledelsesstruktur og dens interne økonomiske rapporteringssystem til bestyrelse og øverste ledelse er den primære.

Stk. 3.

En virksomhed, der er modervirksomhed i en koncern, kan undlade at vise de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger i årsregnskabet, hvis virksomheden aflægger koncernregnskab, hvori der gives segmentoplysninger efter stk. 1 og 2.

Ledelsesberetningen

§ 107

Der skal oplyses om de ledelseshverv, som virksomhedens bestyrelses- og direktionsmedlemmer beklæder i andre danske aktieselskaber, bortset fra ledelseshverv i virksomhedens egne 100 pct. ejede datterselskaber. Er den pågældende medlem af ledelsen i såvel et andet dansk moderselskab som et eller flere af dettes 100 pct. ejede danske datterselskaber, er det uanset 1. pkt. tilstrækkeligt at oplyse navnet på dette moderselskab og antallet af dets datterselskaber, hvori den pågældende er ledelsesmedlem.

Stk. 2.

Har offentliggørelse af oplysninger om forventet udvikling fundet sted i årets løb, skal oplysningerne efter § 100 gives i forhold til den senest offentliggjorte beskrivelse.

§ 107a

Et selskab, som har en eller flere aktieklasser med tilknyttede stemmerettigheder optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal supplere ledelsesberetningen med oplysninger, som skaber gennemsigtighed omkring selskabets forhold med det formål at fremme den frie omsætning af selskabets aktier. Oplysningerne skal omfatte følgende:

1) Forhold vedrørende selskabets kapitalstruktur og ejerforhold, herunder

a) antallet af aktier med tilknyttede stemmerettigheder og deres pålydende værdi,

b) andelen af aktier med tilknyttede stemmerettigheder, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land,

c) specifikation af de forskellige aktieklasser som anført i § 75, stk. 1, hvis selskabet har flere aktieklasser, og

d) oplysning om ejerforhold og stemmeandel m.v. som anført i § 104.

2) Oplysninger, som er kendt af selskabet, om

a) rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til hver aktieklasse,

b) begrænsninger i aktiernes omsættelighed og

c) stemmeretsbegrænsninger.

3) Regler for udpegning og udskiftning af medlemmer af selskabets bestyrelse og for ændring af selskabets vedtægter.

4) Bestyrelsens beføjelser, især hvad angår muligheden for at udstede aktier, jf. aktieselskabslovens § 37, stk. 1, eller for at erhverve egne aktier, jf. aktieselskabslovens § 48.

5) Væsentlige aftaler, som selskabet har indgået, og som får virkning, ændres eller udløber, hvis kontrollen med selskabet ændres som følge af et gennemført overtagelsestilbud, samt virkningerne heraf. Oplysningerne efter 1. pkt. kan dog undlades, hvis oplysningernes offentliggørelse vil være til alvorlig skade for selskabet, medmindre selskabet udtrykkeligt er forpligtet til at videregive sådanne oplysninger i henhold til anden lovgivning. Udeladelse af oplysninger efter 2. pkt. skal nævnes.

6) Aftaler mellem selskabet og dets ledelse eller medarbejdere, hvorefter disse modtager kompensation, hvis de fratræder eller afskediges uden gyldig grund eller deres stilling nedlægges som følge af et overtagelsestilbud.

Stk. 2.

Selskaber, som er omfattet af stk. 1, kan undlade at give oplysninger efter § 75, stk. 1, og § 104 i noterne.

§ 107b

En virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal medtage en redegørelse for virksomhedsledelse, der omfatter følgende:

1) Oplysning om, hvorvidt virksomheden er omfattet af en kodeks for virksomhedsledelse, med henvisning til den kodeks, virksomheden i givet fald er omfattet af.

2) Angivelse af, hvor den i nr. 1 omhandlede kodeks er offentligt tilgængelig.

3) Angivelse af, hvilke dele af den i nr. 1 omhandlede kodeks virksomheden fraviger, og grundene hertil, hvis virksomheden har besluttet at fravige dele af kodeksen.

4) Angivelse af grundene til, at virksomheden ikke anvender den i nr. 1 omhandlede kodeks, hvis virksomheden har besluttet ikke at anvende kodeksen.

5) Henvisning til eventuelle andre kodekser for virksomhedsledelse, som virksomheden har besluttet at anvende i tillæg til eller i stedet for den i nr. 1 omhandlede kodeks, eller som virksomheden frivilligt anvender, med angivelse af tilsvarende oplysninger som de i nr. 2 og 3 anførte.

6) Beskrivelse af hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen.

7) Beskrivelse af sammensætningen af virksomhedens ledelsesorganer og deres udvalg samt disses funktion.

Stk. 2.

En virksomhed, som er omfattet af stk. 1, og som alene har andre værdipapirer end aktier optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, kan undlade at give de i stk. 1, nr. 1-5 og 7, nævnte oplysninger, medmindre den pågældende virksomhed har aktier optaget til handel i en multilateral handelsfacilitet i et EU/EØS-land. 1. pkt. gælder ikke for statslige aktieselskaber.

Stk. 3.

Redegørelsen efter stk. 1 skal gives i sammenhæng med de i § 107 a nævnte oplysninger i ledelsesberetningen, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at redegørelsen efter stk. 1 ikke skal medtages i ledelsesberetningen, hvis ledelsesberetningen indeholder en henvisning til virksomhedens hjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler herom, herunder om virksomhedens opdatering af oplysningerne på hjemmesiden og revisors pligter i forbindelse med de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden.

§ 107c

Statslige aktieselskaber, som ikke har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal medtage en redegørelse for virksomhedsledelse, der omfatter følgende:

1) Oplysning om, hvorvidt selskabet anvender en kodeks for virksomhedsledelse, eller i benægtende fald hvordan selskabet i øvrigt forholder sig til god virksomhedsledelse.

2) Angivelse af, hvor den i nr. 1 omhandlede kodeks er offentligt tilgængelig.

3) Angivelse af, hvilke dele af den i nr. 1 omhandlede kodeks selskabet fraviger, og angivelse af grundene hertil, hvis selskabet har besluttet at fravige dele af kodeksen.

4) Angivelse af eventuelle andre kodekser for virksomhedsledelse, som selskabet har besluttet at anvende i tillæg til den i nr. 1 nævnte kodeks, med angivelse af tilsvarende oplysninger som de i nr. 2 og 3 anførte.

Stk. 2.

§ 107 b, stk. 1, nr. 6 og 7, finder tilsvarende anvendelse for statslige aktieselskaber, som ikke har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land. Endvidere finder § 107 b, stk. 4, anvendelse på disse selskaber.

Stk. 3.

Er det statslige aktieselskab et datterselskab, som ikke har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, kan selskabet undlade at give de i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., anførte oplysninger.

Særlige regler for statslige aktieselskaber

§ 108

Erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser, der undtager fra de særlige regler, som gælder for statslige aktieselskaber, hvis dette er nødvendigt for at sikre en ligestilling mellem disse regler og de tilsvarende regler, som fastsættes for selskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land.

Kapitel 13

Pligt til at aflægge koncernregnskab

§ 109

Modervirksomheder, der er omfattet af § 3, stk. 1, skal aflægge koncernregnskab i overensstemmelse med reglerne i kapitel 14, jf. dog § 137, medmindre andet følger af §§ 110-112.

Stk. 2.

Undtagelsen i § 110 finder ikke anvendelse på modervirksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse D, eller hvis en dattervirksomhed af den pågældende modervirksomhed er omfattet af regnskabsklasse D. Endvidere finder undtagelsen i § 112 ikke anvendelse på modervirksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land.

§ 110

En modervirksomhed kan undlade at aflægge koncernregnskab, jf. dog § 109, stk. 2, hvis koncernvirksomhederne på balancetidspunktet tilsammen ikke overskrider to af følgende størrelser:

1) En balancesum på 36 mio. kr.,

2) en nettoomsætning på 72 mio. kr. og

3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50.

Stk. 2.

Beregningsreglerne i § 7, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på den samlede koncern, dog således at balancesum og nettoomsætning beregnes som summen af alle koncernvirksomhedernes balancesummer henholdsvis nettoomsætninger. Tilsvarende gælder med hensyn til det gennemsnitlige antal af heltidsbeskæftigede i regnskabsåret.

Stk. 3.

Adgangen til at anvende bestemmelsen i stk. 1 ændres kun, hvis virksomhederne på balancetidspunktet tilsammen har overskredet eller ikke længere overskrider to af de tre størrelser i to på hinanden følgende regnskabsår.

§ 111

En modervirksomhed, hvis dattervirksomheder alle udeholdes af konsolideringen i medfør af § 114, kan undlade at udarbejde koncernregnskab.

Stk. 2.

Herudover kan en modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis

1) fonden kun har én dattervirksomhed,

2) fonden selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter og

3) fonden, bortset fra konvertible gældsbreve og ikkebetalt udbytte eller udlodning, ikke har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for dattervirksomheden.

Stk. 3.

Endvidere kan en modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis

1) fonden har flere dattervirksomheder og en af disse udarbejder et koncernregnskab, hvori den erhvervsdrivende moderfond er udeladt,

2) koncernregnskabet er udarbejdet efter årsregnskabsloven, Rådets direktiv 1983/349/EØF med senere ændringer eller regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i det nævnte direktiv, og det er revideret af personer, der er autoriseret hertil i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder dattervirksomheden, der har udarbejdet koncernregnskabet, henhører,

3) fonden selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter,

4) fonden bortset fra konvertible gældsbreve og ikke udbetalt udbytte eller udlodning ikke har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for en af dattervirksomhederne,

5) det oplyses i fondens årsrapport, at fonden i medfør af denne undtagelse har undladt at udarbejde koncernregnskab, og

6) fonden til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsender det i nr. 1 nævnte reviderede koncernregnskab sammen med sin egen årsrapport.

§ 112

En modervirksomhed kan undlade at aflægge koncernregnskab, jf. dog § 109, stk. 2, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land, og

1) den højere modervirksomhed

a) besidder mindst 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed og minoritetsdeltagerne over for denne modervirksomheds øverste ledelse har godkendt, at den ikke aflægger koncernregnskab, eller

b) besidder mindre end 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed og dennes øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere, der ejer mindst 10 pct. af virksomhedskapitalen, har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab, og

2) den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvortil den højere modervirksomhed henhører, og koncernregnskabet er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af denne medlemsstats lovgivning.

Stk. 2.

