§ 2
Loven finder inden for det i § 1 nævnte formål særlig anvendelse på
1) pristillæg til vindmøller og andre elproduktionsanlæg, som anvender vedvarende energikilder,
2) foranstaltninger til fremme af udbygningen af vindmøller,
3) adgang til at udnytte energi fra vand og vind på havet,
4) tilslutning af og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller og
5) regulering af elproduktion fra udbudte havvindmøller.
Stk. 2.
Ved vedvarende energikilder forstås bl.a.: vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi samt geotermisk varme.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke energiformer som kan betegnes som vedvarende energikilder.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser.
Stk. 5.
Elproduktionsanlæg, som anvender vedvarende energikilder, er tillige omfattet af lov om elforsyning.
Stk. 6.
Loven finder ikke anvendelse på anlæg, som er omfattet af lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg.
§ 9
Den, der ønsker at opstille vindmøller, som kræver VVM-tilladelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), skal i høringsperioden og inden 4 uger før udløbet af høringsfristen for miljøkonsekvensrapporten afholde et offentligt møde. På mødet redegør opstilleren for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme, og klima-, energi- og forsyningsministeren redegør for værditabs- og køberetsordningerne, jf. også § 13, stk. 6. For møller, der ikke kræver VVM-tilladelse, afholdes det offentlige møde, inden 4 uger efter at kommunen har offentliggjort afgørelse om, at VVM-tilladelse ikke er påkrævet. For havvindmøller afholdes det offentlige møde på en lokalitet, som klima-, energi- og forsyningsministeren anviser, og senest 8 uger efter udstedelse af etableringstilladelse efter § 25. For solcelleanlæg afholdes det offentlige møde, inden 4 uger efter der er indgået kontrakt om pristillæg. Tid og sted for møderne aftales med klima-, energi- og forsyningsministeren.
Stk. 2.
Mødet indkaldes med rimeligt varsel gennem annoncering i lokale aviser. Indkaldelsen skal indeholde de oplysninger, som fremgår af stk. 3-6, og oplysninger om køberetsordningen. Opstilleren skal samtidig med annonceringen med brev give individuel og skriftlig meddelelse om tidspunktet for afholdelse af det offentlige møde og om fristen for anmeldelse af krav m.v., jf. stk. 4 og § 10, til ejere af bygninger, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange møllehøjden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg. Meddelelsen skal sendes til ejerens bopælsadresse i CPR. Klima-, energi- og forsyningsministeren indhenter adresseoplysninger på ejere af bygninger, der helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange møllehøjden for vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m for solcelleanlæg og registreret i BBR, og videregiver disse til opstilleren. Opstilleren afholder klima-, energi- og forsyningsministerens udgifter hertil.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende annonceringens og den skriftlige meddelelses form og indhold og tidsfristen for indkaldelsen, inden annonceringen iværksættes og den skriftlige meddelelse udsendes. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal tillige godkende det orienteringsmateriale om køberets- og værditabsordningen, som skal anvendes på mødet, og kan pålægge opstilleren at udarbejde yderligere materiale, herunder visualiseringer, hvis dette skønnes nødvendigt. Af orienteringsmaterialet skal fremgå, hvilke bygninger der er beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, jf. stk. 5.
Stk. 4.
Ejere, der vurderer, at en vindmølleopstilling eller opstilling af solcelleanlæg påfører deres beboelsesejendom et værditab, skal anmelde et krav på betaling herfor til klima-, energi- og forsyningsministeren inden 8 uger efter afholdelse af mødet, jf. stk. 1. Er reglerne om orientering m.v. i stk. 2 og 3 ikke opfyldt, løber anmeldelsesfristen dog først fra det tidspunkt, hvor kravene i disse regler er opfyldt.
Stk. 5.
Ejere betaler ikke sagsomkostninger for behandling af krav efter stk. 4 for værditab på beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste vindmølle. Opstilles flere solcelleanlæg, beregnes afstanden fra det nærmeste solcelleanlæg. Andre ejere betaler samtidig med anmeldelsen af krav efter stk. 4 et gebyr på 4.000 kr. pr. ejendom. Gebyret, der indbetales til klima-, energi- og forsyningsministeren, tilbagebetales, såfremt der aftales eller tilkendes værditabsbetaling.
Stk. 6.
Overskrides fristen i stk. 4, eller indbetales gebyr efter stk. 5 ikke senest efter påkrav, er opstilleren ikke forpligtet til at betale for værditab efter denne lov, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. § 10.
Stk. 7.
Indgår opstilleren og ejeren aftale om værditabets størrelse, kan spørgsmål herom ikke indbringes for taksationsmyndigheden. Har klima-, energi- og forsyningsministeren ikke inden 4 uger efter fremsættelse af et krav modtaget underretning om en aftale, anmoder klima-, energi- og forsyningsministeren taksationsmyndigheden om snarest muligt at træffe afgørelse vedrørende værditabet.
§ 13
Den, der opstiller en eller flere vindmøller på mindst 25 m eller solcelleanlæg, der har vundet ret til pristillæg efter udbud, jf. § 50 c, skal udbyde mindst 20 pct. af ejerandelene heri til de personer, som efter § 15 er berettiget til at afgive købstilbud.
Stk. 2.
Pligten til at udbyde ejerandele efter stk. 1 gælder ikke for vindmøller, som
1) etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23,
2) indgår i en havvindmøllepark, der etableres mere end 16 km fra kystlinjen på enten søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone,
3) indgår i forsøgsprojekter omfattet af § 35 b,
4) er tilsluttet i egen forbrugsinstallation omfattet af § 41,
5) er prototypecertificeret efter regler fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren eller
6) efter klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelse må betegnes som prototypemøller, hvis der ikke er fastsat regler om certificering, jf. nr. 5.
Stk. 3.
Udbuddet af ejerandelene efter stk. 1 sker i det samlede projekt. En opstiller af vindmøller på land eller af solcelleanlæg kan dog vælge i stedet at udbyde ejerandelene i vindmøller eller solcelleanlæg, som mindst udgør 20 pct. af det samlede projekt.
Stk. 4.
Ved beregningen i stk. 3 anvendes vindmølle- eller solcelleprojektets samlede beregnede gennemsnitlige elproduktion i en 20-årig periode.
Stk. 5.
Vindmøller og solcelleanlæg, der er omfattet af udbudspligten efter stk. 1, skal drives i en selvstændig juridisk enhed. Hvis vindmøllen opstilles på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone, må der ikke være personlig hæftelse knyttet til de udbudte andele. Hvis vindmøllen eller solcelleanlægget skal drives i en virksomhed med personlig hæftelse, skal det fremgå af virksomhedens vedtægter, i hvilket omfang virksomheden kan stifte gæld. Hvis vindmøllen eller solcelleanlægget skal drives i et aktieselskab, skal det endvidere fremgå af selskabets vedtægter, at aktierne ikke er omsætningspapirer.
Stk. 6.
Udbud af vindmøller på land kan tidligst finde sted, efter at vindmølleopstilleren har sikret sig, at vindmøllerne lovligt kan opføres efter byggeloven og regler udstedt i medfør heraf, og skal ske inden nettilslutning af vindmøllerne. Udbud af havvindmøller kan tidligst finde sted, efter at projektet har fået etableringstilladelse efter § 25, og skal ske inden nettilslutning af vindmøllerne. Udbud af solcelleanlæg kan tidligst finde sted, efter at der er indgået kontrakt om pristillæg, og skal ske inden nettilslutning af anlægget. Inden udbuddet afholdes, skal klima-, energi- og forsyningsministeren orientere om udbuddet på det i § 9, stk. 1 og 2, nævnte møde om værditab, hvor også opstilleren deltager.
Stk. 7.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at opstilleren skal deltage i og orientere om udbuddet på andre møder. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende orienteringsmaterialet.
Stk. 8.
Klima-, energi- og forsyningsministeren godkender, at udbudsmateriale er udarbejdet og udbud af ejerandele er sket i overensstemmelse med stk. 1-7, §§ 14 og 15 og § 17, stk. 1, og regler fastsat i medfør heraf. Afgørelser, som klima-, energi- og forsyningsministeren træffer inden udløbet af perioden, som er nævnt i § 15, stk. 7, kan ikke indbringes for en administrativ myndighed.
§ 14
Opstilleren skal udarbejde et udbudsmateriale, som skal beskrive projektet og mindst indeholde følgende oplysninger:
1) Virksomhedens vedtægter.
2) Et specificeret anlægs- og driftsbudget.
3) Finansiering.
4) Hæftelsens omfang pr. andel.
5) Antal og pris på de udbudte ejerandele.
6) Frister og betingelser for afgivelse af købstilbud.
7) Ansvarserklæring med oplysninger om de ansvarlige for udbudsmaterialet, jf. stk. 2.
8) Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelse, jf. § 13, stk. 8.
Stk. 2.
De ansvarlige for udbudsmaterialet skal erklære, at oplysningerne i udbudsmaterialet dem bekendt er rigtige, og at udbudsmaterialet efter deres overbevisning indeholder de oplysninger, der anses for fornødne for, at købsberettigede og deres rådgivere kan danne sig et velbegrundet skøn over udstederens aktiver og passiver, finansielle stilling, resultater og fremtidsudsigter samt over en eventuel garant og over de rettigheder, der er knyttet til de andele, der udbydes. Er udbuddet omfattet af lov om kapitalmarkeder, kan erklæringen efter 1. pkt. i stedet afgives efter prospektreglerne.
Stk. 3.
I det i stk. 1 nævnte udbudsmateriale skal de oplysninger, som fremgår af stk. 1, nr. 4-6, særlig fremhæves. Hvis vindmøllen eller solcelleanlægget skal drives i en virksomhed med personlig hæftelse, skal det tillige fremhæves, i hvilket omfang vedtægterne giver mulighed for at stifte gæld.
Stk. 4.
Provenuet fra udbuddet skal dække en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til projektet, således at opstilleren og køberen indskyder samme beløb pr. ejerandel. Hvis opstilleren vælger at udbyde ejerandele i vindmøller på land eller solcelleanlæg, som mindst udgør 20 pct. af det samlede projekt, jf. § 13, stk. 3, 2. pkt., må prisen på ejerandelene ikke være højere, end hvis opstilleren havde valgt at udbyde ejerandelene i det samlede projekt. Ejerandelene udbydes til en pris beregnet ud fra en produktion på 1.000 kWh pr. år pr. andel, jf. dog stk. 6. Opstilleren kan ikke fastsætte krav om køb af et bestemt antal ejerandele.
Stk. 5.
Udbudsmaterialet skal ledsages af en erklæring fra en statsautoriseret revisor om,
1) at projektet opfylder betingelserne i § 13, stk. 5,
2) at omfanget af hæftelsen pr. andel er oplyst, jf. stk. 1,
3) at prisen på ejerandelene er fastsat som angivet i stk. 4 eller som angivet i modellen efter stk. 6,
4) at andele afsat gennem udbuddet ikke stilles dårligere end andre andele i virksomheden, jf. § 17, stk. 1, og
5) økonomiske forhold i øvrigt.
Stk. 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan tillade, at ejerandele udbydes efter en anden model end den, som er angivet i stk. 4, 3. pkt.
Stk. 7.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til udbudsmaterialet, herunder om beregning og dokumentation for omkostninger og indtægter og om afgivelse af revisorerklæring.
§ 15
Enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, som er bopælsregistreret i CPR på en adresse eller ejer en fritidsbolig, der ligger højest 4,5 km fra opstillingsstedet i den periode, hvor udbuddet afholdes, er berettiget til at afgive købstilbud. Ved ejerskab af fritidsboliger skal den pågældende have ejet fritidsboligen, i mindst 2 år før udbuddet annonceres, jf. stk. 5, og fritidsboligen må ikke anvendes til erhvervsmæssig udlejning. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle. Opstilles flere solcelleanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste solcelleanlæg.
Stk. 2.
Berettiget til at afgive købstilbud er endvidere enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, som er bopælsregistreret i CPR på en adresse eller ejer en fritidsbolig i den kommune, hvori vindmøllen eller solcelleanlægget opstilles, i den periode, hvor udbuddet afholdes. Ved ejerskab af fritidsboliger skal den pågældende have ejet fritidsboligen, i mindst 2 år før udbuddet annonceres, jf. stk. 5, og fritidsboligen må ikke anvendes til erhvervsmæssig regulering. Ved havvindmøller etableret uden for udbud og havvindmøller etableret efter udbud i et område, som er udpeget til kystnære havvindmølleparker, skal bopælsregistreringen efter 1. pkt. være i en kommune, som har en kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.
Stk. 3.
Personer, som direkte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af vindmølle- eller solcelleprojektet, er ikke berettiget til at afgive købstilbud efter stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Enhver person omfattet af stk. 1 har fortrinsret til køb af op til 50 andele. Personkredsen i stk. 2 kan kun købe andele, efter at fortrinsretten efter 1. pkt. er opfyldt.
Stk. 5.
Udbud af ejerandele til de købsberettigede skal som minimum ske ved tydelig annoncering i mindst en lokal og en regional avis i de købsberettigedes områder. Annoncen, hvori udbuddet sker, skal indeholde følgende oplysninger:
1) Antal og pris på de ejerandele, der skal udbydes.
2) Selskabsform og omfanget af hæftelsen pr. andel.
3) Frister og betingelser for afgivelse af købstilbud.
4) Tid og sted for afholdelse af møde om udbuddet.
5) Hvor købsberettigede skal henvende sig for at få tilsendt eller udleveret udbudsmaterialet.
6) En henvisning til den i § 14 a, stk. 2, nævnte hjemmeside.
Stk. 6.
Tidligst 2 uger efter indsættelsen af annoncen, jf. stk. 5, og senest 4 uger inden fristen for afgivelse af købstilbud skal der efter aftale med klima-, energi- og forsyningsministeren afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for udbuddet. For havvindmøller anviser klima-, energi- og forsyningsministeren lokaliteten.
Stk. 7.
Fristen for at afgive købstilbud skal mindst være 8 uger fra det tidspunkt, udbuddet annonceres. Forlænges fristen, efter at annonceringen i stk. 5 er sket, skal forlængelsen annonceres på samme måde som den oprindelige annoncering.
Stk. 8.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan dispensere fra kravet i stk. 5 om annoncering i en lokal og en regional avis, såfremt der foreligger særlige grunde. Dispensationen kan være ledsaget af vilkår om anden annoncering. Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelse kan ikke indbringes for en administrativ myndighed.
§ 18
Klima-, energi- og forsyningsministeren opretter en grøn ordning, som kan yde tilskud til initiativer, som iværksættes for at fremme lokal accept af opstillingen af nye vindmøller på land, som er nettilsluttet i perioden fra og med den 21. februar 2008 til og med den 20. februar 2018, bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation omfattet af § 41. Der ydes tilskud med et beløb, som svarer til 0,4 øre pr. kWh for 22.000 fuldlasttimer for hver vindmølle som nævnt i 1. pkt. Tilsagn om tilskud kan alene gives til og med den 20. februar 2018. Udbetaling af tilskud er betinget af, at den pågældende vindmølle er blevet nettilsluttet, og at klima-, energi- og forsyningsministeren har modtaget fyldestgørende ansøgning om udbetaling af tilskud senest den 20. februar 2020.
Stk. 2.
Havvindmøller etableret uden for udbud, som er nettilsluttet efter denne bestemmelses ikrafttræden, og som opstilles op til 8 km fra kysten, er omfattet af den grønne ordning, jf. stk. 1. Der ydes tilskud med et beløb som nævnt i stk. 1, 2. pkt. Udbetaling er betinget af, at den pågældende vindmølle er nettilsluttet.
Stk. 3.
Er flere kommuner berettiget til tilskud efter stk. 2, skal tilskudsbeløbet fordeles ligeligt mellem de tilskudsberettigede kommuner.
Stk. 4.
En kommunalbestyrelse kan ansøge klima-, energi- og forsyningsministeren om tilsagn om tilskud fra den grønne ordning. Ansøgningen om tilskud kan indgives i forbindelse med behandlingen af ansøgning om opstillingen af vindmøller i medfør af lov om planlægning eller på et senere tidspunkt. For havvindmøller omfattet af stk. 2 kan ansøgningen om tilskud indgives fra det tidspunkt, hvor elproduktionstilladelse er givet efter § 29, stk. 1.
Stk. 5.
På grundlag af ansøgningen kan klima-, energi- og forsyningsministeren give tilsagn om tilskud til udgifter, som kommunalbestyrelsen afholder til
1) anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen og
2) kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen kan vælge at ansøge om tilsagn om tilskud for beløb som nævnt i stk. 1 og 2 for en eller flere vindmøller. Hvis der ikke gives tilladelse som nævnt i stk. 4 til opstilling af en vindmølle, eller hvis det efterfølgende vurderes, at vindmøllen ikke vil blive opstillet, fradrages tilskudsbeløbet for vindmøllen i tilsagnet.
§ 21
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om ydelse af garanti til lokale vindmølle- og solcellelav eller andre lokale initiativgrupper for lån, som optages til finansiering af forundersøgelser, herunder til undersøgelse af placeringer, tekniske og økonomiske vurderinger og forberedelse af ansøgninger til myndigheder, med henblik på at opstille en eller flere vindmøller eller solcelleanlæg. Dette gælder dog ikke møller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation som nævnt i § 41, solcelleanlæg tilsluttet i egen forbrugsinstallation eller havvindmøller, der etableres efter udbud, jf. § 23.
