I denne lov forstås ved:
1) Aktieselskab:
Et kapitalselskab, herunder et partnerselskab, hvor kapitalejernes indskudskapital er fordelt på aktier. Aktier kan udbydes til offentligheden. Kapitalejerne hæfter alene med deres indskud i selskabet.
2) Anpartsselskab:
Et kapitalselskab, hvor kapitalejernes indskudskapital er fordelt på anparter. Anpartsselskaber kan ikke udbyde deres kapitalandele til offentligheden, jf. § 1, stk. 3. Kapitalejerne hæfter alene med deres indskud i selskabet.
3) Dattervirksomhed:
En virksomhed, der er underlagt bestemmende indflydelse af et moderselskab, jf. §§ 6 og 7.
4) Det centrale ledelsesorgan:
a) Bestyrelsen i selskaber, der har en direktion og en bestyrelse, jf. § 111, stk. 1, nr. 1,
b) direktionen i selskaber, der alene har en direktion, jf. § 111, stk. 1, nr. 2, og
c) direktionen i selskaber, der både har en direktion og et tilsynsråd, jf. § 111, stk. 1, nr. 2.
5) Det øverste ledelsesorgan:
a) Bestyrelsen i selskaber, der har en direktion og en bestyrelse, jf. § 111, stk. 1, nr. 1,
b) direktionen i selskaber, der alene har en direktion, jf. § 111, stk. 1, nr. 2, og
c) tilsynsrådet i selskaber, der både har en direktion og et tilsynsråd, jf. § 111, stk. 1, nr. 2.
6) Ejeraftale:
Aftale, der regulerer ejer- og ledelsesforhold i selskabet, og som er indgået mellem kapitalejere.
7) Ejerbeviser:
Bevis på ejerskab til en kapitalandel, jf. §§ 59 og 60.
8) Ejerbog:
Den fortegnelse, som kapitalselskabet skal føre over alle aktionærer eller anpartshavere, jf. § 50.
9) Ejerregister:
Det register, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører over visse kapitalejeres kapitalposter, jf. § 58.
10) Fondsandele:
Aktier eller anparter, der udstedes i forbindelse med fondsudstedelse, jf. § 165.
11) Grænseoverskridende flytning af hjemsted
Et kapitalselskabs flytning af et kapitalselskabs registrerede hjemsted fra et EU- eller EØS-land til et andet EU- eller EØS-land.
12) Grænseoverskridende fusion eller spaltning:
En fusion eller spaltning, hvori der indgår kapitalselskaber, som hører under mindst to forskellige EU- eller EØS-landes lovgivning.
13) Hjemsted:
Den adresse her i landet, som selskabet kan kontaktes på.
14) Kapitalandel:
En aktie eller anpart, jf. §§ 45-49.
15) Kapitalejer:
Enhver ejer af en eller flere kapitalandele.
16) Kapitalklasse:
En gruppe kapitalandele, hvortil der er knyttet de samme rettigheder eller pligter.
17) Kapitalselskab:
Et anpartsselskab eller et aktieselskab, herunder et partnerselskab.
18) Koncern:
Et moderselskab og dets dattervirksomheder, jf. § 7.
19) Ledelsen:
Alle de organer, som er nævnt i nr. 4 og 5. Et medlem af ledelsen kan være et medlem af et selskabs tilsynsråd, bestyrelse eller direktion.
20) Moderselskab:
Et kapitalselskab, som har en bestemmende indflydelse over en eller flere dattervirksomheder, jf. §§ 6 og 7.
21) Partnerselskab:
Et kommanditselskab, jf. § 2, stk. 2, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt en bestemt kapital, som er fordelt på aktier, jf. kapitel 21.
22) Reassumption:
Midlertidig genoptagelse af et selskab, efter at selskabet er slettet i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, jf. § 235.
23) Rederiaktieselskab:
Et aktieselskab, der driver rederivirksomhed, jf. § 112, stk. 2.
24) Registreringsdato:
Den dato, hvor en kapitalejers ret til at deltage i en generalforsamling og afgive stemme i tilknytning til sine kapitalandele fastsættes.
25) Repræsenteret kapital:
Kapitalandele, der er repræsenteret på generalforsamlingen og enten har stemmeret eller er stemmeløse og tillagt repræsentationsret i vedtægterne.
26) Repræsentationsret:
Den ret, som kan tillægges stemmeløse kapitalandele til at møde på generalforsamlingen og til at indgå i opgørelsen af den på generalforsamlingen repræsenterede del af selskabskapitalen. Kapitalandele med stemmeret har altid repræsentationsret, jf. § 46.
27) Selskabskapital:
Det indskud, som kapitalejernes hæftelse er begrænset til i medfør af denne lov, jf. § 4.
28) Statslige aktieselskaber:
Et aktieselskab, hvortil den danske stat har samme forbindelse, som et moderselskab har til et datterselskab, jf. §§ 6 og 7.