§ 2
Uddannelsessøgende kan efter ansøgning få uddannelsesstøtte, når de
1) opfylder de betingelser, der er nævnt i § 2 a,
2) er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte,
3) er fyldt 18 år,
4) er studieaktive og
5) ikke får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, bortset fra stipendium efter afsnit II.
Stk. 2.
En uddannelsessøgende kan tidligst få uddannelsesstøtte fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter den dato, hvor den uddannelsessøgende er fyldt 18 år.
Stk. 3.
Det er en yderligere betingelse for at få uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet, at den uddannelsessøgende har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år inden for de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet. Betingelsen gælder dog ikke for uddannelsessøgende, der ansøger om uddannelsesstøtte til studentereksamen ved Duborg-Skolen i Flensborg eller A. P. Møller Skolen i Slesvig. Betingelsen gælder herudover ikke for uddannelsessøgende, der ikke er registreret i CPR som udrejst, jf. § 24, stk. 5 og 6, i lov om Det Centrale Personregister.
Stk. 4.
Udbetalingen af uddannelsesstøtte ophører for uddannelsessøgende, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor
1) den pågældende er varetægtsfængslet,
2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller
3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 5.
Udbetalingen af uddannelsesstøtte ophører endvidere for uddannelsessøgende, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.
Stk. 6.
Udbetaling af uddannelsesstøtte ophører fra den måned, der følger efter måneden, hvor den uddannelsessøgende unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 4, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 5.
Stk. 7.
Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 4, ikke af en domfældelse, efterbetales uddannelsesstøtten, der ikke er udbetalt under ophøret, hvis de øvrige støttebetingelser er opfyldt. Uddannelsesstøtten udbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.
Stk. 8.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om de betingelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4 og 5. Undervisningsministeren kan herunder bestemme, at kravet om studieaktivitet kan fraviges på grund af sygdom, fødsel, adoption eller andre særlige forhold.
§ 2a
Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte, når de er danske statsborgere.
Stk. 2.
Uddannelsessøgende, der er EU-statsborgere eller EØS-statsborgere, og deres familiemedlemmer kan få uddannelsesstøtte til uddannelse i Danmark og i udlandet efter de betingelser, der følger af EU-retten og EØS-aftalen. EU-statsborgere og EØS-statsborgere, der ikke er arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i Danmark, og deres familiemedlemmer har først ret til uddannelsesstøtte efter 5 års sammenhængende ophold i Danmark, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Ved opgørelse af, om der er tale om 5 års sammenhængende ophold i Danmark, skal der ses bort fra midlertidige fravær, der ikke tilsammen overstiger 6 måneder om året, og fravær af længere varighed på grund af aftjening af værnepligt eller af ét fravær på højst 12 på hinanden følgende måneder af vægtige grunde som f.eks. graviditet og fødsel, alvorlig sygdom, studier eller erhvervsuddannelse eller udstationering. Ved mere end 2 års sammenhængende fravær fra Danmark opnås først ret til uddannelsesstøtte efter forløbet af et derpå følgende sammenhængende ophold på 5 år.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udenlandske statsborgeres ret til SU til uddannelse i Danmark og udlandet.
§ 7
Uddannelsesstøtte gives som:
1) Stipendium.
2) Studielån.
3) Slutlån til afslutning af en uddannelse, der gives støtte til inden for klippekortet.
Stk. 2.
Studielån efter stk. 1, nr. 2, gives kun sammen med stipendium.
Stk. 3.
Sammen med stipendium og studielån eller sammen med slutlån gives et stipendium som tillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannelse, som på grund af varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde.
Stk. 4.
Sammen med stipendium og studielån eller sammen med slutlån gives et stipendium som tillæg til uddannelsessøgende, der er
1) enlige forsørgere eller
2) forsørgere og bor sammen med en uddannelsessøgende, der modtager SU.
Stk. 5.
Sammen med stipendium og studielån eller sammen med slutlån kan uddannelsessøgende, der er forsørgere, optage et supplerende studielån.
Stk. 6.
Sammen med stipendium og studielån kan gives et supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning. Undervisningsministeren kan bestemme, at godkendelsen af, at en uddannelse giver ret til uddannelsesstøtte, ikke omfatter dette supplerende stipendium.
Stk. 7.
Uddannelsesstøtte gives med et beløb pr. kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret). Inden for klippekortet gives stipendium og studielån med klip og slutlån med slutlånsrater.
§ 8
Det månedlige stipendium udgør, medmindre det udbetales med dobbelt sats, højst:
1) Hjemmeboendesats: 2.489 kr.
2) Udeboendesats: 5.007 kr.
Stk. 2.
Det månedlige stipendium uden for klippekortet for uddannelsessøgende på 18 og 19 år udgør, medmindre det udbetales med dobbelte beløb, højst:
1) Grundstipendium med hjemmeboendesats: 1.108 kr. med eventuelt tillæg afhængigt af forældrenes indkomstgrundlag efter § 25, stk. 2.