Stk. 2.
Ydelse af garanti er betinget af, at nedenstående krav er opfyldt på ansøgningstidspunktet og det tidspunkt, hvor garantien stilles:
1) Vindmøllelavet, solcellelavet eller initiativgruppen har mindst ti deltagere.
2) Flertallet af vindmøllelavets, solcellelavets eller initiativgruppens deltagere er bopælsregistreret i CPR på en adresse i den kommune, hvor møllen eller solcelleanlægget planlægges opstillet, eller uden for kommunen i en afstand af højst 4,5 km fra det sted, hvor møllen eller solcelleanlægget planlægges opstillet. Ved havvindmøller etableret uden for udbud skal bopælsregistreringen efter 1. pkt. være i en kommune, som har en kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle. Opstilles flere solcelleanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste solcelleanlæg.
3) Deltagerne nævnt i nr. 2 har bestemmende indflydelse i lavet eller i initiativgruppen.
4) Lavets eller initiativgruppens gennemførelse af projektet vurderes som realistisk.
Stk. 3.
Garantien omfatter hovedstolen af lån optaget på markedsbestemte vilkår til formål som nævnt i stk. 1. Garantien bortfalder ved nettilslutningen af anlægget, ved møller dog senest 3 måneder efter at vingerne er opsat på møllen.
Stk. 4.
Hvis et projekt ikke gennemføres, kræves udløste garantier ikke tilbagebetalt, medmindre projektet helt eller delvis overdrages til andre.
Stk. 5.
Inden for en ramme på 10 mio. kr. træffer klima-, energi- og forsyningsministeren afgørelse om ydelse af garanti efter ansøgning fra vindmøllelavet, solcellelavet eller initiativgruppen. Der ydes garanti inden for den til enhver tid disponible sum. Der kan maksimalt ydes garanti på 500.000 kr. pr. projekt.
§ 22
Adgangen til at udnytte energi fra vand og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone tilkommer alene den danske stat. Forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse af energi kan kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.
Stk. 2.
Tilladelse til forundersøgelser gives enten efter indkaldelse af ansøgninger ved et udbud eller efter modtagelse af ansøgning.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan udpege områder, hvortil der ikke allerede er meddelt tilladelse, som reserveres til statslige udbud af arealer til:
1) Store havvindmølleparker.
2) Kystnære havvindmølleparker.
Stk. 4.
Når et område udpeges efter stk. 3, eller når en udpegning ophæves, skal beslutningen herom offentliggøres.
Stk. 5.
Når ministeren har udpeget et område efter stk. 3, kan der ikke indgives ansøgninger uden for udbud, der helt eller delvis omfatter det udpegede område.
Stk. 6.
Klager over afslag på ansøgning om tilladelse til forundersøgelser, jf. stk. 7, er ikke til hinder for, at området sendes i udbud inden klagesagens afslutning.
Stk. 7.
Tilladelse til forundersøgelser gives til områder, hvor klima-, energi- og forsyningsministeren finder, at udnyttelse af energi kan være relevant. Tilladelsen gives som en eneret for et nærmere angivet område og tidsrum.
Stk. 8.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder om de forhold, som skal undersøges, om rapportering, om forundersøgelsernes forløb og resultater, om ministerens adgang til at benytte forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4, og om overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav og lign.
Stk. 9.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om tilladelser efter stk. 2, 7 og 8.
Stk. 10.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvornår udnyttelse af energi kan være relevant, herunder fastsætte en mindsteafstand fra kysten, jf. stk. 7.
Stk. 11.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om forhold omfattet af stk. 8.
§ 23
Ved udbud gives tilladelsen efter § 22 til den, som vinder udbuddet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan angive særlige forhold eller vilkår, der lægges vægt på ved stillingtagen til de indkomne bud.
Stk. 2.
Vilkår efter stk. 1 kan vedrøre økonomiske forhold, herunder støtte til produktionen, udformningen og tekniske forhold vedrørende produktionsanlægget eller den infrastruktur, som skal forbinde anlægget med det sammenhængende elforsyningssystem. Der kan stilles krav om, at forbrugere eller andre sammen med ansøgeren skal kunne deltage som parter i projektet, og at der betales bod, hvis vinderen af buddet ikke overholder betingelser fra sit bud eller aftalte betingelser, herunder tidsfrister.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at Energinet i nærmere angivet omfang gennemfører forundersøgelser vedrørende arealer, som er reserveret efter § 22, stk. 3. Resultaterne af forundersøgelserne gøres offentligt tilgængelige. Hvis der gives etableringstilladelse efter § 25 til havvindmøller i det område, forundersøgelserne vedrører, afholder modtageren af etableringstilladelsen Energinets omkostninger ved forundersøgelserne.
Stk. 4.
Ved ansøgning uden for udbud kan klima-, energi- og forsyningsministeren give tilladelse til forundersøgelser til områder, hvor udnyttelse af energi vurderes relevant, jf. § 22, og ansøgeren skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at gennemføre forundersøgelserne. Søger flere tilladelse for samme område, gives tilladelse til den, som først fremsender en ansøgning, der dokumenterer opfyldelse af betingelserne herfor. Gør en kommunalbestyrelse indsigelse efter § 22 b, stk. 1, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele afslag på ansøgning om forundersøgelsestilladelse, medmindre der foreligger klima- og miljømæssige eller samfundsøkonomiske hensyn, der afgørende taler for udnyttelse af energi i det pågældende område.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om forhold omfattet af stk. 2 og 3.
§ 27
Med henblik på at undgå skade på udpegede internationale naturbeskyttelsesområders integritet skal anlægsprojekter efter § 25, der i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer kan påvirke sådanne områder væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne.
Stk. 2.
Tilladelse til de projekter, der er nævnt i stk. 1, kan kun gives efter høring af berørte parter, og såfremt
1) sådanne projekter ikke skader et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet eller
2) væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, gør det bydende nødvendigt at gennemføre projektet, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
Når tilladelse meddeles efter stk. 2, nr. 2, træffer klima-, energi- og forsyningsministeren passende kompensationsforanstaltninger til afbødning af de negative virkninger for lokaliteten. Udgifter til sådanne foranstaltninger dækkes af projektansøgeren. Klima-, energi- og forsyningsministeren indberetter til Europa-Kommissionen, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes.
Stk. 4.
Såfremt der er tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse efter § 25 til projekter omfattet af stk. 2, nr. 2, såfremt
1) dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet eller
2) andre væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig.
Stk. 5.
Tilladelse efter stk. 4, nr. 2, kan først ske efter indhentet udtalelse fra Europa-Kommissionen.
Stk. 6.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen af projekter efter stk. 1 og efter § 22 b i lov om elforsyning og kan i tilladelser efter denne bestemmelse og efter § 22 b i lov om elforsyning opstille vilkår, herunder om kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af naturbeskyttelsesområderne.
§ 35
Energinet yder betaling til elproducenten for tab som følge af nedregulering, jf. § 34, som foretages i 25 år fra meddelelsen af tilladelse til udnyttelse af energi på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone, jf. § 29.
Stk. 2.
Ved fastsættelse af betalingen opgøres indtægtstabet med udgangspunkt i salg af elproduktionen under de aktuelle forhold ved
1) en pris svarende til den i § 37, stk. 2, nævnte samlede værdi af markedspris og pristillæg i den periode, hvor dette pristillæg ydes, og
2) en pris svarende til den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris pr. kWh efter det tidspunkt, hvor pristillægget er ophørt efter § 37, stk. 4 og 6, eller fravalgt efter § 53, stk. 2.
Stk. 3.
Der ydes ikke betaling, hvis nedreguleringen er en følge af force majeure. Der ydes ikke betaling ved nedregulering af Anholt Havvindmøllepark, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 3, eller af havvindmølleparken Horns Rev 3 som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 4, i timer, hvor den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke er positiv og der ikke ydes pristillæg, jf. § 37, stk. 5.
Stk. 4.
Uenighed om adgangen til betaling og dennes størrelse afgøres af domstolene.
Stk. 5.
Energinet udarbejder forskrifter indeholdende metoder for, hvorledes størrelsen af tabt elproduktion som følge af nedregulering beregnes, og hvorledes størrelsen af den mistede indtjening opgøres med henblik på at dække elproducentens tab. § 34, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse for forskrifter nævnt i pkt. 1.
§ 37
Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret på havvindmølleparker, som er udbudt efter bestemmelserne i § 23.
Stk. 2.
Pristillæg efter stk. 1 ydes således:
1) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 2 udbudt den 7. juli 2004 ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 51,8 øre pr. kWh.
2) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Rødsand 2 udbudt den 7. februar 2008 ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 62,9 øre pr. kWh.