En modervirksomhed kan endvidere undlade at aflægge koncernregnskab, jf. dog § 109, stk. 2, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et land, der ikke henhører under den i stk. 1 nævnte lovgivning, og

1) den lavere modervirksomheds øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab, og

2) den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i overensstemmelse med Rådets direktiv 1983/349/EØF med senere ændringer eller efter regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i det nævnte direktiv, og er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder den højere modervirksomhed henhører.

Stk. 3.

For de i stk. 1 og 2 omhandlede undtagelser kræves endvidere, at

1) den lavere modervirksomheds eget og dens dattervirksomheders regnskaber ved fuld konsolidering eller ved indregning og måling til regnskabsmæssig indre værdi indgår i koncernregnskabet for den højere modervirksomhed, jf. dog § 114,

2) den lavere modervirksomhed i sit årsregnskab oplyser, at den i medfør af stk. 1 henholdsvis stk. 2 har undladt at udarbejde sit eget koncernregnskab, og oplyser navn, hjemsted og eventuelt CVR-nummer eller registreringsnummer for den højere modervirksomhed, og

3) den lavere modervirksomhed til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsender det i stk. 1 henholdsvis stk. 2 nævnte koncernregnskab samt de oplysninger, styrelsen måtte kræve, jf. § 147.

§ 113

Hvis en modervirksomhed kan undlade at aflægge koncernregnskab, men alligevel aflægger et sådant, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, finder bestemmelserne om koncernregnskaber i kapitel 14 anvendelse. Dog kan modervirksomheden anvende reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse B på koncernregnskabet, hvis den kunne undlade at aflægge koncernregnskab efter § 110. Kapitalandele i associerede virksomheder skal dog i koncernregnskabet indregnes og måles til disse virksomheders indre værdi ved anvendelse af bestemmelserne i § 43 a, stk. 2-6.

Kapitel 14

Koncernregnskabets indhold

Omfattet af konsolideringen

§ 114

Medmindre andet følger af denne paragraf, skal alle koncernvirksomhedernes regnskaber indgå i koncernregnskabet ved fuld konsolidering.

Stk. 2.

En koncernvirksomhed kan holdes ude af konsolideringen, hvis

1) den er en dattervirksomhed og betydelige og vedvarende hindringer i væsentlig grad begrænser modervirksomhedens udøvelse af sine rettigheder over dattervirksomhedens aktiver eller ledelse,

2) den er en dattervirksomhed, og de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller uden uforholdsmæssigt store omkostninger,

3) den er en dattervirksomhed, der ikke tidligere har indgået i koncernregnskabet ved konsolidering, og modervirksomheden udelukkende besidder kapitalandelene i dattervirksomheden med henblik på efterfølgende at overdrage den eller

4) den er en erhvervsdrivende moderfond, der selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter og ikke, bortset fra konvertible gældsbreve og ikkeudbetalt udbytte, har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for nogen af sine dattervirksomheder.

Stk. 3.

(Ophævet).

Generelle krav til koncernregnskabet (konsolideringen)

§ 115

Koncernregnskabet skal vise de konsoliderede virksomheders aktiver og passiver, deres finansielle stilling samt deres resultat, som om de tilsammen var en enkelt virksomhed.

§ 116

Koncernregnskabet skal have samme balancedag som modervirksomhedens årsregnskab.

Stk. 2.

Ligger en konsolideret dattervirksomheds balancedag tre måneder eller mindre forud for modervirksomhedens balancedag, kan dattervirksomheden indgå i konsolideringen på grundlag af sit årsregnskab. Ligger en konsolideret dattervirksomheds balancedag mere end tre måneder forud for modervirksomhedens balancedag, skal dattervirksomheden indgå i koncernregnskabet på grundlag af et særligt regnskab udarbejdet efter denne lovs bestemmelser pr. modervirksomhedens balancedag.

Sammendrag

§ 117

Ved konsolideringen sammendrages regnskaberne, således at ensartede indtægter og omkostninger samt aktiver og passiver sammenlægges. Der skal foretages de tilpasninger, der er nødvendige på grund af de særlige forhold, som gælder for koncernregnskaber til forskel fra årsregnskaber.

Stk. 2.

Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet er etableret i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sammendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået efter tidspunktet for koncernforholdets etablering.

Stk. 3.

Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet ophører i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sammendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået indtil tidspunktet for koncernforholdets ophør.

Klassifikation

§ 118

Koncernregnskabets balance, resultatopgørelse og pengestrømsopgørelse skal opstilles efter reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse C, jf. § 78, medmindre andet følger af 2. pkt. eller stk. 2-4. Hvis modervirksomheden skal følge reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse D, jf. § 102, skal koncernregnskabet også følge disse regler, medmindre andet følger af stk. 2-4.

Stk. 2.

Kapitalandele i, tilgodehavender hos eller gæld til ikke konsoliderede dattervirksomheder, henholdsvis associerede virksomheder, opføres som særskilte poster i koncernregnskabets balance.

Stk. 3.

Den konsoliderede egenkapital kan opstilles således, at kun de poster vises, der er nødvendige for at opnå et retvisende billede som anført i § 11, stk. 1.

Stk. 4.

Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital opføres som en særskilt hovedpost mellem »Egenkapital« og »Forpligtelser«. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes resultat opføres som en særskilt post i resultatopgørelsen.

Indregning og måling

§ 119

De af konsolideringen omfattede aktiver og passiver samt indtægter og omkostninger indregnes og måles efter ensartede metoder i overensstemmelse med reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse C, jf. §§ 33-52, 78 og 82-83 b. Kapitalandele i associerede virksomheder skal dog indregnes og måles efter indre værdis metode, jf. § 43 a, stk. 2-6.

Stk. 2.

I koncernregnskabet anvendes så vidt muligt de samme metoder for indregning og grundlag for måling som i modervirksomhedens årsregnskab. Anvender konsoliderede dattervirksomheder andre metoder og grundlag i deres eget årsregnskab, udarbejdes et nyt regnskab med henblik på koncernregnskabet, hvori der indregnes og måles i overensstemmelse med de i dette anvendte metoder og grundlag.

Eliminering

§ 120

Følgende poster skal elimineres:

1) Tilgodehavender og forpligtelser mellem de konsoliderede virksomheder,

2) indtægter og omkostninger som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder og

3) gevinster og tab som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder, som indgår i posternes bogførte værdi.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, kan i særlige tilfælde fraviges, hvis transaktionen er sket på normale vilkår i et velfungerende marked og elimineringen desuden ville medføre uforholdsmæssigt store omkostninger.

Koncernetablering

§ 121

Når intet andet fremgår, behandles etablering af et koncernforhold mellem to virksomheder ved overtagelsesmetoden, jf. § 122.

Stk. 2.

Er de to virksomheder ved etableringen af koncernforholdet begge underlagt en modervirksomhed i et koncernforhold, eller er begge i øvrigt underlagt den samme interesses bestemmende indflydelse, kan koncernetableringen behandles efter sammenlægningsmetoden, jf. § 123.

Stk. 3.

Sammenlægningsmetoden efter § 123 kan endvidere finde anvendelse, hvis modervirksomheden ved etableringen af koncernforholdet

1) har samme dagsværdi som dattervirksomheden,

2) efter erhvervelsen besidder mindst 90 pct. af stemmerettighederne og af den pålydende værdi af den erhvervede virksomheds virksomhedskapital og

3) har opnået besiddelsen i kraft af en ordning, der indebærer, at

a) hverken de hidtidige virksomhedsdeltagere tilsammen eller de virksomhedsdeltagere tilsammen, der ved ordningen har modtaget kapitalandele i bytte for deres rettigheder i dattervirksomheden, får bestemmende indflydelse over modervirksomheden,

b) de hidtidige virksomhedsdeltagere og de virksomhedsdeltagere, der ved ordningen har modtaget kapitalandele i bytte for deres rettigheder over dattervirksomheden, skal have samme rettigheder og

c) det kontante vederlag ikke overstiger 10 pct. af den pålydende værdi af de modtagne kapitalandele.

Virksomhedsovertagelse

§ 122

Etableres koncernforholdet ved overtagelse af en virksomhed, indregnes og måles aktiver og forpligtelser på erhvervelsestidspunktet i den erhvervede virksomhed til dagsværdi i koncernregnskabet, uanset de før erhvervelsen ikke havde været indregnet i virksomhedens balance. Herunder skal forventede omkostninger til omstrukturering i den erhvervede virksomhed indregnes som hensatte forpligtelser.

Stk. 2.

De konsoliderede virksomheders kapitalandele i en konsolideret dattervirksomhed, målt til kostpris, udlignes med de konsoliderede virksomheders forholdsmæssige andel af dattervirksomhedens nettoaktiver, målt til dagsværdi, jf. stk. 1. Udligningen sker på tidspunktet for koncernetableringen.

Stk. 3.

Et efter stk. 2 fremkommet positivt forskelsbeløb behandles som goodwill, jf. § 43. Et efter stk. 2 fremkommet negativt forskelsbeløb indregnes som en særskilt periodeafgrænsningspost under forpligtelser med en passende benævnelse. Beløbet indregnes i resultatopgørelsen i takt med realiseringen af de forhold, som ligger til grund for forskelsbeløbet, dog højst over 20 år.

Stk. 4.

Kapitalandele i en modervirksomhed, der besiddes af en konsolideret virksomhed, udlignes ikke, men behandles som egne kapitalandele.

Virksomhedssammenlægninger

§ 123

Efter sammenlægningsmetoden aflægges koncernregnskabet for den periode, hvori sammenlægningen er sket, som om virksomhederne havde været sammenlagt fra og med den tidligste regnskabsperiode, der indgår i regnskabet. Forskellen mellem det beløb, der vederlægges som virksomhedskapital, samt eventuel overkurs med tillæg af et eventuelt kontant vederlag og den regnskabsmæssige indre værdi i dattervirksomheden tillægges henholdsvis fratrækkes på tydelig vis i de reserver, der kan anvendes til at dække underskud.

Pro rata-konsolidering

§ 124

En virksomhed, som virksomheden leder sammen med en eller flere andre virksomheder, kan indgå i koncernregnskabet ved pro rata-konsolidering.

Stk. 2.

Posterne i den fælles ledede virksomhed medtages i forhold til de konsoliderede virksomheders andel af virksomhedens egenkapital og resultat. I øvrigt finder reglerne om konsolidering m.v. i §§ 115-122 anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Noteoplysninger

§ 125

Koncernregnskabets redegørelse for anvendt regnskabspraksis og noterne skal oplyse om koncernen, som om de konsoliderede virksomheder tilsammen var én virksomhed. §§ 53-55 og 87 finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskabets oplysninger om koncernen. I stedet for oplysninger om den enkelte virksomheds beløb vises de konsoliderede virksomheders beløb tilsammen, konsolideret efter de samme metoder som gælder for koncernregnskabet.