2) Grundstipendium med udeboendesats: 3.211 kr. med eventuelt tillæg afhængigt af forældrenes indkomstgrundlag efter § 25, stk. 2.
Stk. 3.
En uddannelsessøgende får stipendium med udeboendesats, når den uddannelsessøgende dokumenterer at være udeboende og får stipendium
1) inden for klippekortet eller
2) uden for klippekortet og stipendiet vedrører en periode efter den måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,
1) hvornår en uddannelsessøgende betragtes som hjemmeboende og som udeboende, og
2) at aldersbetingelsen i stk. 3, nr. 2, kan fraviges, når den uddannelsessøgende ansøger herom. Ved ansøgningen om stipendium med udeboendesats skal den uddannelsessøgende oplyse forældrenes navn og adresse.
§ 10b
Det månedlige stipendium som tillæg efter § 7, stk. 4, nr. 1, til enlige forsørgere udgør 5.007 kr.
Stk. 2.
Det månedlige stipendium som tillæg efter § 7, stk. 4, nr. 2, til samboende forsørgere udgør 2.000 kr.
Stk. 3.
Det månedlige supplerende studielån efter § 7, stk. 5, udgør højst 1.282 kr.
Stk. 4.
Tillæg efter stk. 1 og 2 og det supplerende studielån efter stk. 3 kan ikke udbetales sammen med støtte efter § 14 og § 19, stk. 3-5.
Stk. 5.
Tillæg efter stk. 1 til enlige forsørgere tildeles uddannelsessøgende, der har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Stk. 6.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
1) tildeling af tillæg efter stk. 1, herunder om, at andre end de uddannelsessøgende, der er omfattet af stk. 5, har ret til tillæg efter stk. 1,
2) tildeling af tillæg efter stk. 2, herunder afgrænse, hvilke uddannelsessøgende der har ret til tillæg efter stk. 2, og
3) tildeling af supplerende studielån efter stk. 3.
§ 13
Uddannelsesstøtte gives uden for klippekortet til:
1) Undervisning på folkeskoleniveau og almen voksenuddannelse. Sammen med uddannelsesstøtte til almen voksenuddannelse kan der gives uddannelsesstøtte til forberedende voksenundervisning (FVU) til uddannelsessøgende på 18 og 19 år.
2) Ungdomsuddannelse, herunder studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne.
3) Supplering af en gymnasial uddannelse (GSK) i fag, der indgår i adgangskravene til en videregående uddannelse, når fagene ikke er gennemført på det krævede niveau.
4) Supplering af en gymnasial uddannelse i form af
a) fagpakke hf (hf+),
b) fagpakke hhx eller
c) gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF).
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesstøtte til undervisning, uddannelse og supplering efter stk. 1, herunder om,
1) hvilke uddannelser og hvilken supplering der er omfattet af stk. 1, og
2) at der ikke gives uddannelsesstøtte til en ungdomsuddannelse, når en tidligere ungdomsuddannelse er gennemført.
Stk. 3.
Det nævnte månedlige supplerende stipendium, jf. § 7, stk. 6, jf. § 11, som tilskud til dækning af betaling for undervisning kan ikke gives for de anførte gymnasiale suppleringsforløb i stk. 1, nr. 3 og nr. 4, litra a og b.
Stk. 4.
Uddannelsessøgende kan fravælge uddannelsesstøtte for en eller flere måneder i hvert støtteår. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fravalg af støtte, herunder frister for fravalget.
§ 14
I forbindelse med fødsel eller adoption får moderen efter ansøgning uddannelsesstøtte i indtil 12 måneder, jf. § 2, stk. 8, 2. pkt. Støtten kan efter ansøgning udbetales med dobbelte beløb i indtil 6 måneder.
Stk. 2.
I forbindelse med fødsel eller adoption får faderen efter ansøgning uddannelsesstøtte i indtil 6 måneder, jf. § 2, stk. 8, 2. pkt. Støtten kan efter ansøgning udbetales med dobbelte beløb i indtil 3 måneder.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
1) støtte med dobbelte beløb,
2) i hvilket omfang støtten efter stk. 1 og 2 kan overføres til en ny uddannelse, og
3) at der kan gives støtte, når fødslen eller adoptionen er sket inden for 12 måneder før uddannelsens start.
§ 16
Der kan højst gives 70 klip (rammen) til uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet.
Stk. 2.
Rammen udvides, i det omfang den normerede uddannelsestid efter § 17, stk. 1, overstiger 58 måneder (klip).
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan bestemme, at rammen udvides, hvis den samlede normerede uddannelsestid for en bachelor- og en kandidatuddannelse eller et lignende uddannelsesforløb, der består af flere uddannelser, overstiger 58 måneder (klip).
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan bestemme, at rammen udvides, hvis adgangskravet på lige fod med en gymnasial uddannelse kan være en videregående uddannelse, og den uddannelsessøgende har gennemført den adgangsgivende videregående uddannelse og ikke en gymnasial uddannelse.
Stk. 5.
Udvidelse af rammen efter stk. 2-4 gælder kun for den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med.