3) Til elektricitet produceret på Anholt Havvindmøllepark udbudt den 30. april 2009 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 105,1 øre pr. kWh.
4) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 3 udbudt den 6. december 2013 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 77 øre pr. kWh.
Stk. 3.
Hvis elproducenten skal betale en indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det overordnede elforsyningsnet, ydes tillige et pristillæg svarende til betalingen efter den fastsatte indfødningstarif.
Stk. 4.
Pristillæg efter stk. 2 og 3 ydes for en elproduktion, som er fremstillet i overensstemmelse med vilkårene i udbuddet, og som udgør 10 TWh for de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, og 20 TWh for de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 3 og 4. Pristillæg ydes dog højst i 20 år fra tidspunktet for havvindmølleparkens nettilslutning.
Stk. 5.
Der ydes ikke pristillæg for elproduktion fra de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 3 og 4, i timer, hvor den markedspris, der er fastsat efter § 51, stk. 2, nr. 1, ikke er positiv. For den havvindmøllepark, der er nævnt i stk. 2, nr. 3, gælder dette dog højst i 300 timer pr. kalenderår.
Stk. 6.
Hvis der ydes betaling som nævnt i § 35 for nedregulering af elproduktionen i den periode, hvori der ydes pristillæg efter stk. 2 og 3, medregnes en elproduktion svarende til det kompenserede produktionstab i den samlede elproduktion, hvortil der ydes pristillæg.
§ 39
Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller nettilsluttet senest den 31. december 2002, som opfylder nedenstående betingelser. Bestemmelsen gælder ikke for elektricitet fra vindmøller nettilsluttet i egen forbrugsinstallation omfattet af § 41 og elværksfinansierede vindmøller.
Stk. 2.
Hvis vindmøllen opfylder definitionen på en eksisterende vindmølle, jf. stk. 8, ydes der pristillæg til elektriciteten efter stk. 3-5. Pristillægget ophører den 31. december 2012 uanset det i stk. 3-5 anførte om varigheden af pristillæg.
Stk. 3.
Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra vindmøllens oprindelige tilslutning til elforsyningsnettet, i det omfang leveringen af elektricitet svarer til en oprindelig elproduktion ved de i nr. 1-3 nævnte fuldlasttimer:
1) For vindmøller med en installeret effekt på 200 kW eller derunder ydes pristillægget for 25.000 fuldlasttimer.
2) For vindmøller med en installeret effekt fra 201 kW til og med 599 kW ydes pristillægget for 15.000 fuldlasttimer.
3) For vindmøller med en installeret effekt på 600 kW og derover ydes pristillægget for 12.000 fuldlasttimer.
Stk. 4.
Hvis den i stk. 3 nævnte mængde elektricitet er leveret inden 10 år fra nettilslutningen, ydes der et pristillæg for den fortsatte elproduktion i 10 år fra nettilslutningen. Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 43 øre pr. kWh.
Stk. 5.
Hvis hele den mængde elektricitet, som er nævnt i stk. 3, nr. 1-3, ikke er leveret inden 10 år fra vindmøllens nettilslutning, ydes der et pristillæg for den resterende del af den nævnte elproduktion. Pristillægget udgør 27 øre pr. kWh og fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 60 øre pr. kWh.
Stk. 6.
Hvis vindmøllen ikke opfylder definitionen på en eksisterende vindmølle, jf. stk. 8, ydes der pristillæg under de i nr. 1 og 2 fastsatte betingelser. Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 33 øre pr. kWh:
1) For en vindmølle på land ydes pristillægget for en oprindelig elproduktion svarende til produktionen i 22.000 fuldlasttimer.
2) For en vindmølle på søterritoriet m.v., jf. § 25, stk. 1, som ikke er placeret i et udvalgt hovedområde for vindmølleudbygningen, ydes pristillægget for elproduktionen i 10 år fra vindmøllens nettilslutning.
Stk. 7.
For elproduktion omfattet af stk. 6 ydes tillige et pristillæg på 10 øre pr. kWh.
Stk. 8.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke betingelser en vindmølle skal opfylde for at betragtes som eksisterende og dermed omfattet af stk. 2, og om afgrænsning af vindmøller på søterritoriet m.v. omfattet af stk. 6, nr. 2.
§ 41
Denne bestemmelse omhandler elektricitet, som leveres til elforsyningsnettet fra en vindmølle med en installeret effekt på 25 kW eller derunder, og som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation.
Stk. 2.
Der ydes et pristillæg til vindmøller omfattet af stk. 1 nettilsluttet senest den 19. november 2012, som fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh.
Stk. 3.
Der ydes et pristillæg til vindmøller omfattet af stk. 1 nettilsluttet i perioden fra og med den 20. november 2012 til og med den 31. december 2015, som fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 250 øre pr. kWh for vindmøller med en installeret effekt på 10 kW eller derunder og tilsammen udgør 150 øre pr. kWh for vindmøller med en installeret effekt på over 10 kW. Pristillægget ydes i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forud for et projekts påbegyndelse yde tilsagn om pristillæg i perioden 2016-2019 for elektricitet fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Tilsagn om pristillæg efter 1. pkt. ydes for elektricitet fra følgende vindmøller med den nævnte støtte inden for en pulje på 1 MW pr. år:
1) Vindmøller, hvor den samlede installerede effekt af vindmøller tilsluttet i forbrugsinstallationen udgør 10 kW eller derunder. For elektricitet fremstillet på sådanne vindmøller ydes et pristillæg, som fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 212 øre pr. kWh ved tilsagn fra Energinet i 2016. For vindmøller, hvor der er ydet tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således, at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 38 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2017 til og med den 1. januar 2019. Pristillægget ydes i 12 år fra nettilslutningstidspunktet med det på tidspunktet for tilsagnet fra Energinet eller klima-, energi- og forsyningsministeren gældende pristillæg.
2) Vindmøller, hvor den samlede installerede effekt af vindmøller tilsluttet i forbrugsinstallationen udgør over 10 kW, dog højst 25 kW. For elektricitet fremstillet på sådanne vindmøller ydes et pristillæg, som fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris udgør 132 øre pr. kWh ved tilsagn fra Energinet i 2016. For vindmøller, hvor der er ydet tilsagn om pristillæg den 1. januar eller senere, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således, at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 18 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2017 til og med den 1. januar 2019. Pristillægget ydes i 12 år fra nettilslutningstidspunktet med det på tidspunktet for tilsagnet fra Energinet eller klima-, energi-og forsyningsministeren gældende pristillæg.
Stk. 5.
Det er en betingelse for pristillæg efter stk. 4, at vindmøllen nettilsluttes inden 2 år efter afgivelse af tilsagn om pristillæg. For projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.
Stk. 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn om pristillæg efter stk. 4 og kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis de samlede ansøgninger overstiger mængden af kilowatt i puljen i det pågældende år.
Stk. 7.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om forhøjelse af puljen efter stk. 4, hvis den årlige pulje ikke er blevet fuldt udnyttet i de foregående år.
§ 42
Denne bestemmelse omhandler ekstra pristillæg til elektricitet produceret på en fabriksny vindmølle, hvor der udnyttes skrotningsbeviser udstedt for nedtagning af vindmøller.
Stk. 2.
Der ydes pristillæg for elektricitet produceret på en vindmølle nettilsluttet fra den 1. april 2001 til og med den 1. januar 2004, på betingelse af at ejeren af vindmøllen udnytter skrotningsbeviser, som er blevet udstedt for nedtagning af en vindmølle med en effekt på 150 kW eller derunder i perioden fra den 3. marts 1999 til og med den 31. december 2003. Pristillægget udgør 17 øre pr. kWh og ydes for en elproduktion svarende til 12.000 fuldlasttimer for den del af den producerede elektricitet, som er omfattet af skrotningsbeviset.
Stk. 3.
Hvis der ydes pristillæg efter stk. 2 og efter § 39, stk. 6, fastsættes summen af pristillæggene således, at disse og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 60 øre pr. kWh.
Stk. 4.
Der ydes pristillæg for elektricitet produceret på en vindmølle nettilsluttet fra den 1. januar 2005 til og med den 31. december 2011, på betingelse af at ejeren af vindmøllen udnytter skrotningsbeviser, som er udstedt for nedtagning af en vindmølle med en effekt på 450 kW eller derunder fra den 15. december 2004 til og med den 15. december 2011. Skrotningsbeviset kan dog ikke udnyttes i vindmøller på søterritoriet m.v., jf. § 25, stk. 1, eller vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation omfattet af § 41. Skrotningsbeviser kan kun udstedes inden for en pulje, som svarer til en samlet effekt i nedtagne vindmøller på 175 MW.
Stk. 5.
