§ 2
Ved offshoreanlæg, som er omfattet af denne lov, forstås:
1) Platforme eller andre indretninger,
a) hvorfra der udføres efterforskning eller produktion af kulbrinter fra undergrunden under havbunden,
b) der anvendes til indkvartering af personer beskæftiget på de eller ved de i litra a nævnte indretninger, eller
c) der anvendes til brug ved rørbunden transport af kulbrinter og andre stoffer og materialer mellem de under litra a indeholdte platforme og indretninger eller mellem disse og installationer på land.
2) Indretninger, der anvendes til lagring og lastning af kulbrinter produceret af en i nr. 1, litra a, nævnt indretning, og som er permanent knyttet til en sådan indretning.
Stk. 2.
Skibe er ikke omfattet af definitionen i stk. 1 bortset fra boreskibe, flydende produktions-, lager- og afskibningsenheder samt flydende lager- og afskibningsenheder, jf. dog § 3, stk. 3-5.
Stk. 3.
Ved et mobilt offshoreanlæg forstås ethvert offshoreanlæg, som kan flyttes fra en position til en anden ved forsejling eller bugsering, og som er tiltænkt anvendt på flere forskellige positioner i dets levetid.
Stk. 4.
Ved et fast offshoreanlæg forstås et offshoreanlæg, som ikke er et mobilt offshoreanlæg.
Stk. 5.
Faste offshoreanlæg, der er indbyrdes broforbundne, og som opereres af samme driftsansvarlige virksomhed, anses som ét anlæg.
§ 3
Loven finder anvendelse for offshoreanlæg, der befinder sig på dansk søterritorium eller dansk kontinentalsokkelområde, samt for faste offshoreanlæg, der planlægges anvendt i disse områder.
Stk. 2.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang §§ 5-10, 12-15, 18-23 og 25-27, § 28, stk. 1 og 2, §§ 29, 31, 32 a, 33-35 og 37, § 40, stk. 1, §§ 41-43, § 45, stk. 4 og 5, og §§ 52, 52 a, 56, 57, 59-62 og 64-77 inden for søterritoriet og kontinentalsokkelområdet, herunder bælter og sunde, finder anvendelse på rørledninger, der anvendes i forbindelse med rørbunden transport af kulbrinter og andre stoffer og materialer mellem offshoreanlæg og anlæg på land eller mellem flere offshoreanlæg.
Stk. 3.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang § 5, stk. 2, §§ 7, 8, 11-17 og 20-24, § 25, stk. 1, §§ 26, 34, 36 og 37, § 40, stk. 1, §§ 41-43, § 45, stk. 1-3 og 5, §§ 46 og 48-50, § 52 og §§ 59 og 61-77 finder anvendelse på indkvarteringsfaciliteter på skibe og indretninger, som ikke er omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, og hvor personer, der arbejder på et offshoreanlæg, indkvarteres, i det omfang det har betydning for sikkerheden og sundheden for de indkvarterede personer.
Stk. 4.
Indkvarteringsfaciliteter på skibe og indretninger efter stk. 3, hvor personer, der arbejder på et offshoreanlæg, gennem længere tid indkvarteres, er tillige omfattet af § 38, stk. 3, og § 43.
Stk. 5.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang §§ 5-18, 20-22 og 24, § 25, stk. 1 og 3, §§ 26 og 26 a, § 33, stk. 2, §§ 34, 35 og 37, § 38, stk. 2 og 3, §§ 39-44, § 45, stk. 1-3 og 5, og §§ 46, 48-50, 52-55, 59-62 og 63 a-77 finder anvendelse på aktiviteter med tilhørende arbejdspladser, indkvarteringsfaciliteter, udstyr m.v. på andre skibe og indretninger end dem, der er nævnt i stk. 3 og 4, og som ikke er omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, i det omfang aktiviteterne er direkte eller indirekte knyttet til efterforskning og produktion af kulbrinter.
Stk. 6.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang §§ 5-37, § 38, stk. 2 og 3, og §§ 39-77 finder anvendelse på aktiviteter på offshoreanlæg, som ikke er nævnt i § 2, stk. 1, og som er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund og har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning.