Stk. 6.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udvidelsen af rammen efter stk. 3 og 4 og herunder begrænse udvidelsen til et bestemt antal klip.
§ 18
I rammen fratrækkes et antal klip, der svarer til de måneder, den uddannelsessøgende til en uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, har modtaget
1) aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
2) uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,
3) orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov,
4) revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik,
5) fast revalideringsydelse efter lov om social bistand eller
6) uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, hvis den uddannelsessøgende begyndte på uddannelsen efter 13. december 1988.
Stk. 2.
I støttetiden for en uddannelse fratrækkes på tilsvarende måde de ydelser, der er nævnt i stk. 1, når de er modtaget til denne uddannelse.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan bestemme, at der i rammen fratrækkes et antal klip, der svarer til antallet af måneder, den uddannelsessøgende til en uddannelse, der gives støtte til inden for klippekortet, har modtaget støtte efter færøske og grønlandske regler. Undervisningsministeren kan bestemme, at der i støttetiden for en uddannelse på tilsvarende måde fratrækkes støtte efter færøske og grønlandske regler, som den uddannelsessøgende har modtaget til denne uddannelse.
§ 19
Undervisningsministeren kan bestemme, at der efter ansøgning gives ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i en uddannelse på grund af
1) deltagelse i institutionens styrelse eller arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold eller
2) sygdom eller andre særlige forhold.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan bestemme, at der efter ansøgning gives ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis sygdom eller andre særlige forhold har medført, at den uddannelsessøgende ikke kan gennemføre uddannelsen og derfor skifter til en ny uddannelse.
Stk. 3.
I forbindelse med fødsel eller adoption får moderen efter ansøgning indtil 12 ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis hun har ret til uddannelsesstøtte. Moderen kan overføre indtil 6 af de ekstra klip til faderen, hvis han har ret til uddannelsesstøtte.
Stk. 4.
I forbindelse med fødsel eller adoption får faderen efter ansøgning indtil 6 ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis han har ret til uddannelsesstøtte.
Stk. 5.
De ekstra klip efter stk. 3 og 4 kan udbetales med 2 klip om måneden eller sammen med et andet ekstra klip efter stk. 1 og 2 eller sammen med klip efter § 17.
Stk. 6.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
1) ekstra klip, herunder i hvilket omfang ekstra klip kan overføres til en ny uddannelse, og
2) at der kan gives klip efter stk. 3 og 4, når fødslen eller adoptionen er sket inden for 12 måneder før uddannelsens start.
§ 22
Uddannelsesstøtten i et støtteår nedsættes ved den endelige tildeling for dette år, hvis den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret, jf. § 23, overstiger et beløb, der er summen af de månedlige fribeløb i støtteåret, jf. § 24 og § 25, stk. 6, (årsfribeløbet).
Stk. 2.
Når den uddannelsessøgendes egenindkomst er højere end det beregnede årsfribeløb, nedsættes først stipendium, herunder stipendium som tillæg efter § 7, stk. 3 og 4, og supplerende stipendium efter § 7, stk. 6, dernæst studielån, herunder det supplerende studielån efter § 7, stk. 5, og slutlån. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
§ 22a
Uddannelsesstøtten i et støtteår for uddannelsessøgende, der begynder på eller afslutter en uddannelse i løbet af et støtteår og er omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 3, nr. 2, nedsættes kun ved den endelige tildeling for dette år, hvis
1) den uddannelsessøgendes egenindkomst i de måneder i støtteåret, hvor den uddannelsessøgende er under uddannelse (uddannelsesperioden), overstiger summen af de månedlige fribeløb i samme periode (uddannelsesfribeløbet) og
2) nedsættelsen af uddannelsesstøtten efter denne bestemmelse er til fordel for den uddannelsessøgende.
Stk. 2.
Uddannelsesstøtten nedsættes efter § 22, stk. 2, og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
1) uddannelsesperioden,
2) i hvilke tilfælde en uddannelsessøgende, der begynder på eller afslutter en uddannelse i løbet af et støtteår, er omfattet af stk. 1,
3) hvordan egenindkomsten i uddannelsesperioden beregnes på baggrund af oplysninger om indkomst fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og
4) hvordan indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret, beregnes og henføres til uddannelsesperioden.
§ 23
Den uddannelsessøgendes egenindkomst opgøres for hele støtteåret uanset støtteperiodens længde, jf. dog § 22 a.
Stk. 2.
Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der henføres til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.
Stk. 3.
I egenindkomsten fradrages
1) stipendium efter afsnit I i denne lov,
2) godtgørelse efter § 9 i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.,
3) arbejdsmarkedsbidrag, der fragår ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 8 M, og
4) tilskrevne renter af beløb, der er opsparet den 31. december 1993 på en uddannelseskonto efter lov om uddannelsesopsparing og ikke senere er hævet. Det opsparede beløb omfatter renter, der er tilskrevet senest den 31. december 1993.
Stk. 4.
Styrelsen kan i enkelte tilfælde godkende andre særlige fradrag i egenindkomsten.