Pristillægget efter stk. 4 ydes, jf. dog stk. 6, på følgende måde:
1) For vindmøller nettilsluttet senest den 20. februar 2008 udgør pristillægget 12 øre pr. kWh for en elproduktion svarende til 12.000 fuldlasttimer for det dobbelte af den nedtagne vindmølles installerede effekt. Pristillægget fastsættes således, at tillægget og summen af den efter § 51, stk. 2, nr. 2, fastsatte markedspris og pristillæg efter § 38, stk. 2, ikke overstiger 48 øre pr. kWh.
2) For vindmøller nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere udgør pristillægget 8 øre pr. kWh for en elproduktion svarende til 12.000 fuldlasttimer for det dobbelte af den nedtagne vindmølles installerede effekt.
Stk. 6.
Ejeren af en vindmølle, som er nettilsluttet fra den 21. februar 2008 til og med den 31. december 2011, kan vælge at modtage pristillæg som nævnt i stk. 5, nr. 1, for skrotningsbeviser, som udnyttes i vindmøllen. Pristillægget fastsættes således, at pristillægget og summen af den efter § 51, stk. 2, nr. 2, fastsatte markedspris ikke overstiger 38 øre pr. kWh. Tilvalg af pristillæg som nævnt i 1. pkt. er bindende i støtteperioden. Tilvalget er betinget af, at vindmølleejeren underretter klima-, energi- og forsyningsministeren herom senest ved nettilslutningen.
Stk. 7.
En vindmølle, for hvilken der er udstedt skrotningsbevis, kan ikke på ny tilsluttes elforsyningsnettet eller en forbrugsinstallation, hvorfra elektriciteten kan leveres til elforsyningsnettet.
Stk. 8.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udstedelse, omsætning og udnyttelse af skrotningsbeviser og om dokumentation af, at betingelserne for pristillægget er opfyldt. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om beregning af puljen omtalt i stk. 4, 3. pkt.
§ 43f
For elektricitet produceret på anlæg, som anvender biogas, kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde et pristillæg på det antal øre pr. kWh, som sammenlagt med markedsprisen efter § 51, stk. 2, nr. 1, udgør 82,5 øre pr. kWh. Pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4. Ejeren af anlægget nævnt i 1. pkt. kan med virkning fra et årsskifte vælge i stedet at modtage pristillæg efter stk. 2. Valget er bindende, indtil der med virkning fra et årsskifte igen vælges at modtage pristillæg efter dette stykke. Anmodningen om valg af pristillæg skal indgives inden den 1. oktober for at få virkning fra det følgende årsskifte.
Stk. 2.
For elektricitet produceret på anlæg, som anvender biogas, eventuelt sammen med andre brændsler, kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde et pristillæg på 44,8 øre pr. kWh for den andel elektricitet, som er produceret ved anvendelse af biogas. Pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i tillæg til pristillægget nævnt i stk. 1 yde et pristillæg på 18 øre pr. kWh og i tillæg til pristillægget nævnt i stk. 2 et pristillæg på 26 øre pr. kWh. Pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4.
Stk. 4.
For elektricitet produceret på anlæg, som er nettilsluttet og senest den 1. januar 2020 leverer elektricitet produceret ved anvendelse af biogas, eventuelt sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg efter stk. 1-3.
Stk. 5.
For elektricitet produceret på anlæg, som nettilsluttes og begynder at levere elektricitet produceret ved anvendelse af biogas, eventuelt sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet efter den 1. januar 2020, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg efter stk. 1-3, når
1) der senest den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i etablering af elproduktionsanlægget,
2) der er sikret leverance af biogas fra et eksisterende anlæg til produktion af biogas eller fra et planlagt anlæg til produktion af biogas, som senest den 1. juli 2019 er meddelt en tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), i det omfang anlægget er omfattet af krav herom, og en miljøgodkendelse eller en tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang anlægget er miljøgodkendelsespligtigt, og,
3) såfremt det eksisterende eller planlagte biogasanlæg ikke har samme ejer som elproduktionsanlægget, der er indgået bindende aftale om køb af biogas til elproduktion fra biogasanlægget senest den 1. juli 2019.
Stk. 6.
Tilsagn efter stk. 5 om pristillæg er betinget af, at elproduktionsanlægget senest den 31. december 2022 leverer elektricitet til elforsyningsnettet.
Stk. 7.
Tilsagn efter stk. 4 eller 5 er betinget af, at klima-, energi- og forsyningsministeren senest den 1. maj 2020 har modtaget en ansøgning om tilsagn. Der skal ansøges om tilsagn efter stk. 4 eller 5 for hvert værk. De elproduktionsanlæg, der findes på en eller flere sammenhængende matrikler, anses for ét værk i forbindelse med meddelelse af tilsagn, herunder i forbindelse med fastsættelse af støtteperioden, jf. stk. 8, og fastsættelse af årsnormen efter § 43 h. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan undtagelsesvis beslutte, at der meddeles tilsagn, uanset at ansøgningen er modtaget efter den 1. maj 2020.
Stk. 8.
Tilsagn efter stk. 4 eller 5 om pristillæg efter stk. 1-3 meddeles for en periode på 20 år regnet fra det tidspunkt, hvor elproduktionsanlægget begynder at levere elektricitet produceret ved anvendelse af biogas, eventuelt sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet. For anlæg omfattet af stk. 4, som leverer elektricitet fra anvendelse af biogas til elforsyningsnettet inden den 1. september 2012, kan der meddeles tilsagn om pristillæg for en periode på 20 år regnet fra den 1. september 2012.
Stk. 9.
Tilsagn efter stk. 4 eller 5 om pristillæg meddeles på baggrund af en årsnorm, jf. § 43 h.
§ 43g
For elektricitet produceret på anlæg, som anvender forgasningsgas fremstillet ved biomasse, kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde et pristillæg på det antal øre pr. kWh, som sammenlagt med markedsprisen efter § 51, stk. 2, nr. 1, udgør 82,5 øre pr. kWh. Pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4. Ejeren af anlægget nævnt i 1. pkt. kan med virkning fra et årsskifte vælge i stedet at modtage pristillæg efter stk. 2. Valget er bindende, indtil der med virkning fra et årsskifte igen vælges at modtage pristillæg efter dette stykke. Anmodningen om valg af pristillæg skal indgives inden den 1. oktober for at få virkning fra det følgende årsskifte.
Stk. 2.
For elektricitet produceret på anlæg, som anvender forgasningsgas fremstillet ved biomasse, eventuelt sammen med andre brændsler, kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde et pristillæg på 44,8 øre pr. kWh for den andel elektricitet, som er produceret ved anvendelse af forgasningsgas. Pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i tillæg til pristillægget nævnt i stk. 1 yde et pristillæg på 18 øre pr. kWh og i tillæg til pristillægget nævnt i stk. 2 et pristillæg på 26 øre pr. kWh. Pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4.
Stk. 4.
For elektricitet produceret på anlæg, som er nettilsluttet og senest den 1. januar 2020 leverer elektricitet produceret ved anvendelse af forgasningsgas fremstillet ved biomasse, eventuelt sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg efter stk. 1-3.
Stk. 5.
For elektricitet produceret på anlæg, som nettilsluttes og begynder at levere elektricitet produceret ved anvendelse af forgasningsgas fremstillet ved biomasse, eventuelt sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet efter den 1. januar 2020, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg efter stk. 1-3, når der senest den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i elproduktionsanlægget.
Stk. 6.
Tilsagn efter stk. 5 om pristillæg betinges af, at elproduktionsanlægget senest den 31. december 2022 begynder at levere elektricitet til elforsyningsnettet.
Stk. 7.
Tilsagn efter stk. 4 eller 5 er betinget af, at klima-, energi- og forsyningsministeren senest den 1. maj 2020 har modtaget en ansøgning om tilsagn. Der skal ansøges om tilsagn efter stk. 4 eller 5 for hvert værk. De elproduktionsanlæg, der findes på en eller flere sammenhængende matrikler, anses for ét værk i forbindelse med meddelelse af tilsagn, herunder i forbindelse med fastsættelse af støtteperioden, jf. stk. 8, og fastsættelse af årsnormen efter § 43 h. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan undtagelsesvis beslutte, at der meddeles tilsagn, uanset at ansøgningen er modtaget efter den 1. maj 2020.
Stk. 8.
Tilsagn efter stk. 4 eller 5 om pristillæg meddeles for en periode på 20 år regnet fra det tidspunkt, hvor anlægget begynder at levere elektricitet produceret ved anvendelse af forgasningsgas, eventuelt sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet. For anlæg omfattet af stk. 4, som leverer elektricitet fra anvendelse af forgasningsgas til elforsyningsnettet inden den 1. september 2012, kan der meddeles tilsagn om pristillæg for en periode på 20 år regnet fra den 1. september 2012.
Stk. 9.
Tilsagn efter stk. 4 eller 5 om pristillæg meddeles på baggrund af en årsnorm, jf. § 43 h.