Stk. 2.

Af redegørelsen om anvendt regnskabspraksis skal endvidere fremgå:

1) Udeladelse af en koncernvirksomhed med konkret og fyldestgørende begrundelse.

2) En anden balancedag for en konsolideret dattervirksomhed end for modervirksomheden, jf. § 116, stk. 2, 1. pkt. Er der mellem de to balancedatoer indtruffet betydningsfulde hændelser, som har haft indflydelse på dattervirksomhedens aktiver og passiver, på dens finansielle stilling eller på resultatet, skal dette forklares.

3) Anvendelse af andre metoder til indregning og grundlag for måling end dem i modervirksomhedens årsregnskab samt en konkret og fyldestgørende begrundelse for at anvende andre metoder.

4) Manglende eliminering efter § 120, stk. 2.

Stk. 3.

I en særskilt del af redegørelsen for anvendt regnskabspraksis skal fremgå:

1) Hvis virksomheden har benyttet undtagelsen i § 114, stk. 2, nr. 4. I dette tilfælde skal koncernens resultat og egenkapital oplyses.

2) De resterende positive og negative forskelsbeløb efter §§ 122 og 123 samt de metoder, der er anvendt ved opgørelsen. Ændringer i forskelsbeløbene i forhold til forrige år skal forklares.

Andre noteoplysninger

§ 126

Følgende krav finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskabet:

1) Oplysning om eventualforpligtelser m.v., jf. §§ 64, 94 og 94 a,

2) oplysning om nærtstående parter m.v., jf. § 71, § 98 a og § 98 c, stk. 1, 2 og 4,

3) oplysning om egne kapitalandele, jf. § 76, stk. 1, nr. 1,

4) opgørelse over bevægelserne på egenkapitalen, jf. § 87 a,

5) oplysning om anlægsaktiver, jf. § 88,

6) oplysning om eventualaktiver, jf. § 90 b,

7) oplysning om gældsforpligtelser, jf. § 92,

8) opdeling af nettoomsætningen på forretningssegmenter og geografiske segmenter, jf. § 96, stk. 1, og

9) oplysning om revisionshonorar, jf. § 96, stk. 2.

Stk. 2.

Kravet om oplysninger om tilgodehavender og sikkerhedsstillelser hos og sikkerhedsstillelser for ledelsesmedlemmer i § 73 samt kravet om oplysninger om vederlag m.v. i § 98 b finder tilsvarende anvendelse på de samlede beløb til de af bestemmelserne omhandlede kategorier af ledelsesmedlemmer og virksomhedsdeltagere i modervirksomheden, som koncernvirksomhederne tilsammen har ydet.

Stk. 3.

Kravet i § 106 finder tilsvarende anvendelse på oplysninger om ydelser efter § 98 b, jf. ovenstående stk. 2, hvis modervirksomheden er omfattet af regnskabsklasse D. Endvidere finder kravet i § 106 a tilsvarende anvendelse, hvis modervirksomheden er omfattet af regnskabsklasse D.

Stk. 4.

Der skal gives oplysning om forskydningen i minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital.

§ 127

For hver af de konsoliderede henholdsvis ikkekonsoliderede dattervirksomheder skal oplyses

1) navn og hjemsted,

2) hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af koncernvirksomhederne tilsammen,

3) grundlaget for koncernforholdet, jf. bilag 1, B, nr. 4, medmindre det følger af nævnte nr. 4, punkt 1, (flertallet af stemmerettighederne) og koncernvirksomhedernes andel af dattervirksomhedens virksomhedskapital og stemmerettigheder er den samme,

4) en konkret og fyldestgørende begrundelse, hvis virksomheden er udeholdt af konsolideringen, jf. § 114, stk. 2, og

5) om den i § 123 omhandlede metode for kapitaludligning har været anvendt.

Stk. 2.

For hver associeret virksomhed skal oplyses

1) navn og hjemsted,

2) hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af koncernvirksomhederne tilsammen, og

3) om virksomheden er indregnet og målt efter andre metoder end den indre værdis metode, jf. § 119, stk. 1, 2. pkt., jf. § 43 a, stk. 6.

Stk. 3.

For hver virksomhed, hvis regnskab indgår i en pro rata-konsolidering i medfør af § 124, skal oplyses

1) navn og hjemsted,

2) hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af de konsoliderede virksomheder tilsammen, og

3) grundlaget for den fælles ledelse.

Stk. 4.

Oplysningerne i stk. 1-3 kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for virksomheden selv eller de i stk. 1-3 omhandlede virksomheder. Udeladelse af oplysninger af denne grund skal nævnes.

Ledelsesberetningen

§ 128

Koncernens ledelsesberetning skal oplyse om koncernen, som om koncernvirksomhederne tilsammen var én virksomhed. I stedet for oplysninger om den enkelte virksomheds beløb vises de konsoliderede virksomheders beløb tilsammen, konsolideret efter de samme metoder, som gælder for koncernregnskabet.

Stk. 2.

Bestemmelserne om ledelsesberetningen, jf. §§ 99-101, finder tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 4. Er modervirksomheden omfattet af reglerne i regnskabsklasse D, finder § 107, § 107 b, stk. 1, nr. 6, og stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse på koncernregnskabet, jf. dog stk. 4. Oplysninger efter § 99, stk. 1, nr. 11, kan undlades.

Stk. 3.

Første gang en modervirksomhed, der har undladt at aflægge koncernregnskab efter §§ 110-112, aflægger koncernregnskab, kan virksomheden uanset bestemmelsen i § 101, stk. 1, nr. 2, undlade at vise sammenligningstal for 2.-4. foregående regnskabsår.

Stk. 4.

Modervirksomhedens og koncernens ledelsesberetninger kan sammendrages, hvis det uden vanskeligheder er muligt at finde de af denne lov krævede oplysninger, der ikke er blevet overflødige som følge af sammendraget, jf. dog § 22, stk. 2, § 78, stk. 2, og § 102, stk. 2. Oplysningerne efter § 107 b for modervirksomheden og efter § 107 b, stk. 1, nr. 6, for koncernen skal gives samlet. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på statslige aktieselskaber, jf. § 107 c.

Kapitel 15

Fusionsregnskab m.v.

§ 129

I det omfang der i henhold til lovgivningen eller aftale udarbejdes en opgørelse over sammendraget af fusionerende virksomheders aktiver og passiver (fusionsregnskabet), finder bestemmelserne i §§ 115-123 bortset fra § 118, stk. 3, tilsvarende anvendelse på åbningsbalancen for den fusionerede, fortsættende eller den ved fusionen dannede virksomhed. Reglerne for modervirksomheden finder anvendelse på den fortsættende virksomhed, og reglerne for dattervirksomheder finder anvendelse på den ophørende virksomhed.

Stk. 2.

Medmindre andet fremgår af lov eller aftale, skal fusionsregnskabet bestå af åbningsbalancen for den fusionerede, fortsættende eller den ved fusionen dannede virksomhed suppleret med ultimobalancer for de fusionerende virksomheder og opgørelser over de bevægelser, der er nødvendiggjort af fusionen eller de dispositioner, der skal foretages som følge af fusionsaftalen. Åbningsbalancen suppleres af de noter, der er nødvendige for at give et retvisende billede af den fortsættende eller den ved fusionen dannede virksomhed, samt de supplerende beretninger, der måtte være besluttet i fusionsaftalen.

§ 130

Reglerne i § 129 gælder tilsvarende for virksomheders overtagelse af aktiver og forpligtelser i forbindelse med spaltning med de tilpasninger, der følger af spaltningers særlige natur.

Kapitel 16

Udarbejdelse af halvårsrapport for statslige aktieselskaber

Generelle bestemmelser

§ 131

Statslige aktieselskaber skal udarbejde en halvårsrapport, som dækker de første seks måneder af selskabets regnskabsår. Er det statslige aktieselskab en modervirksomhed, skal halvårsrapporten udarbejdes, som om de konsoliderede virksomheder tilsammen var én virksomhed. En virksomhed kan undlade at udarbejde halvårsrapport, hvis dennes oplysninger indgår i en halvårsrapport, der udarbejdes af en modervirksomhed.

Stk. 2.

Et statsligt aktieselskab kan endvidere udarbejde tilsvarende rapporter for andre perioder.

Indregning og måling

§ 132

Halvårsrapporten skal udarbejdes ud fra tilsvarende grundlæggende krav som årsrapporten, jf. kapitel 3.

Stk. 2.

Halvårsrapporten skal indeholde oplysninger for den forløbne halvårsperiode svarende til de oplysninger, der kræves efter § 101, stk. 1, nr. 1. Ud for hvert tal skal angives de tilsvarende tal for samme periode det foregående år. § 24, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 55 finder tilsvarende anvendelse.

§ 133

(Ophævet).

Ledelsesberetning

§ 134

Halvårsrapporten skal indeholde følgende oplysninger:

1) En redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter og forhold,

2) en redegørelse for selskabets forventede udvikling,

3) en redegørelse for eventuelle særlige forudsætninger, som selskabets ledelse har lagt til grund for omtalen af den forventede udvikling, og

4) oplysninger om væsentlige beslutninger, som bestyrelsen har truffet i den pågældende halvårsperiode.

Kapitel 16 a

Udarbejdelse af delårsrapport for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land

§ 134a

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal udarbejde delårsrapport for de første 6 måneder af hvert regnskabsår (halvårsrapport). Styrelsen kan herunder fastsætte regler om indholdet af halvårsrapporten og om, hvorledes oplysningerne heri skal præsenteres. Det kan endvidere bestemmes, at delårsrapporter, som frivilligt udarbejdes for en kortere periode end 6 måneder, skal udarbejdes efter samme regler som for halvårsrapporter.

Stk. 2.

Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om delårsrapporter, som udarbejdes af virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for virksomheder, der alene udsteder gældsinstrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og hvis pålydende værdi pr. enhed er på mindst 50.000 euro, eller hvis pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50.000 euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i en anden valuta end euro.

Kapitel 17

Revision m.v.

