SU-loven

Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)
LBK nr 39 af 15/01/2014
Senest offentliggjort 2014-01-21
Senest ændret 2017-06-09
Antal supplerende dokumenter: 1
Denne lov er historisk. Den er blevet ophævet eller erstattet af nyere lov.
!
Navigér lovgivningen nemmere med professionelle værktøjer og intelligent søgeassistent.
Få gratis adgang på mit.lovkompas.dk
Herved bekendtgøres lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 29. juni 2009, med de ændringer, der følger af lov nr. 1524 af 27. december 2009, § 1 i lov nr. 78 af 27. januar 2010, lov nr. 581 af 1. juni 2010, § 3 i lov nr. 1567 af 21. december 2010, lov nr. 561 af 6. juni 2011, § 21 i lov nr. 326 af 11. april. 2012, § 1 i lov nr. 274 af 19. marts 2013, § 1 i lov nr. 485 af 17. maj 2013, § 3 i lov nr. 628 af 12. juni 2013, § 18 i lov nr. 639 af 12. juni 2013 , § 4 i lov nr. 894 af 4. juli 2013 og § 1 i lov nr. 899 af 4. juli 2013.
De ændringer, der vedrører § 31, stk. 3, § 34, stk. 1, og § 36, stk. 3, og som følger af § 136, nr. 1, 3 og 4, i lov nr. 1336 af 19. december 2008 om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, udpantningsloven og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af disse ændringer fastsættes af skatteministeren, jf. § 167, stk. 2, i lov nr. 1336 af 19. december 2008.
For så vidt angår ændringer, der følger af lov nr. 899 af 4. juli 2013 om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Ændring af reglerne om støttetid, begrænsninger i adgangen til Statens Uddannelsesstøtte til ungdomsuddannelser, nye støttesatser for hjemmeboende, ændret satsregulering i perioden 2014-2021, øget støtte til befordringsgodtgørelse m.v.), gælder følgende: Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 13, stk. 1, nr. 3, § 13, stk. 2, § 17, stk. 1, 2 og 4, § 21, stk. 1, og § 21, stk. 2, 2. pkt., gælder først fra den 1. juli 2014, jf. § 4, stk. 3, i lov nr. 899 af 4. juli 2013. Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 24, stk. 1, nr. 2, gælder først fra den 1. januar 2015, jf. § 4, stk. 4, i lov nr. 899 af 4. juli 2013. Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 8, stk. 1-3, § 8, stk. 5, nr. 2, § 9, § 22, stk. 1, § 25, stk. 1-8, § 25, stk. 9 og 10, § 25, stk. 12, nr. 1, 2, 4 og 5, § 26, stk. 1, og § 26, stk. 2, 1. og 2. pkt., gælder først fra den 1. juli 2015, jf. § 4, stk. 5, i lov nr. 899 af 4. juli 2013. Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 20 b gælder først fra den 1. januar 2016, jf. § 4, stk. 6, i lov nr. 899 af 4. juli 2013.

§ 1

Uddannelsessøgende kan få statens uddannelsesstøtte (SU) til uddannelse indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad og til ph.d.-studium indtil opnåelse af kandidatgrad.

Stk. 2.

Uddannelsesaktiviteter efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og efter § 5 i lov om universiteter (universitetsloven) giver ikke ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 3.

Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte i form af udlandsstipendium til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller til en hel uddannelse på kandidatniveau i udlandet, jf. afsnit I a.

Stk. 4.

Uddannelsesstøtte til uddannelse indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad samt udlandsstipendium til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller til en hel uddannelse på kandidatniveau i udlandet administreres af Styrelsen for Staten Uddannelsesstøtte (styrelsen).

Stk. 5.

Uddannelsesstøtte til ph.d.-studium administreres af den enkelte stipendiegiver, jf. § 48.

§ 1a

(Ophævet)

Kapitel 1

Uddannelsessøgende, der har ret til uddannelsesstøtte

§ 2

Uddannelsessøgende kan efter ansøgning få uddannelsesstøtte, når de
1) opfylder de betingelser, der er nævnt i § 2 a,
2) er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte,
3) er fyldt 18 år, jf. dog stk. 3,
4) er studieaktive og
5) ikke får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, bortset fra stipendium efter afsnit II.

Stk. 2.

En uddannelsessøgende kan tidligst få uddannelsesstøtte fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter den dato, hvor den uddannelsessøgende er fyldt 18 år, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1, nr. 3, og stk. 2 finder ikke anvendelse for uddannelsessøgende, der søger stipendium, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, til uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte inden for klippekortet, jf. § 15.

Stk. 4.

Det er en yderligere betingelse for at få uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet, at den uddannelsessøgende har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år inden for de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet. Betingelsen gælder dog ikke for uddannelsessøgende, der ansøger om uddannelsesstøtte til studentereksamen ved Duborg-Skolen i Flensborg eller A. P. Møller Skolen i Slesvig. Betingelsen gælder herudover ikke for uddannelsessøgende, der ikke er registreret i CPR som udrejst, jf. § 24, stk. 5 og 6, i lov om Det Centrale Personregister.

Stk. 5.

Udbetalingen af uddannelsesstøtte ophører for uddannelsessøgende, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor
1) den pågældende er varetægtsfængslet,
2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller
3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.

Stk. 6.

Udbetalingen af uddannelsesstøtte ophører endvidere for uddannelsessøgende, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Stk. 7.

Udbetaling af uddannelsesstøtte ophører fra den måned, der følger efter måneden, hvor den uddannelsessøgende unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 5, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 6.

Stk. 8.

Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 5, ikke af en domfældelse, efterbetales uddannelsesstøtten, der ikke er udbetalt under ophøret, hvis de øvrige støttebetingelser er opfyldt. Uddannelsesstøtten udbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.

Stk. 9.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om de betingelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4 og 5. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan herunder bestemme, at kravet om studieaktivitet kan fraviges på grund af sygdom, fødsel, adoption eller andre særlige forhold, hvornår uddannelsesstøtte, der gives til dækning af leveomkostninger, betragtes som anden offentlig støtte, jf. stk. 1, nr. 5, og, hvis uddannelsesinstitutionen har tilrettelagt en længerevarende ferieperiode i et støtteberettigende uddannelsesforløb, at den uddannelsessøgende ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 2, i denne ferieperiode.

§ 2a

Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte, når de er danske statsborgere.

Stk. 2.

Uddannelsessøgende, der er EU-statsborgere eller EØS-statsborgere, og deres familiemedlemmer kan få uddannelsesstøtte til uddannelse i Danmark og i udlandet efter de betingelser, der følger af EU-retten og EØS-aftalen. EU-statsborgere og EØS-statsborgere, der ikke er arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i Danmark, og deres familiemedlemmer har først ret til uddannelsesstøtte efter 5 års sammenhængende ophold i Danmark, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Ved opgørelse af, om der er tale om 5 års sammenhængende ophold i Danmark, skal der ses bort fra midlertidige fravær, der ikke tilsammen overstiger 6 måneder om året, og fravær af længere varighed på grund af aftjening af værnepligt eller af ét fravær på højst 12 på hinanden følgende måneder af vægtige grunde som f.eks. graviditet og fødsel, alvorlig sygdom, studier eller erhvervsuddannelse eller udstationering. Ved mere end 2 års sammenhængende fravær fra Danmark opnås først ret til uddannelsesstøtte efter forløbet af et derpå følgende sammenhængende ophold på 5 år.

Stk. 4.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om udenlandske statsborgeres ret til SU til uddannelse i Danmark og udlandet.

Kapitel 2

Uddannelser, der giver ret til uddannelsesstøtte

§ 3

En uddannelse i Danmark giver ret til uddannelsesstøtte, når ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser har godkendt dette og godkendelsen ikke senere er tilbagekaldt.

Stk. 2.

Godkendelse af privat uddannelse sker for en begrænset periode.

Stk. 3.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan tilbagekalde en godkendelse af en privat uddannelse, hvis uddannelsesinstitutionen ikke kan godtgøre, at betingelserne for godkendelsen fortsat er opfyldt.

Stk. 4.

En godkendelse efter stk. 2 og en fortsat godkendelse efter stk. 3 kan betinges af en uvildig evaluering for uddannelsesinstitutionens egen regning.

Stk. 5.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bemyndige styrelsen til at udøve beføjelserne efter stk. 1-4.

Stk. 6.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om godkendelse, om tilbagekaldelse af godkendelsen og om evaluering.

Stk. 7.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan endvidere fastsætte regler om, i hvilke perioder der kan gives uddannelsesstøtte til uddannelser i Danmark.

§ 4

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om, at uddannelser i udlandet kan give ret til uddannelsesstøtte, herunder at uddannelserne skal have en længere sammenhængende varighed, end det fremgår af § 5, stk. 1, nr. 2.

Stk. 2.

Styrelsen godkender efter disse regler, at en uddannelse giver en uddannelsessøgende ret til uddannelsesstøtte. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om styrelsens godkendelse og særlige regler om uddannelsesstøtten, herunder om i hvilke perioder der kan gives uddannelsesstøtte.

§ 5

En uddannelse skal for at give ret til uddannelsesstøtte være
1) tilrettelagt som heltidsundervisning,
2) af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og
3) ulønnet.

Stk. 2.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om, at der dog kan gives uddannelsesstøtte til:
1) Enkeltfagsundervisning.
2) Supplering under 3 måneders varighed.
3) Uddannelser, der omfatter lønnet praktik, herunder om i hvilke perioder der gives støtte.

Kapitel 3

Støtteformer og støttebeløb

§ 6

Uddannelsesstøtte gives uden for og inden for et begrænset støttesystem (klippekortet).