§ 43h
Årsnormen for elektricitet fra anlæg omfattet af § 43 f, stk. 4, eller § 43 g, stk. 4, som senest den 1. januar 2018 leverer elektricitet til elforsyningsnettet, fastlægges som 12 gange den maksimale månedlige elproduktion målt i kWh fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse i 2018. Kan anlægsejeren dokumentere, at anlægget i hele 2018 havde en atypisk produktion, kan årsnormen efter ansøgning undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale månedlige elproduktion i et tidligere år.
Stk. 2.
Årsnormen for elektricitet fra anlæg omfattet af § 43 f, stk. 4, eller § 43 g, stk. 4, som efter den 1. januar 2018 har leveret elektricitet til elforsyningsnettet, og for anlæg omfattet af § 43 f, stk. 5, eller § 43 g, stk. 5, fastlægges som 12 gange den maksimale månedlige elproduktion målt i kWh fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse i de første 12 måneder, anlægget har leveret elektricitet til elforsyningsnettet fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas. Kan anlægsejeren dokumentere, at anlægget havde en atypisk produktion i de første 12 måneder, kan årsnormen efter ansøgning undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale månedlige elproduktion i en senere 12-månedersperiode.
Stk. 3.
Årsnormen for elektricitet fra anlæg omfattet af § 43 f, stk. 4 eller 5, eller § 43 g, stk. 4 eller 5, som efter den 1. januar 2018 har idriftsat udvidelser, fastlægges som 12 gange den maksimale månedlige elproduktion målt i kWh fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse i de første 12 måneder, efter anlægget har idriftsat udvidelsen, jf. dog stk. 4. Kan anlægsejeren dokumentere, at anlægget havde en atypisk produktion i de første 12 måneder, kan årsnormen efter ansøgning undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale månedlige elproduktion i en senere 12-månedersperiode.
Stk. 4.
For udvidelser af elproduktionsanlæg, som er sat i drift efter den 1. januar 2020, kan fastlæggelse af årsnorm efter stk. 3 kun ske, når
1) der senest den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i udvidelse af elproduktionsanlægget og,
2) såfremt udvidelsen omfatter udvidelse af et anlæg til produktion af biogas, der for denne udvidelse senest den 1. juli 2019 er meddelt en tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), i det omfang udvidelsen er omfattet af krav herom, og en miljøgodkendelse eller en tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang udvidelsen er miljøgodkendelsespligtig.
Stk. 5.
Årsnormen efter stk. 1-3 fastlægges i det tilsagn, som meddeles i medfør af § 43 f, stk. 4 eller 5, eller § 43 g, stk. 4 eller 5, og gælder fra og med kalenderåret 2020 eller, hvis anlægget sættes i drift efter 2020, fra og med det kalenderår, hvor anlægget sættes i drift. Årsnormen fastsættes senest på basis af perioden fra januar til december 2023.
§ 43i
Modtagere af tilskud til salg af biogas til transport, anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder og anvendelse af biogas til varmeproduktion, jf. §§ 43 b-43 d, som har modtaget tilsagn om tilskud i medfør af § 43 b, stk. 6, § 43 c, stk. 5, eller § 43 d, stk. 3, skal som betingelse for fortsat at kunne modtage tilskud til salg eller anvendelse af biogas inden den frist, der er angivet i stk. 6, indsende en ansøgning om fornyet tilsagn til klima-, energi- og forsyningsministeren. Ministeren kan undtagelsesvis beslutte, at der meddeles fornyet tilsagn, uanset at ansøgningen ikke er modtaget rettidigt, jf. stk. 6. Tilsagn bortfalder, hvis det ikke er udnyttet senest den 31. december 2022. Tilsagnsperiode, jf. § 43 b, stk. 1, § 43 c, stk. 1, og § 43 d, stk. 1, og årsnorm fastsættes i det fornyede tilsagn. Årsnormen gælder fra og med kalenderåret 2020 eller, hvis anlægget sættes i drift efter 2020, fra og med det kalenderår, hvor anlægget sættes i drift.
Stk. 2.
Årsnormen fastlægges i tilfælde, hvor anlægsejeren har påbegyndt støtteberettiget salg eller anvendelse af biogas senest den 1. januar 2018, som 12 gange den maksimale månedlige mængde biogas målt i gigajoule, som er solgt eller anvendt i 2018. Kan anlægsejeren dokumentere, at anlægget havde en atypisk produktion i hele 2018, kan årsnormen efter ansøgning undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale månedlige mængde solgt eller anvendt biogas i et tidligere år.
Stk. 3.
Årsnormen fastlægges i tilfælde, hvor anlægsejeren har påbegyndt støtteberettiget salg eller anvendelse af biogas efter den 1. januar 2018, som 12 gange den maksimale månedlige mængde biogas målt i gigajoule, som er solgt eller anvendt i de første 12 måneder, hvor anlægsejeren har solgt eller anvendt biogas. Kan anlægsejeren dokumentere, at anlægget havde en atypisk produktion i de første 12 måneder, kan årsnormen efter ansøgning undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale månedlige mængde solgt eller anvendt biogas i en senere 12-månedersperiode.
Stk. 4.
Årsnormen fastlægges i tilfælde, hvor der er idriftsat udvidelser efter den 1. januar 2018, som 12 gange den maksimale månedlige mængde biogas målt i gigajoule, som er solgt eller anvendt i de første 12 måneder, efter at anlægget har idriftsat udvidelsen, jf. dog stk. 5. Kan anlægsejeren dokumentere, at anlægget havde en atypisk produktion i de første 12 måneder, kan årsnormen efter ansøgning undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale månedlige produktion i en senere 12-månedersperiode.
Stk. 5.
For udvidelser idriftsat efter den 1. januar 2020 kan årsnormen fastlægges efter stk. 4, når
1) der senest den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i udvidelse af anlægget til salg eller anvendelse af biogas eller i udvidelse af et anlæg til produktion af biogas, som skal anvendes til salg til transport, procesformål i virksomheder eller varmeproduktion, og,
2) såfremt udvidelsen omfatter udvidelse af et anlæg til produktion af biogas, der for denne udvidelse senest den 1. juli 2019 er meddelt en tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), i det omfang udvidelsen er omfattet af krav herom, og en miljøgodkendelse eller tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang udvidelsen er miljøgodkendelsespligtig.
Stk. 6.
Ansøgning om fornyet tilsagn, jf. stk. 1, skal være modtaget af klima-, energi- og forsyningsministeren senest den 1. maj 2020. Den nye årsnorm gælder fra og med 2020 eller det kalenderår, hvor udvidelsen er sat i drift, hvis dette er sket efter 2020, og fastsættes senest på basis af perioden fra januar til december 2023. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan undtagelsesvis beslutte, at der meddeles tilsagn, uanset at ansøgningen er modtaget efter den 1. maj 2020.
§ 45a
For elektricitet produceret på anlæg, der fra den 1. april 2019 producerer elektricitet ved afbrænding af biomasse, jf. dog stk. 5, 3. pkt., kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde pristillæg, jf. stk. 2-7. Pristillæg er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan til og med den 31. marts 2019 meddele tilsagn om et pristillæg på 15 øre pr. kWh for elektricitet produceret på anlæg, der er ombygget til at producere elektricitet ved afbrænding af biomasse. Det er en betingelse for opnåelse af tilsagn om pristillæg, at anlægget er begyndt at levere elektricitet til elforsyningsnettet ved afbrænding af biomasse inden den 1. april 2019, jf. dog stk. 7. Der kan ydes pristillæg for elektricitet produceret fra og med den 1. april 2019, dog højst i en periode frem til 15 år fra det tidspunkt, hvor anlægget ved direkte, væsentlige investeringer er ombygget til afbrænding af biomasse og er begyndt at levere elektricitet fra afbrænding af biomasse til elforsyningsnettet, jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan til og med den 31. marts 2019 meddele tilsagn om et pristillæg på 15 øre pr. kWh. for elektricitet produceret på anlæg, der er etableret som biomasseanlæg eller multibrændselsanlæg. Det er en betingelse for opnåelse af tilsagn om pristillæg, at anlægget er begyndt at levere elektricitet fra afbrænding af biomasse til elforsyningsnettet inden den 1. april 2019, jf. dog stk. 7. Der kan ydes pristillæg for elektricitet produceret fra og med den 1. april 2019, dog højst i en periode frem til 20 år fra det tidspunkt, hvor anlægget ved direkte, væsentlige investeringer er etableret og er begyndt at levere elektricitet fra afbrænding af biomasse til elforsyningsnettet, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Ved reinvesteringer kan klima-, energi- og forsyningsministeren til og med den 31. marts 2019 meddele tilsagn om at forlænge de støtteperioder, som er nævnt i stk. 2 og 3, med op til 4 år. Forlængelsen af støtteperioden sker i hele måneder og fastlægges i overensstemmelse med formlen for beregning i bilag 2 som halvdelen af den ikke af-skrevne del af samtlige reinvesteringer gennemført inden den 1. januar 2019 af relevans for bioenergianvendelsen divideret med støtten i en normalmåned. Normalmåneden defineres som gennemsnittet af den månedlige støtteberettigede elproduktion i årene 2017 og 2018 ganget med støttesatsen på 0,15 kroner pr. kWh. Værdien af hver reinvestering efter afskrivning beregnes ved en lineær afskrivning over 10 år. Endvidere kan alene investeringer, som enten forlænger levetiden for anlægget, øger kapaciteten af anlægget eller har betydet, at anlægget kan producere elektricitet ved afbrænding af yderligere typer biomassebrændsler, indgå i fastlæggelsen af støtteperioden.