§ 24
Laveste fribeløb udgør
1) 6.370 kr. for uddannelsessøgende, der modtager SU uden for klippekortet, og
2) 7.870 kr. for uddannelsessøgende, der modtager SU inden for klippekortet.
Stk. 2.
Fribeløbet er 15.908 kr. pr. måned (mellemste fribeløb) for hver måned i støtteåret eller uddannelsesperioden, hvor den uddannelsessøgende har
1) valgt stipendium og studielån fra,
2) været indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men har haft orlov fra uddannelsen, jf. dog stk. 3, nr. 5,
3) været indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men ikke har været studieaktiv, jf. dog stk. 3, nr. 5, eller
4) været i praktik, der ikke giver ret til uddannelsesstøtte, jf. dog stk. 3, nr. 5.
Stk. 3.
Fribeløbet er 30.619 kr. pr. måned (højeste fribeløb) for hver måned i støtteåret eller uddannelsesperioden, hvor den uddannelsessøgende
1) ikke gennemgår en uddannelse i Danmark eller i udlandet, der giver ret til uddannelsesstøtte efter afsnit I,
2) ikke opfylder aldersbetingelsen for at få uddannelsesstøtte, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, og stk. 2,
3) gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men ikke er dansk statsborger eller i støttemæssig henseende ligestillet med danske statsborgere, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 2 a,
4) i perioder, der i øvrigt giver ret til uddannelsesstøtte, får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. § 2, stk. 1, nr. 5,
5) ikke kan få stipendium og studielån, fordi støttetiden, jf. § 17, er brugt, og ikke får udbetalt slutlån eller
6) ikke kan få stipendium og studielån som følge af bestemmelserne i § 2, stk. 4 og 5.
Stk. 4.
Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet forhøjes med 1.917 kr. pr. måned for hvert af den uddannelsessøgendes børn, der er under 18 år.
Stk. 5.
Fribeløbet og beløbene i stk. 4 og 9 reguleres en gang årligt efter bestemmelsen i § 12.
Stk. 6.
Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet forhøjes, hvis en uddannelsessøgende i et støtteår gennemgår ph.d.-studiet og får SU-ph.d.-stipendium efter afsnit II, med:
1) Beløb, den uddannelsessøgende får i SU-ph.d.-stipendium.
2) Beløb, den uddannelsessøgende får i supplerende ph.d.-stipendium i forbindelse med rejseudgifter til studierejser i Danmark og i udlandet, jf. § 52, og beløb, stipendiegiver afholder til rejseudgifter til studierejser i Danmark og i udlandet, når de er indkomstskattepligtige i støtteåret for den uddannelsessøgende, jf. § 52.
Stk. 7.
Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet kan efter ansøgning forhøjes med det beløb, en uddannelsessøgende får som:
1) Legater eller lignende, der gives med uddannelsesformål for øje, hvis sådanne beløb indgår i egenindkomsten.
2) Udbetalinger i henhold til lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om erstatningsansvar, hvis sådanne beløb indgår i egenindkomsten. Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet forhøjes dog ikke for uddannelsessøgende, som modtager tillæg efter § 7, stk. 3.
Stk. 8.
Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet forhøjes for uddannelsessøgende, der har indgået kontrakt med forsvaret om deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver i udlandet. Indgår følgende særlige indtægter i egenindkomsten, forhøjes fribeløbet med disse indtægter efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. § 23, stk. 3, nr. 3:
1) Løn og tillæg, der er indtjent under ovennævnte særlige tjenester i udlandet samt de hertil knyttede missionsforberedelses- og afviklingsperioder.
2) Særlig godtgørelse og bonus, der udbetales eller frigøres i henhold til kontrakten.
3) Feriegodtgørelse af de indtægter, der er nævnt i nr. 1 og 2.
Stk. 9.
Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet nedsættes med 5.227 kr. for hver måned i støtteåret eller uddannelsesperioden, hvor den uddannelsessøgende har modtaget tillæg efter § 7, stk. 3.
Stk. 10.
Undervisningsministeren fastsætter regler om forhøjelse af fribeløbet efter stk. 7.
§ 25
Uddannelsessøgende på 18 og 19 år får uden for klippekortet et grundstipendium på 1.108 kr. om måneden. For uddannelsessøgende, der får stipendium med udeboendesats efter § 8, stk. 4, er grundstipendiet dog 3.211 kr. om måneden. Grundstipendiet gives indtil udgangen af den måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år, og er uafhængigt af forældrenes indkomst.
Stk. 2.
De uddannelsessøgende får tillæg til grundstipendiet, hvis forældrenes samlede indkomstgrundlag på grundlag af deres indkomst i det andet kalenderår forud for støtteåret ikke overstiger 273.644 kr. Tillægget svarer til forskellen mellem maksimalt stipendium efter § 8, stk. 1, samt eventuelt supplerende stipendium efter § 11 og grundstipendiet. Tillægget nedsættes ved et højere indkomstgrundlag og bortfalder helt ved et indkomstgrundlag på 583.966 kr. For uddannelsessøgende, der får stipendium med udeboendesats efter § 8, stk. 4, bortfalder tillægget dog helt ved et indkomstgrundlag på 478.171 kr.
