§ 2
Loven finder inden for det i § 1 nævnte formål særlig anvendelse på
1) pristillæg til vindmøller og andre elproduktionsanlæg, som anvender vedvarende energikilder,
2) foranstaltninger til fremme af udbygningen af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker,
3) adgang til at udnytte energi fra vedvarende energikilder på havet,
4) tilslutning af og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller og
5) regulering af elproduktion fra udbudte havvindmøller.
Stk. 2.
Ved vedvarende energi og vedvarende energikilder forstås vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi, geotermisk energi, osmotisk energi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser.
Stk. 4.
Elproduktionsanlæg, som anvender vedvarende energikilder, er tillige omfattet af lov om elforsyning.
Stk. 5.
Loven finder ikke anvendelse på anlæg, som er omfattet af lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg.
§ 3
Loven gælder på land- og søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.
Stk. 2.
Dansk ret gælder på anlæg omfattet af loven i den eksklusive økonomiske zone med de begrænsninger, der følger af folkeretten. 1. pkt. finder ikke anvendelse for dansk lovgivning om skatter og afgifter.
Stk. 3.
Ved bestemmelsen af danske domstoles og administrative myndigheders stedlige myndighedsområde henregnes anlæg, jf. stk. 2, til det område, de ligger nærmest, medmindre andet fastsættes af vedkommende minister.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter efter forhandling med vedkommende minister regler på vedkommende ministers ressortområde med henblik på at gennemføre eller fastsætte supplerende bestemmelser til EU-regler om fremme af vedvarende energi.
Stk. 6.
Regler fastsat i medfør af stk. 5 kan vedrøre følgende:
1) Tilladelsesprocessen for vedvarende energi-anlæg og netinfrastruktur, herunder regler om tidsfrister for myndighedernes sagsbehandling, gennemførelse af tilladelsesprocedurer i elektronisk format og offentliggørelse af afgørelser, regler om klageadgang og regler om, at manglende svar fra relevante kompetente myndigheder medfører, at mellemliggende administrative skridt skal betragtes som godkendte.
2) Særlige områder til vedvarende energi-anlæg og tilhørende netinfrastruktur.
3) Områder til fremskyndelse af vedvarende energi og fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur, herunder regler om udpegning heraf, om afbødende foranstaltninger og om en screeningsproces.
Stk. 7.
Regler fastsat i medfør af stk. 5, jf. stk. 6, kan efter forhandling med miljøministeren fravige regler, der gennemfører EU-regler på miljø- og naturbeskyttelsesområdet, i det omfang det er nødvendigt for at fremme vedvarende energi.
Stk. 8.
Vedkommende minister fastsætter efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren regler med henblik på at gennemføre EU-regler om tilladelsesprocessen for alle relevante administrative tilladelser til at opføre, at foretage repowering af og at drive anlæg til vedvarende energi, herunder regler om tilladelsesprocedurens startdato, tidsfrister for myndighedernes sagsbehandling, gennemførelse af tilladelsesprocedurer i elektronisk format og offentliggørelse af afgørelser og regler om, at manglende svar fra relevante kompetente myndigheder medfører, at mellemliggende administrative skridt skal betragtes som godkendte. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige regler på vedkommende ministers ressortområde, der gennemfører EU-regler på miljø- og naturbeskyttelsesområdet, i det omfang det er nødvendigt for at fremme vedvarende energi.
Stk. 9.
Ministeren for byer og landdistrikter kan efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om udpegning af områder på land til fremskyndelse af vedvarende energi og om fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur, herunder regler om afbødende foranstaltninger.
§ 5
I denne lov forstås ved følgende:
1) Affald: Affald som defineret i artikel 3, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald (affaldsdirektivet) med undtagelse af stoffer, der er blevet bevidst ændret eller forurenet med henblik på at opfylde denne definition.
2) Biogas: Gasformige brændsler produceret af biomasse. Ved biogas i §§ 43 b-43 f og 43 h-43 j forstås dog gas, der dannes ved biologisk nedbrydning af biologisk materiale under iltfrie forhold.
3) Biomasse: Den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, fra skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene, fra fiskeri, fra akvakultur og fra den bionedbrydelige del af affald, herunder industriaffald og kommunalt affald af biologisk oprindelse. Ved biomasse i §§ 43 g, 43 h, 45 a, 45 b og 47 forstås dog den biomasse, der fremgår af bilag 1.
4) Biomassebrændsler: Gasformige og faste brændsler produceret af biomasse.
5) Elværksfinansieret anlæg: VE-elproduktionsanlæg, som er opført eller ombygget som følge af pålæg efter § 13 i lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning som affattet ved lov nr. 486 af 12. juni 1996 eller efter særlig aftale med klima, energi- og forsyningsministeren, bortset fra anlæg, der helt eller delvis anvendes til afbrænding af affald.
6) Flydende biobrændsler: Flydende brændstof til energiformål bortset fra transport, herunder elektricitet og opvarmning og køling, fremstillet på grundlag af biomasse.
7) Nettilslutningstidspunkt: Det tidspunkt, hvor et VE-elproduktionsanlæg første gang leverer elektricitet til det kollektive elforsyningsnet.
8) Omgivelsesenergi: Naturligt forekommende termisk energi og energi akkumuleret i miljøet med indskrænkede grænser, som kan lagres i den omgivende luft med undtagelse af afgangsluft eller i overflade- eller spildevand.
9) Område til fremskyndelse af vedvarende energi: En bestemt lokalitet eller et bestemt område, enten land-, hav- eller indlandsvandområde, som en medlemsstat har udpeget som særlig egnet til installation af anlæg til produktion af energi fra vedvarende energikilder.
10) Osmotisk energi: Energi produceret ved forskellen i saltkoncentration mellem to væsker, herunder ferskvand og saltvand.
11) Produktion i fuldlasttime: Elproduktion svarende til produktionen i en time med vindmøllens installerede effekt.
12) Projektets påbegyndelse: Enten påbegyndelse af arbejdet på investeringsprojektet eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræder først.
13) Solenergiudstyr: Udstyr, der omdanner energi fra solen til termisk eller elektrisk energi, navnlig solvarme- og solcelleudstyr.
14) Støtteordning: Enhver form for instrument, ordning eller mekanisme, som en EU-medlemsstat eller en gruppe af medlemsstater anvender, og som fremmer brugen af energi fra vedvarende energikilder ved enten at mindske omkostningerne ved denne energi, at øge den pris, den kan sælges til, eller gennem indførelse af en VE-forpligtelse eller på anden måde at øge den mængde af denne energiform, der købes, herunder investeringsstøtte, skattefritagelse eller -nedsættelse, skatterefusion, støtteordninger for VE-forpligtelser, herunder anvendelse af grønne certifikater, og direkte prisstøtte, herunder afregningstariffer og variable eller faste præmieudbetalinger.
15) VE-elektricitet: Elektricitet, der fremstilles ved anvendelse af vedvarende energikilder.
16) VE-forpligtelse: En støtteordning, der kræver, at en bestemt andel af energiproducenternes produktion stammer fra energi fra vedvarende energikilder, at en bestemt andel af energileverandørernes leverancer stammer fra energi fra vedvarende energikilder, eller at en bestemt andel af energiforbrugernes forbrug stammer fra energi fra vedvarende energikilder, herunder ordninger, under hvilke der kan udstedes grønne certifikater til opfyldelse af sådanne forpligtelser.
17) VE-fællesskab: Juridisk person, der er baseret på åben og frivillig deltagelse, er uafhængig og faktisk kontrolleres af kapitalejere eller deltagere, der er beliggende i nærheden af de projekter for vedvarende energi, der ejes og udvikles af denne juridiske person, hvis kapitalejere eller deltagere er fysiske personer, SMV'er eller lokale myndigheder, herunder kommuner, og hvis hovedformål er at give sine kapitalejere eller deltagere eller de lokalområder, hvor den opererer, miljømæssige, økonomiske eller sociale fællesskabsfordele snarere end økonomisk fortjeneste.
18) Årsnorm: Maksimal årlig mængde støtteberettiget biogas.
Stk. 2.
Loven anvender herudover samme definitioner som i lov om elforsyning.
§ 6
Opstilleren skal betale for værditab på en beboelsesejendom, jf. dog stk. 4 og 5, som forårsages ved opstilling af følgende:
1) En eller flere vindmøller og tilknyttede lysmarkeringsmaster.
2) Solcelleanlæg på terræn og på søer, som har en installeret effekt på 500 kW eller derover.
3) Solcelleanlæg på terræn og på søer, som har en installeret effekt på 50 kW eller derover og under 500 kW, og som ligger i en afstand på 500 m eller derunder fra et andet solcelleanlæg på terræn eller sø på 50 kW eller derover, der enten er nettilsluttet eller har opnået en byggetilladelse, og hvor disse anlæg har en samlet installeret effekt på 500 kW eller derover.
4) Solcelleanlæg på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller.
5) Solcelleanlæg på havet.
6) Bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud efter § 50 d.
7) Hybridanlæg.
Stk. 2.
Har ejeren af beboelsesejendommen medvirket til værditabet, kan beløbet nedsættes eller bortfalde.
Stk. 3.
Ved en beboelsesejendom forstås fast ejendom, der lovligt kan anvendes til permanent eller midlertidig beboelse, herunder udendørsarealer, som anvendes som en naturlig del af beboelsen. Taksationsmyndigheden, jf. § 7, tager stilling til, i hvilket omfang der er tale om en beboelsesejendom.
Stk. 4.
Stk. 1 omfatter ikke vindmøller på under 25 m og havvindmøller, der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23.
Stk. 5.
Krav på betaling efter stk. 1 bortfalder, hvis værditabet udgør 1 pct. eller derunder af beboelsesejendommens værdi.
Stk. 6.
Krav på betaling af værditab efter stk. 1 forfalder til betaling 8 uger efter taksationsmyndighedens afgørelse, jf. § 7, stk. 1.
Stk. 7.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om værditabsordningen.