§ 4
Ved rettighedshaver forstås den virksomhed eller gruppe af virksomheder, som i henhold til lov om anvendelse af Danmarks undergrund har tilladelse til efterforskning og produktion (indvinding) af kulbrinter eller anvendelse af undergrunden til lagring eller andre formål. For rørledninger eller offshoreanlæg, for hvilke der ikke er en rettighedshaver som nævnt i 1. pkt., skal ejeren af rørledningen eller offshoreanlægget anses for rettighedshaver.
Stk. 2.
Ved operatør forstås den virksomhed, som på rettighedshaverens vegne udfører de aktiviteter, som rettighedshaveren har tilladelse til i henhold til lov om anvendelse af Danmarks undergrund, herunder rørbunden transport.
Stk. 3.
Ved driftsansvarlig virksomhed forstås den virksomhed, der har ansvaret for den daglige drift af et offshoreanlæg, en rørledning, jf. § 3, stk. 2, eller et skib eller en anden indretning, jf. § 3, stk. 5. For skibe og indretninger omfattet af § 3, stk. 3 og 4, anses den driftsansvarlige virksomhed for den virksomhed, der har ansvaret for den daglige drift af det offshoreanlæg, som de pågældende indkvarterede på skibet eller indretningen arbejder på.
Stk. 4.
Ved entreprenør forstås en virksomhed, der udfører arbejde for en anden virksomhed.
Stk. 5.
Ved arbejdsgiver forstås den virksomhed, som har instruktionsbeføjelse for ansatte, der udfører arbejde på offshoreanlæg.
Stk. 6.
Ved virksomhedsleder forstås enhver person, der i kraft af sin stilling deltager i den almindelige, overordnede ledelse af virksomheden.
Stk. 7.
Ved arbejdsleder forstås enhver person, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i dennes virksomhed eller en del deraf.
Stk. 8.
Ved anlægschef forstås den arbejdsleder, der på den driftsansvarlige virksomheds vegne forestår den daglige drift af et offshoreanlæg.
§ 8
På bemandede offshoreanlæg skal den driftsansvarlige virksomhed udpege en anlægschef.
Stk. 2.
Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at der gives de fornødne instruktioner af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning til entreprenører, der udfører arbejde for denne. Endvidere skal den driftsansvarlige virksomhed sørge for, at der føres tilsyn med, at disse virksomheder planlægger og udfører arbejdet således, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Stk. 3.
Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at arbejdet til fremme af sikkerhed og sundhed, der udføres af flere forskellige entreprenører på offshoreanlægget, samordnes, og for, at anlægschefen har mulighed for at opfylde de særlige forpligtelser, der påhviler denne.
Stk. 4.
Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici på offshoreanlægget er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, inden anlægget sættes i drift.
Stk. 5.
Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at udstyr, inden det sættes i drift, opfylder gældende lovgivning.
Stk. 6.
Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at sundhedsmæssige risici i forbindelse med anvendelse af stoffer og materialer er identificeret, vurderet og nedbragt, så meget som det er rimeligt praktisk muligt.
§ 10
Arbejdsgiveren skal sørge for, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici forbundet med arbejdet er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at der føres tilsyn med, at de i stk. 1 nævnte risici er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der eventuelt er forbundet med deres arbejde. Endvidere skal arbejdsgiveren sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet, så risiciene identificeres, vurderes og reduceres så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Stk. 4.
Hvis forholdene taler herfor, skal arbejdsgiveren sørge for undersøgelser, prøver og besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om de i stk. 1 nævnte forpligtelser er opfyldt.
Stk. 5.
Hvis der er flere arbejdsgivere på samme offshoreanlæg, skal arbejdsgiverne indgå i et samarbejde om forhold, der har betydning for sikkerhed og sundhed. Dette samarbejde skal etableres af den driftsansvarlige virksomhed, jf. § 8, stk. 3.
Stk. 6.
Bestemmelserne i stk. 1-5 om arbejdsgiverens pligter gælder også for virksomhedsledere.