§ 135

En virksomhed, der har pligt til at udarbejde årsrapport efter reglerne for regnskabsklasse B, C eller D, skal lade sit årsregnskab og et eventuelt koncernregnskab revidere af en eller flere revisorer, jf. dog 2. pkt. En virksomhed, som er omfattet af regnskabsklasse B, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, kan undlade at lade årsregnskabet revidere, hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser, jf. dog stk. 2 og 3:

1) En balancesum på 1,5 mio. kr.,

2) en nettoomsætning på 3 mio. kr. og

3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12.

Stk. 2.

Undtagelsen i stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for erhvervsdrivende fonde, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, idet disse har pligt til at lade årsrapporten revidere uanset størrelse.

Stk. 3.

Undtagelsen i stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for virksomheder, der besidder kapitalandele i andre virksomheder, og som udøver betydelig indflydelse over en eller flere af disse virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse.

Stk. 4.

Ved beregningen af størrelserne i stk. 1, 2. pkt., finder § 7, stk. 3, anvendelse.

Stk. 5.

Hvor det i lovgivningen er tilladt, at oplysninger, som skal gives i årsregnskabet eller koncernregnskabet, alternativt kan placeres i andre dokumenter m.v., hvortil der henvises i årsregnskabet eller koncernregnskabet, omfatter revisionspligten efter stk. 1, 1. pkt., de pågældende oplysninger i disse dokumenter m.v. Revisionspligten efter stk. 1, 1. pkt., omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 2, stk. 1 og 2. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab. 2. og 3. pkt. finder anvendelse på oplysninger, der placeres i ledelsesberetningen, og på oplysninger, der efter denne lov eller regler, som er udstedt efter denne lov, alternativt offentliggøres andre steder, hvortil der henvises i ledelsesberetningen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte krav om revision af supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten for alle eller nogle af de virksomheder, som er omfattet af regnskabsklasse C og D.

Stk. 6.

Undtagelsen i stk. 1, 2. pkt., kan ikke anvendes af en virksomhed, når virksomheden eller dens eneejer accepterer et bødeforelæg eller som led i en straffesag dømmes for overtrædelse af selskabslovgivningen, regnskabslovgivningen eller skatte- og afgiftslovgivningen. I disse tilfælde skal virksomhedens årsregnskab for det følgende regnskabsår revideres. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlænge den periode, hvor virksomhedens årsregnskaber skal revideres, med op til 2 regnskabsår.

Stk. 7.

Hvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved gennemgang af årsrapporten i henhold til § 159 konstaterer væsentlige fejl eller mangler i forhold til selskabslovgivningen eller regnskabslovgivningen, kan styrelsen beslutte, at undtagelsen i stk. 1, 2. pkt., ikke kan anvendes af virksomheden for det følgende regnskabsår. Virksomhedens årsregnskab for dette regnskabsår skal i sådanne tilfælde revideres.

§ 135a

Kun statsautoriserede eller registrerede revisorer kan revidere årsregnskaber og koncernregnskaber, som er omfattet af revisionspligten i § 135, stk. 1, 1. pkt., og afgive en udtalelse om ledelsesberetningen m.v., jf. § 135, stk. 5, 3. og 4. pkt. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis en virksomhed, som er fritaget for revisionspligt efter § 135, stk. 1, 2. pkt., vælger at lade sit årsregnskab revidere eller vælger at lade en revisor udføre andet arbejde, som medfører afgivelse af en erklæring til årsrapporten.

Stk. 2.

Ved revision af årsrapporter, som skal udarbejdes efter reglerne for regnskabsklasse D, skal mindst én revisor være statsautoriseret revisor.

Kapitel 18

Organisation til udstedelse af regnskabsstandarder m.v.

§ 136

Det påhviler Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at sørge for, at der udarbejdes standarder, der i nødvendigt omfang skal udfylde og supplere denne lov. Standarderne kan inden for rammerne af Rådets direktiver 78/660/EØF og 83/349/EØF med senere ændringer fastsætte de undtagelser fra bestemmelser, der er omfattet af fravigelsespligten efter § 11, stk. 3, og hvor fravigelsen anses for nødvendig for en praktisk og hensigtsmæssig anvendelse af bestemmelserne. Standarderne skal angive, hvilke grupper af virksomheder der kan eller skal følge standarderne.

Stk. 2.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indgå aftale med en eller flere uafhængige organisationer om, at disse helt eller delvis varetager de opgaver, der følger af stk. 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte de nærmere bestemmelser for arbejdets udførelse og organisering, herunder om offentlige myndigheders adgang til at udtale sig om eller godkende standarder, inden de gennemføres. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan pålægge en organisation, der er indgået aftale med, jf. 1. pkt., at udarbejde særlige standarder på områder, hvor der viser sig et reguleringsbehov.

Stk. 3.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan nedsætte et regnskabsråd, hvormed styrelsen kan rådføre sig om generelle regnskabsforhold, og som kan bistå styrelsen med de i stk. 1 nævnte opgaver. Sekretariatsfunktionen varetages af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 137

Virksomheder, som ikke er forpligtet til at anvende de internationale regnskabsstandarder, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, kan frivilligt vælge at udarbejde årsregnskab eller koncernregnskab efter de nævnte standarder, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og som alene udarbejder årsregnskab, har dog pligt til at anvende de i stk. 1 nævnte standarder i årsregnskabet.

Stk. 3.

Virksomheder, som efter stk. 1 eller 2 følger de i stk. 1 nævnte standarder, skal følge samtlige godkendte standarder. Hvor bestemmelser i denne lov regulerer samme forhold som standarderne, skal disse virksomheder anvende standarderne i stedet for lovens bestemmelser.

Stk. 4.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af den i stk. 1 nævnte forordning.

Kapitel 19

Indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Indsendelse af årsrapport

§ 138

Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D skal uden ugrundet ophold efter godkendelsen indsende den godkendte årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. § 3, stk. 1, og § 7. Årsrapporten skal være modtaget i styrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning, idet fristen dog er 4 måneder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D. Der kan ikke dispenseres fra disse frister, jf. dog §§ 140 og 141.

Stk. 2.

Den indsendte årsrapport skal i det mindste indeholde de bestanddele, der er obligatoriske for hver regnskabsklasse, samt eventuel revisionspåtegning eller anden erklæring fra en revisor, jf. § 135, stk. 1 og 5, og § 135 a, stk. 1. Ønsker virksomheden at få offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 2, stk. 2, skal disse indsendes sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet »årsrapport«, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Et grønt regnskab, som virksomheden har pligt til at indsende eller frivilligt indsender til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til offentliggørelse efter miljølovgivningens regler, kan indsendes som en del af årsrapporten, eller det kan indsendes separat til styrelsen efter virksomhedens eget valg.

Stk. 4.

Årsrapporter og andre dokumenter, som skal indsendes til styrelsen i henhold til denne lov, skal være affattet på dansk, jf. dog § 157.

Stk. 5.

Indsender en virksomhed frivilligt en årsrapport efter § 4, stk. 6, 1. pkt., og er denne revideret, skal virksomheden sikre, at revisors påtegning indgår i dokumentet.

Stk. 6.

Har styrelsen bekendtgjort, at en årsrapport er offentligt tilgængelig efter § 154, kan denne ikke omgøres ved en ny årsrapport, medmindre styrelsen tillader dette.

Indsendelse for virksomheder under afvikling eller rekonstruktion

§ 139

Virksomheder, som er under likvidation, skal fortsætte med at indsende årsrapport til styrelsen i henhold til § 138, indtil likvidationen er afsluttet med virksomhedens opløsning.

Stk. 2.

Virksomheden skal derudover indsende indledende og afsluttende likvidationsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis dette er foreskrevet i den for virksomheden særligt gældende lovgivning.

§ 140

For virksomheder, der er under betalingsstandsning efter konkursloven, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tillade, at årsrapporten uanset fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt., først indsendes, så den modtages i styrelsen senest 1 måned efter betalingsstandsningens ophør. Overskrides denne frist, finder §§ 150-152 tilsvarende anvendelse, idet afgiften beregnes fra 1 måned efter betalingsstandsningens ophør.

Stk. 2.

Overgår virksomheden til konkurs, gælder bestemmelserne i § 141.

Stk. 3.

For virksomheder, for hvilke der er indledt akkordforhandlinger i henhold til konkursloven, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse. Årsrapporten skal indsendes, så den er modtaget i styrelsen senest 1 måned efter akkordens stadfæstelse.

§ 141

For virksomheder, som er under konkurs, skal der ikke indsendes årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2.

Genoptages virksomheden, skal den indsende årsrapporter for tidsrummet fra den sidst indsendte årsrapports balancedag til udløbet af virksomhedens seneste regnskabsår forud for konkursbehandlingens ophør, således at disse modtages i styrelsen senest 1 måned efter konkursbehandlingens ophør. I stedet for de i 1. pkt. nævnte årsrapporter kan styrelsen give tilladelse til, at virksomheden indsender en åbningsbalance, som er udarbejdet pr. datoen for konkursbehandlingens ophør. Årsregnskaber og eventuelle koncernregnskaber, der er indeholdt i de i 1. pkt. nævnte årsrapporter, og den i 2. pkt. nævnte åbningsbalance skal være revideret, hvis virksomheden er underlagt revisionspligt, jf. § 135, stk. 1, 1. pkt. Er virksomheden fritaget for revisionspligt, finder § 9, stk. 4, § 10 a og § 135 a, stk. 1, 2. pkt., tilsvarende anvendelse. Overskrides indsendelsesfristen i 1. pkt., finder §§ 150-152 tilsvarende anvendelse, idet afgiften beregnes fra 1 måned efter konkursbehandlingens ophør.

§ 142

Andre bestræbelser for at rekonstruere en virksomhed end de i §§ 140 og 141 nævnte fritager ikke virksomheden for pligten til at indsende årsrapport inden udløbet af fristen i § 138, stk. 1.

Indsendelse for udenlandske virksomheder med filial i Danmark

§ 143

Filialbestyrerne for en filial, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som filial af en udenlandsk virksomhed, skal indsende den udenlandske virksomheds reviderede årsrapport, så den er modtaget i styrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. Der kan ikke dispenseres fra fristen. Filialens eget regnskab kan ikke indsendes i stedet.

Stk. 2.

Den indsendte årsrapport skal i det mindste foreligge således, som den er udarbejdet og offentliggjort efter reglerne i den stat, som virksomheden henhører under.

Stk. 3.

Årsrapport for en udenlandsk virksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land, kan indsendes i urevideret stand, hvis revision er undladt i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for virksomheden.