§ 6a
Opstillere, der forårsager et værditab på en beboelsesejendom og skal betale herfor, jf. § 6, skal tilbyde ejeren af beboelsesejendommen at købe ejendommen ved salgsoption, jf. dog stk. 2 og 3. Har ejeren af beboelsesejendommen medvirket til værditabet, jf. § 6, stk. 2, kan salgsoptionen beløbsmæssigt nedsættes, eller salgsoptionen kan bortfalde.
Stk. 2.
Retten til at få tilbudt en salgsoption fra en opstiller omfatter ejere af følgende beboelsesejendomme:
1) Beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange vindmøllehøjden fra en vindmølle, og som i medfør af en afgørelse fra taksationsmyndigheden om værditab efter § 7, stk. 1, har fået tilkendt værditabsbetaling på over 1 pct. af beboelsesejendommens værdi.
2) Beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til 200 m fra et solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværk, og som i medfør af en afgørelse fra taksationsmyndigheden om værditab efter § 7, stk. 1, har fået tilkendt værditabsbetaling på over 1 pct. af beboelsesejendommens værdi.
Stk. 3.
Stk. 1 omfatter ikke opstillere af vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store vindmøller.
Stk. 4.
Krav på at få tilbudt en salgsoption efter stk. 1 bortfalder, hvis ejeren af beboelsesejendommen indgår aftale med opstilleren om værditabets størrelse efter § 7, stk. 1.
Stk. 5.
Ejeren skal først meddele opstilleren, om ejeren ønsker at benytte den tilbudte salgsoption, efter taksationsmyndigheden har truffet afgørelse om værditabets og salgsoptionens størrelse efter § 7, dog senest 1 år efter første producerede kilowatt-time. Tidsfristen er dog for landbrugsejendomme altid mindst 6 måneder og for øvrige ejendomme altid mindst 3 måneder fra det tidspunkt, hvor taksationsmyndighedens afgørelse efter § 7 foreligger.
Stk. 6.
Opstilleren og ejeren af beboelsesejendommen aftaler tidspunktet og vilkårene for indfrielsen af den tilbudte salgsoption, når ejeren har meddelt opstilleren, at ejeren ønsker at benytte salgsoptionen, jf. stk. 5. Allerede udbetalt værditab på beboelsesejendommen fraregnes ved indfrielse af salgsoptionen.
Stk. 7.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om salgsoptionsordningen.
§ 9
Den, der ønsker at opstille anlæg omfattet af § 6, stk. 1, skal afholde et offentligt møde. På mødet redegør opstilleren for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme, og klima-, energi- og forsyningsministeren redegør for værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen. Opstilleren aftaler tid og sted for mødet med klima-, energi- og forsyningsministeren.
Stk. 2.
Mødet skal afholdes inden for følgende frister, medmindre klima-, energi- og forsyningsministeren dispenserer herfor:
1) For vindmøller og solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2-4, der kræver VVM-tilladelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, skal opstilleren afholde mødet i høringsperioden og inden 4 uger før udløbet af høringsfristen for miljøkonsekvensrapporten, jf. dog nr. 5.
2) For vindmøller og solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2-4, hvor kommunen efter miljøvurderingsloven træffer afgørelse om, at projektet ikke kræver VVM-tilladelse, skal opstilleren afholde mødet, inden 8 uger efter at kommunen har offentliggjort afgørelsen om, at VVM-tilladelse ikke er påkrævet.
3) For solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2-4, der ikke er omfattet af miljøvurderingsloven, skal opstilleren afholde mødet, senest 8 uger efter at opstilleren har indgivet ansøgning om byggetilladelse.
4) For solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 1, nr. 5, skal opstilleren afholde mødet senest 8 uger efter udstedelsen af etableringstilladelse efter § 25.
5) For havvindmøller skal opstilleren afholde mødet senest 8 uger efter udstedelse af etableringstilladelse efter § 25.
6) For bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud efter § 50 d, skal opstilleren afholde mødet, inden 8 uger efter at der er indgået kontrakt om pristillæg.
Stk. 3.
Opstilleren indkalder til det offentlige møde, jf. stk. 1, med rimeligt varsel. Indkaldelsen skal ske, ved at opstilleren ved brev giver individuel og skriftlig meddelelse om tidspunktet for afholdelse af mødet og om fristen for anmeldelse af krav, jf. stk. 7, § 10 og regler udstedt i medfør af § 13, stk. 4. Indkaldelsen skal indeholde de oplysninger, som fremgår af stk. 7-10, oplysninger om salgsoptionsordningen, jf. § 6 a, og oplysninger om VE-bonusordningen, jf. § 13.
Stk. 4.
Indkaldelsen skal sendes til ejere og beboere af bygninger på matrikler, som helt eller delvis er beliggende i
1) nær- og mellemzonen fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer,
2) en afstand af op til 1,5 km fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker eller
3) en afstand af op til 5 km fra de kyststrækninger, der ligger inden for en afstand af 20 km fra den eller de planlagte havvindmølleplaceringer.
Stk. 5.
Brevet med den skriftlige meddelelse, jf. stk. 3, sendes af klima-, energi- og forsyningsministeren til ejere og beboere. Klima-, energi- og forsyningsministeren videregiver en liste over adresser på bygninger omfattet af stk. 4, nr. 1-3, til opstilleren. Klima-, energi- og forsyningsministeren videregiver endvidere en liste til opstilleren over beboelsesejendomme, som er helt eller delvis beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker. Opstilleren afholder klima-, energi- og forsyningsministerens udgifter til udarbejdelse af listerne og udsendelse af den skriftlige meddelelse.
Stk. 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende den skriftlige meddelelses form og indhold og tidsfristen for indkaldelsen, inden den skriftlige meddelelse efter stk. 3 udsendes. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal tillige godkende det orienteringsmateriale om værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen, som opstilleren skal udlevere på det offentlige møde, jf. stk. 1, og kan pålægge opstilleren at udarbejde yderligere materiale, herunder visualiseringer, hvis dette skønnes nødvendigt. Af orienteringsmaterialet skal fremgå, hvilke beboelsesejendomme der er beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, jf. stk. 8.
Stk. 7.
Ejere, der vurderer, at en vindmølleopstilling eller opstilling af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker påfører deres beboelsesejendom et værditab, skal anmelde et krav på betaling af værditab og salgsoption til klima-, energi- og forsyningsministeren inden 8 uger efter afholdelse af det offentlige møde, jf. stk. 1. Er reglerne om orientering i stk. 3-6 ikke overholdt, løber anmeldelsesfristen dog først fra det tidspunkt, hvor kravene i disse regler er opfyldt.
Stk. 8.
Ejere betaler ikke sagsomkostninger for behandling af krav efter stk. 7 for værditab og salgsoption på beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste vindmølle. Opstilles flere solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, beregnes afstanden fra det nærmeste anlæg. Andre ejere betaler samtidig med anmeldelsen af krav efter stk. 7 et gebyr på 4.000 kr. pr. beboelsesejendom til klima-, energi- og forsyningsministeren. Gebyret tilbagebetales, såfremt der aftales eller tilkendes værditabsbetaling eller sagen bortfalder.
Stk. 9.
Overskrides fristen i stk. 7, eller indbetales gebyret efter stk. 8 ikke senest efter påkrav, er opstilleren ikke forpligtet til at betale for værditab eller tilbyde salgsoption efter denne lov, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. § 10.
Stk. 10.
Indgår opstilleren og ejeren aftale om værditabets eller salgsoptionens størrelse, kan spørgsmål herom ikke indbringes for taksationsmyndigheden. Ejeren skal anmelde aftalen til klima-, energi- og forsyningsministeren snarest muligt efter aftalens indgåelse. En aftale medfører, at anmeldte krav om betaling af værditab og salgsoption bortfalder.
Stk. 11.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvor oplysninger indhentes, og hvilke oplysninger der videregives til opstilleren.
§ 13
Opstilleren skal tilbyde beboere, der er naboer til anlæg efter nr. 1-4, en årlig VE-bonus ved opstilling af følgende:
1) En eller flere vindmøller.
2) Solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2-5.
3) Bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d.
4) Hybridanlæg.
Stk. 2.
Stk. 1, nr. 1, omfatter ikke vindmøller på under 25 m, vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store vindmøller og havvindmøller, der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23.
Stk. 3.
VE-bonus, som er udbetalt eller udbetales af opstilleren efter regler fastsat i medfør af stk. 4, indgår ikke ved vurdering af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og medfører ikke reduktion af sådanne ydelser.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvem der er omfattet af pligten til at tilbyde VE-bonus, herunder om kredsen af berettigede modtagere, beregningsgrundlaget og størrelsen af VE-bonus, udbetalingstidspunkt, fastsættelse af sanktion, udbetalingsperiode, frister og renter.
§ 14
Opstilleren skal senest 14 hverdage efter første producerede kilowatt-time, jf. dog stk. 2, indbetale et beløb efter stk. 6 til en kommunal grøn pulje ved opstilling af følgende:
1) En eller flere vindmøller.
2) Solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2-5.
3) Vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d.
4) Hybridanlæg.
Stk. 2.
Opstilleren kan indbetale beløbet efter stk. 6 i årlige rater over højst 7 år med lige store indbetalingsrater. Udestående rater efter første indbetalte rate pristalsreguleres hvert år pr. 1. januar efter Danmarks Statistiks nettoprisindeks. Reguleringen sker på grundlag af den gældende årlige procentvise ændring i nettoprisindekset beregnet ud fra indekset i oktober måned. Rateindbetaling er kun mulig, såfremt den årlige indbetaling til grøn pulje er 900.000 kr. eller højere.
Stk. 3.
Hvis et anlæg er opstillet i flere kommuner, skal beløbet efter stk. 6 fordeles forholdsmæssigt mellem kommunerne i forhold til den kapacitet i megawatt, der opstilles i hver enkelt kommune.
Stk. 4.