§ 7

Uddannelsesstøtte gives som:
1) Stipendium.
2) Studielån.
3) Slutlån til afslutning af en uddannelse, der gives støtte til inden for klippekortet.

Stk. 2.

Studielån efter stk. 1, nr. 2, gives kun sammen med stipendium.

Stk. 3.

Sammen med stipendium og studielån eller sammen med slutlån gives et stipendium som tillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannelse, som på grund af varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde.

Stk. 4.

Sammen med stipendium og studielån eller sammen med slutlån gives et stipendium som tillæg til uddannelsessøgende, der er
1) enlige forsørgere eller
2) forsørgere og bor sammen med en uddannelsessøgende, der modtager SU, eller en person, der modtager uddannelseshjælp efter § 23 i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 5.

Sammen med stipendium og studielån eller sammen med slutlån kan uddannelsessøgende, der er forsørgere, optage et supplerende studielån.

Stk. 6.

Sammen med stipendium og studielån kan gives et supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bestemme, at godkendelsen af, at en uddannelse giver ret til uddannelsesstøtte, ikke omfatter dette supplerende stipendium.

Stk. 7.

Uddannelsesstøtte gives med et beløb pr. kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret). Inden for klippekortet gives stipendium og studielån med klip og slutlån med slutlånsrater.

§ 8

Det månedlige stipendium med udeboendesats udgør, medmindre det udbetales med dobbelt sats, højst 5.753 kr. (2013-niveau).

Stk. 2.

Det månedlige grundstipendium med udeboendesats uden for klippekortet for uddannelsessøgende på 18 og 19 år udgør, medmindre det udbetales med dobbelt sats, højst 3.690 kr. (2013-niveau) med eventuelt tillæg efter § 25, stk. 4, nr. 2.

Stk. 3.

Det månedlige grundstipendium med hjemmeboendesats udgør, medmindre det udbetales med dobbeltsats, højst 893 kr. (2013-niveau) med eventuelt tillæg efter § 25, stk. 4, nr. 1.

Stk. 4.

En uddannelsessøgende får stipendium med udeboendesats, når den uddannelsessøgende dokumenterer at være udeboende og får stipendium
1) inden for klippekortet eller
2) uden for klippekortet og stipendiet vedrører en periode efter den måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år.

Stk. 5.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om,
1) hvornår en uddannelsessøgende betragtes som hjemmeboende og som udeboende, og
2) at aldersbetingelsen i stk. 4, nr. 2, kan fraviges, når den uddannelsessøgende ansøger herom. Ved ansøgningen om stipendium med udeboendesats skal den uddannelsessøgende oplyse forældrenes navn og adresse.

§ 9

Det månedlige studielån udgør, medmindre det udbetales med dobbelt sats, højst 2.943 kr. (2013-niveau), jf. dog § 25, stk. 10.

§ 10

Det månedlige slutlån udgør 7.592 kr. (2013-niveau).

§ 10a

Det månedlige stipendium som tillæg efter § 7, stk. 3, udgør 8.180 kr. (2013-niveau).

Stk. 2.

Tillægget kan ikke udbetales med dobbelt sats efter § 14 og § 19, stk. 5.

Stk. 3.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om tillæg efter stk. 1, herunder om fremgangsmåden ved tildeling af tillæg.

§ 10b

Det månedlige stipendium som tillæg efter § 7, stk. 4, nr. 1, til enlige forsørgere udgør 5.753 kr. (2013-niveau).

Stk. 2.

Det månedlige stipendium som tillæg efter § 7, stk. 4, nr. 2, til samboende forsørgere udgør 2.298 kr. (2013-niveau).

Stk. 3.

Det månedlige supplerende studielån efter § 7, stk. 5, udgør højst 1.473 kr. (2013-niveau).

Stk. 4.

Tillæg efter stk. 1 og 2 og det supplerende studielån efter stk. 3 kan ikke udbetales sammen med støtte efter § 14 og § 19, stk. 3-5.

Stk. 5.

Tillæg efter stk. 1 til enlige forsørgere tildeles uddannelsessøgende, der har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk. 6.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om
1) tildeling af tillæg efter stk. 1, herunder om, at andre end de uddannelsessøgende, der er omfattet af stk. 5, har ret til tillæg efter stk. 1,
2) tildeling af tillæg efter stk. 2, herunder afgrænse, hvilke uddannelsessøgende der har ret til tillæg efter stk. 2, og
3) tildeling af supplerende studielån efter stk. 3.

§ 11

Det månedlige supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning udgør højst 85 pct. af 1/12 af den faktiske betaling for undervisningen beregnet på årsbasis, dog højst 2.245 kr. (2013-niveau) pr. støttemåned.

Stk. 2.

Det supplerende stipendium kan ikke udbetales med dobbelt sats efter § 14, § 19, stk. 5, og regler fastsat i medfør af § 20 a.

§ 12

De beløb, der er nævnt i §§ 8-11, reguleres én gang årligt den 1. januar.

Stk. 2.

Beløbene reguleres med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Tilpasningsprocenten tillægges eller fratrækkes, afhængig af om den til grund liggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2 pct., jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3.

Ved den årlige regulering af beløbene i finansårene 2014-2021 anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 4.

Stk. 4.

For finansåret 2014 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2015 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2016-2021 udgør procentsatsen 0,75.

Stk. 5.

Reguleringen efter stk. 2-4 sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløbsgrænser. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.

Kapitel 4

Uddannelsesstøtte uden for klippekortet

§ 13

Uddannelsesstøtte gives uden for klippekortet til:
1) Undervisning på folkeskoleniveau og almen voksenuddannelse. Sammen med uddannelsesstøtte til almen voksenuddannelse kan der gives uddannelsesstøtte til forberedende voksenundervisning (FVU) til uddannelsessøgende på 18 og 19 år.
2) Ungdomsuddannelse, herunder studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne.
3) Gymnasial supplering (GSK).
4) Supplering af en gymnasial uddannelse i form af
a) fagpakke hf (hf+),
b) fagpakke hhx eller
c) gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF).

Stk. 2.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om uddannelsesstøtte til undervisning, uddannelse og supplering efter stk. 1, herunder om,
1) hvilke uddannelser og hvilken gymnasial supplering der er omfattet af stk. 1, og
2) at der ikke gives uddannelsesstøtte til
a) en ny ungdomsuddannelse, når den uddannelsessøgende har påbegyndt fem ungdomsuddannelser med uddannelsesstøtte, og
b) en ny gymnasial uddannelse, når den uddannelsessøgende tidligere har gennemført en gymnasial uddannelse.

Stk. 3.

Det nævnte månedlige supplerende stipendium, jf. § 7, stk. 6, jf. § 11, som tilskud til dækning af betaling for undervisning kan ikke gives for de anførte gymnasiale suppleringsforløb i stk. 1, nr. 3 og nr. 4, litra a og b.

Stk. 4.

Uddannelsessøgende kan fravælge uddannelsesstøtte for en eller flere måneder i hvert støtteår. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om fravalg af støtte, herunder frister for fravalget.

§ 14

I forbindelse med fødsel eller adoption får moderen efter ansøgning uddannelsesstøtte i indtil 12 måneder, jf. § 2, stk. 9, 2. pkt. Støtten kan efter ansøgning udbetales med dobbelte beløb i indtil 6 måneder.

Stk. 2.

I forbindelse med fødsel eller adoption får faderen efter ansøgning uddannelsesstøtte i indtil 6 måneder, jf. § 2, stk. 9, 2. pkt. Støtten kan efter ansøgning udbetales med dobbelte beløb i indtil 3 måneder.

Stk. 3.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om
1) støtte med dobbelte beløb,
2) i hvilket omfang støtten efter stk. 1 og 2 kan overføres til en ny uddannelse, og
3) at der kan gives støtte, når fødslen eller adoptionen er sket inden for 12 måneder før uddannelsens start.

Kapitel 5

Uddannelsesstøtte inden for klippekortet

§ 15

Uddannelsesstøtte gives inden for klippekortet til videregående uddannelse og til privat uddannelse, jf. § 3, stk. 2-4, medmindre andet bestemmes af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser.

§ 16

Der kan højst gives 70 klip (rammen) til uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet.

Stk. 2.

Rammen udvides, i det omfang den normerede uddannelsestid efter § 17, stk. 1, overstiger 58 måneder (klip).

Stk. 3.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bestemme, at rammen udvides, hvis den samlede normerede uddannelsestid for en bachelor- og en kandidatuddannelse eller et lignende uddannelsesforløb, der består af flere uddannelser, overstiger 58 måneder (klip).

Stk. 4.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bestemme, at rammen udvides, hvis adgangskravet på lige fod med en gymnasial uddannelse kan være en videregående uddannelse, og den uddannelsessøgende har gennemført den adgangsgivende videregående uddannelse og ikke en gymnasial uddannelse.

Stk. 5.

Udvidelse af rammen efter stk. 2-4 gælder kun for den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med.

Stk. 6.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om udvidelsen af rammen efter stk. 3 og 4 og herunder begrænse udvidelsen til et bestemt antal klip.

§ 17

Til den enkelte uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, gives et antal klip, der svarer til den normerede uddannelsestid målt i måneder (støttetiden), jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Uddannelsessøgende, der senest 2 år efter afslutningen af den adgangsgivende uddannelse optages på en uddannelse, der gives støtte til inden for klippekortet, gives en støttetid, der svarer til den normerede studietid med et tillæg på 12 klip. Denne udvidede støttetid gives også til efterfølgende uddannelser, der gives støtte til inden for klippekortet.