§ 13
De ansatte skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jf. § 46. Endvidere skal de ansatte medvirke til, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt inden for deres arbejdsområde, herunder at de foranstaltninger, der træffes for at reducere sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, virker efter deres hensigt.
Stk. 2.
Bliver de ansatte bekendt med forhold, som indebærer en risiko for ulykker eller sygdom, som de ikke selv kan rette, skal de meddele det til deres arbejdsleder, anlægschefen eller til den ansatte, der repræsenterer dem i sikkerheds- og sundhedsforhold.
Stk. 3.
En ansat har ret til at forlade sin arbejdsplads eller et farligt område i tilfælde af en alvorlig og umiddelbar fare, som ikke kan undgås.
Stk. 4.
Den ansatte må ikke udsættes for forringelse af sine ansættelsesforhold på grund af, at den ansatte forlader sin arbejdsplads eller et farligt område, jf. stk. 3.
Stk. 5.
Ansatte, hvis rettigheder er krænket efter stk. 4, kan tilkendes en godtgørelse.
§ 18
Leverandører m.v., der overdrager eller overlader maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, andet udstyr eller stoffer og materialer til anvendelse på anlægget, skal sørge for, at udstyret, henholdsvis stofferne og materialerne, ved udlevering opfylder gældende lovgivning om indretning samt emballering og mærkning. Endvidere skal leverandører m.v., der overdrager eller overlader, sørge for, at datablade samt anvisninger om anvendelse af udstyret eller stofferne og materialerne samt om udstyrets vedligeholdelse, transport og opstilling følger med ved leveringen og opfylder gældende lovgivning, for så vidt angår sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold.
Stk. 2.
Hvis udstyr fremstilles til brug på et offshoreanlæg efter modtagerens skriftlige, udførlige anvisninger, påhviler pligterne efter stk. 1 modtageren.
Stk. 3.
Hvis maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, andet udstyr eller stoffer og materialer leveres til et offshoreanlæg fra en leverandør uden for Den Europæiske Union, påhviler pligterne efter stk. 1 modtageren.
Stk. 4.
Den, der udbyder en tjenesteydelse, skal ved udarbejdelsen af sit udbudsmateriale i forbindelse med udbuddet påse, at der er taget hensyn til sikkerheden og sundheden ved opgavens udførelse. Udbyder skal endvidere sørge for, at udbudsmaterialet indeholder relevante oplysninger om særlige, væsentlige sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, der er forbundet med opgavens udførelse, med henblik på at den, der udfører opgaven, får kendskab hertil.
Stk. 5.
Udbyder skal i øvrigt medvirke til, at den udbudte opgave kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt af den arbejdsgiver, der har fået opgaven tildelt.
Stk. 6.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om pligterne efter stk. 1-5.
§ 23
Operatøren skal sørge for, at der for et fast offshoreanlæg udarbejdes en sikkerheds- og sundhedsredegørelse, der som minimum indeholder:
1) Identifikation af de risici, der er forbundet med offshoreanlægget, herunder enhver aktivitet i forbindelse med offshoreanlægget og dets demontering, og som kan have alvorlige følger for de ansattes sikkerhed og sundhed.
2) Vurdering af de risici, der er nævnt i nr. 1.
3) Påvisning af, at de i nr. 1 nævnte risici er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, herunder at den maksimale og minimale bemanding til drift af anlægget er fastsat, og at en effektiv og kontrolleret evakuering af offshoreanlægget kan finde sted i kritiske situationer.
4) Påvisning af, at ledelsessystemet, jf. §§ 19 og 20, sikrer og dokumenterer, at kravene i denne lov og i regler udstedt i medfør heraf overholdes i både normale og kritiske situationer.
Stk. 2.
Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal udarbejdes i forbindelse med projektering af et nyt fast offshoreanlæg og indeholde de i stk. 1 nævnte oplysninger, i det omfang det er muligt på projekteringstidspunktet.
Stk. 3.
Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal løbende ajourføres i takt med, at detaljer vedrørende sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold bliver tilgængelige i forbindelse med projektering, bygning, installation, drift og demontering af anlægget.
§ 24
Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at der for et mobilt offshoreanlæg udarbejdes en sikkerheds- og sundhedsredegørelse, der som minimum indeholder:
1) Identifikation af de risici, der er forbundet med offshoreanlægget, herunder enhver aktivitet i forbindelse med dette, og som kan have alvorlige følger for de ansattes sikkerhed og sundhed.
2) Vurdering af de risici, der er nævnt i nr. 1.
3) Påvisning af, at de i nr. 1 nævnte risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, herunder at den maksimale og minimale bemanding til drift af anlægget er fastsat, og at en effektiv og kontrolleret evakuering af offshoreanlægget kan finde sted i kritiske situationer.
4) Påvisning af, at ledelsessystemet, jf. § 20, sikrer og dokumenterer, at kravene i denne lov og i regler udstedt i medfør heraf overholdes i både normale og kritiske situationer.
Stk. 2.
Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal udarbejdes, før offshoreanlægget sættes i drift.
§ 27
Operatøren skal sørge for, at tilsynsmyndighedens godkendelse af det overordnede design indhentes inden igangsættelse af:
1) Bygning af et nyt fast offshoreanlæg.
2) Større ombygninger af et eksisterende fast offshoreanlæg, herunder tilføjelse af en platform eller anden indretning, der er omfattet af definitionen på faste offshoreanlæg, jf. § 2, stk. 1 og 4.
Stk. 2.
Ansøgningen efter stk. 1, nr. 1, skal være ledsaget af den sikkerheds- og sundhedsredegørelse, der er nævnt i § 23, stk. 1 og 2, samt overordnede tidsplaner for bygning og installation.
Stk. 3.
Ansøgning efter stk. 1, nr. 2, skal være ledsaget af den sikkerheds- og sundhedsredegørelse, der er nævnt i § 23, stk. 1, og som er ajourført i overensstemmelse med § 23, stk. 3, og § 25, stk. 1, samt overordnede tidsplaner for bygning og installation.
§ 45
For ethvert offshoreanlæg skal der oprettes et beredskab til imødegåelse af konsekvenserne af uheld og ulykker.
Stk. 2.
Forinden et offshoreanlæg tages i brug, skal der udarbejdes en plan for det i stk. 1 nævnte beredskab. Planen skal være samordnet med myndighedernes rednings- og bekæmpelsesforanstaltninger, jf. § 59, og i videst mulige omfang med beredskabsplaner udarbejdet for øvrige offshoreanlæg.
Stk. 3.
Med henblik på at sikre en effektiv rednings- og bekæmpelsesindsats kan tilsynsmyndigheden påbyde ændringer i den i stk. 2 nævnte plan.
Stk. 4.
Driftsansvarlige virksomheder, der producerer kulbrinter, og driftsansvarlige virksomheder og øvrige virksomheder, der udøver rørbunden transport af olie eller naturgas mellem to eller flere offshoreanlæg eller mellem offshoreanlæg og landbaserede anlæg, skal foretage den nødvendige planlægning og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre egne offshoreanlæg, rørledninger m.v. samt naturgas- henholdsvis olieforsyningen i beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer.
Stk. 5.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler for de i stk. 1, 2 og 4 nævnte beredskabsforanstaltninger, herunder regler for samordning af det enkelte offshoreanlægs beredskab med myndighedernes rednings- og bekæmpelsesforanstaltninger og med det nationale beredskab til sikring af samfundets energiforsyning.
§ 50a
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at en person, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i tredjelande, kun må udføre arbejde inden for lovens anvendelsesområde, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve, hvis personen har fået anerkendt sine erhvervsmæssige kvalifikationer af Energistyrelsen.
Stk. 2.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde fast inden for lovens anvendelsesområde, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom, kun må udføre arbejde inden for områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve, hvis personen har fået anerkendt sine erhvervsmæssige kvalifikationer af Energistyrelsen.