Stk. 1, nr. 1, omfatter ikke vindmøller på under 25 m, vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store vindmøller og havvindmøller, der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23. Der skal betales et beløb efter stk. 6 svarende til de VE-teknologier omfattet af dette stykke og stk. 1 og 3, som er omfattet af hybridanlægget efter stk. 1, nr. 4.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at dele midler fra grøn pulje med nabokommuner. Kommunalbestyrelsen i en nabokommune, der modtager beløb efter 1. pkt., yder tilskud fra grøn pulje efter stk. 7.
Stk. 6.
Opstillere omfattet af stk. 1 og 3 skal betale et beløb, som svarer til
1) 313.000 kr. pr. MW ved landvindmøller,
2) 418.000 kr. pr. MW ved havvindmøller,
3) 125.000 kr. pr. MW ved solcelleanlæg og
4) 226.000 kr. pr. MW ved vandkraftværker.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen yder tilskud fra grøn pulje. Er midlerne i grøn pulje ikke allokeret til projekter 5 år efter indbetaling, skal kommunalbestyrelsen overføre ikke allokerede midler til statskassen.
Stk. 8.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om grøn pulje, herunder om følgende:
1) Kommunalbestyrelsens oprettelse og administration af grøn pulje.
2) Ansøgningsprocedure for tilskud fra grøn pulje.
3) Kredsen af ansøgningsberettigede.
4) Tildeling af midler i prioriteret rækkefølge.
5) Bagatelgrænse for overførsel til statskassen.
6) Ratebetaling.
7) Deling af midler med nabokommuner.
§ 18
Klima-, energi- og forsyningsministeren opretter en grøn ordning, som kan yde tilskud til initiativer, som iværksættes for at fremme lokal accept af opstillingen af nye vindmøller på land, som er nettilsluttet i perioden fra og med den 21. februar 2008 til og med den 20. februar 2018, bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation omfattet af § 41. Der ydes tilskud med et beløb, som svarer til 0,4 øre pr. kWh for 22.000 fuldlasttimer for hver vindmølle som nævnt i 1. pkt. Tilsagn om tilskud kan alene gives til og med den 20. februar 2018. Udbetaling af tilskud er betinget af, at den pågældende vindmølle er blevet nettilsluttet, og at klima-, energi- og forsyningsministeren har modtaget fyldestgørende ansøgning om udbetaling af tilskud senest den 20. februar 2020.
Stk. 2.
Havvindmøller etableret uden for udbud, som er nettilsluttet efter denne bestemmelses ikrafttræden, og som opstilles op til 8 km fra kysten, er omfattet af den grønne ordning, jf. stk. 1. Der ydes tilskud med et beløb som nævnt i stk. 1, 2. pkt. Udbetaling er betinget af, at den pågældende vindmølle er nettilsluttet.
Stk. 3.
Er flere kommuner berettiget til tilskud efter stk. 2, skal tilskudsbeløbet fordeles ligeligt mellem de tilskudsberettigede kommuner.
Stk. 4.
En kommunalbestyrelse kan ansøge klima-, energi- og forsyningsministeren om tilsagn om tilskud fra den grønne ordning. Ansøgningen om tilskud kan indgives i forbindelse med behandlingen af ansøgning om opstillingen af vindmøller i medfør af lov om planlægning eller på et senere tidspunkt. For havvindmøller omfattet af stk. 2 kan ansøgningen om tilskud indgives fra det tidspunkt, hvor elproduktionstilladelse er givet efter § 29, stk. 1.
Stk. 5.
På grundlag af ansøgningen kan klima-, energi- og forsyningsministeren give tilsagn om tilskud til udgifter, som kommunalbestyrelsen afholder til
1) anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen og
2) kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen kan vælge at ansøge om tilsagn om tilskud for beløb som nævnt i stk. 1 og 2 for en eller flere vindmøller. Hvis der ikke gives tilladelse som nævnt i stk. 4 til opstilling af en vindmølle, eller hvis det efterfølgende vurderes, at vindmøllen ikke vil blive opstillet, fradrages tilskudsbeløbet for vindmøllen i tilsagnet.
§ 21
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om ydelse af garanti til lokale vindmølle- og solcellelav eller andre lokale initiativgrupper for lån, som optages til finansiering af forundersøgelser, herunder til undersøgelse af placeringer, tekniske og økonomiske vurderinger og forberedelse af ansøgninger til myndigheder, med henblik på at opstille en eller flere vindmøller eller solcelleanlæg. Dette gælder dog ikke møller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation som nævnt i § 41 eller ikke er nettilsluttet, solcelleanlæg, som er tilsluttet i egen forbruginstallation eller ikke er nettilsluttet, eller havvindmøller, der etableres efter udbud, jf. § 23.
Stk. 2.
Ydelse af garanti er betinget af, at nedenstående krav er opfyldt på ansøgningstidspunktet og det tidspunkt, hvor garantien stilles:
1) Vindmøllelavet, solcellelavet eller initiativgruppen har mindst ti deltagere.
2) Flertallet af vindmøllelavets, solcellelavets eller initiativgruppens deltagere er bopælsregistreret i CPR på en adresse i den kommune, hvor møllen eller solcelleanlægget planlægges opstillet, eller uden for kommunen i en afstand af højst 4,5 km fra det sted, hvor møllen eller solcelleanlægget planlægges opstillet. Ved havvindmøller etableret uden for udbud skal bopælsregistreringen efter 1. pkt. være i en kommune, som har en kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle. Opstilles flere solcelleanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste solcelleanlæg.
3) Deltagerne nævnt i nr. 2 har bestemmende indflydelse i lavet eller i initiativgruppen.
4) Lavets eller initiativgruppens gennemførelse af projektet vurderes som realistisk.
Stk. 3.
Garantien omfatter hovedstolen af lån optaget på markedsbestemte vilkår til formål som nævnt i stk. 1. Garantien bortfalder ved nettilslutningen af anlægget, ved møller dog senest 3 måneder efter at vingerne er opsat på møllen.
Stk. 4.
Hvis et projekt ikke gennemføres, kræves udløste garantier ikke tilbagebetalt, medmindre projektet helt eller delvis overdrages til andre.
Stk. 5.
Inden for en ramme på 10 mio. kr. træffer klima-, energi- og forsyningsministeren afgørelse om ydelse af garanti efter ansøgning fra vindmøllelavet, solcellelavet eller initiativgruppen. Der ydes garanti inden for den til enhver tid disponible sum. Der kan maksimalt ydes garanti på 500.000 kr. pr. projekt.
Stk. 6.
Stk. 1-5 gælder også for bølgekrafts- og vandkraftslav, som er nettilsluttet, og som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Opstilles flere bølgekraftanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste bølgekraftanlæg.
§ 22
Adgangen til at udnytte energi fra vedvarende energikilder på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone tilkommer alene den danske stat. Forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse af energi kan kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.
Stk. 2.
Tilladelse til forundersøgelser gives efter indkaldelse af ansøgninger ved et udbud.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan udpege områder, hvortil der ikke allerede er meddelt tilladelse, som reserveres til statslige udbud af arealer til:
1) Store havvindmølleparker.
2) Kystnære havvindmølleparker.
Stk. 4.
Når et område udpeges efter stk. 3, eller når en udpegning ophæves, skal beslutningen herom offentliggøres.
Stk. 5.
Når ministeren har udpeget et område efter stk. 3, kan der ikke indgives ansøgninger om testprojekter efter § 22 a, stk. 1, der helt eller delvis omfatter det udpegede område.
Stk. 6.
Klager over afslag på ansøgning om tilladelse til testprojekter, jf. § 22 a, stk. 1, er ikke til hinder for, at området sendes i udbud inden klagesagens afslutning.
Stk. 7.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder om de forhold, som skal undersøges, om rapportering, om forundersøgelsernes forløb og resultater, om ministerens adgang til at benytte forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4, om tilsyn og om overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav og lign.
Stk. 8.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om tilladelser efter stk. 2 og 7.
Stk. 9.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om forhold omfattet af stk. 7.
§ 35
Energinet yder betaling til elproducenten for tab som følge af nedregulering af elproduktion fra havvindmølleparker omfattet af § 37, som foretages i 25 år fra meddelelsen af tilladelse til udnyttelse af energi på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone, jf. § 29.
Stk. 2.
Ved fastsættelse af betalingen opgøres indtægtstabet med udgangspunkt i salg af elproduktionen under de aktuelle forhold ved
1) en pris svarende til den i § 37, stk. 2, nævnte samlede værdi af markedspris og pristillæg i den periode, hvor dette pristillæg ydes, og
2) en pris svarende til den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris pr. kWh efter det tidspunkt, hvor pristillægget er ophørt efter § 37, stk. 4 og 6, eller fravalgt efter § 53, stk. 2.
Stk. 3.
Der ydes ikke betaling, hvis nedreguleringen er en følge af force majeure. Der ydes ikke betaling ved nedregulering af Anholt Havvindmøllepark som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 3, af havvindmølleparken Horns Rev 3 som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 4, af havvindmølleparken Vesterhav Syd som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 5, af havvindmølleparken Vesterhav Nord som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 6, eller af havvindmølleparken Kriegers Flak som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 7, i timer, hvor markedsprisen fastsat efter § 51, stk. 2, nr. 1, ikke er positiv og der ikke ydes pristillæg, jf. § 37, stk. 5.
Stk. 4.
Uenighed om adgangen til betaling og dennes størrelse afgøres af domstolene.
Stk. 5.
Energinet udarbejder forskrifter indeholdende metoder for, hvorledes størrelsen af tabt elproduktion som følge af nedregulering beregnes, og hvorledes størrelsen af den mistede indtjening opgøres med henblik på at dække elproducentens tab.
Stk. 6.
Forskrifterne efter stk. 5 skal være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningssystem. Energinet skal efter høring af relevante parter anmelde de fastsatte forskrifter til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet kan give pålæg om ændring af forskrifterne.
§ 37
Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret på havvindmølleparker, som er udbudt efter bestemmelserne i § 23, jf. dog § 37 a og § 37 b, stk. 1.
Stk. 2.
Pristillæg efter stk. 1 ydes således:
1) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 2 udbudt den 7. juli 2004 ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 51,8 øre pr. kWh.
2) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Rødsand 2 udbudt den 7. februar 2008 ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 62,9 øre pr. kWh.
3) Til elektricitet produceret på Anholt Havvindmøllepark udbudt den 30. april 2009 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 105,1 øre pr. kWh.
4) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 3 udbudt den 6. december 2013 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 77 øre pr. kWh.
5) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Vesterhav Syd udbudt den 20. februar 2015 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 47,5 øre pr. kWh.
6) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Vesterhav Nord udbudt den 20. februar 2015 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 47,5 øre pr. kWh.
7) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Kriegers Flak udbudt den 6. maj 2015 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 37,2 øre pr. kWh.
Stk. 3.
Hvis elproducerende vindmølleparker som nævnt i stk. 2 eller § 37 a, stk. 1, skal betale en indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det overordnede elforsyningsnet, ydes tillige et pristillæg svarende til betalingen efter den fastsatte indfødningstarif.
Stk. 4.
Pristillæg efter stk. 2 og 3 ydes for en elproduktion, som er fremstillet i overensstemmelse med vilkårene i udbuddet, og som udgør 10 TWh for de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, 20 TWh for de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 3 og 4, 8,5 TWh for havvindmølleparken, der er nævnt i stk. 2, nr. 5, 9 TWh for havvindmølleparken, der er nævnt i stk. 2, nr. 6, og 30 TWh for havvindmølleparken, der er nævnt i stk. 2, nr. 7. Pristillæg ydes dog højst i 20 år fra tidspunktet for havvindmølleparkens nettilslutning.
Stk. 5.
Der ydes ikke pristillæg for elproduktion fra de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 3-7, i timer, hvor den markedspris, der er fastsat efter § 51, stk. 2, nr. 1, ikke er positiv. For den havvindmøllepark, der er nævnt i stk. 2, nr. 3, gælder dette dog højst i 300 timer pr. kalenderår.
Stk. 6.
Hvis der ydes betaling som nævnt i § 35 for nedregulering af elproduktionen i den periode, hvori der ydes pristillæg efter stk. 2 og 3, medregnes en elproduktion svarende til det kompenserede produktionstab i den samlede elproduktion, hvortil der ydes pristillæg.
§ 39
Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller nettilsluttet senest den 31. december 2002, som opfylder nedenstående betingelser. Bestemmelsen gælder ikke for elektricitet fra vindmøller nettilsluttet i egen forbrugsinstallation omfattet af § 41 og elværksfinansierede vindmøller.
Stk. 2.
Hvis vindmøllen opfylder definitionen på en eksisterende vindmølle, jf. stk. 8, ydes der pristillæg til elektriciteten efter stk. 3-5. Pristillægget ophører den 31. december 2012 uanset det i stk. 3-5 anførte om varigheden af pristillæg.
Stk. 3.
Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra vindmøllens oprindelige tilslutning til elforsyningsnettet, i det omfang leveringen af elektricitet svarer til en oprindelig elproduktion ved de i nr. 1-3 nævnte fuldlasttimer:
1) For vindmøller med en installeret effekt på 200 kW eller derunder ydes pristillægget for 25.000 fuldlasttimer.
2) For vindmøller med en installeret effekt fra 201 kW til og med 599 kW ydes pristillægget for 15.000 fuldlasttimer.
3) For vindmøller med en installeret effekt på 600 kW og derover ydes pristillægget for 12.000 fuldlasttimer.
Stk. 4.
Hvis den i stk. 3 nævnte mængde elektricitet er leveret inden 10 år fra nettilslutningen, ydes der et pristillæg for den fortsatte elproduktion i 10 år fra nettilslutningen. Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 43 øre pr. kWh.
Stk. 5.
Hvis hele den mængde elektricitet, som er nævnt i stk. 3, nr. 1-3, ikke er leveret inden 10 år fra vindmøllens nettilslutning, ydes der et pristillæg for den resterende del af den nævnte elproduktion. Pristillægget udgør 27 øre pr. kWh og fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 60 øre pr. kWh.
Stk. 6.
Hvis vindmøllen ikke opfylder definitionen på en eksisterende vindmølle, jf. stk. 8, ydes der pristillæg under de i nr. 1 og 2 fastsatte betingelser. Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 33 øre pr. kWh:
1) For en vindmølle på land ydes pristillægget for en oprindelig elproduktion svarende til produktionen i 22.000 fuldlasttimer.
2) For en vindmølle på søterritoriet m.v., jf. § 25, stk. 1, som ikke er placeret i et udvalgt hovedområde for vindmølleudbygningen, ydes pristillægget for elproduktionen i 10 år fra vindmøllens nettilslutning.
Stk. 7.
For elproduktion omfattet af stk. 6 ydes tillige et pristillæg på 10 øre pr. kWh.
Stk. 8.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke betingelser en vindmølle skal opfylde for at betragtes som eksisterende og dermed omfattet af stk. 2, og om afgrænsning af vindmøller på søterritoriet m.v. omfattet af stk. 6, nr. 2.
§ 41
Denne bestemmelse omhandler elektricitet, som leveres til elforsyningsnettet fra en vindmølle med en installeret effekt på 25 kW eller derunder, og som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation.
Stk. 2.
Der ydes et pristillæg til vindmøller omfattet af stk. 1 nettilsluttet senest den 19. november 2012, som fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh.
Stk. 3.
Der ydes et pristillæg til vindmøller omfattet af stk. 1 nettilsluttet i perioden fra og med den 20. november 2012 til og med den 31. december 2015, som fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 250 øre pr. kWh for vindmøller med en installeret effekt på 10 kW eller derunder og tilsammen udgør 150 øre pr. kWh for vindmøller med en installeret effekt på over 10 kW. Pristillægget ydes i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forud for et projekts påbegyndelse yde tilsagn om pristillæg i perioden 2016-2019 for elektricitet fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Tilsagn om pristillæg efter 1. pkt. ydes for elektricitet fra følgende vindmøller med den nævnte støtte inden for en pulje på 1 MW pr. år:
1) Vindmøller, hvor den samlede installerede effekt af vindmøller tilsluttet i forbrugsinstallationen udgør 10 kW eller derunder. For elektricitet fremstillet på sådanne vindmøller ydes et pristillæg, som fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 212 øre pr. kWh ved tilsagn fra Energinet i 2016. For vindmøller, hvor der er ydet tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således, at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 38 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2017 til og med den 1. januar 2019. Pristillægget ydes i 12 år fra nettilslutningstidspunktet med det på tidspunktet for tilsagnet fra Energinet eller klima-, energi- og forsyningsministeren gældende pristillæg.
2) Vindmøller, hvor den samlede installerede effekt af vindmøller tilsluttet i forbrugsinstallationen udgør over 10 kW, dog højst 25 kW. For elektricitet fremstillet på sådanne vindmøller ydes et pristillæg, som fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris udgør 132 øre pr. kWh ved tilsagn fra Energinet i 2016. For vindmøller, hvor der er ydet tilsagn om pristillæg den 1. januar eller senere, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således, at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 18 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2017 til og med den 1. januar 2019. Pristillægget ydes i 12 år fra nettilslutningstidspunktet med det på tidspunktet for tilsagnet fra Energinet eller klima-, energi-og forsyningsministeren gældende pristillæg.
Stk. 5.
Det er en betingelse for pristillæg efter stk. 4, at vindmøllen nettilsluttes inden 2 år efter afgivelse af tilsagn om pristillæg. For projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro. For tilsagn ydet i 2016 og 2017 er det en betingelse for udbetaling af pristillæg efter stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren har modtaget ansøgning om udbetaling af pristillæg senest den 30. september 2020. For tilsagn ydet i 2018 er det en betingelse for udbetaling af pristillæg efter stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren har modtaget ansøgning om udbetaling af pristillæg senest den 30. september 2021. For tilsagn ydet i 2019 er det en betingelse for udbetaling af pristillæg efter stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren har modtaget ansøgning om udbetaling af pristillæg senest den 30. september 2022.
Stk. 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn om pristillæg efter stk. 4 og kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis de samlede ansøgninger overstiger mængden af kilowatt i puljen i det pågældende år.
Stk. 7.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om forhøjelse af puljen efter stk. 4, hvis den årlige pulje ikke er blevet fuldt udnyttet i de foregående år.
§ 42
Denne bestemmelse omhandler ekstra pristillæg til elektricitet produceret på en fabriksny vindmølle, hvor der udnyttes skrotningsbeviser udstedt for nedtagning af vindmøller.
Stk. 2.
Der ydes pristillæg for elektricitet produceret på en vindmølle nettilsluttet fra den 1. april 2001 til og med den 1. januar 2004, på betingelse af at ejeren af vindmøllen udnytter skrotningsbeviser, som er blevet udstedt for nedtagning af en vindmølle med en effekt på 150 kW eller derunder i perioden fra den 3. marts 1999 til og med den 31. december 2003. Pristillægget udgør 17 øre pr. kWh og ydes for en elproduktion svarende til 12.000 fuldlasttimer for den del af den producerede elektricitet, som er omfattet af skrotningsbeviset.
Stk. 3.
Hvis der ydes pristillæg efter stk. 2 og efter § 39, stk. 6, fastsættes summen af pristillæggene således, at disse og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 60 øre pr. kWh.
Stk. 4.
Der ydes pristillæg for elektricitet produceret på en vindmølle nettilsluttet fra den 1. januar 2005 til og med den 31. december 2011, på betingelse af at ejeren af vindmøllen udnytter skrotningsbeviser, som er udstedt for nedtagning af en vindmølle med en effekt på 450 kW eller derunder fra den 15. december 2004 til og med den 15. december 2011. Skrotningsbeviset kan dog ikke udnyttes i vindmøller på søterritoriet m.v., jf. § 25, stk. 1, eller vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation omfattet af § 41. Skrotningsbeviser kan kun udstedes inden for en pulje, som svarer til en samlet effekt i nedtagne vindmøller på 175 MW.
Stk. 5.