Stk. 3.
De uddannelsessøgende får dog uafhængig af forældrenes indkomst stipendium med det maksimale beløb efter § 8, stk. 1, når de har et barn.
Stk. 4.
Forældrenes samlede indkomstgrundlag nedsættes med 29.046 kr. for hvert af forældrenes børn, der er under 18 år.
Stk. 5.
Beløbene i stk. 1, 2 og 4 reguleres én gang årligt efter § 12.
Stk. 6.
Uddannelsessøgende, hvis tillæg til grundstipendiet nedsættes eller helt bortfalder efter stk. 2, kan
1) optage yderligere studielån med et beløb, der svarer til nedsættelsen,
2) få årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet forhøjet med et beløb, der svarer til nedsættelsen, eller
3) samtidig optage yderligere studielån og få forhøjet årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet med et beløb, der sammenlagt svarer til nedsættelsen.
Stk. 7.
De uddannelsessøgende skal ved ansøgning om uddannelsesstøtte oplyse forældrenes navn og adresse.
Stk. 8.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler
1) om, hvornår forholdene hos kun den ene af forældrene skal lægges til grund for beregning af tillæg til grundstipendiet, jf. stk. 2 og 4,
2) om nedsættelse af indkomstgrundlaget efter stk. 4,
3) om, hvilket indkomstgrundlag der skal anvendes, når indkomstgrundlaget ændres,
4) om fravigelse af indkomstgrundlaget, når forældrenes indkomst er faldet væsentligt,
5) om beregningsgrundlaget for forældre med indkomst og formuebeløb på Færøerne og i Grønland og
6) om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.
§ 29
Den foreløbige støttetildeling sker på grundlag af de oplysninger, der foreligger ved støttetildelingen.
Stk. 2.
De foreløbige beløb kan ændres, eller udbetalingen kan standses, hvis der i løbet af støtteåret sker ændringer i forhold, der får betydning for tildelingen af uddannelsesstøtte.
Stk. 3.
Foreløbige beløb, der er udbetalt for måneder, hvor den uddannelsessøgende ikke opfylder betingelserne i §§ 2, 2 a, 8, 10 a, 10 b, 11 og 14, § 19, stk. 3 og 4, og § 25, kan kræves tilbagebetalt, før den endelige tildeling finder sted.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om denne foreløbige støttetildeling.
§ 30
Uddannelsesstøtten tildeles med endelige beløb på grundlag af oplysninger om den uddannelsessøgendes egenindkomst, forældrenes indkomstgrundlag, studieforhold, anden offentlig støtte, bopælsstatus m.v.
Stk. 2.
Foreløbige beløb, der er udbetalt, men ikke kan tildeles endeligt, skal betales tilbage. Foreløbige beløb, der skal betales tilbage, fordi egenindkomsten overstiger årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet, skal dog betales tilbage med halvdelen af beløbet, i det omfang det udgør op til forskellen mellem det laveste og det mellemste fribeløb, og fuldt ud med beløb derover.
Stk. 3.
Uddannelsessøgende skal ved støtteårets afslutning give alle de oplysninger, der er nødvendige for tildelingen af uddannelsesstøtten med endelige beløb.
Stk. 4.
Foreløbige beløb, der er udbetalt, kræves tilbage, hvis den uddannelsessøgende ikke opfylder oplysningspligten. Kravet kan frafaldes helt eller delvis, bl.a. hvis den uddannelsessøgende senere opfylder oplysningspligten, og det fremgår af oplysningerne, at uddannelsesstøtte kan tildeles.
Stk. 5.
Der lægges 7 pct. til de beløb, der kræves tilbage efter stk. 2 og 4, hvis beløbet overstiger summen af det månedlige stipendium for udeboende og det månedlige studielån. Tillægget beregnes uden hensyn til, om beløbet helt eller delvis er betalt tilbage.
Stk. 6.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelsesmåden i stk. 1.
§ 38a
Den uddannelsessøgende skal indgive ansøgning og modtage afgørelser og meddelelser om uddannelsesstøtte i elektronisk form, jf. § 43 a, stk. 1, og regler fastsat i medfør heraf, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om,
1) i hvilke tilfælde ansøgning uanset bestemmelsen i stk. 1 kan indgives i papirform, og
2) hvilke afgørelser og meddelelser uanset bestemmelsen i stk. 1 der kan afgives i papirform.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om
1) indhold og udformning af ansøgninger,
2) frister for ansøgninger,
3) frister for indgivelse af oplysninger og
4) frister for tilbagebetalinger.