Stk. 3.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde midlertidigt og lejlighedsvis inden for lovens anvendelsesområde, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom, skal have sine erhvervsmæssige kvalifikationer kontrolleret forudgående med henblik på anerkendelse, før arbejdet påbegyndes inden for områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve. Dette gælder kun, når der er tale om arbejde, der har betydning for den offentlige sikkerhed og sundhed, og hvis formålet med kontrollen er at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed.
§ 50c
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at en person, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i tredjelande, skal ansøge om at få sine erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt, inden arbejdet påbegyndes inden for lovens anvendelsesområde, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve.
Stk. 2.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde fast inden for lovens anvendelsesområde, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom, skal ansøge om at få sine erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt, inden arbejdet påbegyndes inden for de områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve.
Stk. 3.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde midlertidigt og lejlighedsvis inden for lovens anvendelsesområde, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom, skal indgive skriftlig anmeldelse til Energistyrelsen, inden arbejdet påbegyndes inden for de områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve. Dette gælder dog kun, når der er tale om arbejde, der har betydning for den offentlige sikkerhed og sundhed, og hvis formålet med kontrollen er at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed.
Stk. 4.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om ansøgning og anmeldelse, herunder om fremsendelse af bevis for de erhvervsmæssige kvalifikationer.
Stk. 5.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om aflæggelse af egnethedsprøve eller gennemførelse af prøvetid for personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i et tredjeland eller i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom.
§ 61
Klima-, energi- og bygningsministeren fører tilsyn med, at denne lov og de regler, der udstedes i medfør af denne lov, og EU-forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, overholdes.
Stk. 2.
Klima-, energi- og bygningsministeren fører ikke tilsyn med forhold omfattet af § 13, stk. 3-5, og §§ 14 og 15.
Stk. 3.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan bemyndige Energistyrelsen og andre statslige myndigheder, betegnet tilsynsmyndigheden, til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt klima-, energi- og bygningsministeren.
Stk. 4.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan bestemme, at den i stk. 3 nævnte tilsynsmyndigheds opgaver i nærmere bestemt omfang henlægges til private. Tilsynsmyndigheden fører tilsyn med sådanne opgaver.
Stk. 5.
Inspektionsorganer, der er akkrediteret til kontrol, periodiske undersøgelser, prøvninger el.lign., jf. stk. 4, skal underrette tilsynsmyndigheden, hvis de vurderer, at udstyr eller dele af udstyr er til fare, hvis der ikke gribes ind. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 6.
Øvrige private som nævnt i stk. 4 skal underrette den tilsynsmyndighed, hvis opgaver de har fået tildelt, om farer, der ikke kan afværges, medmindre der gribes ind. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 62
Enhver, der er pålagt pligter efter denne lov, skal efter anmodning give tilsynsmyndigheden, Beredskabskomiteen og Havarikommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af deres virksomhed. Dette gælder også personer, som handler på vegne af dem, som er pålagt pligter efter loven.
Stk. 2.
Det påhviler enhver, der er pålagt pligter efter denne lov, at yde tilsynsmyndigheden, Beredskabskomiteen og Havarikommission al fornøden bistand ved deres undersøgelser.
Stk. 3.
Tilsynsmyndigheden, Beredskabskomiteen og Havarikommissionen har til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation, i det omfang det er nødvendigt, adgang til alle dele af virksomheden bortset fra private dele af virksomhedens bygninger.
Stk. 4.
Tilsynsmyndigheden kan få terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, og i told- og skatteforvaltningens registreringssystem for virksomheder med henblik på identifikation af virksomheder på baggrund af anmeldte erhvervssygdomme, jf. §§ 52 og 52 a.
§ 64
Tilsynsmyndigheden kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.
Stk. 2.
Skønner tilsynsmyndigheden det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan den påbyde, at faren straks imødegås, herunder at arbejdet standses.
Stk. 3.