Pristillægget efter stk. 4 ydes, jf. dog stk. 6, på følgende måde:
1) For vindmøller nettilsluttet senest den 20. februar 2008 udgør pristillægget 12 øre pr. kWh for en elproduktion svarende til 12.000 fuldlasttimer for det dobbelte af den nedtagne vindmølles installerede effekt. Pristillægget fastsættes således, at tillægget og summen af den efter § 51, stk. 2, nr. 2, fastsatte markedspris og pristillæg efter § 38, stk. 2, ikke overstiger 48 øre pr. kWh.
2) For vindmøller nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere udgør pristillægget 8 øre pr. kWh for en elproduktion svarende til 12.000 fuldlasttimer for det dobbelte af den nedtagne vindmølles installerede effekt.
Stk. 6.
Ejeren af en vindmølle, som er nettilsluttet fra den 21. februar 2008 til og med den 31. december 2011, kan vælge at modtage pristillæg som nævnt i stk. 5, nr. 1, for skrotningsbeviser, som udnyttes i vindmøllen. Pristillægget fastsættes således, at pristillægget og summen af den efter § 51, stk. 2, nr. 2, fastsatte markedspris ikke overstiger 38 øre pr. kWh. Tilvalg af pristillæg som nævnt i 1. pkt. er bindende i støtteperioden. Tilvalget er betinget af, at vindmølleejeren underretter klima-, energi- og forsyningsministeren herom senest ved nettilslutningen.
Stk. 7.
En vindmølle, for hvilken der er udstedt skrotningsbevis, kan ikke på ny tilsluttes elforsyningsnettet eller en forbrugsinstallation, hvorfra elektriciteten kan leveres til elforsyningsnettet.
Stk. 8.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udstedelse, omsætning og udnyttelse af skrotningsbeviser og om dokumentation af, at betingelserne for pristillægget er opfyldt. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om beregning af puljen omtalt i stk. 4, 3. pkt.
§ 43e
Det i § 43 b, stk. 3, § 43 c, stk. 3, og § 43 d, stk. 2, nævnte tilskud på 26 kr. pr. gigajoule (GJ) biogas nedsættes den 1. januar hvert år fra 2013 med det beløb i kroner pr. GJ, gasprisen i det foregående år er højere end en basispris på 53,2 kr. pr. GJ, jf. stk. 5. Er gasprisen lavere end basisprisen, forøges tilskuddet tilsvarende.
Stk. 2.
Pristillæg efter § 43 f, stk. 1 og 2, og § 43 g, stk. 1 og 2, indeksreguleres den 1. januar hvert år på grundlag af 60 pct. af udviklingen i nettoprisindekset i det foregående kalenderår.
Stk. 3.
Pristillæg efter § 43 f, stk. 3, og § 43 g, stk. 3, reguleres den 1. januar hvert år med 1 øre pr. kWh for hver krone pr. GJ, tilskuddet i stk. 1 reguleres.
Stk. 4.
Det i § 43 b, stk. 3, § 43 c, stk. 3, og § 43 d, stk. 2, nævnte tilskud på 10 kr. pr. GJ biogas nedsættes årligt med 2 kr. pr. GJ fra den 1. januar 2016 og ophører med udgangen af 2019.
Stk. 5.
Ved beregningen efter stk. 1 anvendes den gennemsnitlige markedspris på gas i kalenderåret. Ved markedspris forstås den daglige day ahead-slutpris i kroner pr. kubikmeter på den danske gasbørs, Nordpool Gas, omregnet til kroner pr. GJ med gassens nedre brændværdi.
Stk. 6.
Priser, tilskud og pristillæg nævnt i stk. 1 og 2 beregnes med én decimal.
Stk. 7.
Staten afholder udgifterne til tilskud til biogas efter bestemmelserne i §§ 43 b-43 e og omkostningerne forbundet med administration af ordningerne inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven.
§ 43f
For elektricitet produceret på anlæg, som anvender biogas, kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde et pristillæg på det antal øre pr. kWh, som sammenlagt med markedsprisen efter § 51, stk. 2, nr. 1, udgør 82,5 øre pr. kWh. Pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4. Ejeren af anlægget nævnt i 1. pkt. kan med virkning fra et årsskifte vælge i stedet at modtage pristillæg efter stk. 2. Valget er bindende, indtil der med virkning fra et årsskifte igen vælges at modtage pristillæg efter dette stykke. Anmodningen om valg af pristillæg skal indgives inden den 1. oktober for at få virkning fra det følgende årsskifte.
Stk. 2.
For elektricitet produceret på anlæg, som anvender biogas, eventuelt sammen med andre brændsler, kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde et pristillæg på 44,8 øre pr. kWh for den andel elektricitet, som er produceret ved anvendelse af biogas. Pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i tillæg til pristillægget nævnt i stk. 1 yde et pristillæg på 18 øre pr. kWh og i tillæg til pristillægget nævnt i stk. 2 et pristillæg på 26 øre pr. kWh. Pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4.
Stk. 4.
For elektricitet produceret på anlæg, som er nettilsluttet og senest den 1. januar 2020 leverer elektricitet produceret ved anvendelse af biogas, eventuelt sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg efter stk. 1-3.
Stk. 5.
For elektricitet produceret på anlæg, som nettilsluttes og begynder at levere elektricitet produceret ved anvendelse af biogas, eventuelt sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet efter den 1. januar 2020, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg efter stk. 1-3, når
1) der senest den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i etablering af elproduktionsanlægget,
2) der er sikret leverance af biogas fra et eksisterende anlæg til produktion af biogas eller fra et planlagt anlæg til produktion af biogas, som senest den 1. juli 2019 er meddelt en tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), i det omfang anlægget er omfattet af krav herom, og en miljøgodkendelse eller en tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang anlægget er miljøgodkendelsespligtigt, og,
3) såfremt det eksisterende eller planlagte biogasanlæg ikke har samme ejer som elproduktionsanlægget, der er indgået bindende aftale om køb af biogas til elproduktion fra biogasanlægget senest den 1. juli 2019.
Stk. 6.
Tilsagn efter stk. 5 om pristillæg er betinget af, at elproduktionsanlægget senest den 31. december 2022 leverer elektricitet til elforsyningsnettet.
Stk. 7.
Tilsagn efter stk. 4 eller 5 er betinget af, at klima-, energi- og forsyningsministeren senest den 1. maj 2020 har modtaget en ansøgning om tilsagn. Der skal ansøges om tilsagn efter stk. 4 eller 5 for hvert værk. De elproduktionsanlæg, der findes på en eller flere sammenhængende matrikler, anses for ét værk i forbindelse med meddelelse af tilsagn, herunder i forbindelse med fastsættelse af støtteperioden, jf. stk. 8, og fastsættelse af årsnormen efter § 43 h. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan undtagelsesvis beslutte, at der meddeles tilsagn, uanset at ansøgningen er modtaget efter den 1. maj 2020.
Stk. 8.
Tilsagn efter stk. 4 eller 5 om pristillæg efter stk. 1-3 meddeles for en periode på 20 år regnet fra det tidspunkt, hvor elproduktionsanlægget begynder at levere elektricitet produceret ved anvendelse af biogas, eventuelt sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet. For anlæg omfattet af stk. 4, som leverer elektricitet fra anvendelse af biogas til elforsyningsnettet inden den 1. september 2012, kan der meddeles tilsagn om pristillæg for en periode på 20 år regnet fra den 1. september 2012.
Stk. 9.
Tilsagn efter stk. 4 eller 5 om pristillæg meddeles på baggrund af en årsnorm, jf. § 43 h.
§ 43g
For elektricitet produceret på anlæg, som anvender forgasningsgas fremstillet ved biomasse, kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde et pristillæg på det antal øre pr. kWh, som sammenlagt med markedsprisen efter § 51, stk. 2, nr. 1, udgør 82,5 øre pr. kWh. Pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4. Ejeren af anlægget nævnt i 1. pkt. kan med virkning fra et årsskifte vælge i stedet at modtage pristillæg efter stk. 2. Valget er bindende, indtil der med virkning fra et årsskifte igen vælges at modtage pristillæg efter dette stykke. Anmodningen om valg af pristillæg skal indgives inden den 1. oktober for at få virkning fra det følgende årsskifte.
Stk. 2.
For elektricitet produceret på anlæg, som anvender forgasningsgas fremstillet ved biomasse, eventuelt sammen med andre brændsler, kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde et pristillæg på 44,8 øre pr. kWh for den andel elektricitet, som er produceret ved anvendelse af forgasningsgas. Pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i tillæg til pristillægget nævnt i stk. 1 yde et pristillæg på 18 øre pr. kWh og i tillæg til pristillægget nævnt i stk. 2 et pristillæg på 26 øre pr. kWh. Pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4.
Stk. 4.
For elektricitet produceret på anlæg, som er nettilsluttet og senest den 1. januar 2020 leverer elektricitet produceret ved anvendelse af forgasningsgas fremstillet ved biomasse, eventuelt sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg efter stk. 1-3.
Stk. 5.
For elektricitet produceret på anlæg, som nettilsluttes og begynder at levere elektricitet produceret ved anvendelse af forgasningsgas fremstillet ved biomasse, eventuelt sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet efter den 1. januar 2020, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg efter stk. 1-3, når der senest den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i elproduktionsanlægget.
Stk. 6.
Tilsagn efter stk. 5 om pristillæg betinges af, at elproduktionsanlægget senest den 31. december 2022 begynder at levere elektricitet til elforsyningsnettet.
Stk. 7.
Tilsagn efter stk. 4 eller 5 er betinget af, at klima-, energi- og forsyningsministeren senest den 1. maj 2020 har modtaget en ansøgning om tilsagn. Der skal ansøges om tilsagn efter stk. 4 eller 5 for hvert værk. De elproduktionsanlæg, der findes på en eller flere sammenhængende matrikler, anses for ét værk i forbindelse med meddelelse af tilsagn, herunder i forbindelse med fastsættelse af støtteperioden, jf. stk. 8, og fastsættelse af årsnormen efter § 43 h. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan undtagelsesvis beslutte, at der meddeles tilsagn, uanset at ansøgningen er modtaget efter den 1. maj 2020.