§ 38c
Studielån, der er omfattet af § 9 og § 10 b, stk. 3, frigives til disposition med et månedligt beløb, jf. § 7, stk. 2 og 5, og udbetales, når den uddannelsessøgende har indgivet en anmodning om udbetaling gennem styrelsens elektroniske selvbetjeningssystem, jf. § 43 a, stk. 1, og regler fastsat i medfør heraf. Studielån efter § 10 b, stk. 3, der gives sammen med slutlån, jf. § 7, stk. 5, frigives dog først til disposition, når den uddannelsessøgende i samme måned får slutlånet udbetalt, jf. § 38 d.
Stk. 2.
Den uddannelsessøgende skal angive, med hvilket beløb det disponible studielån skal udbetales.
Stk. 3.
Beløb efter stk. 1, der er til disposition, men ikke er udbetalt, bortfalder ved
1) støtteårets udgang,
2) afbrud af uddannelsen,
3) orlov og
4) inaktivitet.
Stk. 4.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af studielån, herunder om frister, udbetalingstidspunkter, grænse for mindsteudbetaling og meddelelse om lånebetingelser og vilkår.
§ 39
Styrelsen kan hos told- og skatteforvaltningen, Det Centrale Personregister og andre myndigheder indhente de oplysninger om den uddannelsessøgende og dennes forældre, der er nødvendige for tildeling, beregning og tilbagebetaling af uddannelsesstøtte, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold, bopæl, antallet af ansøgers og dennes forældres børn under 18 år samt opholdsgrundlag for udenlandske statsborgere. Styrelsen kan herunder få terminaladgang til de i 1. pkt. nævnte oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, og kan indhente oplysninger om indkomst og indkomstperioder i elektronisk form i indkomstregisteret i forbindelse med den endelige tildeling, jf. § 22 a.
Stk. 2.
Styrelsen kan fra kommunerne indhente oplysning om, hvorvidt en uddannelsessøgende, der har søgt om tillæg efter § 7, stk. 4, nr. 1, som enlig forsørger, har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Styrelsen kan herunder indhente oplysningerne som led i en generel søgning til brug for kontrol.
Stk. 3.
Styrelsen kan hos offentlige myndigheder og private institutioner indhente oplysninger til brug ved afgørelse af, om en uddannelsessøgende har ret til støtte til en uddannelse uden for klippekortet.
Stk. 4.
Styrelsen kan hos Økonomistyrelsen indhente de oplysninger om stats- og studielån under tilbagebetaling og om krav efter § 36, som er nødvendige for at følge udviklingen i det samlede støttesystem.
Stk. 5.
Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette styrelsen om unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at den person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet, jf. § 2, stk. 4 og 5, samtidig modtager uddannelsesstøtte.
Stk. 6.
Styrelsen kan til uddannelsesinstitutionerne videregive de oplysninger om den uddannelsessøgende og dennes forældre, der er nødvendige ved administration af tildeling af uddannelsesstøtte og ved uddannelsesinstitutionernes vejledning om tilbagebetaling af uddannelsesstøtte. Styrelsen kan endvidere stille de nævnte oplysninger til rådighed for institutionerne.
Stk. 7.
Styrelsen kan til studiestøtteadministrationerne i de øvrige nordiske lande videregive de oplysninger om tildeling af statens uddannelsesstøtte til borgere fra det pågældende land, der er nødvendige for kontrollen af, at de ikke for samme periode modtager både statens uddannelsesstøtte og uddannelsesstøtte fra deres hjemland.
Stk. 8.
Styrelsen kan til de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten, videregive de oplysninger om tildeling af statens uddannelsesstøtte, der er nødvendige for, at jernbanevirksomhederne kan yde rabat til uddannelsessøgende.
Stk. 9.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at indhente oplysninger efter stk. 1-4 og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form.
§ 42
De afgørelser, som styrelsen kan træffe, kan efter styrelsens bestemmelse helt eller delvis henlægges til uddannelsesinstitutionerne. Styrelsen kan også bestemme, at en uddannelsesinstitution træffer afgørelser om uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der er indskrevet på og gennemgår uddannelse på en anden uddannelsesinstitution. Uddannelsesinstitutionen kan indhente de oplysninger, der er nævnt i § 39, stk. 1-3, jf. stk. 9, og oplysninger fra andre uddannelsesinstitutioner, der har betydning for afgørelser om uddannelsesstøtte, hvis en afgørelse er henlagt til institutionen, eller hvis det følger af loven, at institutionen skal træffe afgørelsen.
Stk. 2.
Afgørelser, uddannelsesinstitutionen træffer efter stk. 1 eller efter styrelsens bestemmelse om støttetildelingen, kan inden 4 uger fra meddelelsen af afgørelsen indbringes for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte af den, afgørelsen vedrører. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at klagen stiles til styrelsen og sendes til institutionen.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan bestemme, at afgørelser, der træffes af uddannelsesinstitutionen efter stk. 1, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4.
Forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for sager behandlet af en uddannelsesinstitution, der ikke er en del af den offentlige forvaltning, og som er tillagt beføjelser til at træffe afgørelser efter stk. 1 og 2, jf. § 43, stk. 1.