Stk. 5.
Der ydes pristillæg efter stk. 2 og 3, uanset om elektriciteten fremstilles på anlæg, som alene anvender biomasse, eller på anlæg, hvor biomasse anvendes sammen med andre brændsler. Der ydes kun pristillæg for den andel af elektriciteten, som er produceret ved afbrænding af biomasse. Der ydes dog ikke pristillæg efter stk. 2 og 3 til elektricitet produceret på anlæg, der helt eller delvist anvendes til afbrænding af forbrændingsegnet affald.
Stk. 6.
Tilsagn efter stk. 2-4 er betinget af, at klima-, energi- og forsyningsministeren har modtaget fyldestgørende ansøgning om tilsagn senest den 17. februar 2019. Der skal ansøges for hvert enkelt anlæg. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan dog beslutte, at der meddeles tilsagn, uanset at fyldestgørende ansøgning er modtaget efter den 17. februar 2019.
Stk. 7.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i stk. 2 og 3 om, at anlægget inden den 1. april 2019 skal være begyndt at levere elektricitet til elforsyningsnettet fra afbrænding af biomasse. Dispensationen kan ydes frem til den 1. januar 2020. Ansøgning om dispensation skal indgives samtidig med ansøgning om tilsagn om pristillæg, jf. stk. 2 og 3. Dispensationen er betinget af, at klima-, energi- og forsyningsministeren har modtaget en fyldestgørende ansøgning om dispensation senest den 17. februar 2019. Der skal ansøges for hvert enkelt anlæg.
§ 47
Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på anlæg, hvor der alene anvendes
1) solenergi, bølgekraft eller vandkraft eller
2) andre vedvarende energikilder bortset fra biogas og biomasse, jf. §§ 43 f, 43 g og 45 a.
Stk. 2.
For elektricitet fra anlæg nettilsluttet senest den 21. april 2004 ydes der et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 20 år fra nettilslutningen, dog mindst i 15 år regnet fra den 1. januar 2004.
Stk. 3.
For elektricitet fra anlæg, som er nettilsluttet efter den 21. april 2004, dog senest den 19. november 2012, ydes der pristillæg på følgende måde:
1) For elektricitet fremstillet ved anvendelse af energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet ydes der efter klima-, energi- og forsyningsministerens bestemmelse et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år.
2) For elektricitet fremstillet ved andre energikilder end de i nr. 1 nævnte ydes et pristillæg på 10 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.
Stk. 4.
For elektricitet fra solcelleanlæg, som er nettilsluttet efter den 19. november 2012, dog senest den 19. marts 2013, ydes der pristillæg på følgende måde:
1) For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på 400 kW eller derunder, jf. dog nr. 2 og 3, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 130 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet.
2) For elektricitet fremstillet på fælles solcelleanlæg ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 145 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet.
3) For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, som ikke er omfattet af nr. 1 eller 2, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år.
Stk. 5.
For elektricitet fra solcelleanlæg, som er nettilsluttet efter den 19. marts 2013, dog senest den 10. juni 2013, ydes der pristillæg på følgende måde:
1) For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller, jf. dog nr. 3, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 130 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet.
2) For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, der ikke opfylder kravene i nr. 1, og som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, ydes pristillæg efter nr. 1, når den samlede installerede effekt fra solcelleanlæg tilsluttet i forbrugsinstallationen udgør 6 kW eller derunder pr. husstand.
3) For elektricitet fremstillet på fælles solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 145 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet.
4) For elektricitet fremstillet på fælles solcelleanlæg, som ikke er omfattet af nr. 3, og som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 90 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet.
5) For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, som ikke er omfattet af nr. 1-4, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år.
Stk. 6.
For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, som er nettilsluttet efter den 10. juni 2013, dog senest den 31. december 2015, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år, medmindre klima-, energi- og forsyningsministeren har givet tilsagn om, at anlægget er omfattet af den pulje, som er nævnt i stk. 7 og 8.
Stk. 7.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forud for et projekts påbegyndelse give tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg inden for en pulje på 20 MW årligt i 4 år fra og med 2013. I 2016 kan klima-, energi- og forsyningsministeren alene give tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på under 500 kW.
1) Solcelleanlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, hvor den samlede installerede effekt fra solcelleanlæg tilsluttet i forbrugsinstallationen udgør 6 kW eller derunder pr. husstand, jf. dog nr. 2. For elektricitet fremstillet på sådanne anlæg ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 130 øre pr. kWh ved tilsagn fra klima-, energi- og forsyningsministeren i 2013. For anlæg, der er givet tilsagn om den 1. januar 2014 eller senere, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 14 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med det på tidspunktet for tilsagnet fra Energinet gældende pristillæg efter 2. eller 3. pkt.
2) Fælles solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller. For elektricitet fremstillet på sådanne anlæg ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 145 øre pr. kWh ved tilsagn fra klima-, energi- og forsyningsministeren i 2013. For anlæg, der er givet tilsagn om den 1. januar 2014 eller senere, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 17 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med det på tidspunktet for tilsagnet fra klima-, energi- og forsyningsministeren gældende pristillæg.
3) Fælles solcelleanlæg, som ikke er omfattet af nr. 2, og som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. For elektricitet fremstillet på sådanne anlæg ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 90 øre pr. kWh ved tilsagn fra klima-, energi- og forsyningsministeren i 2013. For anlæg, der er givet tilsagn om den 1. januar 2014 eller senere, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 6 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med det på tidspunktet for tilsagnet fra Klima-, energi- og forsyningsministeren gældende pristillæg.
Stk. 8.
Det er en betingelse for forhøjet pristillæg efter stk. 7, at anlægget nettilsluttes inden 2 år efter afgivelse af tilsagn om forhøjet pristillæg. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om ansøgningsproceduren og om fordelingen af puljen efter stk. 7 på forskellige kategorier af anlæg og kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af megawatt i puljen. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om forhøjelse af puljen, hvis den årlige pulje ikke er blevet fuldt udnyttet i de foregående år.
Stk. 9.
For elektricitet fra anlæg, som ikke er solcelleanlæg, og som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, ydes der pristillæg på følgende måde, jf. dog stk. 10:
1) For elektricitet fremstillet ved anvendelse af energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet, som har en installeret effekt på 6 kW eller derunder, ydes efter klima-, energi- og forsyningsministerens bestemmelse et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år.
2) For elektricitet fremstillet ved andre energikilder end de i nr. 1 nævnte ydes et pristillæg på 10 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.
Stk. 10.
For elektricitet fra anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, ydes alene pristillæg efter stk. 9, hvis anlægget har en installeret effekt på under 500 kW. Pristillægget er endvidere betinget af Energinets eller klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn forud for projektets påbegyndelse. Der kan alene gives tilsagn indtil udgangen af 2020. I perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2020 kan klima-, energi- og forsyningsministeren alene give tilsagn inden for en pulje, som for hver af ordningerne i stk. 9, nr. 1 og 2, udgør 1 MW. For projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.
Stk. 11.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der ydes pristillæg efter stk. 3 til elproduktionen fra et anlæg nettilsluttet senest den 21. april 2004, når elproduktionskapaciteten efter denne dato forøges væsentligt på grund af udskiftning eller væsentlige ombygninger af anlægget.
Stk. 12.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn efter stk. 10, 4. pkt., og kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af kilowatt i puljen.
§ 50
Denne bestemmelse indeholder fælles regler for pristillæg og andre ydelser efter §§ 43 b-43 g, 45 a-47 og 49.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte nærmere regler om, at pristillæg og tilskud til nærmere angivne kategorier af anlæg eller energikilder som nævnt i §§ 43 b-43 g og 45 a-47 skal nedsættes eller bortfalde, samt fastsætte nærmere regler eller træffe afgørelse om, hvilke anlægskategorier der kan få pristillæg efter § 47, stk. 3, nr. 1, eller stk. 9, nr. 1, og hvilke solcelleanlæg der er omfattet af § 47, stk. 4, nr. 2, stk. 5, nr. 1, 3 og 4, og stk. 7, nr. 2 og 3.