Tilsynsmyndigheden kan påbyde, at den, der har leveret eller markedsført udstyr, et personligt værnemiddel eller et stof eller materiale, som anvendt i overensstemmelse med dets bestemmelse alligevel viser sig at frembyde fare for sikkerhed eller sundhed, træffer de nødvendige foranstaltninger til afværgelse heraf. Det kan herunder påbydes,
1) at levering eller markedsføring standses, eller
2) at de pågældende udstyr, personlige værnemidler eller stoffer eller materialer tilbagekaldes fra markedet.
Stk. 4.
Tilsynsmyndigheden kan efter anmodning fra Europa-Kommissionen påbyde, at markedsføring af udstyr forbydes eller begrænses, eller at udstyr underkastes særlige betingelser, når
1) udstyr som følge af deres tekniske karakteristika udgør den samme risiko som udstyr, for hvilke markedsføring er forbudt eller begrænset, eller som er underkastet særlige betingelser, eller
2) udstyr har tekniske karakteristika, der udgør en risiko som følge af mangler ved en harmoniseret standard.
Stk. 5.
Tilsynsmyndigheden kan
1) forbyde markedsføring af udstyr eller personlige værnemidler, der ikke er mærket i overensstemmelse med reglerne om CE-mærkning,
2) påbyde, at udstyr eller personlige værnemidler, der ikke er mærket i overensstemmelse med reglerne om CE-mærkning, kaldes tilbage fra markedet, eller
3) påbyde, at markedsføring af udstyr eller personlige værnemidler, der ikke er mærket i overensstemmelse med reglerne om CE-mærkning, begrænses.
Stk. 6.
Tilsynsmyndigheden kan påbyde den, der har leveret eller markedsført udstyr, et personligt værnemiddel eller et stof eller materiale, at destruere dette på en forsvarlig måde, når det pågældende udstyr, personlige værnemiddel eller stof eller materiale udgør en alvorlig risiko for sikkerhed og sundhed.
§ 66a
Klima-, energi- og bygningsministeren fører som led i tilsynsvirksomheden efter denne lov tilsyn med overholdelsen af lovgivningen om røgfri miljøer. Klima-, energi- og bygningsministeren kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod loven, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.
Stk. 2.
§ 61, stk. 3, og §§ 62 og 65 og de regler, der er udstedt i medfør heraf, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte nærmere regler om udøvelsen af tilsynet.
Stk. 4.
Klage over afgørelser efter stk. 1, der træffes af klima-, energi- og bygningsministeren eller den, der er bemyndiget hertil, kan indbringes for Energiklagenævnet. § 67, stk. 2 og 3, stk. 4, nr. 2, og stk. 6, samt § 68 finder tilsvarende anvendelse.
§ 67
Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og bygningsministeren efter en EU-forordning eller efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven.
Stk. 2.
Afgørelser truffet af en institution under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, anden myndighed eller private, som ministeren i henhold til § 61 har henlagt sine beføjelser til efter loven, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end det i stk. 1 nævnte Energiklagenævn. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.
Stk. 3.
Klagen skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger fra tidspunktet, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 4.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om
1) adgangen til at klage over afgørelser, der efter en EU-forordning, loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes af klima-, energi- og bygningsministeren, og
2) betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Stk. 5.
Den i stk. 4, nr. 1, nævnte bemyndigelse omfatter ikke regler om afskæring af klage over afgørelser, som er truffet af private, jf. § 61, stk. 4.
Stk. 6.
Ved afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer, af 2 sagkyndige medlemmer, der udpeges af klima-, energi- og bygningsministeren, 1 medlem, der repræsenterer arbejdstagerorganisationerne i Offshoresikkerhedsrådet, og 1 medlem, der repræsenterer arbejdsgiverorganisationerne i Offshoresikkerhedsrådet. Klima-, energi- og bygningsministeren udpeger de pågældende medlemmer. Udpegningen af de 2 medlemmer, som repræsenterer henholdsvis arbejdsgiverorganisationerne og arbejdstagerorganisationerne i Offshoresikkerhedsrådet, sker efter indstilling fra de respektive organisationer.
