Find hurtigt svar
Brug vores intelligente søgeassistent og få adgang til bekendtgørelser, vejledninger og afgørelser knyttet til netop denne lov.
§ 1
Loven gælder for følgende statslige uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet: Den Danske Scenekunstskole, Den Danske Filmskole, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium.
Stk. 2.
Loven gælder også for institutioner, der måtte opstå som følge af
1) spaltning af en eller flere af institutionerne nævnt i stk. 1 eller
2) sammenlægning af to eller flere af institutionerne nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Kulturministeren kan bestemme, at andre statslige uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet omfattes af loven.