Stk. 3.
Der ydes ikke pristillæg efter §§ 45 a og 47 for elektricitet fremstillet ved afbrænding af affald. Der ydes endvidere ikke pristillæg eller andre ydelser efter §§ 43 b-43 g og 45 a-47, hvis der ydes støtte efter § 3, stk. 3, i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at virksomheder, der udnytter biogas som vedvarende energikilde, og som får støtte i medfør af § 3, stk. 3, i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser, kan modtage hel eller delvis støtte efter § 43 c.
Stk. 4.
Der kan tillige ydes pristillæg efter § 58 i lov om elforsyning for elektricitet fremstillet som nævnt i § 43 f, stk. 2, § 43 g, stk. 2, og § 45 a. Der kan tillige ydes pristillæg efter § 58 b i lov om elforsyning for elektricitet fremstillet på anlæg som nævnt i § 45 a.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til og den nødvendige dokumentation for at modtage pristillæg og andre ydelser efter §§ 43 b-43 g, 45 a-47 og 49. Ministeren kan fastsætte regler i overensstemmelse med de til enhver tid gældende kriterier for bæredygtighed og om, at modtagelse af ydelserne er betinget af opfyldelsen af disse kriterier. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at krav til begrænsning, tilsyn og kontrol af udslip af drivhusgasser fra anlæg, der producerer, anvender eller sælger biogas, skal overholdes som betingelse for at modtage pristillæg eller tilskud efter §§ 43 b-43 g, og om brugerbetaling. Ministeren kan herudover fastsætte nærmere regler om, hvordan pristillæg beregnes til VE-elproduktionsanlæg, som anvender forskellige brændsler. Ministeren fastsætter endvidere regler om krav til installation, tilsyn, kontrol og aflæsning af teknisk måleudstyr for elproduktionsanlæg og andre anlæg til anvendelse af biogas og forgasningsgas omfattet af §§ 43 b-43 g og 45 a.
Stk. 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvordan produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 43 b-43 g, 44, 45 a og 47 skal opgøres.
Stk. 7.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvordan omkostninger ved brug og produktion af den biogas, hvortil der ydes tilskud i henhold til §§ 43 b-43 d skal opgøres. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at enhver, der modtager tilskud efter §§ 43 b-43 d, og producenter af biogas skal meddele klima-, energi- og forsyningsministeren oplysninger, der er nødvendige for at opgøre omkostningerne efter 1. pkt.
§ 50a
Denne bestemmelse indeholder fælles regler for tilskud efter §§ 43 b-43 g.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren varetager administration af tilskud til biogas efter §§ 43 b-43 g, herunder beregning og udbetaling af disse.
Stk. 3.
Enhver, der anmoder om tilskud efter §§ 43 b-43 g, skal lade sig registrere hos klima-, energi- og forsyningsministeren og meddele nødvendige oplysninger af betydning for tildelingen af tilskuddet til klima-, energi-og forsyningsministeren, jf. stk. 8. Oplysningerne indberettes til et register, som klima-, energi- og forsyningsministeren opretter.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse om retten til og størrelsen af tilskuddet samt udbetaling m.v. heraf.
Stk. 5.
Der kan kun ydes støtte for den samme mængde biogas efter enten §§ 43 b-43 d, § 43 f eller § 43 g. Er der ydet støtte efter en af bestemmelserne i §§ 43 b-43 g, er støttemodtageren eller eventuelle andre ansøgere ikke berettiget til støtte for samme mængde biogas efter andre bestemmelser i denne lov.
Stk. 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at producenter af biogas skal indberette de måledata til klima-, energi- og forsyningsministeren, som er nødvendige for at foretage en korrekt beregning af tilskud efter §§ 43 b-43 g. Det kan fastsættes, at målingerne skal omfatte forhold vedrørende biogasproduktionen eller leveret biogas, og at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afslå at udbetale tilskud efter §§ 43 b-43 g, såfremt de nødvendige data ikke indberettes.
Stk. 7.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at omkostninger ved indberetning og måling skal afholdes af tilskudsmodtager, og at målingen for tilskudsmodtagerens regning skal attesteres af en uafhængig virksomhed eller ved akkrediteret certificering.
Stk. 8.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere retningslinjer for ansøgning og registrering efter stk. 3 og for installation, kontrol og aflæsning af teknisk måleudstyr. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte retningslinjer for, hvorledes den solgte eller anvendte biogas efter §§ 43 b-43 g skal måles og indberettes til ministeren.
Stk. 9.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler for ansøgning om valg af pristillæg, jf. § 43 f, stk. 1, og § 43 g, stk. 1, og konvertering og overdragelse af tilsagn om pristillæg og tilskud, jf. § 43 j, stk. 2, herunder om ansøgning, dokumentationskrav, betingelser og beregning af årsnorm, jf. §§ 43 h og 43 i.
§ 51
Netvirksomhederne indberetter på timebasis til Energinet mængden af den elektricitet, der er produceret på anlæg omfattet af §§ 35 a-35 f, 36-43, 43 f, 43 g, 45 a-47, 49 og 50. Energinet fastsætter retningslinjer for opgørelse og indberetning af elproduktionen.
Stk. 2.
Energinet fastsætter markedsprisen for elektricitet produceret på anlæggene nævnt i stk. 1 som følger:
1) Markedsprisen for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 35 b-35 f, 37 og 39-41, § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47 fastsættes på timebasis som spotprisen, jf. stk. 3, for elektricitet i det pågældende område.
2) Markedsprisen for elektricitet fra vindmøller omfattet af §§ 35 a og 38 bortset fra de i nr. 3 nævnte fastsættes på månedsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af den samlede elproduktion fra vindmøller i pågældende område ved spotprisen, jf. stk. 3.
3) Markedsprisen for elektricitet produceret på vindmøller som nævnt i § 38, som er beliggende på søterritoriet m.v., jf. § 25, stk. 1, og er nettilsluttet efter den 31. december 2002, fastsættes på årsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af elproduktionen ved spotprisen, jf. stk. 3.
Stk. 3.
Med spotpris for elektricitet menes den timepris, som den nordiske elbørs, Nordpool, angiver pr. kWh på spotmarkedet for pågældende område.
Stk. 4.
Betaling for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 35 b, 39 og 41, og § 47, stk. 2, stk. 3, nr. 1, stk. 4-7 og stk. 9, nr. 1, i 1 time kan ikke overstige de samlede beløb for pristillæg og markedspris, som er fastsat i disse bestemmelser. Hvis markedsprisen i 1 time overstiger det samlede beløb, modregner Energinet det overstigende beløb ved førstkommende udbetalinger af markedspris og pristillæg.
Stk. 5.
Hvis den fastsatte markedspris for elektricitet produceret på anlæg omfattet af § 37 overstiger de i disse bestemmelser fastsatte samlede beløb for pristillæg og markedspris, beregner Energinet et negativt pristillæg.
§ 52
Energinet skal sælge elproduktion fra vindmøller omfattet af §§ 39 eller 41 og andre VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47 på Nordpool og udbetale salgssummen til anlægsejeren. Energinet skal endvidere afholde de i § 27 c, stk. 4, 3. pkt., i lov om elforsyning nævnte omkostninger vedrørende ubalancer for elproduktionen.
Stk. 2.
Elproducenter omfattet af stk. 1 pålægges ikke omkostninger ved indfødning af elektricitet i elforsyningsnettet, som ikke påhviler vedkommende efter de hidtil gældende bestemmelser om aftagepligt.
Stk. 3.
Når pristillæg til elektricitet som nævnt i stk. 1 ophører, skal elproducenten meddele Energinet, at producenten har indgået aftale om salg og balancering af elproduktionen. Meddelelsen skal gives med mindst 1 måneds varsel til den første dag i den måned, hvor pristillægget ophører.
Stk. 4.
Energinet skal varetage balanceringen af elproduktion på en vindmølle omfattet af § 38, som er nettilsluttet senest den 31. december 2002, bortset fra elværksfinansierede vindmøller, og på et solcelleanlæg med en installeret effekt på 50 kW eller derunder, som er omfattet af § 47, stk. 4, nr. 1 eller 2, stk. 5, nr. 1-4, eller stk. 7, og sælge elektriciteten på Nordpool, hvis elproducenten anmoder herom, eller hvis elproducenten ikke giver meddelelse som nævnt i stk. 3. Varetagelsen af balanceringen og salget er betinget af, at elproducenten betaler de nødvendige omkostninger, som Energinet afholder i forbindelse hermed.
Stk. 5.
Indtægter og omkostninger ved opgaverne nævnt i stk. 1 og 4 skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra Energinets øvrige opgaver.
Stk. 6.
Energinet fastsætter retningslinjer om frister og betingelser for varetagelsen af balancering og salg som nævnt i stk. 4.