Stk. 3.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om, at støttetiden i en uddannelse kan forlænges med klip, der er valgt fra eller i øvrigt sparet op i en tidligere gennemført uddannelse.

Stk. 4.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om støttetiden efter stk. 2 og kan herunder fastsætte regler om, hvad der anses for at være en adgangsgivende ungdomsuddannelse, og hvornår der kan undtages fra betingelserne i stk. 2.

§ 18

I rammen fratrækkes et antal klip, der svarer til de måneder, den uddannelsessøgende til en uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, har modtaget
1) aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
2) uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,
3) orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov,
4) revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik,
5) fast revalideringsydelse efter lov om social bistand eller
6) uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, hvis den uddannelsessøgende begyndte på uddannelsen efter 13. december 1988.

Stk. 2.

I støttetiden for en uddannelse fratrækkes på tilsvarende måde de ydelser, der er nævnt i stk. 1, når de er modtaget til denne uddannelse.

Stk. 3.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bestemme, at der i rammen fratrækkes et antal klip, der svarer til antallet af måneder, den uddannelsessøgende til en uddannelse, der gives støtte til inden for klippekortet, har modtaget støtte efter færøske og grønlandske regler. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bestemme, at der i støttetiden for en uddannelse på tilsvarende måde fratrækkes støtte efter færøske og grønlandske regler, som den uddannelsessøgende har modtaget til denne uddannelse.

§ 19

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bestemme, at der efter ansøgning gives ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i en uddannelse på grund af
1) deltagelse i institutionens styrelse eller arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold eller
2) sygdom eller andre særlige forhold.

Stk. 2.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bestemme, at der efter ansøgning gives ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis sygdom eller andre særlige forhold har medført, at den uddannelsessøgende ikke kan gennemføre uddannelsen og derfor skifter til en ny uddannelse.

Stk. 3.

I forbindelse med fødsel eller adoption får moderen efter ansøgning indtil 12 ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis hun har ret til uddannelsesstøtte. Moderen kan overføre indtil 6 af de ekstra klip til faderen, hvis han har ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 4.

I forbindelse med fødsel eller adoption får faderen efter ansøgning indtil 6 ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis han har ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 5.

De ekstra klip efter stk. 3 og 4 kan udbetales med 2 klip om måneden eller sammen med et andet ekstra klip efter stk. 1 og 2 eller sammen med klip efter § 17.

Stk. 6.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om
1) ekstra klip, herunder i hvilket omfang ekstra klip kan overføres til en ny uddannelse, og
2) at der kan gives klip efter stk. 3 og 4, når fødslen eller adoptionen er sket inden for 12 måneder før uddannelsens start.

§ 20

Uddannelsessøgende kan vælge klip fra for en eller flere måneder i støtteåret. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om fravalg af klip, herunder frister for fravalget.

§ 20a

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om, at der i uddannelser, der omfatter lønnet praktik, kan udbetales uddannelsesstøtte med dobbelt sats i måneden før den første lønnede praktikperiode.

§ 20b

Stipendium efter § 7, stk. 1, nr. 1, gives som bonusstipendium til uddannelsessøgende, der gennemfører en uddannelse, der gives støtte til inden for klippekortet, på kortere tid end den normerede uddannelsestid.

Stk. 2.

Bonusstipendium gives efter ansøgning ved afslutningen af uddannelsen og udgør et beløb, der svarer til et halvt månedligt stipendium, jf. § 8, stk. 1, ganget med det antal måneder, der udgør forskellen på den normerede uddannelsestid og den uddannelsessøgendes faktiske uddannelsestid.

Stk. 3.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om bonusstipendiet, herunder om betingelserne for stipendiet.

§ 21

Slutlån kan i alt gives i 24 måneder (slutlånstiden) inden for de sidste 24 måneder af en uddannelse. Slutlån gives dog i højst 12 måneder inden for de sidste 12 måneder af uddannelsen til uddannelsessøgende med udvidet støttetid efter § 17, stk. 2.

Stk. 2.

Slutlån gives, når den uddannelsessøgende har brugt alle de klip, der kan tildeles til uddannelsen. Tildelingen sker på grundlag af uddannelsesinstitutionens vurdering af, om den uddannelsessøgende kan afslutte uddannelsen inden for 24 måneder eller inden for 12 måneder for uddannelsessøgende med udvidet støttetid efter § 17, stk. 2.

Stk. 3.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om slutlån.

Stk. 4.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bestemme, at slutlånstiden efter ansøgning forlænges, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i uddannelsen på grund af sygdom eller andre særlige forhold. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om forlængelsen.

Kapitel 6

Egenindkomst, fribeløb og forældreindkomst

§ 22

Uddannelsesstøtten i et støtteår nedsættes ved den endelige tildeling for dette år, hvis den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret, jf. § 23, overstiger et beløb, der er summen af de månedlige fribeløb i støtteåret, jf. § 24 og § 25, stk. 10, (årsfribeløbet).

Stk. 2.

Når den uddannelsessøgendes egenindkomst er højere end det beregnede årsfribeløb, nedsættes først stipendium, herunder stipendium som tillæg efter § 7, stk. 3 og 4, og supplerende stipendium efter § 7, stk. 6, dernæst studielån, herunder det supplerende studielån efter § 7, stk. 5, og slutlån. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler herom.

§ 22a

Uddannelsesstøtten i et støtteår for uddannelsessøgende, der begynder på eller afslutter en uddannelse i løbet af et støtteår og er omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 3, nr. 2, nedsættes kun ved den endelige tildeling for dette år, hvis
1) den uddannelsessøgendes egenindkomst i de måneder i støtteåret, hvor den uddannelsessøgende er under uddannelse (uddannelsesperioden), overstiger summen af de månedlige fribeløb i samme periode (uddannelsesfribeløbet) og
2) nedsættelsen af uddannelsesstøtten efter denne bestemmelse er til fordel for den uddannelsessøgende.

Stk. 2.

Uddannelsesstøtten nedsættes efter § 22, stk. 2, og regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 3.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om
1) uddannelsesperioden,
2) i hvilke tilfælde en uddannelsessøgende, der begynder på eller afslutter en uddannelse i løbet af et støtteår, er omfattet af stk. 1,
3) hvordan egenindkomsten i uddannelsesperioden beregnes på baggrund af oplysninger om indkomst fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og
4) hvordan indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret, beregnes og henføres til uddannelsesperioden.

§ 23

Den uddannelsessøgendes egenindkomst opgøres for hele støtteåret uanset støtteperiodens længde, jf. dog § 22 a.

Stk. 2.

Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der henføres til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.

Stk. 3.

I egenindkomsten fradrages
1) stipendium efter afsnit I i denne lov,
2) godtgørelse efter § 9 i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og § 4 a i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser,
3) arbejdsmarkedsbidrag, der fragår ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 8 M, og
4) tilskrevne renter af beløb, der er opsparet den 31. december 1993 på en uddannelseskonto efter lov om uddannelsesopsparing og ikke senere er hævet. Det opsparede beløb omfatter renter, der er tilskrevet senest den 31. december 1993.

Stk. 4.

Styrelsen kan i enkelte tilfælde godkende andre særlige fradrag i egenindkomsten.

§ 24

Laveste fribeløb udgør
1) 7.318 kr. (2013-niveau) for uddannelsessøgende, der modtager SU uden for klippekortet, og
2) 11.543 kr. (2013-niveau) for uddannelsessøgende, der modtager SU inden for klippekortet.

Stk. 2.

Mellemste fribeløb udgør 18.278 kr. (2013-niveau) for hver måned i støtteåret eller uddannelsesperioden, hvor den uddannelsessøgende har
1) valgt stipendium og studielån fra,
2) været indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men har haft orlov fra uddannelsen, jf. dog stk. 3, nr. 6,
3) været indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men ikke har været studieaktiv, jf. dog stk. 3, nr. 6, eller
4) været i praktik, der ikke giver ret til uddannelsesstøtte, jf. dog stk. 3, nr. 4 og 6.

Stk. 3.

Højeste fribeløb udgør 35.180 kr. (2013-niveau) for hver måned i støtteåret eller uddannelsesperioden, hvor den uddannelsessøgende
1) ikke gennemgår en uddannelse i Danmark eller i udlandet, der giver ret til uddannelsesstøtte efter afsnit I,
2) ikke opfylder aldersbetingelsen for at få uddannelsesstøtte, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, og stk. 2,
3) gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men ikke er dansk statsborger eller i støttemæssig henseende ligestillet med danske statsborgere, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 2 a,
4) ved politiets grunduddannelse eller Kriminalforsorgens uddannelse til fængselsbetjent gennemgår perioder med praktik, der ikke giver ret til uddannelsesstøtte, eller har lønnet orlov fra uddannelsen,
5) i perioder, der i øvrigt giver ret til uddannelsesstøtte, får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. § 2, stk. 1, nr. 5,
6) ikke kan få stipendium og studielån, fordi støttetiden, jf. § 17, er brugt, og ikke får udbetalt slutlån eller
7) ikke kan få stipendium og studielån som følge af bestemmelserne i § 2, stk. 5 og 6.

Stk. 4.

Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet forhøjes med 2.203 kr. (2013-niveau) pr. måned for hvert af den uddannelsessøgendes børn, der er under 18 år.

Stk. 5.

Fribeløbet og beløbene i stk. 4 og 10 reguleres en gang årligt efter bestemmelsen i § 12.

Stk. 6.

Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet forhøjes, hvis en uddannelsessøgende i et støtteår gennemgår ph.d.-studiet og får SU-ph.d.-stipendium efter afsnit II, med:
1) Beløb, den uddannelsessøgende får i SU-ph.d.-stipendium.
2) Beløb, den uddannelsessøgende får i supplerende ph.d.-stipendium i forbindelse med rejseudgifter til studierejser i Danmark og i udlandet, jf. § 52, og beløb, stipendiegiver afholder til rejseudgifter til studierejser i Danmark og i udlandet, når de er indkomstskattepligtige i støtteåret for den uddannelsessøgende, jf. § 52.

Stk. 7.

Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet kan efter ansøgning forhøjes med det beløb, en uddannelsessøgende får som:
1) Legater eller lignende, der gives med uddannelsesformål for øje, hvis sådanne beløb indgår i egenindkomsten.
2) Udbetalinger i henhold til lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om erstatningsansvar, hvis sådanne beløb indgår i egenindkomsten. Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet forhøjes dog ikke for uddannelsessøgende, som modtager tillæg efter § 7, stk. 3.

Stk. 8.

Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet kan for uddannelsessøgende ved politiets grunduddannelse efter ansøgning forhøjes med den indtægt, som den uddannelsessøgende modtager ved udførelse af særlige politiopgaver.

Stk. 9.

Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet forhøjes for uddannelsessøgende, der har indgået kontrakt med forsvaret om deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver i udlandet. Indgår følgende særlige indtægter i egenindkomsten, forhøjes fribeløbet med disse indtægter efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. § 23, stk. 3, nr. 3:
1) Løn og tillæg, der er indtjent under ovennævnte særlige tjenester i udlandet samt de hertil knyttede missionsforberedelses- og afviklingsperioder.
2) Særlig godtgørelse og bonus, der udbetales eller frigøres i henhold til kontrakten.
3) Feriegodtgørelse af de indtægter, der er nævnt i nr. 1 og 2.

Stk. 10.

Fribeløbet er 3.037 kr. (2013-niveau) pr. måned for hver måned i støtteåret eller uddannelsesperioden, hvor den uddannelsessøgende har modtaget tillæg efter § 7, stk. 3.

Stk. 11.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter regler om forhøjelse af fribeløbet efter stk. 7.

§ 25

Uddannelsesstøtte gives med et grundstipendium med hjemmeboendesats, jf. § 8, stk. 3, til
1) uddannelsessøgende, der er hjemmeboende, jf. regler fastsat i medfør af § 8, stk. 5, nr. 1, og
2) uddannelsessøgende på 18 og 19 år, der får uddannelsessøtte uden for klippekortet og har ret til uddannelsesstøtte med hjemmeboendesats, jf. regler fastsat i medfør af § 8, stk. 5, nr. 2.

Stk. 2.

Uddannelsesstøtte gives med et grundstipendium med udeboendesats, jf. § 8, stk. 2, til uddannelsessøgende på 18 og 19 år, der får uddannelsesstøtte uden for klippekortet og har ret til uddannelsesstøtte med udeboendesats, jf. regler fastsat i medfør af § 8, stk. 5, nr. 2.

Stk. 3.

Grundstipendium efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2 gives indtil udgangen af den måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år.

Stk. 4.

Til grundstipendiet, jf. stk. 1 og 2, gives et tillæg, der udgør højst:
1) 1.586 kr. (2013-niveau) for uddannelsessøgende, der får grundstipendium med hjemmeboendesats.
2) 2.063 kr. (2013-niveau) for uddannelsessøgende, der får grundstipendium med udeboendesats.

Stk. 5.

Tillæg efter stk. 4 gives, hvis forældrenes samlede indkomst i det andet kalenderår forud for støtteåret ikke overstiger 325.000 kr., jf. dog stk. 6 og 7. Tillægget nedsættes ved et højere indkomstgrundlag og bortfalder helt ved et indkomstgrundlag på 550.000 kr. eller derover. For uddannelsessøgende, der får grundstipendium med udeboendesats efter stk. 2, gives tillægget dog, hvis den samlede indkomst ikke overstiger 314.403 kr., og bortfalder helt ved et indkomstgrundlag på 549.395 kr. eller derover. Beløbsgrænserne er angivet i det niveau, der anvendes ved tildeling af tillæg til grundstipendiet i 2013.

Stk. 6.

Har den uddannelsessøgende, der får grundstipendium efter stk. 1, nr. 1, folkeregisteradresse hos den ene af sine forældre og dennes ægtefælle eller registrerede partner, anvendes den samlede indkomst for disse ved beregningen af tillæggets størrelse efter stk. 5.

Stk. 7.

Indkomstgrundlaget nedsættes med 33.372 kr. for hvert af forældrenes børn under 18 år. Hvis indkomstgrundlaget er beregnet efter stk. 6, nedsættes indkomstgrundlaget med 33.372 kr. for hvert af den ene forælders børn under 18 år og hvert af dennes ægtefælles eller registrerede partners børn under 18 år. Beløbene er angivet i det niveau, der anvendes ved tildeling af tillæg til grundstipendiet i 2013.

Stk. 8.

Uddannelsessøgende, der har børn under 18 år, får det fulde tillæg efter stk. 4.

Stk. 9.

Beløbene i stk. 4, 5 og 7 reguleres én gang årligt efter § 12.

Stk. 10.

Uddannelsessøgende, hvis tillæg til grundstipendiet nedsættes eller helt bortfalder efter stk. 5 og 6, kan
1) optage yderligere studielån med et beløb, der svarer til nedsættelsen,
2) få årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet forhøjet med et beløb, der svarer til nedsættelsen, eller
3) samtidig optage yderligere studielån og få forhøjet årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet med et beløb, der sammenlagt svarer til nedsættelsen.

Stk. 11.

De uddannelsessøgende skal ved ansøgning om uddannelsesstøtte oplyse forældrenes navn og adresse.

Stk. 12.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler
1) om, hvornår forholdene hos kun den ene af forældrene skal lægges til grund for beregning af tillæg til grundstipendiet, jf. stk. 5 og 7,
2) om nedsættelse af indkomstgrundlaget efter stk. 7,
3) om, hvilket indkomstgrundlag der skal anvendes, når indkomstgrundlaget ændres,
4) om fravigelse af indkomstgrundlaget, når forældrenes eller den ene forælders og dennes ægtefælles eller registrerede partners indkomst er faldet væsentligt,
5) om beregningsgrundlaget for forældre eller den ene forælders ægtefælle eller registrerede partner med indkomst og formuebeløb på Færøerne og i Grønland og
6) om beregningsgrundlaget for forældre eller den ene forælders ægtefælle eller registrerede partner med indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.

§ 26

Indkomstgrundlaget efter § 25, stk. 5-7, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.

Stk. 2.

Opgørelsen af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1, foretages af told- og skatteforvaltningen på grundlag af oplysninger for det senest afsluttede indkomstår. Opgørelsen anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. § 25, stk. 5 og 6.

Stk. 3.

Skatteforvaltningslovens regler om klage over afgørelser om forskudsregistrering af indkomst finder tilsvarende anvendelse på afgørelser om indkomstgrundlaget.

§ 27

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om fradrag i stipendiet for kost og logi, når den uddannelsessøgende har fået hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter.

Stk. 2.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om minimal tildeling af uddannelsesstøtte.

Kapitel 7

Foreløbig og endelig uddannelsesstøtte

§ 28

Uddannelsesstøtten udbetales med foreløbige beløb i støtteåret. Uddannelsesstøtten tildeles med endelige beløb efter støtteårets afslutning.

§ 29

Den foreløbige støttetildeling sker på grundlag af de oplysninger, der foreligger ved støttetildelingen.

Stk. 2.

De foreløbige beløb kan ændres, eller udbetalingen kan standses, hvis der i løbet af støtteåret sker ændringer i forhold, der får betydning for tildelingen af uddannelsesstøtte.

Stk. 3.

Foreløbige beløb, der er udbetalt for måneder, hvor den uddannelsessøgende ikke opfylder betingelserne i §§ 2, 2 a, 8, 10 a, 10 b, 11 og 14, § 19, stk. 3 og 4, og § 25, kan kræves tilbagebetalt, før den endelige tildeling finder sted.

Stk. 4.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om denne foreløbige støttetildeling.

§ 30

Uddannelsesstøtten tildeles med endelige beløb på grundlag af oplysninger om den uddannelsessøgendes egenindkomst, forældrenes indkomstgrundlag, studieforhold, anden offentlig støtte, bopælsstatus m.v.

Stk. 2.

Foreløbige beløb, der er udbetalt, men ikke kan tildeles endeligt, skal betales tilbage. Foreløbige beløb, der skal betales tilbage, fordi egenindkomsten overstiger årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet, skal dog betales tilbage med halvdelen af beløbet, i det omfang det udgør op til forskellen mellem det laveste fribeløb, jf. § 24, stk. 1, nr. 1, og det mellemste fribeløb, og fuldt ud med beløb derover.

Stk. 3.

Uddannelsessøgende skal ved støtteårets afslutning give alle de oplysninger, der er nødvendige for tildelingen af uddannelsesstøtten med endelige beløb.

Stk. 4.

Foreløbige beløb, der er udbetalt, kræves tilbage, hvis den uddannelsessøgende ikke opfylder oplysningspligten. Kravet kan frafaldes helt eller delvis, bl.a. hvis den uddannelsessøgende senere opfylder oplysningspligten, og det fremgår af oplysningerne, at uddannelsesstøtte kan tildeles.

Stk. 5.

Der lægges 7 pct. til de beløb, der kræves tilbage efter stk. 2 og 4, hvis beløbet overstiger summen af det månedlige stipendium for udeboende og det månedlige studielån. Tillægget beregnes uden hensyn til, om beløbet helt eller delvis er betalt tilbage.