§ 144

Er den udenlandske virksomhed en dattervirksomhed, kan filialbestyrerne i stedet for den i § 143 nævnte årsrapport indsende modervirksomhedens koncernregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til § 146, stk. 5, hvis

1) såvel datter- som modervirksomheden henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land,

2) koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med Rådets direktiv 83/349/EØF med senere ændringer om konsoliderede regnskaber samt er revideret og offentliggjort efter de nævnte regler, jf. dog § 143, stk. 3,

3) undladelsen er i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for virksomheden,

4) regnskaberne for virksomheden og dens dattervirksomheder indgår ved fuld konsolidering eller ved indregning og måling til regnskabsmæssig indre værdi i modervirksomhedens koncernregnskab,

5) alle virksomhedsdeltagerne har erklæret sig indforstået med fremgangsmåden for det pågældende regnskabsår,

6) modervirksomheden har erklæret, at den indestår for virksomhedens forpligtelser, indtil tilbagekaldelse af indeståelsen er offentliggjort med en frist på mindst 3 måneder eller filialens afmeldelse eller slettelse af styrelsens register er offentliggjort med en tilsvarende frist og

7) modervirksomheden i sin årsrapport oplyser, at dattervirksomheden har undladt at udarbejde egen årsrapport med angivelse af den anvendte undtagelsesbestemmelse.

Stk. 2.

Henhører den udenlandske virksomhed ikke under en i stk. 1 omhandlet lovgivning, kan filialbestyrerne i stedet for den udenlandske virksomheds årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsende modervirksomhedens koncernregnskab i henhold til § 146, stk. 5, hvis

1) koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med det i stk. 1, nr. 2, omhandlede direktiv eller efter regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne i det nævnte direktiv, og som er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder modervirksomheden henhører, og

2) betingelserne i stk. 1, nr. 3-7, er opfyldt.

Indsendelse af undtagelseserklæring m.v. for virksomheder som udnytter undtagelserne i §§ 4-6, 112 og 144

§ 145

Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 4, skal indsende en undtagelseserklæring, hvori ledelsen

1) oplyser, at den pågældende undtagelse er taget i anvendelse, og

2) indestår for, at betingelserne for at anvende undtagelsen er opfyldt.

Stk. 2.

Der skal indsendes undtagelseserklæring for hvert regnskabsår. Erklæringen skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden udløbet af fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt. Overskrides denne frist, finder §§ 150-152 tilsvarende anvendelse.

§ 146

Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 5, stk. 1, skal til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145 suppleret med

1) det i § 5, stk. 1, nævnte koncernregnskab,

2) henvisning til koncernregnskabet, der er indeholdt i en årsrapport, som styrelsen har modtaget til offentliggørelse, eller

3) officielt bekræftet dokumentation for, at koncernregnskabet er offentliggjort i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for den udenlandske virksomhed.

Stk. 2.

Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 5, stk. 2, skal til styrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145 suppleret med

1) den i § 5, stk. 2, nævnte årsrapport eller

2) henvisning til den årsrapport, i hvilken virksomhedens regnskab indgår, og som styrelsen har modtaget til offentliggørelse.

Stk. 3.

Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 5, stk. 3, skal til styrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145 ledsaget af

1) den i § 5, stk. 3, nævnte årsrapport eller

2) officielt bekræftet dokumentation for, at årsrapporten er offentliggjort i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for den udenlandske virksomhed.

Stk. 4.

Virksomheder, der udnytter undtagelsen i § 6, stk. 1, skal til styrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145 suppleret med

1) det i § 6, stk. 1, nævnte koncernregnskab eller

2) henvisning til koncernregnskabet, der er indeholdt i en årsrapport, som styrelsen har modtaget til offentliggørelse.

Herudover skal indsendes de erklæringer, der er nævnt i § 6, stk. 1, nr. 4 og 5. Sidstnævnte erklæring skal blot indsendes for det første regnskabsår, undtagelsen tages i anvendelse.

Stk. 5.

Udnyttes undtagelserne i § 144, skal filialbestyrerne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145 suppleret med

1) det i § 144, stk. 1 eller 2, nævnte koncernregnskab og

2) de erklæringer, der er nævnt i § 144, stk. 1, nr. 5 og 6, idet sidstnævnte erklæring blot skal indsendes for det første regnskabsår, undtagelsen tages i anvendelse.

§ 147

En virksomhed, der indsender et koncernregnskab for en højere modervirksomhed i koncernen i henhold til § 112, skal indsende de yderligere oplysninger, som styrelsen måtte kræve med henblik på offentliggørelse, idet der ikke kan kræves oplysninger ud over, hvad der skulle have været indeholdt i et koncernregnskab efter denne lov, jf. dog § 160.

Statslige aktieselskabers indsendelse af halvårsrapport

§ 148

Statslige aktieselskaber skal indsende selskabets halvårsrapport, så den er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 måneder efter udløbet af den pågældende 6-måneders-periode.

Stk. 2.

Ved manglende indsendelse af halvårsrapport kan styrelsen iværksætte tvangsbøder i henhold til § 162, stk. 1, nr. 1.

Indsendelse af delårsrapport for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land

§ 148a

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om indsendelse til samt offentliggørelse af halvårsrapporter for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det samme gælder for delårsrapporter, som frivilligt udarbejdes for en kortere periode end 6 måneder, jf. § 134 a, stk. 1. Styrelsen kan herunder bestemme, at medlemmerne af virksomhedens bestyrelse og direktion kan pålægges tvangsbøder ved manglende indsendelse af delårsrapport efter 1. eller 2. pkt.

Virksomhedens egen offentliggørelse af årsrapport

§ 149

Offentliggør virksomheden selv årsrapporten i sin helhed, skal dette ske i den form og affattelse, som har været genstand for lovpligtig eller frivillig revision.

Stk. 2.

Offentliggør virksomheden en årsrapport, der ikke er fuldstændig, skal det klart fremgå af det offentliggjorte, at årsrapporten er forkortet, og at den fuldstændige årsrapport er tilgængelig i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller, hvis dette ikke er tilfældet, at årsrapporten ikke er indsendt til styrelsen. Revisionspåtegningen behøver ikke at indgå i en forkortet offentliggørelse, men det skal klart fremgå af offentliggørelsen, hvis revisor har taget forbehold eller har forsynet revisionspåtegningen med supplerende oplysninger.

§ 149a

Hvor det i lovgivningen er tilladt, at oplysninger, som skal gives i årsrapporten, alternativt kan placeres i andre dokumenter m.v. end årsrapporten, skal disse dokumenter m.v. være tilgængelige for regnskabsbrugerne på samme tidspunkt som årsrapporten.

Manglende eller for sen modtagelse af årsrapport eller undtagelseserklæring

§ 150

Er årsrapport eller undtagelseserklæring ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt., er udløbet, sender styrelsen et brev med påkrav til virksomhedens ledelse på virksomhedens adresse med anmodning om at indsende virksomhedens årsrapport eller undtagelseserklæring. Tilsvarende påkravsbrev sendes til filialbestyrerne, hvis årsrapport eller undtagelseserklæring for en udenlandsk virksomhed med registreret filial her i landet ikke er modtaget, når fristen i § 143, stk. 1, er udløbet.

Stk. 2.

I påkravsbrevet angives en frist på 8 hverdage fra brevets datering til indsendelse af årsrapport. Modtages årsrapporten eller undtagelseserklæringen i styrelsen inden udløbet af denne frist, foretager styrelsen ikke yderligere som følge af forsinkelsen.

Stk. 3.

I påkravsbrevet anføres endvidere en frist på 4 uger fra brevets datering. Herefter kan styrelsen, hvis årsrapport eller undtagelseserklæring ikke er modtaget inden udløbet af denne frist, beslutte at anmode skifteretten om at opløse virksomheden i overensstemmelse med den for virksomheden gældende lovgivning herom. Vedrører påkravsbrevet en filial af en udenlandsk virksomhed, kan styrelsen, hvis årsrapport ikke er modtaget inden udløbet af den i 1. pkt. omhandlede frist, beslutte at slette filialen af registeret i overensstemmelse med den for filialen gældende lovgivning herom.

§ 151

Modtages årsrapporten eller undtagelseserklæringen efter udløbet af fristen på 8 hverdage fra påkravsbrevets datering, jf. § 150, stk. 2, pålægger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hvert medlem af virksomhedens øverste ansvarlige ledelse henholdsvis hver filialbestyrer en afgift.

Stk. 2.

Afgiften beregnes fra udløbet af fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3.

Afgiften udgør 500 kr. pr. ledelsesmedlem henholdsvis filialbestyrer for 1. påbegyndte måned, i alt 2.000 kr. for 2. påbegyndte måned og i alt 3.000 kr. for 3. påbegyndte måned. Afgiften kan højst udgøre 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem henholdsvis filialbestyrer.

Stk. 4.

Den samlede afgift nedsættes, i det omfang det pågældende ledelsesmedlem henholdsvis filialbestyrer for samme periode har indbetalt tvangsbøder i henhold til § 162, stk. 1, nr. 1, for manglende indsendelse af årsrapport eller undtagelseserklæring.

Stk. 5.

Afgifter efter stk. 3 tilfalder statskassen.

Stk. 6.

(Ophævet).

§ 152

Under ganske særlige omstændigheder kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen helt eller delvis fritage et ledelsesmedlem eller en filialbestyrer for betaling af afgift efter § 151, hvis den pågældende kan godtgøre over for styrelsen, at han eller hun har søgt at fremme indsendelsen m.v., og at forsinkelsen derfor ikke kan lægges ham eller hende til last.

Stk. 2.

Det fritager ikke i sig selv et ledelsesmedlem for ansvar, at det ansvarspådragende forhold er begået af virksomhedens ansatte, rådgivere eller lignende.

Beregning af frister

§ 153

De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2.

Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3.

Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdatoen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4.

Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5.

Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.

Kapitel 20

Offentliggørelse.

Nærmere regler om indsendelse og offentliggørelse m.v.

§ 154

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bekendtgør straks modtagelse af årsrapporter, undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet herfor, indledende og afsluttende likvidationsregnskaber samt halvårsrapporter for statslige aktieselskaber.

Stk. 2.

Dokumenterne er offentligt tilgængelige.

Nærmere regler om indsendelse og offentliggørelse m.v.

§ 155

Breve, udskrifter og andre dokumenter, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsteder, kan være i såvel papirbaseret som elektronisk form. Dokumenterne er ligestillede i retlig henseende uanset formen. Dokumenterne kan være med eller uden underskrift, kan forsynes med maskinelt gengivet underskrift, digital signatur eller tilsvarende efter styrelsens valg.

Stk. 2.