Stk. 8.
Tilsagn efter stk. 4 eller 5 om pristillæg meddeles for en periode på 20 år regnet fra det tidspunkt, hvor anlægget begynder at levere elektricitet produceret ved anvendelse af forgasningsgas, eventuelt sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet. For anlæg omfattet af stk. 4, som leverer elektricitet fra anvendelse af forgasningsgas til elforsyningsnettet inden den 1. september 2012, kan der meddeles tilsagn om pristillæg for en periode på 20 år regnet fra den 1. september 2012.
Stk. 9.
Tilsagn efter stk. 4 eller 5 om pristillæg meddeles på baggrund af en årsnorm, jf. § 43 h.
§ 43h
Årsnormen for elektricitet fra anlæg omfattet af § 43 f, stk. 4, eller § 43 g, stk. 4, som senest den 1. januar 2018 leverer elektricitet til elforsyningsnettet, fastlægges som 12 gange den maksimale månedlige elproduktion målt i kWh fra anvendelse af biogas eller af forgasningsgas fremstillet ved biomasse i 2018. Kan anlægsejeren dokumentere, at anlægget i hele 2018 havde en atypisk produktion, kan årsnormen efter ansøgning undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale månedlige elproduktion i et tidligere år.
Stk. 2.
Årsnormen for elektricitet fra anlæg omfattet af § 43 f, stk. 4, eller § 43 g, stk. 4, som efter den 1. januar 2018 har leveret elektricitet til elforsyningsnettet, og for anlæg omfattet af § 43 f, stk. 5, eller § 43 g, stk. 5, fastlægges som 12 gange den maksimale månedlige elproduktion målt i kWh fra anvendelse af biogas eller af forgasningsgas fremstillet ved biomasse i de første 12 måneder, anlægget har leveret elektricitet til elforsyningsnettet fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas. Kan anlægsejeren dokumentere, at anlægget havde en atypisk produktion i de første 12 måneder, kan årsnormen efter ansøgning undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale månedlige elproduktion i en senere 12-månedersperiode.
Stk. 3.
Årsnormen for elektricitet fra anlæg omfattet af § 43 f, stk. 4 eller 5, eller § 43 g, stk. 4 eller 5, som efter den 1. januar 2018 har idriftsat udvidelser, fastlægges som 12 gange den maksimale månedlige elproduktion målt i kWh fra anvendelse af biogas eller af forgasningsgas fremstillet ved biomasse i de første 12 måneder, efter anlægget har idriftsat udvidelsen, jf. dog stk. 4. Kan anlægsejeren dokumentere, at anlægget havde en atypisk produktion i de første 12 måneder, kan årsnormen efter ansøgning undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale månedlige elproduktion i en senere 12-månedersperiode.
Stk. 4.
For udvidelser af elproduktionsanlæg, som er sat i drift efter den 1. januar 2020, kan fastlæggelse af årsnorm efter stk. 3 kun ske, når
1) der senest den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i udvidelse af elproduktionsanlægget og,
2) såfremt udvidelsen omfatter udvidelse af et anlæg til produktion af biogas, der for denne udvidelse senest den 1. juli 2019 er meddelt en tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), i det omfang udvidelsen er omfattet af krav herom, og en miljøgodkendelse eller en tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang udvidelsen er miljøgodkendelsespligtig.
Stk. 5.
Årsnormen efter stk. 1-3 fastlægges i det tilsagn, som meddeles i medfør af § 43 f, stk. 4 eller 5, eller § 43 g, stk. 4 eller 5, og gælder fra og med kalenderåret 2020 eller, hvis anlægget sættes i drift efter 2020, fra og med det kalenderår, hvor anlægget sættes i drift. Årsnormen fastsættes senest på basis af perioden fra januar til december 2023.
§ 43i
Modtagere af tilskud til salg af biogas til transport, anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder og anvendelse af biogas til varmeproduktion, jf. §§ 43 b-43 d, som har modtaget tilsagn om tilskud i medfør af § 43 b, stk. 6, § 43 c, stk. 5, eller § 43 d, stk. 3, skal som betingelse for fortsat at kunne modtage tilskud til salg eller anvendelse af biogas inden den frist, der er angivet i stk. 6, indsende en ansøgning om fornyet tilsagn til klima-, energi- og forsyningsministeren. Ministeren kan undtagelsesvis beslutte, at der meddeles fornyet tilsagn, uanset at ansøgningen ikke er modtaget rettidigt, jf. stk. 6. Tilsagn bortfalder, hvis det ikke er udnyttet senest den 31. december 2022. Tilsagnsperiode, jf. § 43 b, stk. 1, § 43 c, stk. 1, og § 43 d, stk. 1, og årsnorm fastsættes i det fornyede tilsagn. Årsnormen gælder fra og med kalenderåret 2020 eller, hvis anlægget sættes i drift efter 2020, fra og med det kalenderår, hvor anlægget sættes i drift.
Stk. 2.
Årsnormen fastlægges i tilfælde, hvor anlægsejeren har påbegyndt støtteberettiget salg eller anvendelse af biogas senest den 1. januar 2018, som 12 gange den maksimale månedlige mængde biogas målt i gigajoule, som er solgt eller anvendt i 2018. Kan anlægsejeren dokumentere, at anlægget havde en atypisk produktion i hele 2018, kan årsnormen efter ansøgning undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale månedlige mængde solgt eller anvendt biogas i et tidligere år.
Stk. 3.
Årsnormen fastlægges i tilfælde, hvor anlægsejeren har påbegyndt støtteberettiget salg eller anvendelse af biogas efter den 1. januar 2018, som 12 gange den maksimale månedlige mængde biogas målt i gigajoule, som er solgt eller anvendt i de første 12 måneder, hvor anlægsejeren har solgt eller anvendt biogas. Kan anlægsejeren dokumentere, at anlægget havde en atypisk produktion i de første 12 måneder, kan årsnormen efter ansøgning undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale månedlige mængde solgt eller anvendt biogas i en senere 12-månedersperiode.
Stk. 4.
Årsnormen fastlægges i tilfælde, hvor der er idriftsat udvidelser efter den 1. januar 2018, som 12 gange den maksimale månedlige mængde biogas målt i gigajoule, som er solgt eller anvendt i de første 12 måneder, efter at anlægget har idriftsat udvidelsen, jf. dog stk. 5. Kan anlægsejeren dokumentere, at anlægget havde en atypisk produktion i de første 12 måneder, kan årsnormen efter ansøgning undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale månedlige produktion i en senere 12-månedersperiode.
Stk. 5.
For udvidelser idriftsat efter den 1. januar 2020 kan årsnormen fastlægges efter stk. 4, når
1) der senest den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i udvidelse af anlægget til salg eller anvendelse af biogas eller i udvidelse af et anlæg til produktion af biogas, som skal anvendes til salg til transport, procesformål i virksomheder eller varmeproduktion, og,
2) såfremt udvidelsen omfatter udvidelse af et anlæg til produktion af biogas, der for denne udvidelse senest den 1. juli 2019 er meddelt en tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), i det omfang udvidelsen er omfattet af krav herom, og en miljøgodkendelse eller tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang udvidelsen er miljøgodkendelsespligtig.
Stk. 6.
Ansøgning om fornyet tilsagn, jf. stk. 1, skal være modtaget af klima-, energi- og forsyningsministeren senest den 1. maj 2020. Den nye årsnorm gælder fra og med 2020 eller det kalenderår, hvor udvidelsen er sat i drift, hvis dette er sket efter 2020, og fastsættes senest på basis af perioden fra januar til december 2023. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan undtagelsesvis beslutte, at der meddeles tilsagn, uanset at ansøgningen er modtaget efter den 1. maj 2020.
§ 45a
For elektricitet produceret på anlæg, der fra den 1. april 2019 producerer elektricitet ved afbrænding af biomasse, jf. dog stk. 5, 3. pkt., kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde pristillæg, jf. stk. 2-7. Pristillæg er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan til og med den 31. marts 2019 meddele tilsagn om et pristillæg på 15 øre pr. kWh for elektricitet produceret på anlæg, der er ombygget til at producere elektricitet ved afbrænding af biomasse. Det er en betingelse for opnåelse af tilsagn om pristillæg, at anlægget er begyndt at levere elektricitet til elforsyningsnettet fra afbrænding af biomasse inden den 1. april 2019, jf. dog stk. 7. Der kan ydes pristillæg for elektricitet produceret fra og med den 1. april 2019, dog højst i en periode frem til 15 år fra det tidspunkt, hvor anlægget ved direkte, væsentlige investeringer er ombygget til afbrænding af biomasse og er begyndt at levere elektricitet fra afbrænding af biomasse til elforsyningsnettet, jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan til og med den 31. marts 2019 meddele tilsagn om et pristillæg på 15 øre pr. kWh. for elektricitet produceret på anlæg, der er etableret som biomasseanlæg eller multibrændselsanlæg. Det er en betingelse for opnåelse af tilsagn om pristillæg, at anlægget er begyndt at levere elektricitet fra afbrænding af biomasse til elforsyningsnettet inden den 1. april 2019, jf. dog stk. 7. Der kan ydes pristillæg for elektricitet produceret fra og med den 1. april 2019, dog højst i en periode frem til 20 år fra det tidspunkt, hvor anlægget ved direkte, væsentlige investeringer er etableret og er begyndt at levere elektricitet fra afbrænding af biomasse til elforsyningsnettet, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Ved reinvesteringer kan klima-, energi- og forsyningsministeren til og med den 31. marts 2019 meddele tilsagn om at forlænge de støtteperioder, som er nævnt i stk. 2 og 3, med op til 4 år. Forlængelsen af støtteperioden sker i hele måneder og fastlægges i overensstemmelse med formlen for beregning i bilag 2 som halvdelen af den ikke afskrevne del af samtlige reinvesteringer gennemført inden den 1. januar 2019 af relevans for bioenergianvendelsen divideret med støtten i en normalmåned. Normalmåneden defineres som gennemsnittet af den månedlige støtteberettigede elproduktion i årene 2017 og 2018 ganget med støttesatsen på 0,15 kr. pr. kWh. Værdien af hver reinvestering efter afskrivning beregnes ved en lineær afskrivning over 10 år. Endvidere kan alene investeringer, som enten forlænger levetiden for anlægget, øger kapaciteten af anlægget eller har betydet, at anlægget kan producere elektricitet ved afbrænding af yderligere typer biomassebrændsler, indgå i fastlæggelsen af forlængelsen af støtteperioden.