Stk. 6.

Forældelsesfristen for krav, der rejses efter stk. 2 og 4, regnes fra tidspunktet for den endelige tildeling, jf. stk. 1.

Stk. 7.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om opgørelsesmåden i stk. 1.

§ 31

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om tilbagebetalingen efter § 29, stk. 3, og efter § 30, stk. 2 og 4. Det kan herunder fastsættes, at en afdragsordning bortfalder, hvis den uddannelsessøgende trods påkrav udebliver med ydelser.

Stk. 2.

Beløb, der skal tilbagebetales, inklusive tillæg efter § 30, stk. 5, forrentes fra den første i den måned, der følger 2 måneder efter den måned, kravet om tilbagebetaling er fremsat.

Stk. 3.

De til enhver tid skyldige beløb, herunder misligholdt gæld, forrentes med en årlig rente, der svarer til den, der følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives månedligt.

§ 32

Støttetiden efter § 17 og slutlånstiden efter § 21 betragtes som brugt, selv om uddannelsesstøtte, der er udbetalt,
1) er modtaget med rette og betales helt eller delvis tilbage eller
2) søges tilbagebetalt ved den endelige tildeling af uddannelsesstøtte.

Kapitel 8

Forrentning og tilbagebetaling af studielån og slutlån samt statslån

§ 33

Studielån og slutlån, der er endeligt tildelt efter den 1. august 1988 efter denne lov og efter tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte, forrentes med virkning fra den første i måneden efter udbetalingstidspunktet.

Stk. 2.

I uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med 4 pct. årligt. Renten kan ændres ved lov for den resterende del af uddannelsesperioden, hvis udviklingen i renteniveauet taler for det.

Stk. 3.

Efter uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller et procentfradrag, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Procenttillægget kan ikke overstige 1. Er den officielle diskonto mindre end -1,00 pct., forrentes den til enhver tid værende gæld med 0,0 pct.

§ 34

Styrelsen administrerer i overensstemmelse med den tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte statslån, der er givet efter denne, jf. dog § 36, stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Statslån, der er endeligt tildelt efter den 1. august 1982, forrentes med virkning fra den 1. i måneden efter udbetalingstidspunktet.

Stk. 3.

I uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med årligt 3 pct. under den til enhver tid fastsatte officielle diskonto. Er den officielle diskonto mindre end 3,00 pct., forrentes den til enhver tid værende gæld med 0,0 pct.

Stk. 4.

Efter uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld årligt med en rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg på 1. Er den officielle diskonto mindre end -1,00 pct., forrentes den til enhver tid værende gæld med 0,0 pct.

§ 35

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om uddannelsesperioden, herunder om dens ophør, og om låntagers pligt til at give meddelelse herom.

Stk. 2.

Renten tilskrives studielån, slutlån og statslån månedligt.

Stk. 3.

Tilbagebetaling af studielån, slutlån og statslån, herunder betaling af renter, skal normalt begynde 1 år efter udløbet af det støtteår, hvor uddannelsesperioden er ophørt. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om tilbagebetalingen.

§ 36

Gælden kan efter påkrav opsiges til skadesløs betaling, hvis låntageren ikke overholder studielånets, slutlånets eller statslånets vilkår, herunder ikke betaler forfaldne ydelser.

Stk. 2.

Kravet administreres af restanceinddrivelsesmyndigheden, der søger det inddrevet hos låntageren.

Stk. 3.

Skatteministeren fastsætter renten for misligholdte studielån, slutlån og statslån.

Kapitel 10

Gebyrer

§ 38

Finansministeren fastsætter regler om betaling af gebyrer i forbindelse med opkrævning og tilbagebetaling af stats- og studielån og for meget udbetalt uddannelsesstøtte, der er givet efter denne lov eller tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte.

Kapitel 10 a

Ansøgning om og udbetaling af uddannelsesstøtte m.v.

§ 38a

Den uddannelsessøgende skal indgive ansøgning og modtage afgørelser og meddelelser om uddannelsesstøtte i elektronisk form, jf. § 43 a, stk. 1, og regler fastsat i medfør heraf, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter nærmere regler om,
1) i hvilke tilfælde ansøgning uanset bestemmelsen i stk. 1 kan indgives i papirform, og
2) hvilke afgørelser og meddelelser uanset bestemmelsen i stk. 1 der kan afgives i papirform.

Stk. 3.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan endvidere fastsætte regler om
1) indhold og udformning af ansøgninger,
2) frister for ansøgninger,
3) frister for indgivelse af oplysninger og
4) frister for tilbagebetalinger.

§ 38b

Uddannelsesstøtte udbetales til den uddannelsessøgendes Nemkonto.

Stk. 2.

Uddannelsesstøtte udbetales forud i månedlige rater, jf. dog §§ 38 c og 38 d, og kan tidligst udbetales fra begyndelsen af den måned, hvor ansøgning om støtte er modtaget
1) i styrelsens elektroniske selvbetjeningssystem, jf. § 38 a, stk. 1, eller
2) på uddannelsesinstitutionen eller i styrelsen, jf. regler fastsat i medfør af § 38 a, stk. 2, nr. 1.

Stk. 3.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter nærmere regler om betingelserne i stk. 2.

§ 38c

Studielån, der er omfattet af § 9 og § 10 b, stk. 3, frigives til disposition med et månedligt beløb, jf. § 7, stk. 2 og 5, og udbetales, når den uddannelsessøgende har indgivet en anmodning om udbetaling gennem styrelsens elektroniske selvbetjeningssystem, jf. § 43 a, stk. 1, og regler fastsat i medfør heraf. Studielån efter § 10 b, stk. 3, der gives sammen med slutlån, jf. § 7, stk. 5, frigives dog først til disposition, når den uddannelsessøgende i samme måned får slutlånet udbetalt, jf. § 38 d.

Stk. 2.

Den uddannelsessøgende skal angive, med hvilket beløb det disponible studielån skal udbetales.

Stk. 3.

Den uddannelsessøgende har ikke adgang til udbetaling af beløb efter stk. 1, der er frigivet til disposition, i perioder, hvor den uddannelsessøgende
1) er indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men har orlov fra uddannelsen,
2) er indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men ikke er studieaktiv, eller
3) ikke er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 4.

Beløb efter stk. 1, der er til disposition, men ikke udbetalt, bortfalder ved støtteårets udgang.

Stk. 5.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter nærmere regler om udbetaling af studielån, herunder om frister, udbetalingstidspunkter, grænse for mindsteudbetaling og meddelelse om lånebetingelser og vilkår. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan endvidere fastsætte regler om, i hvilke tilfælde uddannelsessøgende i papirform kan indgive anmodning om udbetaling.

§ 38d

Slutlån, der er omfattet af § 10, frigives til disposition med et månedligt beløb og udbetales, når den uddannelsessøgende har indgivet en anmodning om udbetaling gennem styrelsens elektroniske selvbetjeningssystem, jf. § 43 a, stk. 1, og regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 2.

Den uddannelsessøgende har dog ikke adgang til at anmode om udbetaling af beløb efter stk. 1, der er frigivet til disposition, i perioder, hvor den uddannelsessøgende
1) er indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men har orlov fra uddannelsen,
2) er indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men ikke er studieaktiv, eller
3) ikke er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 3.

Beløb efter stk. 1, der er til disposition, men ikke udbetalt, bortfalder ved støtteårets udgang.

Stk. 4.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter nærmere regler om udbetaling af slutlån, herunder om frister, udbetalingstidspunkter og meddelelse om lånebetingelser og vilkår. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan endvidere fastsætte regler om, i hvilke tilfælde uddannelsessøgende i papirform kan indgive anmodning om udbetaling.

§ 38e

Den uddannelsessøgende skal oplyse sit personnummer ved ansøgning om uddannelsesstøtte og ved henvendelse til styrelsen i øvrigt.

Kapitel 11

Administration, klageadgang m.v.

§ 39

Styrelsen kan hos skattemyndighederne, Det Centrale Personregister og andre myndigheder og hos uddannelsesinstitutionerne indhente oplysninger om den uddannelsessøgende og dennes samlever og den uddannelsessøgendes forældre eller den ene forælders ægtefælle eller registrerede partner, der er nødvendige for tildeling, beregning og tilbagebetaling af uddannelsesstøtte, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold, bopæl, opholdsgrundlaget for udenlandske statsborgere, antallet af ansøgers og dennes forældres eller den ene forælders og dennes ægtefælles eller registrerede partners børn under 18 år, og uddannelsesoplysninger, herunder indskrivningsoplysninger for uddannelsessøgende, der er indskrevet på en støtteberettigende uddannelse, men ikke har søgt SU. Styrelsen kan herunder få terminaladgang til de i 1. pkt. nævnte oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, og kan indhente oplysninger om indkomst og indkomstperioder i elektronisk form i indkomstregisteret i forbindelse med den endelige tildeling, jf. § 22 a.

Stk. 2.

Styrelsen kan uden samtykke til brug for kontrol af, om den uddannelsessøgende er udeboende, jf. § 8, stk. 4, og regler fastsat i medfør af § 8, stk. 5, nr. 1, indhente oplysninger fra Det Centrale Personregister om den uddannelsessøgendes og dennes forældres registrering af bopæl. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med styrelsens oplysninger om tildeling af støtte med det formål at kontrollere, om støtten er tildelt med korrekt sats.

Stk. 3.

Styrelsen kan fra Udbetaling Danmark indhente oplysning om, hvorvidt en uddannelsessøgende, der har søgt om tillæg efter § 7, stk. 4, nr. 1, som enlig forsørger, har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Styrelsen kan herunder indhente oplysningerne som led i en generel søgning til brug for kontrol.