Årsrapporter og andre dokumenter, som styrelsen modtager i henhold til denne lov, kan være i såvel papirbaseret som elektronisk form. Dokumenterne er ligestillede i retlig henseende uanset formen. Dokumenterne kan være med personlig underskrift, med maskinelt gengivet underskrift, med digital signatur eller tilsvarende efter styrelsens nærmere bestemmelse. Styrelsen fastsætter regler om elektronisk indsendelse af de omhandlede dokumenter, herunder at indsendelse skal ske i en af styrelsen fastsat struktureret form. Styrelsen kan endvidere stille nærmere krav til de anvendte elektroniske systemer.

Stk. 3.

Styrelsen fastsætter regler om indsendelse og offentliggørelse af årsrapporter og undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet herfor, samt halvårsrapporter for statslige aktieselskaber. Styrelsen kan herunder fastsætte regler om regnskabsbrugeres adgang til de af styrelsen offentliggjorte dokumenter via elektroniske medier. Styrelsen fastsætter endvidere regler om omgørelse af offentliggjorte årsrapporter og konsekvenserne heraf.

§ 156

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling for kopier af dokumenter m.v., som er offentligt tilgængelige i henhold til denne lov, for brugen af styrelsens edb-system, for visse ikke særligt prissatte ydelser samt for rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.

Stk. 2.

Styrelsen kan fastsætte regler om betaling af et årligt gebyr for administration af denne lov og den hermed forbundne undersøgelsesaktivitet, for administrationen af de selskabsretlige regler om kapitaltab og lån til virksomhedsdeltagere og andre lovovertrædelser i forbindelse med undersøgelse af årsrapporter samt for administrationen af udstedelse af regnskabsstandarder og godkendelse af internationale standarder, jf. § 136.

Stk. 3.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen opkræver hos hver virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, en årlig afgift for den med loven forbundne kontrolaktivitet, jf. § 159 a. Virksomheder, hvis markedsværdi af de noterede eller handlede værdipapirer er på 1 mia. kr. eller derover på balancedagen, betaler 45.000 kr. årligt. Virksomheder med en markedsværdi af de noterede eller handlede værdipapirer på 250 mio. kr. eller derover, men under 1 mia. kr. på balancedagen, betaler 30.000 kr. årligt, mens virksomheder med en markedsværdi af de noterede eller handlede værdipapirer på under 250 mio. kr. på balancedagen betaler 15.000 kr. årligt. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om opkrævning af sådanne afgifter. Det kan herunder bestemmes, at der kan fastsættes gebyr for rykkerbreve ved for sen betaling. Afgifterne kan inddrives ved udpantning.

§ 157

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at visse dokumenter skal undtages fra kravet om affattelse på dansk. Endvidere kan styrelsen efter et skøn over, hvorvidt offentliggørelsen kan opfylde sit formål, konkret undtage fra kravet om affattelse på dansk og betinge sig, at virksomheden indsender bekræftet oversættelse af dokumenter på et senere tidspunkt, hvis styrelsen skønner det nødvendigt.

Stk. 2.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, på hvilke sprog virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal indsende årsrapporter og delårsrapporter samt andre dokumenter, der er omfattet af denne lov, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 3.

Hvis et søgsmål angående indholdet af en årsrapport eller andre dokumenter, som skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til denne lov, indbringes for en domstol her i landet, afgøres ansvaret for at afholde omkostninger til oversættelse af årsrapporten eller andre dokumenter med henblik på retssagen i overensstemmelse med dansk lovgivning.

Udvidet offentlighed for statslige aktieselskaber

§ 158

Statslige aktieselskaber skal senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse sende et eksemplar af selskabets årsrapport til de af pressens repræsentanter, der anmoder herom, samt på forlangende af enhver udlevere denne på selskabets hovedkontor.

Kapitel 21

Undersøgelse af årsrapporter m.v.

Udtagelse til undersøgelse

§ 159

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal stikprøvevis udtage og undersøge modtagne årsrapporter og eventuelle hertil hørende erklæringer fra en revisor, undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet for årsrapporter, halvårsrapporter for statslige aktieselskaber samt delårsrapporter for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, for at konstatere åbenbare overtrædelser af bestemmelser i eller i henhold til denne lov, bogføringsloven, aktieselskabsloven, SE-loven, Rådets forordning om statut for det europæiske selskab (SE), anpartsselskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, SCE-loven, Rådets forordning om statut for det europæiske andelsselskab (SCE), lov om erhvervsdrivende fonde samt lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Er årsrapporten aflagt efter de internationale regnskabsstandarder, jf. § 137, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen endvidere undersøge, om årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med standarderne. For virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, varetages kontrollen med overholdelse af standarder og regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter dog af Fondsrådet, jf. § 159 a.

Stk. 2.

Styrelsen kan tillige anvende andre kriterier ved udvælgelsen af årsrapporter m.v. til undersøgelse.

Fondsrådets kontrol med årsrapporter og delårsrapporter for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land

§ 159a

For virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, påser Fondsrådet overholdelsen af de i stk. 2 og 3 nævnte standarder og regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter. I den forbindelse virker Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som sekretariat for Fondsrådet og optræder på dettes vegne, jf. § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v.

Stk. 2.

Fondsrådet påser, at årsrapporter og delårsrapporter aflagt af virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, overholder reglerne for finansiel information i de internationale regnskabsstandarder, jf. Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder og denne lovs § 137 samt regler i eller fastsat i henhold til denne lov.

Stk. 3.

Fondsrådets kontrol omfatter ligeledes årsrapporter og delårsrapporter udarbejdet af virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, når årsrapporten eller delårsrapporten ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, jf. § 3, stk. 2.

Stk. 4.

Fondsrådets kontrol omfatter ikke overholdelse af indsendelsesfrister m.v. med henblik på offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 5.

I forbindelse med kontrollen efter stk. 2 og 3 udøver Fondsrådet de beføjelser, der er tillagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i §§ 160 og 161 og § 162, stk. 1, nr. 2 og 3, samt stk. 2, jf. § 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. Endvidere udøver Fondsrådet de beføjelser, der er tillagt rådet i § 83, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.

Stk. 6.

Hvis en virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, ikke overholder sine forpligtelser efter denne lov, kan Fondsrådet give den pågældende virksomhed påbud om at ændre forholdet, herunder påbud om at offentliggøre ændrede eller supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de pågældende oplysninger eller offentliggøre påbuddet. Fondsrådet kan endvidere suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra optagelse til handel på et reguleret marked her i landet. Undlader virksomheden at opfylde et påbud efter 1. pkt., kan virksomhedens bestyrelse, direktion eller lignende ansvarligt organ af Fondsrådet som tvangsmiddel pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder.

Stk. 7.

Tvangsbøderne, der tilfalder statskassen, kan inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 8.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 6 efter reglerne i opkrævningsloven.

Anmodning om oplysninger

§ 160

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan af virksomheden, dens ledelse eller dens revisor forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om der er sket overtrædelse af den i § 159, stk. 1, nævnte lovgivning og virksomhedens vedtægter, eller om en overtrædelse er bragt til ophør. Endvidere kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af virksomheden, dens ledelse eller dens revisor forlange de oplysninger, der er nødvendige for at konstatere, om årsrapporter, som er aflagt efter de internationale regnskabsstandarder, er aflagt i overensstemmelse med standarderne, jf. § 137.

Reaktioner på lovovertrædelser

§ 161

Med henblik på at sikre, at den i § 159, stk. 1, nævnte lovgivning overholdes, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

1) yde vejledning,

2) påtale overtrædelser og

3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør samt træffe afgørelser som nævnt i § 135, stk. 6, 3. pkt., og stk. 7.

Kapitel 22

Tvangsbøder

§ 162

Medlemmerne af virksomhedens bestyrelse, direktion eller lignende ansvarligt organ kan af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægges daglige eller ugentlige bøder, hvis de undlader at

1) indsende dokumenter rettidigt og i behørig stand i overensstemmelse med §§ 138-148 eller bestemmelser fastsat i medfør af denne lov,

2) efterkomme en anmodning om oplysning i henhold til § 160 eller

3) efterkomme et påbud givet af styrelsen i henhold til § 161, nr. 3.

Stk. 2.

Virksomhedens revisor kan ligeledes pålægges tvangsbøder, hvis han eller hun undlader at give oplysning i henhold til § 160.

Stk. 3.

Tvangsbøder tilfalder statskassen.

Stk. 4.

(Ophævet).

Kapitel 23

Klageadgang

§ 163

Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven, bekendtgørelser udstedt i medfør af loven, regnskabsstandarder i henhold til §§ 136 og 137 samt Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2.

Afgørelser truffet efter § 150, stk. 3, og §§ 159 og 160 samt afslag på anmodning om forlængelse af frister kan dog ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 3.

Afgørelser truffet af Fondsrådet efter denne lov kan med undtagelse af afgørelser efter § 160 indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. § 88, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.

Kapitel 24

Straf

§ 164

Overtrædelse af §§ 4-6, 8-16 og 18-134, § 137, stk. 2 og 3, og § 158 samt artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven. Det samme gælder, hvis en virksomhed, som har valgt at anvende internationale regnskabsstandarder i henhold til § 137, stk. 1, overtræder forskrifter i standarderne eller § 137, stk. 3.

Stk. 2.

Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven, straffes medlemmerne af virksomhedens ansvarlige ledelsesorgan, jf. § 8, med bøde, hvis de har undladt at lade årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab revidere, uden at betingelserne herfor i § 135, stk. 1, 2. pkt., er opfyldt, eller hvis de har ladet årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab forsyne med en erklæring fra en person, som ikke opfylder betingelserne for afgivelse af erklæringer i § 135 a. Med samme straf straffes en person, som har afgivet en erklæring til en årsrapport uden at opfylde betingelserne herfor i § 135 a.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4.

I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 5.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ved bekendtgørelse fastsætte straf af bøde for overtrædelse af forskrifter i regnskabsstandarder, der er udstedt i medfør af § 136, stk. 1.

Stk. 6.

Den, der ikke efterlever et påbud fra Fondsrådet eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Fondsrådet, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Kapitel 25

Ikrafttræden og overgang

§ 165

Denne lov træder i kraft den 1. januar 2002 med virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2002 eller senere, jf. dog stk. 3-6.

Stk. 2.

Samtidig ophæves lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 17. juni 1996, jf. dog stk. 3 og 6.

Stk. 3-6.

(Udeladt).

§ 166

Stk. 1-4. (Udeladt).