§ 70
Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den rettighedshaver, operatør, driftsansvarlige virksomhed, entreprenør, arbejdsgiver, virksomhedsleder og anlægschef, der ikke sørger for, at
1) identificere og vurdere risici efter § 5, stk. 1, § 8, stk. 4 og 6, § 10, stk. 1, § 11, stk. 2, § 33, stk. 1 og 3, § 34, stk. 1, §§ 35-36 eller § 53,
2) føre tilsyn efter § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, 2. pkt., § 8, stk. 2, 2. pkt., § 9, 2. pkt., § 10, stk. 2, § 19, stk. 3, eller § 20, stk. 3, eller
3) give instruktion eller oplæring efter § 7, stk. 1, 1. pkt., § 8, stk. 2, 1. pkt., § 9, 1. pkt., eller § 10, stk. 3, 2. pkt.
Stk. 2.
Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den arbejdsleder eller ansatte, der ikke medvirker til, at de sikkerheds og sundhedsmæssige risici identificeres og vurderes efter §§ 12 eller 13.
Stk. 3.
Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, der
1) overtræder § 5, stk. 2 og 3, § 7, stk. 2, § 8, stk. 1, 3 og 5, § 10, stk. 3, 1. pkt., og stk. 5, § 11, stk. 1, 3 og 4, § 12, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 3, § 13, stk. 1 og 2, § 16, § 18, stk. 1-5, § 19, stk. 1 og 2, § 20, stk. 1 og 2, §§ 23-25, §§ 27-31, § 33, stk. 2, § 45, stk. 4, § 46, stk. 1 og 3, § 47, § 50, stk. 1, § 52 a eller EU-forordninger vedrørende forhold omfattet af denne lov,
2) lader arbejde udføre i strid med § 50, stk. 3, eller § 51, stk. 1-3, leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller
3) ikke efterkommer påbud efter § 45, stk. 3, eller påbud eller forbud efter § 64.
Stk. 4.
Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.
Stk. 5.
Ved straffens udmåling efter stk. 3, nr. 1, skal det, i det omfang arbejdsgiveren og den driftsansvarlige virksomhed har opfyldt deres pligter efter kapitel 2 og 4, betragtes som en skærpende omstændighed for ansatte, hvis disse forsætligt eller groft uagtsomt overtræder lovgivningens krav om
1) anvendelse af personlige værnemidler,
2) anvendelse af udsugningsforanstaltninger,
3) anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger,
4) anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller
5) certifikater til kran og gaffeltruck.
Stk. 6.
Uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 5, skal det ved straffens udmåling efter stk. 1-4 betragtes som en skærpende omstændighed,
1) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, uden at forholdet er omfattet af stk. 4,
2) at der tidligere er afgivet påbud efter § 64 eller truffet andre afgørelser af tilsynsmyndigheden om overtrædelse af loven om samme eller tilsvarende forhold,
3) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller
4) at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.
Stk. 7.
Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for personer under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 6, nr. 1.
Stk. 8.
Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelse, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.
Stk. 9.
Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år ved overtrædelse af § 18, stk. 1-5, og regler udstedt i henhold til § 18, stk. 6.
§ 71
Der kan pålægges den enkelte arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom, jf. dog stk. 3, hvis arbejdsgiveren
1) ikke sørger for at identificere og vurdere risici efter § 10, stk. 1, eller § 35,
2) ikke sørger for at føre tilsyn efter § 10, stk. 2,
3) lader arbejde udføre i strid med § 50, stk. 3, eller § 51, stk. 1, eller
4) ikke efterkommer påbud efter § 45, stk. 3, eller § 64.
Stk. 2.
Det er en betingelse for bødeansvaret i henhold til stk. 1, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf. Ved bødens udmåling finder § 70, stk. 4, 6 og 7, for så vidt angår arbejdsgiverens bødeansvar, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
I det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter §§ 10 og 35, kan arbejdsgiveren ikke pålægges bødeansvar, hvis ansatte overtræder lovgivningens krav om
1) anvendelse af personlige værnemidler,
2) anvendelse af udsugningsforanstaltninger,
3) anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger,
4) anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller
5) certifikater til kran og gaffeltruck.