Stk. 4.

Styrelsen kan hos offentlige myndigheder og private institutioner indhente oplysninger til brug ved afgørelse af, om en uddannelsessøgende har ret til støtte til en uddannelse uden for klippekortet.

Stk. 5.

Styrelsen kan hos Økonomistyrelsen indhente de oplysninger om stats- og studielån under tilbagebetaling og om krav efter § 36, som er nødvendige for at følge udviklingen i det samlede støttesystem.

Stk. 6.

Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette styrelsen om unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at den person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet, jf. § 2, stk. 5 og 6, samtidig modtager uddannelsesstøtte.

Stk. 7.

Styrelsen kan til uddannelsesinstitutionerne videregive de oplysninger om den uddannelsessøgende og dennes forældre, der er nødvendige ved administration af tildeling af uddannelsesstøtte og ved uddannelsesinstitutionernes vejledning om tilbagebetaling af uddannelsesstøtte. Styrelsen kan endvidere stille de nævnte oplysninger til rådighed for institutionerne.

Stk. 8.

Styrelsen kan med studiestøtteadministrationerne i Grønland, på Færøerne og i EU- og EØS-medlemsstaterne udveksle de oplysninger om tildeling af statens uddannelsesstøtte, der er nødvendige for kontrollen af, om de uddannelsessøgende modtager både statens uddannelsesstøtte og uddannelsesstøtte fra et andet land eller selvstyrende område. Styrelsen kan i forbindelse hermed foretage samkøring i kontroløjemed af oplysninger fra egne registre med oplysninger fra studiestøtteadministrationerne i de pågældende lande.

Stk. 9.

Styrelsen kan til de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten, videregive de oplysninger om tildeling af statens uddannelsesstøtte, der er nødvendige for, at jernbanevirksomhederne kan yde rabat til uddannelsessøgende.

Stk. 10.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om adgangen til at indhente oplysninger efter stk. 1-5 og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form.

§ 40

Økonomistyrelsen 4)  kan hos told- og skatteforvaltningen og andre offentlige myndigheder indhente oplysninger om låntager, der er nødvendige for at administrere krav efter § 36, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Økonomistyrelsen 4) kan herunder få terminaladgang til de i 1. pkt. nævnte oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Oplysningerne skal efter anmodning overføres til Økonomistyrelsen 4) i elektronisk form.

§ 41

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om Statens Administrations administration af den uddannelsessøgendes tilbagebetaling af for meget modtaget uddannelsesstøtte, jf. kapitel 7, samt stats-, studie- og slutlån, jf. kapitel 8, og kan bestemme, at Statens Administration kan træffe afgørelse om en støttemodtagers tilbagebetaling af uddannelsesstøtte.

§ 42

De afgørelser, som styrelsen kan træffe, kan efter styrelsens bestemmelse helt eller delvis henlægges til uddannelsesinstitutionerne. Styrelsen kan også bestemme, at en uddannelsesinstitution træffer afgørelser om uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der er indskrevet på og gennemgår uddannelse på en anden uddannelsesinstitution. Uddannelsesinstitutionen kan indhente de oplysninger, der er nævnt i § 39, stk. 1-4, jf. stk. 10, og oplysninger fra andre uddannelsesinstitutioner, der har betydning for afgørelser om uddannelsesstøtte, hvis en afgørelse er henlagt til institutionen, eller hvis det følger af loven, at institutionen skal træffe afgørelsen.

Stk. 2.

Afgørelser, uddannelsesinstitutionen træffer efter stk. 1 eller efter styrelsens bestemmelse om støttetildelingen, kan inden 4 uger fra meddelelsen af afgørelsen indbringes for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte af den, afgørelsen vedrører. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om, at klagen stiles til styrelsen og sendes til institutionen.

Stk. 3.

Styrelsen kan, indtil 6 måneder efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, se bort fra overskridelse af fristen, jf. stk. 2, 1. pkt., når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.

Stk. 4.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bestemme, at afgørelser, der træffes af uddannelsesinstitutionen efter stk. 1, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 5.

Forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for sager behandlet af en uddannelsesinstitution, der ikke er en del af den offentlige forvaltning, og som er tillagt beføjelser til at træffe afgørelser efter stk. 1 og 2, jf. § 43, stk. 1.

§ 43

Uddannelsesinstitutionerne bistår styrelsen ved tildeling af uddannelsesstøtte. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om institutionernes administration i forbindelse med tildelingen af støtten, og kan herunder fastsætte regler om institutionernes bistand til de uddannelsessøgende i forbindelse med ansøgning om og udbetaling af uddannelsesstøtte. Styrelsen kan bestemme, at en uddannelsesinstitution bistår styrelsen på en anden eller flere andre uddannelsesinstitutioners vegne.

Stk. 2.

Styrelsen fører tilsyn med denne administration. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om, at styrelsen kan kræve oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af opgaven, herunder oplysninger om uddannelsessøgende, der ikke får uddannelsesstøtte, samt at uddannelsesinstitutionerne skal registrere oplysningerne og efter anmodning overføre dem til styrelsen i elektronisk form.

Stk. 3.

Styrelsen kan ændre uddannelsesinstitutionernes afgørelser om uddannelsesstøtte efter klage eller på egen foranledning, jf. dog § 42, stk. 4.

Stk. 4.

Styrelsen vejleder uddannelsesinstitutionerne om uddannelsesstøtteordningen.

§ 43a

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem den uddannelsessøgende eller låntageren og uddannelsesinstitutionen, styrelsen eller efter forhandling med finansministeren og skatteministeren Økonomistyrelsen 4)  og restanceinddrivelsesmyndigheden. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan herunder fastsætte regler om anvendelse af digital signatur eller anden sikker personidentifikation bl.a. i forbindelse med ansøgninger om uddannelsesstøtte og ved afgivelse af oplysninger.

Stk. 2.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem uddannelsesinstitutionerne og styrelsen, herunder om anvendelse af digital signatur eller anden sikker identifikation bl.a. i forbindelse med aflevering af oplysninger efter § 43, stk. 2.

§ 44

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan nedsætte et råd, SU-rådet. Rådet rådgiver ministeren i spørgsmål om uddannelsesstøtten.

Stk. 2.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser beskikker medlemmerne, herunder formanden.

§ 45

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om, at styrelsen træffer den endelige administrative afgørelse om godkendelse af, om private uddannelser og uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 2.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan nedsætte et nævn, Nævn om Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet. Nævnet skal efter anmodning fra styrelsen fastlægge retningslinjer for godkendelse af, om uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte. Nævnet kan i særlige tilfælde udtale sig om godkendelse af, at enkelte uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om nævnets sammensætning og virke.

§ 46

Afgørelser truffet af styrelsen om grundlaget for tildeling og beregning af uddannelsesstøtte til en uddannelsessøgende og om en støttemodtagers tilbagebetaling af uddannelsesstøtte kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, jf. dog § 45, stk. 1, og § 46 h. Klagen skal indbringes, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 2.

Klage over styrelsens afgørelser efter afsnit I sendes til den uddannelsessøgendes uddannelsesinstitution. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan dog bestemme, at klager inden for særlige områder sendes direkte til styrelsen.

Stk. 3.

Afgørelser truffet af Statens Administration, jf. § 41, kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger. Klagen skal indbringes, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 4.

Afgørelser truffet af styrelsen og af Statens Administration efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov kan ikke påklages til Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser.

Kapitel 11 a

Betingelser, administration og klageadgang

§ 46a

Uddannelsessøgende kan efter ansøgning få udlandsstipendium som tilskud til betaling af studieafgift til en uddannelsesinstitution i udlandet, hvis de har ret til uddannelsesstøtte, jf. afsnit I, til
1) studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse efter regler fastsat i medfør af § 3, stk. 6, eller
2) en hel videregående uddannelse på kandidatniveau i udlandet efter regler fastsat i medfør af § 4, stk. 1.

Stk. 2.

Uddannelsessøgende, der har ret til uddannelsesstøtte til studieophold i udlandet, jf. stk. 1, nr. 1, til uddannelser, der er udbudt efter lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og lov om maritime uddannelser, har ret til udlandsstipendium, hvis ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser har godkendt uddannelsen i udlandet. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers godkendelse af uddannelser, der er udbudt efter lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, og som hører under Kulturministeriet, sker efter aftale med kulturministeren.

Stk. 3.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter forhandling med kulturministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke hele videregående uddannelser på kandidatniveau i udlandet, jf. stk. 1, nr. 2, der kan gives udlandsstipendium til. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan endvidere fastsætte regler om, at der kun gives udlandsstipendium til en hel videregående uddannelse på kandidatniveau i udlandet i en bestemt tidsperiode.

§ 46b

Udlandsstipendium kan højst gives i 2 år i en uddannelsesperiode, der svarer til 120 ECTS-point. Udlandsstipendium til studieophold i udlandet i forbindelse med en uddannelse, der er udbudt efter lov om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser), kan dog højst gives i 1 år i en uddannelsesperiode, der svarer til 60 ECTS-point.

Stk. 2.

Udlandsstipendium kan enten bruges i forbindelse med et studieophold i udlandet, jf. § 46 c, eller en uddannelse på kandidatniveau i udlandet, jf. § 46 d, eller fordeles mellem disse.

Stk. 3.

Stk. 1, 1. pkt., gælder ikke for uddannelsessøgende, der søger om udlandsstipendium som tilskud til betaling af studieafgift til en uddannelsesinstitution i udlandet i forbindelse med deltagelse i en uddannelse efter § 3, stk. 7, i lov om universiteter som led i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om udlandsstipendier til uddannelser som led i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus.