Stk. 5.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fravige overgangsbestemmelserne i denne lov og fastsætte yderligere overgangsbestemmelser, i det omfang det er nødvendigt for at lette administrative byrder i forbindelse med overgangen til anvendelse af reglerne efter denne lov.

§ 167

Første gang virksomheden ændrer den anvendte monetære enhed, jf. § 16, kan dette gøres uden at iagttage betingelserne i § 13, stk. 2. Virksomheden skal dog opfylde oplysningskravene i § 11, stk. 3, 2. pkt., jf. § 13, stk. 3.

§ 168

og 169. (Udeladt).

§ 170

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Definitioner

I denne lov skal nedenstående forstås som

A. Generelt

1. Kapitalandele:

Andele i aktieselskaber (aktier), i anpartsselskaber (anparter) samt i andre virksomheders egenkapital.

2. Minoritetsinteresser:

Kapitalandele i konsoliderede virksomheder, der ejes af andre end koncernvirksomhederne.

3. Monetære poster:

Likvider samt aktiver og forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, der afregnes i fastlagte eller bestemmelige beløb.

4. Statslige aktieselskaber:

Aktieselskaber omfattet af aktieselskabslovens § 2 a, hvorefter et aktieselskab er et statsligt aktieselskab, når den danske stat har samme forbindelse til selskabet, som et moderselskab har til et datterselskab.

5. Virksomhedsdeltager:

En aktionær, anpartshaver eller andre, der ejer kapitalandele i en virksomhed.

6. Virksomhedskapital:

Kapital, som virksomhedsdeltagerne har indskudt i virksomheden. I aktie- og anpartsselskaber består virksomhedskapitalen af aktiekapitalen henholdsvis anpartskapitalen.

B. Koncerner

1. Associeret virksomhed:

En virksomhed, som ikke er en dattervirksomhed, men i hvilken en anden virksomhed og dennes dattervirksomheder besidder kapitalandele og udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og finansielle ledelse. En virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis virksomheden og dens dattervirksomheder tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne.

2. Dattervirksomhed:

En virksomhed med hvilken en modervirksomhed direkte eller indirekte har en af de i nr. 4 nævnte forbindelser.

3. Koncernvirksomhed:

En modervirksomhed og dens dattervirksomheder.

4. Modervirksomhed:

En virksomhed, som

1) besidder flertallet af stemmerettighederne i en anden virksomhed,

2) er virksomhedsdeltager og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i den anden virksomheds øverste ledelsesorgan,

3) er virksomhedsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over en anden virksomheds driftsmæssige og finansielle ledelse på grundlag af vedtægter eller aftale med denne,

4) er virksomhedsdeltager og på grundlag af aftale med andre deltagere råder over flertallet af stemmerettighederne i en anden virksomhed eller

5) besidder kapitalandele i en anden virksomhed og udøver en bestemmende indflydelse over dennes driftsmæssige og finansielle ledelse.

5. Tilknyttet virksomhed:

En virksomheds dattervirksomhed, dens modervirksomhed og dennes dattervirksomhed.

6. Beregning af stemmerettigheder i datter- og associerede virksomheder:

Ved beregning af stemmerettigheder i B, nr. 1 og 4, i dette bilag skal

1) modervirksomhedens stemmerettigheder tillægges de stemmerettigheder i den pågældende virksomhed, der besiddes af modervirksomhedens dattervirksomheder,

2) fra det samlede antal stemmerettigheder i den pågældende virksomhed trækkes de stemmerettigheder, der besiddes af denne selv eller dennes dattervirksomheder, og

3) fra modervirksomhedens stemmerettigheder i den pågældende virksomhed trækkes de stemmerettigheder, der besiddes til sikkerhed, hvis virksomheden kun udøver stemmeretten i overensstemmelse med instrukser i sikkerhedsstillerens interesse, eller hvis besiddelsen er et led i virksomhedens erhvervsmæssige låneaktiviteter og stemmeretten kun udøves i sikkerhedsstillerens interesse.

7. Beregning af andre rettigheder end stemmerettigheder:

Ved beregning af rettigheder til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i virksomhedens øverste ledelsesorgan i B, nr. 4, medregnes de rettigheder, som besiddes af virksomheden selv og af dens dattervirksomheder tilsammen.

C. Årsrapportens elementer

1. Aktiver:

Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.

2. Anlægsaktiver:

Aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden.

3. Omsætningsaktiver:

Aktiver, der ikke er anlægsaktiver.

4. Finansielle aktiver:

Aktiver i form af

1) likvider,

2) aftalt ret til at modtage likvider eller andre finansielle aktiver fra tredjemand,

3) aftalt ret til at udveksle finansielle aktiver eller forpligtelser med tredjemand på vilkår, der kan være gunstige, eller

4) ret over egenkapital i en anden virksomhed.

5. Forpligtelser:

Eksisterende pligter for virksomheden opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele.

6. Finansielle forpligtelser:

Forpligtelser i form af

1) aftalt pligt til at afgive likvider eller andre finansielle aktiver til tredjemand eller

2) aftalt pligt til at udveksle finansielle aktiver eller forpligtelser med tredjemand på vilkår, der kan være ugunstige.

7. Hensatte forpligtelser:

Forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstid, og som vedrører regnskabsåret eller tidligere regnskabsår.

8. Eventualaktiver:

Forhold, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere begivenheder, og som kan medføre fremtidige økonomiske fordele, men hvor aktivernes eksistens først kan bekræftes af en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som er uden for virksomhedens kontrol.

9. Eventualforpligtelser:

1) Forhold, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere begivenheder, og som kan medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele, men hvor forpligtelsernes eksistens først kan bekræftes af en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som er uden for virksomhedens kontrol, eller

2) forpligtelser, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere begivenheder, men hvor det ikke er sandsynligt, at afviklingen vil medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele, eller

3) forpligtelser, hvis beløbsmæssige størrelse ikke kan måles med tilstrækkelig pålidelighed.

10. Indtægter:

Stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører stigninger i egenkapitalen. I indtægter indgår dog ikke indskud fra ejere.

11. Nettoomsætning:

Salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v., der henhører under selskabets ordinære aktiviteter med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet.

12. Omkostninger:

Fald i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af afgang eller værdiforringelse af aktiver eller stigning i forpligtelser, som medfører fald i egenkapitalen. I omkostninger indgår dog ikke udlodning eller uddelinger til ejere.

D. Målegrundlag m.v.

1. Amortiseret kostpris:

Amortiseret kostpris er den værdi, til hvilken et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse blev målt ved første indregning med

1) fradrag af afdrag,

2) tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning på forskellen mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der forfalder ved udløb, og

3) fradrag af nedskrivninger.

2. Dagsværdien:

Dagsværdien er det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter.

3. Genanskaffelsesværdien:

For et aktiv er genanskaffelsesværdien den pris, der skal betales for at erhverve et tilsvarende aktiv på balancedagen.

4. Genindvindingsværdien:

For et aktiv er genindvindingsværdien den højeste værdi af kapitalværdien og salgsværdien fratrukket forventede omkostninger ved et salg.

5. Kapitalværdien:

For et aktiv er kapitalværdien den tilbagediskonterede værdi (nutidsværdien) af de fremtidige nettoindbetalinger, som aktivet på balancedagen forventes at indbringe ved fortsat benyttelse i den nuværende funktion. Kapitalværdien for en forpligtelse er den tilbagediskonterede værdi (nutidsværdien) af de fremtidige nettoudbetalinger, der skal ydes i forpligtelsens levetid.

6. Kostprisen:

For et aktiv er kostprisen det beløb, der er ydet som vederlag for aktivet, uanset dette er anskaffet fra en ekstern part eller internt fremstillet. Kostprisen for en forpligtelse er det beløb, der er modtaget som vederlag for forpligtelsen.

7. Nettorealisationsværdien:

For et aktiv er nettorealisationsværdien summen af de fremtidige nettoindbetalinger, som aktivet på balancedagen forventes at indbringe som led i normal drift. Nettorealisationsværdien for en forpligtelse er summen af de fremtidige nettoudbetalinger, der skal ydes i forpligtelsens levetid.

8. Produktionsmetoden:

Produktionsmetoden er en indtægtsmetode, ifølge hvilken indtægter og omkostninger indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at arbejdet bliver udført. Når produktionsmetoden anvendes, måles det igangværende arbejde i balancen til den opgjorte salgsværdi af den udførte del af arbejdet.

Salgsværdien for et igangværende arbejde udgør den forholdsmæssige andel af den kontraktfastsatte pris henholdsvis kalkulerede salgspris, der er indtjent for den på balancedagen udførte andel af det samlede entreprisearbejde.

9. Salgsværdien:

For et aktiv er salgsværdien den pris, aktivet kan sælges til på balancedagen. Salgsværdien for en forpligtelse er den pris, der skal betales for at frigøre sig af forpligtelsen på balancedagen.

Bilag 2

Skemaer for balancer og resultatopgørelser

1. Skema for balance i kontoform (regnskabsklasse B, C og D)

AKTIVER

ANLÆGSAKTIVER

I. Immaterielle anlægsaktiver
1.	Færdiggjorte udviklingsprojekter, herunder koncessioner, patenter, varemærker og lignende rettigheder, der stammer fra udviklingsprojekter
2.	Erhvervede koncessioner, patenter, licenser, varemærker samt lignende rettigheder
3.	Goodwill
4.	Udviklingsprojekter under udførelse og forudbetalinger for immaterielle anlægsaktiver

II. Materielle anlægsaktiver
1.	Grunde og bygninger
2.	Produktionsanlæg og maskiner
3.	Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
4.	Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver

III. Finansielle anlægsaktiver
1.	Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
2.	Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
3.	Kapitalandele i associerede virksomheder
4.	Tilgodehavender hos associerede virksomheder
5.	Andre værdipapirer og kapitalandele
6.	Andre tilgodehavender
7.	Egne kapitalandele
8.	Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse

OMSÆTNINGSAKTIVER

I. Varebeholdninger
1.	Råvarer og hjælpematerialer
2.	Varer under fremstilling
3.	Fremstillede varer og handelsvarer
4.	Forudbetalinger for varer

II. Tilgodehavender
1.	Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
2.	Igangværende arbejder for fremmed regning
3.	Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
4.	Tilgodehavender hos associerede virksomheder
5.	Andre tilgodehavender
6.	Krav på indbetaling af virksomhedskapital
7.	Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse
8.	Periodeafgrænsningsposter

III. Værdipapirer og kapitalandele
1.	Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
2.	Egne kapitalandele
3.	Andre værdipapirer og kapitalandele