Stk. 5.
Der ydes pristillæg efter stk. 2 og 3, uanset om elektriciteten fremstilles på anlæg, som alene anvender biomasse, eller på anlæg, hvor biomasse anvendes sammen med andre brændsler. Der ydes kun pristillæg for den andel af elektriciteten, som er produceret ved afbrænding af biomasse. Der ydes dog ikke pristillæg efter stk. 2 og 3 til elektricitet produceret på anlæg, der helt eller delvis anvendes til afbrænding af forbrændingsegnet affald.
Stk. 6.
Tilsagn efter stk. 2-4 er betinget af, at klima-, energi- og forsyningsministeren har modtaget fyldestgørende ansøgning om tilsagn senest den 17. februar 2019. Der skal ansøges for hvert enkelt anlæg. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan dog beslutte, at der meddeles tilsagn, uanset at fyldestgørende ansøgning er modtaget efter den 17. februar 2019.
Stk. 7.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i stk. 2 og 3 om, at anlægget inden den 1. april 2019 skal være begyndt at levere elektricitet til elforsyningsnettet fra afbrænding af biomasse. Dispensationen kan ydes frem til den 1. januar 2020. Ansøgning om dispensation skal indgives samtidig med ansøgning om tilsagn om pristillæg, jf. stk. 2 og 3. Dispensationen er betinget af, at klima-, energi- og forsyningsministeren har modtaget en fyldestgørende ansøgning om dispensation senest den 17. februar 2019. Der skal ansøges for hvert enkelt anlæg.
§ 47
Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på anlæg, hvor der alene anvendes
1) solenergi, bølgekraft eller vandkraft eller
2) andre vedvarende energikilder bortset fra biogas og biomasse, jf. §§ 43 f, 43 g, 45 a og 45 b.
Stk. 2.
For elektricitet fra anlæg nettilsluttet senest den 21. april 2004 ydes der et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 20 år fra nettilslutningen, dog mindst i 15 år regnet fra den 1. januar 2004.
Stk. 3.
For elektricitet fra anlæg, som er nettilsluttet efter den 21. april 2004, dog senest den 19. november 2012, ydes der pristillæg på følgende måde:
1) For elektricitet fremstillet ved anvendelse af energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet ydes der efter klima-, energi- og forsyningsministerens bestemmelse et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år.
2) For elektricitet fremstillet ved andre energikilder end de i nr. 1 nævnte ydes et pristillæg på 10 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.
Stk. 4.
For elektricitet fra solcelleanlæg, som er nettilsluttet efter den 19. november 2012, dog senest den 19. marts 2013, ydes der pristillæg på følgende måde:
1) For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på 400 kW eller derunder, jf. dog nr. 2 og 3, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 130 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet.
2) For elektricitet fremstillet på fælles solcelleanlæg ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 145 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet.
3) For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, som ikke er omfattet af nr. 1 eller 2, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år.
Stk. 5.
For elektricitet fra solcelleanlæg, som er nettilsluttet efter den 19. marts 2013, dog senest den 10. juni 2013, ydes der pristillæg på følgende måde:
1) For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller, jf. dog nr. 3, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 130 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet.
2) For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, der ikke opfylder kravene i nr. 1, og som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, ydes pristillæg efter nr. 1, når den samlede installerede effekt fra solcelleanlæg tilsluttet i forbrugsinstallationen udgør 6 kW eller derunder pr. husstand.
3) For elektricitet fremstillet på fælles solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 145 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet.
4) For elektricitet fremstillet på fælles solcelleanlæg, som ikke er omfattet af nr. 3, og som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 90 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet.
5) For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, som ikke er omfattet af nr. 1-4, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år.
Stk. 6.
For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, som er nettilsluttet efter den 10. juni 2013, dog senest den 31. december 2015, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år, medmindre klima-, energi- og forsyningsministeren har givet tilsagn om, at anlægget er omfattet af den pulje, som er nævnt i stk. 7 og 8.
Stk. 7.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forud for et projekts påbegyndelse give tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg inden for en pulje på 20 MW årligt i 4 år fra og med 2013. I 2016 kan klima-, energi- og forsyningsministeren alene give tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på under 500 kW.
1) Solcelleanlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, hvor den samlede installerede effekt fra solcelleanlæg tilsluttet i forbrugsinstallationen udgør 6 kW eller derunder pr. husstand, jf. dog nr. 2. For elektricitet fremstillet på sådanne anlæg ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 130 øre pr. kWh ved tilsagn fra klima-, energi- og forsyningsministeren i 2013. For anlæg, der er givet tilsagn om den 1. januar 2014 eller senere, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 14 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med det på tidspunktet for tilsagnet fra Energinet gældende pristillæg efter 2. eller 3. pkt.
2) Fælles solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller. For elektricitet fremstillet på sådanne anlæg ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 145 øre pr. kWh ved tilsagn fra klima-, energi- og forsyningsministeren i 2013. For anlæg, der er givet tilsagn om den 1. januar 2014 eller senere, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 17 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med det på tidspunktet for tilsagnet fra klima-, energi- og forsyningsministeren gældende pristillæg.
3) Fælles solcelleanlæg, som ikke er omfattet af nr. 2, og som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. For elektricitet fremstillet på sådanne anlæg ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 90 øre pr. kWh ved tilsagn fra klima-, energi- og forsyningsministeren i 2013. For anlæg, der er givet tilsagn om den 1. januar 2014 eller senere, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 6 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med det på tidspunktet for tilsagnet fra Klima-, energi- og forsyningsministeren gældende pristillæg.
Stk. 8.
Det er en betingelse for forhøjet pristillæg efter stk. 7, at anlægget nettilsluttes inden 2 år efter afgivelse af tilsagn om forhøjet pristillæg. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om ansøgningsproceduren og om fordelingen af puljen efter stk. 7 på forskellige kategorier af anlæg og kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af megawatt i puljen. Udbetaling af pristillæg efter stk. 7 er betinget af, at klima-, energi- og forsyningsministeren har modtaget ansøgning om udbetaling af pristillæg senest den 30. september 2020. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om forhøjelse af puljen, hvis den årlige pulje ikke er blevet fuldt udnyttet i de foregående år.
Stk. 9.
For elektricitet fra anlæg, som ikke er solcelleanlæg, og som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, ydes der pristillæg på følgende måde, jf. dog stk. 10:
1) For elektricitet fremstillet ved anvendelse af energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet, som har en installeret effekt på 6 kW eller derunder, ydes efter klima-, energi- og forsyningsministerens bestemmelse et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år.
2) For elektricitet fremstillet ved andre energikilder end de i nr. 1 nævnte ydes et pristillæg på 10 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.
Stk. 10.
For elektricitet fra anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, ydes alene pristillæg efter stk. 9, hvis anlægget har en installeret effekt på under 500 kW. Pristillægget er endvidere betinget af Energinets eller klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn forud for projektets påbegyndelse. Der kan alene gives tilsagn indtil udgangen af 2020. I perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2020 kan klima-, energi- og forsyningsministeren alene give tilsagn inden for en pulje, som for hver af ordningerne i stk. 9, nr. 1 og 2, udgør 1 MW. For projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.
Stk. 11.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der ydes pristillæg efter stk. 3 til elproduktionen fra et anlæg nettilsluttet senest den 21. april 2004, når elproduktionskapaciteten efter denne dato forøges væsentligt på grund af udskiftning eller væsentlige ombygninger af anlægget.
Stk. 12.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn efter stk. 10, 4. pkt., og kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af kilowatt i puljen.
§ 50
Denne bestemmelse indeholder fælles regler for pristillæg og andre ydelser efter §§ 43 b-43 g, 45 a-47 og 49.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte nærmere regler om, at pristillæg og tilskud til nærmere angivne kategorier af anlæg eller energikilder som nævnt i §§ 43 b-43 g og 45 a-47 skal nedsættes eller bortfalde, samt fastsætte nærmere regler eller træffe afgørelse om, hvilke anlægskategorier der kan få pristillæg efter § 47, stk. 3, nr. 1, eller stk. 9, nr. 1, og hvilke solcelleanlæg der er omfattet af § 47, stk. 4, nr. 2, stk. 5, nr. 1, 3 og 4, og stk. 7, nr. 2 og 3.
Stk. 3.
Der ydes ikke pristillæg efter §§ 45 a og 47 for elektricitet fremstillet ved afbrænding af forbrændingsegnet affald. Der ydes endvidere ikke pristillæg eller andre ydelser efter §§ 43 b-43 g og 45 a-47, hvis der ydes støtte efter § 3, stk. 3, i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser. 2. pkt. gælder dog ikke pristillæg efter § 45 b, når elektricitet er produceret af et kraft-varme-værk, som ydes støtte efter § 3, stk. 3, nr. 4, i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser.
Stk. 4.
Der kan tillige ydes pristillæg efter § 58 i lov om elforsyning for elektricitet fremstillet som nævnt i § 43 f, stk. 2, § 43 g, stk. 2, og § 45 a. Der kan tillige ydes pristillæg efter § 58 b i lov om elforsyning for elektricitet fremstillet på anlæg som nævnt i § 45 a.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til og den nødvendige dokumentation for at modtage pristillæg og andre ydelser efter §§ 43 b-43 g, 45 a-47 og 49. Ministeren kan herudover fastsætte nærmere regler om, hvordan pristillæg beregnes til VE-elproduktionsanlæg, som anvender forskellige brændsler. Ministeren fastsætter endvidere regler om krav til installation, tilsyn, kontrol og aflæsning af teknisk måleudstyr for elproduktionsanlæg og andre anlæg til anvendelse af biogas og forgasningsgas omfattet af §§ 43 b-43 g, 45 a og 45 b.