Stk. 4.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om, hvornår udlandsstipendier kan komme til udbetaling.

§ 46c

Uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i § 46 a, stk. 1, nr. 1, kan få udlandsstipendium til studieophold i en periode, der svarer til det antal ECTS-point, som den danske uddannelsesinstitution på forhånd har godkendt som meritgivende i uddannelsen i Danmark, jf. dog § 46 b.

Stk. 2.

Udlandsstipendiet udgør den faktiske studieafgift, dog højst et beløb, der svarer til statstilskuddet eller bevillingen, som den danske uddannelsesinstitution modtager for den uddannelsessøgende, der er optaget på uddannelsen.

Stk. 3.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af den faktiske studieafgift og statstilskuddet eller bevillingen og kan herunder fastsætte regler om omregning af fremmed valuta til danske kroner. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan endvidere fastsætte regler om, at uddannelsesinstitutionen kan træffe den endelige administrative afgørelse om opgørelsen af udlandsstipendiets størrelse.

§ 46d

Uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i § 46 a, stk. 1, nr. 2, kan få udlandsstipendium til en hel uddannelse på kandidatniveau i den normerede studietid for uddannelsen i udlandet, jf. dog § 46 b.

Stk. 2.

Udlandsstipendiet til en hel uddannelse på kandidatniveau udgør den faktiske studieafgift, dog højst et beløb, der svarer til statstilskuddet eller bevillingen til danske uddannelsesinstitutioner for tilsvarende uddannelser.

Stk. 3.

Retten til udlandsstipendium til en hel uddannelse på kandidatniveau af op til 2 års varighed er betinget af, at den uddannelsessøgende ved begyndelsen af uddannelsen i udlandet har mindst fem klip eller slutlånsrater, jf. kapitel 5, til rådighed for hver uddannelsesperiode, der svarer til 30 ECTS-point. Retten til udlandsstipendium til en hel uddannelse på kandidatniveau af mere end 2 års varighed er betinget af, at den uddannelsessøgende har mindst 20 klip eller slutlånsrater, jf. kapitel 5, til rådighed for uddannelsen.

Stk. 4.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af den faktiske studieafgift og statstilskuddet eller bevillingen og kan herunder fastsætte regler om omregning af fremmed valuta til danske kroner.

§ 46e

Uddannelsessøgende, der har ret til udlandsstipendium, jf. § 46 c, stk. 1, og § 46 d, stk. 1, kan sammen med udlandsstipendiet efter ansøgning optage et udlandsstudielån som tilskud til betaling af studieafgiften til en uddannelsesinstitution i udlandet.

Stk. 2.

Udlandsstudielånet udgør forskellen mellem den faktiske studieafgift, jf. regler fastsat i medfør af §§ 46 c og 46 d, og det beløb, der svarer til
1) statstilskuddet eller bevillingen, som den danske uddannelsesinstitution modtager for den uddannelsessøgende, der er optaget på uddannelsen, jf. § 46 c, stk. 2, eller
2) statstilskuddet eller bevillingen til danske uddannelsesinstitutioner for tilsvarende uddannelser, jf. § 46 d, stk. 2.

Stk. 3.

Det samlede udlandsstudielån kan højst udgøre 100.000 kr. (2013-niveau). Beløbet reguleres årligt efter § 12.

Stk. 4.

Den uddannelsessøgende skal angive, med hvilket beløb udlandsstudielånet skal optages.

Stk. 5.

Udlandsstudielånet forrentes og tilbagebetales efter §§ 33, 35 og 36 og regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 6.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler for tildeling og udbetaling af udlandsstudielån.

§ 46f

Udlandsstipendium og udlandsstudielån tildeles foreløbigt, når den uddannelsessøgende opfylder betingelserne herfor.

Stk. 2.

Den endelige tildeling af udlandsstipendium og udlandsstudielån er betinget af, at studieafgiften er betalt til uddannelsesinstitutionen i udlandet.

Stk. 3.

For uddannelser på kandidatniveau og studieophold, der har længere varighed end 1 år, er den endelige tildeling af udlandsstipendium og udlandsstudielån for det andet år af uddannelsesperioden tillige betinget af, at den uddannelsessøgende dokumenterer sin studiemæssige fremdrift i udlandet.

Stk. 4.

Foreløbigt tildelt udlandsstipendium og udlandsstudielån, der ikke kan tildeles endeligt, kræves tilbagebetalt efter § 31 og regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 5.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for den endelige tildeling af udlandsstipendium og udlandsstudielån.

§ 46g

Udlandsstipendium og udlandsstudielån udbetales til den uddannelsessøgendes Nemkonto.

Stk. 2.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af udlandsstipendium og udlandsstudielån, herunder om udbetalingsterminer.

§ 46h

Styrelsen kan hos uddannelsesinstitutioner, offentlige myndigheder og institutioner samt private institutioner indhente oplysninger om den uddannelsessøgende, der er nødvendige for tildeling og tilbagebetaling af udlandsstipendium og udlandsstudielån.

Stk. 2.

Styrelsen kan til uddannelsesinstitutionerne og til andre offentlige myndigheder videregive oplysninger om de uddannelsessøgende, der er nødvendige for vejledning og afgørelse om udlandsstipendium og udlandsstudielån.

Stk. 3.

Den uddannelsessøgende skal oplyse navn, adresse og personnummer ved ansøgning om udlandsstipendium og ved henvendelse i øvrigt i en sag til styrelsen og Statens Administration.

Stk. 4.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om
1) adgang til at indhente oplysninger efter stk. 1 og 2 og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form,
2) indhold og udformning af ansøgninger,
3) ansøgningsfrister og
4) krav til den uddannelsessøgendes dokumentation for optagelse, forhåndsgodkendelse af merit, studieafgiften og den studiemæssige fremdrift i udlandet.

§ 46i

Afgørelser truffet af styrelsen efter dette afsnit kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog § 46 c, stk. 3, 2. pkt.

Stk. 2.

Følgende afgørelser eller dele af afgørelser truffet af styrelsen kan dog indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger:
1) Retten til uddannelsesstøtte efter afsnit I til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelser eller til en hel videregående uddannelse på kandidatniveau i udlandet, jf. § 46 a, stk. 1.
2) Antallet af klip eller slutlånsrater, der er til rådighed ved uddannelsens start, jf. § 46 d, stk. 3.
3) Den uddannelsessøgendes studiefremdrift, jf. § 46 f, stk. 3.
4) Tilbagebetaling af udlandsstipendium og udlandsstudielån, der ikke kan tildeles endeligt, jf. § 46 f, stk. 4.

Kapitel 12

Støtteform, støttebetingelser, støttebeløb, administration, klageadgang m.v.

§ 47

Ph.d.-studerende kan få stipendium til ph.d.-studier (SU-ph.d.-stipendium), når de
1) inden opnået kandidatgrad er indskrevet til et ph.d.-studium på en uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet og
2) er danske statsborgere eller efter international overenskomst har ret til ph.d.-stipendium på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig henseende ved uddannelser i Danmark ligestilles med danske statsborgere af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om, hvilke ph.d.-studerende der ligestilles med danske statsborgere.

Stk. 2.

Ph.d.-stipendiet kan ikke gives eller bortfalder, hvis
1) den ph.d.-studerende får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, bortset fra uddannelsesstøtte efter afsnit I i denne lov,
2) den ph.d.-studerende har lønnet arbejde ved siden af studiet uden for de rammer, stipendiegiver fastsætter efter § 54, nr. 4,
3) den ph.d.-studerende afbryder ph.d.-studiet,
4) indskrivningen ophører, eller når
5) den ph.d.-studerende opnår kandidatgrad.

Stk. 3.

Ph.d.-stipendiet bortfalder desuden, hvis en ph.d.-studerende, der er indskrevet til et ph.d.-studium i udlandet, ikke er studieaktiv eller kvalificeret til at gennemføre studiet.

§ 48

Ph.d.-stipendium efter § 47, stk. 1, kan gives af den uddannelsesinstitution i Danmark, hvor den ph.d.-studerende er indskrevet. Hvis den ph.d.-studerende er indskrevet ved en udenlandsk uddannelsesinstitution, kan stipendium efter § 47, stk. 1, gives af Forskerakademiet eller Rektorkollegiets Sekretariat.

Stk. 2.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bestemme, at andre institutioner, råd m.v. kan give SU-ph.d.-stipendium.

§ 49

Ph.d.-stipendiet gives som en eller flere stipendierater pr. kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret), og desuden som supplerende ph.d.-stipendium efter § 52.

Stk. 2.

En stipendierate svarer til det månedlige stipendium med udeboendesats efter afsnit I i denne lov.

Stk. 3.

Stipendiegiver fastsætter, hvor mange tildelte stipendierater en ph.d.-studerende får udbetalt på de enkelte dele af studiet. Der kan ikke udbetales mindre end én stipendierate pr. måned, jf. dog § 52. Udbetaling af stipendierater sker månedsvis forud.

Stk. 4.

Stipendierater udbetales tidligst fra den måned, stipendiegiver tildeler stipendiet, og tidligst fra den måned, ph.d.-studiet efter indskrivningen begynder.

§ 50

Der kan i alt gives op til 48 stipendierater til ph.d.-studier, der påbegyndes før opnåelse af kandidatgrad. Herudover kan der dog gives supplerende stipendierater efter § 51 og supplerende ph.d.-stipendium efter § 52.

Stk. 2.