IV. Likvide beholdninger

PASSIVER

EGENKAPITAL

I. Virksomhedskapital

II. Overkurs ved emission

III. Reserve for opskrivninger

IV. Andre reserver

1.	Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode
2.	Reserve for egne kapitalandele
3.	Øvrige lovpligtige reserver
4.	Vedtægtsmæssige reserver
5.	Øvrige reserver

V. Overført overskud eller underskud

HENSATTE FORPLIGTELSER

1.	Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser
2.	Hensættelser til udskudt skat
3.	Andre hensatte forpligtelser

GÆLDSFORPLIGTELSER (KORT- OG LANGFRISTEDE)

1.	Gæld til realkreditinstitutter
2.	Anden gæld, der er optaget ved udstedelse af obligationer
3.	Kreditinstitutter i øvrigt
4.	Konvertible og udbyttegivende gældsbreve
5.	Modtagne forudbetalinger fra kunder
6.	Leverandører af varer og tjenesteydelser
7.	Gæld til tilknyttede virksomheder
8.	Gæld til associerede virksomheder
9.	Selskabsskat
10.	Anden gæld
11.	Periodeafgrænsningsposter
12.	Forslag til udbytte for regnskabsåret

2. Skema for balance i beretningsform (regnskabsklasse B, C og D)

ANLÆGSAKTIVER

I. Immaterielle anlægsaktiver
1.	Færdiggjorte udviklingsprojekter, herunder koncessioner, patenter, varemærker og lignende rettigheder, der stammer fra udviklingsprojekter
2.	Erhvervede koncessioner, patenter, licenser, varemærker samt lignende rettigheder
3.	Goodwill
4.	Udviklingsprojekter under udførelse og forudbetalinger for immaterielle anlægsaktiver

II. Materielle anlægsaktiver
1.	Grunde og bygninger
2.	Produktionsanlæg og maskiner
3.	Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
4.	Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver

III. Finansielle anlægsaktiver
1.	Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
2.	Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
3.	Kapitalandele i associerede virksomheder
4.	Tilgodehavender hos associerede virksomheder
5.	Andre værdipapirer og kapitalandele
6.	Andre tilgodehavender
7.	Egne kapitalandele
8.	Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse

OMSÆTNINGSAKTIVER
I. Varebeholdninger
1.	Råvarer og hjælpemateriale
2.	Varer under fremstilling
3.	Fremstillede varer og handelsvarer
4.	Forudbetalinger for varer

II. Tilgodehavender
1.	Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
2.	Igangværende arbejder for fremmed regning
3.	Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
4.	Tilgodehavender hos associerede virksomheder
5.	Andre tilgodehavender
6.	Krav på indbetaling af virksomhedskapital
7.	Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse
8.	Periodeafgrænsningsposter

III. Værdipapirer og kapitalandele
1.	Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
2.	Egne kapitalandele
3.	Andre værdipapirer og kapitalandele

IV. Likvide beholdninger

KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER
1.	Gæld til realkreditinstitutter
2.	Anden gæld, der er optaget ved udstedelse af obligationer
3.	Kreditinstitutter i øvrigt
4.	Konvertible og udbyttegivende gældsbreve
5.	Modtagne forudbetalinger fra kunder
6.	Leverandører af varer og tjenesteydelser
7.	Gæld til tilknyttede virksomheder
8.	Gæld til associerede virksomheder
9.	Selskabsskat
10.	Anden gæld
11.	Periodeafgrænsningsposter
12.	Forslag til udbytte for regnskabsåret

OMSÆTNINGSAKTIVER MED FRADRAG AF KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER

AKTIVER I ALT MED FRADRAG AF KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER

LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER
1.	Gæld til realkreditinstitutter
2.	Anden gæld, der er optaget ved udstedelse af obligationer
3.	Kreditinstitutter i øvrigt
4.	Konvertible og udbyttegivende gældsbreve
5.	Modtagne forudbetalinger fra kunder
6.	Leverandører af varer og tjenesteydelser
7.	Gæld til tilknyttede virksomheder
8.	Gæld til associerede virksomheder
9.	Selskabsskat
10.	Anden gæld
11.	Periodeafgrænsningsposter

HENSATTE FORPLIGTELSER
1.	Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser
2.	Hensættelser til udskudt skat
3.	Andre hensatte forpligtelser

EGENKAPITAL

I. Virksomhedskapital

II. Overkurs ved emission

III. Reserve for opskrivninger

IV. Andre reserver
1.	Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode
2.	Reserve for egne kapitalandele
3.	Øvrige lovpligtige reserver
4.	Vedtægtsmæssige reserver
5.	Øvrige reserver

V. Overført overskud eller underskud

3. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, artsopdelt (regnskabsklasse B)
(* ud for posten indikerer, at posten kan sammendrages, jf. § 32. Bruttofortjeneste/Bruttotab i parentesen skal i så fald placeres i stedet)
1.	Nettoomsætning *
2.	Ændring i lagre af færdigvarer og varer under fremstilling *
3.	Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver *
4.	Andre driftsindtægter *
5.	Eksterne omkostninger *
	a)	Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer *
	b)	Andre eksterne omkostninger *
		(Bruttofortjeneste/Bruttotab)
6.	Personaleomkostninger
	a)	Lønninger
	b)	Pensioner
	c)	Andre omkostninger til social sikring
7.	Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver
8.	Nedskrivninger af omsætningsaktiver, bortset fra finansielle omsætningsaktiver
9.	Andre driftsomkostninger
10.	Indtægter af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder
	a)	Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder
	b)	Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder
11.	Indtægter af andre kapitalandele, værdipapirer og tilgodehavender, der er anlægsaktiver
12.	Andre finansielle indtægter fra tilknyttede virksomheder
13.	Andre finansielle indtægter
14.	Nedskrivning af finansielle aktiver
15.	Øvrige finansielle omkostninger
	a)	Finansielle omkostninger, der hidrører fra tilknyttede virksomheder
	b)	Andre finansielle omkostninger
16.	Ordinært resultat før skat
17.	Ekstraordinære indtægter
18.	Ekstraordinære omkostninger
19.	Ekstraordinært resultat før skat
20.	Skat af årets resultat
21.	Andre skatter
22.	Årets resultat

4. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, funktionsopdelt (regnskabsklasse B)
(* ud for posten indikerer, at posten kan sammendrages, jf. § 32. Bruttofortjeneste/Bruttotab i parentesen skal i så fald placeres i stedet)
1.	Nettoomsætning *
2.	Produktionsomkostninger *
3.	Bruttoresultat *
	(Bruttofortjeneste/Bruttotab)
4.	Distributionsomkostninger
5.	Administrationsomkostninger
6.	Andre driftsindtægter *
7.	Andre driftsomkostninger
8.	Indtægter af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder
	a)	Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder
	b)	Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder
9.	Indtægter af andre kapitalandele, værdipapirer og tilgodehavender, der er anlægsaktiver
10.	Andre finansielle indtægter fra tilknyttede virksomheder
11.	Andre finansielle indtægter
12.	Nedskrivning af finansielle aktiver
13.	Øvrige finansielle omkostninger
	a)	Finansielle omkostninger, der hidrører fra tilknyttede virksomheder
	b)	Andre finansielle omkostninger
14.	Ordinært resultat før skat
15.	Ekstraordinære indtægter
16.	Ekstraordinære omkostninger
17.	Ekstraordinært resultat før skat
18.	Skat af årets resultat
19.	Andre skatter
20.	Årets resultat

5. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, artsopdelt (regnskabsklasse C og D)
(* ud for posten indikerer, at mellemstore virksomheder kan sammendrage posten, jf. § 32. Bruttofortjeneste/Bruttotab i parentesen skal i så fald placeres i stedet)
1.	Nettoomsætning *
2.	Ændring i lagre af færdigvarer og varer under fremstilling *
3.	Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver *
4.	Andre driftsindtægter *
5.	Eksterne omkostninger *
	a)	Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer *
	b)	Andre eksterne omkostninger *
		(Bruttofortjeneste/Bruttotab)
6.	Personaleomkostninger
	a)	Lønninger
	b)	Pensioner
	c)	Andre omkostninger til social sikring
7.	Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver
8.	Nedskrivninger af omsætningsaktiver, bortset fra finansielle omsætningsaktiver
9.	Andre driftsomkostninger
10.	Indtægter af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder
	a)	Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder
	b)	Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder
11.	Indtægter af andre kapitalandele, værdipapirer og tilgodehavender, der er anlægsaktiver
12.	Andre finansielle indtægter fra tilknyttede virksomheder
13.	Andre finansielle indtægter
14.	Nedskrivning af finansielle aktiver
15.	Øvrige finansielle omkostninger
	a)	Finansielle omkostninger, der hidrører fra tilknyttede virksomheder
	b)	Andre finansielle omkostninger
16.	Resultat før skat og ekstraordinære poster
17.	Skat af ordinært resultat
18.	Ordinært resultat efter skat
19.	Ekstraordinære indtægter
20.	Ekstraordinære omkostninger
21.	Ekstraordinært resultat før skat
22.	Skat af ekstraordinært resultat
23.	Ekstraordinært resultat efter skat
24.	Andre skatter
25	Årets resultat

6. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, funktionsopdelt (regnskabsklasse C og D)
(* ud for posten indikerer, at mellemstore virksomheder kan sammendrage posten, jf. § 32. Bruttofortjeneste/Bruttotab i parentesen skal i så fald placeres i stedet)
1.	Nettoomsætning *
2.	Produktionsomkostninger *
3.	Bruttoresultat *
	(Bruttofortjeneste/Bruttotab)
4.	Distributionsomkostninger
5.	Administrationsomkostninger
6.	Andre driftsindtægter *
7.	Andre driftsomkostninger
8.	Indtægter af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder
	a)	Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder
	b)	Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder
9.	Indtægter af andre kapitalandele, værdipapirer og tilgodehavender, der er anlægsaktiver
10.	Andre finansielle indtægter fra tilknyttede virksomheder
11.	Andre finansielle indtægter
12.	Nedskrivning af finansielle aktiver
13.	Øvrige finansielle omkostninger
	a)	Finansielle omkostninger, der hidrører fra tilknyttede virksomheder
	b)	Andre finansielle omkostninger
14.	Resultat før skat og ekstraordinære poster
15.	Skat af ordinært resultat
16.	Ordinært resultat efter skat
17.	Ekstraordinære indtægter
18.	Ekstraordinære omkostninger
19.	Ekstraordinært resultat før skat
20.	Skat af ekstraordinært resultat
21.	Ekstraordinært resultat efter skat
22.	Andre skatter
23.	Årets resultat