§ 46
Undervisningsministeren nedsætter et ankenævn, Ankenævnet for Uddannelsesstøtten. Følgende afgørelser truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan indbringes for ankenævnet:
1) Grundlaget for tildeling og beregning af uddannelsesstøtte til en uddannelsessøgende.
2) En støttemodtagers tilbagebetaling af uddannelsesstøtte.
Stk. 2.
Klage over en afgørelse skal indbringes for ankenævnet inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen. Klagen skal indbringes af den, afgørelsen vedrører. Ankenævnet kan indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelse af fristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.
Stk. 3.
Klagen stiles til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten og sendes til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Hvis styrelsen fastholder afgørelsen, sender styrelsen klagen til ankenævnet med en udtalelse. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.
Stk. 4.
Ankenævnet består af en formand og to andre medlemmer. Formanden skal være dommer. Undervisningsministeren beskikker medlemmerne for fire år. Genbeskikkelse kan finde sted.
Stk. 5.
Ankenævnet tiltrædes ved hver sag om tildeling af stipendium som tillæg efter § 7, stk. 3, af et særlig sagkyndigt medlem udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer.
Stk. 6.
Undervisningsministeren kan fastsætte forretningsorden for ankenævnet.
§ 46a
Uddannelsessøgende kan efter ansøgning få udlandsstipendium som tilskud til betaling af studieafgift til en uddannelsesinstitution i udlandet, hvis de har ret til uddannelsesstøtte til
1) studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse efter regler fastsat i medfør af § 3, stk. 6, eller
2) en hel videregående uddannelse på kandidatniveau i udlandet af op til 2 års varighed efter regler fastsat i medfør af § 4, stk. 1.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling og kulturministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke hele uddannelser på kandidatniveau i udlandet der kan gives udlandsstipendium til, og kan herunder bestemme, at kun visse uddannelser på bestemte uddannelsesinstitutioner i udlandet kan give ret til udlandsstipendium.
Stk. 3.
Uddannelsessøgende, der har ret til uddannelsesstøtte til studieophold i udlandet som led i videregående uddannelser, som kulturministeren og økonomi- og erhvervsministeren har fastsat regler om, har ret til udlandsstipendium, hvis undervisningsministeren har godkendt dette efter aftale med den pågældende minister.
§ 46c
Uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i § 46 a, stk. 1, nr. 1, kan få udlandsstipendium til studieophold i en periode, der svarer til det antal ECTS-point, som den danske uddannelsesinstitution på forhånd har godkendt som meritgivende i uddannelsen i Danmark, jf. dog § 46 b.
Stk. 2.
Udlandsstipendiet udgør den faktiske studieafgift, dog højst et beløb, der svarer til statstilskuddet eller bevillingen, som den danske uddannelsesinstitution modtager for den uddannelsessøgende, der er optaget på uddannelsen.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af den faktiske studieafgift og statstilskuddet eller bevillingen. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at uddannelsesinstitutionen kan træffe den endelige administrative afgørelse om opgørelsen af udlandsstipendiets størrelse.
§ 46d
Uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i § 46 a, stk. 1, nr. 2, kan få udlandsstipendium til en hel uddannelse på kandidatniveau i den normerede studietid for uddannelsen i udlandet, jf. dog § 46 b.
Stk. 2.
Udlandsstipendiet til en hel uddannelse på kandidatniveau udgør den faktiske studieafgift, dog højst et beløb, der svarer til statstilskuddet eller bevillingen til danske uddannelsesinstitutioner for tilsvarende uddannelser.
Stk. 3.
Retten til udlandsstipendium til en hel uddannelse på kandidatniveau er betinget af, at den uddannelsessøgende ved begyndelsen af uddannelsen i udlandet har mindst fem klip eller slutlånsrater, jf. kapitel 5, til rådighed for hver uddannelsesperiode med udlandsstipendium, der svarer til 30 ECTS-point.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af den faktiske studieafgift og statstilskuddet eller bevillingen.
§ 46g
Styrelsen kan hos offentlige myndigheder og institutioner samt private institutioner indhente oplysninger om den uddannelsessøgende, der er nødvendige for tildeling og tilbagebetaling af udlandsstipendium.
Stk. 2.
Styrelsen kan til uddannelsesinstitutionerne og til andre offentlige myndigheder videregive oplysninger om de uddannelsessøgende, der er nødvendige for vejledning og afgørelse om udlandsstipendium.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
1) adgang til at indhente oplysninger efter stk. 1 og 2 og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form,
2) indhold og udformning af ansøgninger,
3) ansøgningsfrister og
4) krav til den uddannelsessøgendes dokumentation for optagelse, forhåndsgodkendelse af merit, studieafgiften og den studiemæssige fremdrift i udlandet.
Stk. 4.
Den uddannelsessøgende skal oplyse navn, adresse og personnummer ved ansøgning om udlandsstipendium og ved henvendelse i øvrigt i en sag til styrelsen og Økonomistyrelsen.
