Ved fastsættelse af pension anvendes følgende beløb:
1) Grundbeløb efter § 12 udgør 51.144 kr. årligt.
2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27, stk. 5, udgør 217.300 kr.
3) Pensionstillæg efter § 12 udgør for enlige 53.112 kr. årligt og for gifte og samlevende 25.668 kr. årligt.
4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt op til 150.000 kr.
5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 47.900 kr. for enlige og 96.200 kr. for gifte og samlevende.
6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg og helbredstillæg efter § 29, stk. 8, udgør 13.800 kr. for enlige og 27.500 kr. for gifte og samlevende.
7) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter § 14 a udgør 74.100 kr.
8) Førtidspension efter § 16 udgør for enlige 152.880 kr. årligt og for gifte og samlevende 129.948 kr. årligt.
9) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør 129.948 kr.
10) Fradragsbeløbet i det samlede indtægtsgrundlag for førtidspension efter § 32 a, stk. 7, udgør 52.000 kr. for enlige og 82.600 kr. for gifte eller samlevende.
11) For en ægtefælle eller samlever, der er pensionist, kan der maksimalt indgå 255.800 kr. i indtægtsgrundlaget. For en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist, kan der maksimalt indgå 169.200 kr. i indtægtsgrundlaget.
12) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 31, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.
13) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 32 c, stk. 2, udgør 1/40 af førtidspensionen.
14) Bidraget til den supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, udgør 4.212 kr. årligt.
Stk. 4.
De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 8, 9 og 12-14, samt i §§ 69-72, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4-7, 10 og 11, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
Stk. 5.
Det beløb, der medfører, at personligt tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes med 1 pct., jf. § 31, stk. 3, beregnes som differencen mellem fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5, og fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6, divideret med 100. Der beregnes et beløb for enlige og et beløb for gifte og samlevende.