Stk. 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvordan produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 43 b-43 g, 44, 45 a og 47 skal opgøres.
Stk. 7.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvordan omkostninger ved brug og produktion af den biogas, hvortil der ydes tilskud i henhold til §§ 43 b-43 d skal opgøres. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at enhver, der modtager tilskud efter §§ 43 b-43 d, og producenter af biogas skal meddele klima-, energi- og forsyningsministeren oplysninger, der er nødvendige for at opgøre omkostningerne efter 1. pkt.
§ 50a
Denne bestemmelse indeholder fælles regler for tilskud efter §§ 43 b-43 g.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren varetager administration af tilskud til biogas efter §§ 43 b-43 g, herunder beregning og udbetaling af disse.
Stk. 3.
Enhver, der anmoder om tilskud efter §§ 43 b-43 g, skal lade sig registrere hos klima-, energi- og forsyningsministeren og meddele nødvendige oplysninger af betydning for tildelingen af tilskuddet til klima-, energi-og forsyningsministeren, jf. stk. 8. Oplysningerne indberettes til et register, som klima-, energi- og forsyningsministeren opretter.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse om retten til og størrelsen af tilskuddet samt udbetaling m.v. heraf.
Stk. 5.
Der kan kun ydes støtte for den samme mængde biogas efter enten §§ 43 b-43 d, § 43 f eller § 43 g. Er der ydet støtte efter en af bestemmelserne i §§ 43 b-43 g, er støttemodtageren eller eventuelle andre ansøgere ikke berettiget til støtte for samme mængde biogas efter andre bestemmelser i denne lov.
Stk. 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at producenter af biogas skal indberette de måledata til klima-, energi- og forsyningsministeren, som er nødvendige for at foretage en korrekt beregning af tilskud efter §§ 43 b-43 g. Det kan fastsættes, at målingerne skal omfatte forhold vedrørende biogasproduktionen eller leveret biogas, og at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afslå at udbetale tilskud efter §§ 43 b-43 g, såfremt de nødvendige data ikke indberettes.
Stk. 7.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at omkostninger ved indberetning og måling skal afholdes af tilskudsmodtager, og at målingen for tilskudsmodtagerens regning skal attesteres af en uafhængig virksomhed eller ved akkrediteret certificering.
Stk. 8.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere retningslinjer for ansøgning og registrering efter stk. 3 og for installation, kontrol og aflæsning af teknisk måleudstyr. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte retningslinjer for, hvorledes den solgte eller anvendte biogas efter §§ 43 b-43 g skal måles og indberettes til ministeren.
Stk. 9.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler for ansøgning om valg af pristillæg, jf. § 43 f, stk. 1, og § 43 g, stk. 1, og konvertering og overdragelse af tilsagn om pristillæg og tilskud, jf. § 43 j, stk. 2, herunder om ansøgning, dokumentationskrav, betingelser og beregning af årsnorm, jf. §§ 43 h og 43 i.
§ 51
Netvirksomhederne indberetter på timebasis til Energinet mængden af den elektricitet, der er produceret på anlæg omfattet af §§ 35 a-35 e, 36, 37, 38-43, 43 f, 43 g, 45 a-47, 49 og 50. Energinet fastsætter retningslinjer for opgørelse og indberetning af elproduktionen.
Stk. 2.
Energinet fastsætter markedsprisen for elektricitet produceret på anlæggene nævnt i stk. 1 som følger:
1) Markedsprisen for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 35 b-35 e, 37 og 39-41, § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47 fastsættes på timebasis som day ahead-prisen, jf. stk. 3, for elektricitet i det pågældende område. Til brug for afregning af pristillæg for nettoafregnede egenproducenter af elektricitet fastsættes markedsprisen dog efter regler fastsat i medfør af § 6 g i lov om elforsyning.
2) Markedsprisen for elektricitet fra vindmøller omfattet af §§ 35 a og 38 bortset fra de i nr. 3 nævnte fastsættes på månedsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af den samlede elproduktion fra vindmøller i pågældende område ved day ahead-prisen, jf. stk. 3.
3) Markedsprisen for elektricitet produceret på vindmøller som nævnt i § 38, som er beliggende på søterritoriet m.v., jf. § 25, stk. 1, og er nettilsluttet efter den 31. december 2002, fastsættes på årsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af elproduktionen ved day ahead-prisen, jf. stk. 3.
Stk. 3.
Med day ahead-prisen for elektricitet menes den
timepris, som en udpeget elektricitetsmarkedsoperatører angiver pr. kilowatt-time på day ahead-markedet for det pågældende område.
Stk. 4.
Betaling for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 35 b, 39 og 41, § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47, stk. 2, stk. 3, nr. 1, stk. 4-7 og stk. 9, nr. 1, kan ikke overstige de faste afregningspriser, som består af pristillæg og markedsprisen, fastsat i disse bestemmelser. Overstiger markedsprisen den faste afregningspris i en del af en afregningsperiode, modregner klima-, energi- og forsyningsministeren det overstigende beløb ved udbetaling af pristillæg. Overstiger markedsprisen den faste afregningspris i hele afregningsperioden, beregner klima-, energi- og forsyningsministeren et negativt pristillæg, som Energinet modregner ved udbetaling af markedsprisen. Ved manglende adgang til modregning i pristillæg eller markedsprisen, herunder ved fravalg eller ophør af pristillæg eller ved ejerskifte, opkræver klima-, energi- og forsyningsministeren opgjorte negative pristillæg.
Stk. 5.
Hvis den fastsatte markedspris for elektricitet produceret på anlæg omfattet af § 37 overstiger de i disse bestemmelser fastsatte samlede beløb for pristillæg og markedspris, beregner Energinet et negativt pristillæg.
Stk. 6.
Der beregnes ikke negative pristillæg efter stk. 5 af indtægter, der er opkrævet efter § 2, stk. 2, i lov om et loft over indtægter fra elproduktion.
§ 52
Energinet skal sælge elproduktion fra vindmøller omfattet af §§ 39 eller 41 og andre VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47 ved en udpeget elektricitetsmarkedsoperatør og udbetale salgssummen til anlægsejeren, jf. dog §51, stk. 4. Energinet skal endvidere afholde de i § 27 c, stk. 4, 3. pkt., i lov om elforsyning nævnte omkostninger vedrørende ubalancer for elproduktionen.
Stk. 2.
Elproducenter omfattet af stk. 1 pålægges ikke omkostninger ved indfødning af elektricitet i elforsyningsnettet, som ikke påhviler vedkommende efter de hidtil gældende bestemmelser om aftagepligt.
Stk. 3.
Når pristillæg til elektricitet som nævnt i stk. 1 ophører, skal elproducenten meddele Energinet, at producenten har indgået aftale om salg og balancering af elproduktionen. Meddelelsen skal gives med mindst 1 måneds varsel til den første dag i den måned, hvor pristillægget ophører.
Stk. 4.
Energinet skal varetage balanceringen af elproduktion på en vindmølle omfattet af § 38, som er nettilsluttet senest den 31. december 2002, bortset fra elværksfinansierede vindmøller, og på et solcelleanlæg med en installeret effekt på 50 kW eller derunder, som er omfattet af § 47, stk. 4, nr. 1 eller 2, stk. 5, nr. 1-4, eller stk. 7, og sælge elektriciteten ved en udpeget elektricitetsmarkedsoperatør, hvis elproducenten anmoder herom, eller hvis elproducenten ikke giver meddelelse som nævnt i stk. 3. Varetagelsen af balanceringen og salget er betinget af, at elproducenten betaler de nødvendige omkostninger, som Energinet afholder i forbindelse hermed.
Stk. 5.
Indtægter og omkostninger ved opgaverne nævnt i stk. 1 og 4 skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra Energinets øvrige opgaver.
Stk. 6.
Energinet fastsætter retningslinjer om frister og betingelser for varetagelsen af balancering og salg som nævnt i stk. 4.
§ 56c
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om opfyldelse af de gældende bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler, der anvendes i anlæg til produktion af elektricitet, varme, køling eller brændsler, herunder opgraderet biogas leveret til gassystemet, jf. dog § 56 d.
Stk. 2.
Ministeren kan herunder fastsætte regler om følgende:
1) Bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner.
2) Størrelser på anlæg omfattet af krav om opfyldelse af bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner.
3) Typer af biomassebrændsler og flydende biobrændsler omfattet af krav om opfyldelse af bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner.
4) Krav om, at biomassebrændsler, der anvendes til energiformål i virksomheder, skal opfylde bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner.
5) Indberetning og offentliggørelse af oplysninger om og dokumentation for opfyldelse af bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner fastsat i medfør af nr. 1, herunder dokumentation for, at der er etableret en forudgående uafhængig kontrol af de oplysninger, der indberettes.
6) Metoder for beregning af drivhusgasbesparelser af biomassebrændsler og flydende biobrændsler.
7) Opfyldelse af de til enhver tid gældende bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner som betingelse for modtagelse af ydelser efter §§ 43 c, 43 d, 43 f, 43 g, 45 a eller 45 b.
8) Myndighedskontrol og tilsyn med opfyldelse af krav og kriterier fastsat i medfør af dette stykke, herunder indhentelse af oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af disse opgaver, og fastsættelse af krav til og kontrol af verifikatorer, der udfører kontrol af aktørernes dokumentation.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at træpiller, træbriketter eller brænde, der er importeret, eller som er produceret nationalt, skal opfylde de gældende bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner fastsat i medfør af stk. 2, herunder krav til kontrol og dokumentation m.v., medmindre importøren eller producenten kan dokumentere, at træpillerne, træbriketterne eller brændet ikke skal anvendes til at producere elektricitet eller varme.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en institution under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 2, nr. 8, at føre kontrol og tilsyn med opfyldelse af de regler, der er udstedt i medfør af stk. 1 og 2.