§ 47
Ph.d.-studerende kan få stipendium til ph.d.-studier (SU-ph.d.-stipendium), når de
1) inden opnået kandidatgrad er indskrevet til et ph.d.-studium på en uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet og
2) er danske statsborgere eller efter international overenskomst har ret til ph.d.-stipendium på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig henseende ved uddannelser i Danmark ligestilles med danske statsborgere af undervisningsministeren. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke ph.d.-studerende der ligestilles med danske statsborgere.
Stk. 2.
Ph.d.-stipendiet kan ikke gives eller bortfalder, hvis
1) den ph.d.-studerende får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, bortset fra uddannelsesstøtte efter afsnit I i denne lov,
2) den ph.d.-studerende har lønnet arbejde ved siden af studiet uden for de rammer, stipendiegiver fastsætter efter § 54, nr. 4,
3) den ph.d.-studerende afbryder ph.d.-studiet,
4) indskrivningen ophører, eller når
5) den ph.d.-studerende opnår kandidatgrad.
Stk. 3.
Ph.d.-stipendiet bortfalder desuden, hvis en ph.d.-studerende, der er indskrevet til et ph.d.-studium i udlandet, ikke er studieaktiv eller kvalificeret til at gennemføre studiet.
§ 53
Den ph.d.-studerende oplyser stipendiegiver om:
1) Navn, adresse, personnummer og statsborgerskab.
2) Lønnet arbejde ved siden af ph.d.-studiet.
3) Bindende tilsagn om
a) offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, bortset fra uddannelsesstøtte efter afsnit I i denne lov,
b) støtte i øvrigt til studiet eller
c) løn til studiet.
4) Afbrydelse af studiet.
5) Antal ph.d.-stipendierater, som den ph.d.-studerende tidligere har fået udbetalt af en anden stipendiegiver.
Stk. 2.
Den ph.d.-studerende skal efter stipendiegivers anmodning dokumentere, at fravær fra ph.d.-studiet skyldes sygdom, eller dokumentere fødsel eller adoption.
§ 62
Loven træder i kraft den 1. januar 1996. § 62, stk. 4, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. april 1995. § 23, stk. 3, nr. 4, og stk. 4, træder dog i kraft den 1. juli 1995 og har virkning for opgørelsen af egenindkomsten for støtteåret 1994 og senere. § 30, stk. 2, har virkning for tilbagebetaling af foreløbige beløb, der er udbetalt for støtteåret 1996 og senere. § 14 og § 19, stk. 3-6, har virkning for fødsler, der finder sted den 1. januar 1996 og senere. Regulering af beløb efter § 12, stk. 3, sker første gang med virkning fra den 1. januar 1996.
Stk. 2.
Lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 336 af 2. maj 1994, ophæves. Bestemmelserne om den endelige støttetildeling finder dog fortsat anvendelse for tildelingen for støtteåret 1995. Bestemmelsen om tilbagebetaling af for meget udbetalt uddannelsesstøtte, der er tildelt før den 1. januar 1991, finder dog fortsat anvendelse. § 23 i lov nr. 459 af 1. juni 1994 om den fri ungdomsuddannelse ophæves.
Stk. 3.
Regler, der er fastsat efter den hidtil gældende lov om statens uddannelsesstøtte, der er nævnt i stk. 2, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat efter denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes med bøde.
Stk. 4.
En uddannelsessøgende moder, der har ret til uddannelsesstøtte og får forlænget støtteperioden med 12 måneder efter § 3, stk. 6, i den hidtil gældende lov om statens uddannelsesstøtte, kan efter ansøgning få den ekstra støtte på 12 klip udbetalt med 2 klip om måneden i forbindelse med fødslen eller adoptionen, hvis denne finder sted i perioden 1. april 1995-31. december 1995. Udbetaling af støtte med 2 klip om måneden kan tidligst ske 2 måneder før fødslen eller adoptionen og tidligst med virkning fra den 1. april 1995. Hvis moderen efter udløbet af perioden med ekstra støtte ikke kan begynde på uddannelsen igen på grund af uddannelsesinstitutionens forhold, kan styrelsen bestemme, at hun skal have tildelt ekstra klip som følge af denne forsinkelse. En uddannelsessøgende moder, der har ret til uddannelsesstøtte uden for klippekortet og får dispensation fra kravet om studieaktivitet, kan efter ansøgning få udbetalt støtten med dobbelt beløb i 6 måneder i forbindelse med fødslen eller adoptionen, hvis denne finder sted i perioden 1. april 1995-31. december 1995. Udbetaling af støtte med dobbelt beløb kan tidligst ske 2 måneder før fødslen eller adoptionen og tidligst med virkning fra den 1. april 1995. Hvis moderen efter udløbet af perioden med ekstra støtte ikke kan begynde på uddannelsen igen på grund af uddannelsesinstitutionens forhold, kan styrelsen bestemme, at hun skal have tildelt ekstra støtte som følge af denne forsinkelse.
Stk. 5.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om overførsel til det støttesystem, der gælder fra den 1. januar 1996, af uddannelsessøgende, der er i gang med eller har været i gang med en uddannelse før den 1. januar 1996.