Til ph.d.-studerende, der kun indskrives til dele af ph.d.-studiet, gives stipendierater til de dele af studiet, der gennemgås. Antallet af stipendierater efter stk. 1 nedsættes med 2 stipendierater for hver måned, studietiden er nedsat.

Stk. 3.

Stipendiegiver kan nedsætte antallet af stipendierater efter stk. 1 og 2 i det omfang, den ph.d.-studerende fra anden side har modtaget bindende tilsagn om støtte, der ikke er omfattet af § 47, stk. 2, nr. 1, eller løn til studiet.

§ 51

En ph.d.-studerende kan få supplerende stipendierater ved fravær fra ph.d.-studiet på grund af sygdom, hvis studiet forsinkes på grund af sygdommen. Den studerende kan højst få supplerende stipendierater for 4 måneders fravær inden for en sammenhængende periode på 12 måneder.

Stk. 2.

En ph.d.-studerende moder får i forbindelse med fødsel eller adoption supplerende stipendierater i indtil 12 måneder. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bestemme, at moderen kan overlade en eller flere af de supplerende stipendierater til faderen, hvis han får ph.d.-stipendium.

Stk. 3.

En ph.d.-studerende fader får i forbindelse med fødsel eller adoption supplerende stipendierater i indtil 6 måneder.

Stk. 4.

For hver måned efter stk. 1-3 får den ph.d.-studerende et antal stipendierater, der svarer til det antal månedlige stipendierater, der blev udbetalt umiddelbart før fraværet på grund af sygdom eller udbetalt umiddelbart før fødslen eller adoptionen. Den studerende kan dog højst få 2 stipendierater pr. måned.

Stk. 5.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om de supplerende stipendierater.

§ 52

En ph.d.-studerende, der får ph.d.-stipendium, kan få supplerende ph.d-stipendium i forbindelse med studierejser i Danmark og i udlandet, hvis studierejserne indgår som en del af ph.d.-studiet, og hvis rejseudgifterne afholdes af stipendiegiver og er indkomstskattepligtige for den ph.d.-studerende.

Stk. 2.

Det supplerende stipendium svarer til rejseudgifterne.

Stk. 3.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om det supplerende stipendium, herunder om udbetalingen og om, at det supplerende stipendium kan eller skal gives af den uddannelsesinstitution, hvor den ph.d.-studerende er indskrevet til ph.d.-studiet, selv om uddannelsesinstitutionen ikke er stipendiegiver.

Stk. 4.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om, hvilke rejseudgifter der kan medføre supplerende stipendium.

§ 53

Den ph.d.-studerende oplyser stipendiegiver om:
1) Navn, adresse, personnummer og statsborgerskab.
2) Lønnet arbejde ved siden af ph.d.-studiet.
3) Bindende tilsagn om
a) offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, bortset fra uddannelsesstøtte efter afsnit I i denne lov,
b) støtte i øvrigt til studiet eller
c) løn til studiet.
4) Afbrydelse af studiet.
5) Antal ph.d.-stipendierater, som den ph.d.-studerende tidligere har fået udbetalt af en anden stipendiegiver.

Stk. 2.

Den ph.d.-studerende skal efter stipendiegivers anmodning dokumentere, at fravær fra ph.d.-studiet skyldes sygdom, eller dokumentere fødsel eller adoption.

§ 54

Stipendiegiver bestemmer:
1) Indhold og udformning af ansøgninger, herunder ansøgninger i elektronisk form, dokumentation m.v.
2) Frister for aflevering af ansøgninger, dokumentation m.v.
3) Hvordan stipendiet udbetales.
4) Rammerne for de studerendes lønnede arbejde ved siden af ph.d.-studiet.
5) Hvilke oplysninger m.v. der gives skriftligt eller i elektronisk form.

§ 55

Stipendiegiver kan hos offentlige myndigheder og private institutioner indhente oplysninger til brug ved afgørelsen af, om en ansøger er berettiget til ph.d.-stipendium. Stipendiegiver kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form.

§ 56

Stipendiegiver giver ved hvert støtteårs udløb styrelsen følgende oplysninger om ph.d.-studerende, der har modtaget SU-ph.d.-stipendium i støtteåret:
1) Den ph.d.-studerendes navn og personnummer.
2) Det antal ph.d.-stipendierater, der er udbetalt i støtteåret.
3) Beløb, den ph.d.-studerende har fået udbetalt som supplerende ph.d.-stipendium efter § 52.

Stk. 2.

Styrelsen kan fastsætte frister for indsendelse af oplysninger efter stk. 1.

Stk. 3.

Styrelsen kan bestemme, at oplysninger, der skal gives til styrelsen, gives i elektronisk form.

§ 57

Når den uddannelsesinstitution, hvor den ph.d.-studerende er indskrevet til ph.d.-studiet, ikke er stipendiegiver, skal institutionen give oplysning til stipendiegiver, hvis
1) den ph.d.-studerendes indskrivning ophører,
2) den studerende afbryder studiet eller
3) den studerende er fraværende fra studiet på grund af sygdom, fødsel eller adoption.

§ 57a

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem den ph.d.-studerende og stipendiegiveren, herunder om anvendelse af digital signatur eller anden sikker personidentifikation, bl.a. i forbindelse med ansøgninger om SU-ph.d.-stipendium og afgivelse af oplysninger, jf. § 54, nr. 1 og 5.

Stk. 2.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem stipendiegiveren og uddannelsesinstitutionen eller styrelsen. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan herunder fastsætte regler om anvendelse af digital signatur eller anden sikker identifikation, bl.a. i forbindelse med afgivelse af oplysninger efter §§ 56 og 57.

§ 58

Stipendierater, den ph.d.-studerende har modtaget, skal tilbagebetales, hvis den studerende har tilsidesat oplysningspligten efter § 53, stk. 1, eller i øvrigt har modtaget stipendierater mod bedre vidende.

Stk. 2.

Stipendiegiver kan indgå aftale om afdragsvis tilbagebetaling. Afdragsordningen bortfalder, hvis ydelserne trods påkrav udebliver.

Stk. 3.

Det til enhver tid skyldige beløb forrentes med en årlig rente, der svarer til den, der følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives en gang om året.

Stk. 4.

Inddrivelse kan ske efter bestemmelserne om lønindeholdelse i afsnit I og III i denne lov.

§ 59

Stipendiegiver træffer afgørelse i alle spørgsmål i forbindelse med tildeling og udbetaling af ph.d.-stipendium. Stipendiegivers afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 61

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat om inddrivelse af misligholdt gæld.

Stk. 2.

Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 62

Loven træder i kraft den 1. januar 1996. § 62, stk. 4, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. april 1995. § 23, stk. 3, nr. 4, og stk. 4, træder dog i kraft den 1. juli 1995 og har virkning for opgørelsen af egenindkomsten for støtteåret 1994 og senere. § 30, stk. 2, har virkning for tilbagebetaling af foreløbige beløb, der er udbetalt for støtteåret 1996 og senere. § 14 og § 19, stk. 3-6, har virkning for fødsler, der finder sted den 1. januar 1996 og senere. Regulering af beløb efter § 12, stk. 3, sker første gang med virkning fra den 1. januar 1996.

Stk. 2.

Lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 336 af 2. maj 1994, ophæves. Bestemmelserne om den endelige støttetildeling finder dog fortsat anvendelse for tildelingen for støtteåret 1995. Bestemmelsen om tilbagebetaling af for meget udbetalt uddannelsesstøtte, der er tildelt før den 1. januar 1991, finder dog fortsat anvendelse. § 23 i lov nr. 459 af 1. juni 1994 om den fri ungdomsuddannelse ophæves.

Stk. 3.

Regler, der er fastsat efter den hidtil gældende lov om statens uddannelsesstøtte, der er nævnt i stk. 2, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat efter denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes med bøde.

Stk. 4.

En uddannelsessøgende moder, der har ret til uddannelsesstøtte og får forlænget støtteperioden med 12 måneder efter § 3, stk. 6, i den hidtil gældende lov om statens uddannelsesstøtte, kan efter ansøgning få den ekstra støtte på 12 klip udbetalt med 2 klip om måneden i forbindelse med fødslen eller adoptionen, hvis denne finder sted i perioden 1. april 1995-31. december 1995. Udbetaling af støtte med 2 klip om måneden kan tidligst ske 2 måneder før fødslen eller adoptionen og tidligst med virkning fra den 1. april 1995. Hvis moderen efter udløbet af perioden med ekstra støtte ikke kan begynde på uddannelsen igen på grund af uddannelsesinstitutionens forhold, kan styrelsen bestemme, at hun skal have tildelt ekstra klip som følge af denne forsinkelse. En uddannelsessøgende moder, der har ret til uddannelsesstøtte uden for klippekortet og får dispensation fra kravet om studieaktivitet, kan efter ansøgning få udbetalt støtten med dobbelt beløb i 6 måneder i forbindelse med fødslen eller adoptionen, hvis denne finder sted i perioden 1. april 1995-31. december 1995. Udbetaling af støtte med dobbelt beløb kan tidligst ske 2 måneder før fødslen eller adoptionen og tidligst med virkning fra den 1. april 1995. Hvis moderen efter udløbet af perioden med ekstra støtte ikke kan begynde på uddannelsen igen på grund af uddannelsesinstitutionens forhold, kan styrelsen bestemme, at hun skal have tildelt ekstra støtte som følge af denne forsinkelse.

Stk. 5.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om overførsel til det støttesystem, der gælder fra den 1. januar 1996, af uddannelsessøgende, der er i gang med eller har været i gang med en uddannelse før den 1. januar 1996.

Stk. 6.

(Udeladt).

§ 63

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.