Lov om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere til indsamling af elektronisk bevismateriale i straffesager

LOV nr 262 af 11/02/2026

RessortJustitsministeriet

Underskrevet2026-02-11

Offentliggjort2026-02-12

1 supplerende dokumenter

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1

Loven finder anvendelse på tjenesteudbydere, der udbyder en eller flere af følgende kategorier af tjenester i Den Europæiske Union:

1) Elektroniske kommunikationstjenester som defineret i artikel 2, nr. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) nr. 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation med senere ændringer.

2) Internetdomænenavne og ip-nummereringstjenester såsom ip-adressetildeling, domænenavneadministrator, domænenavneregistrator og domænenavnerelaterede privatlivs- og proxytjenester.

3) Andre tjenester i informationssamfundet som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) nr. 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester med senere ændringer, der

a) sætter deres brugere i stand til at kommunikere med hinanden eller

b) gør det muligt at lagre eller på anden måde behandle data på vegne af de brugere, som tjenesten ydes til, såfremt datalagring er et afgørende element i den tjeneste, som ydes brugeren.

Stk. 2.

Denne lov finder ikke anvendelse på tjenesteudbydere, der er etableret i Danmark og alene udbyder tjenester i Danmark.

§ 2

I denne lov forstås ved:

1) Udbyde tjenester på en medlemsstats område: Give fysiske eller juridiske personer i en medlemsstat mulighed for at anvende de tjenester, der er anført i § 1, og have en væsentlig tilknytning til medlemsstaten på grundlag af specifikke faktuelle kriterier.

2) Udbyde tjenester i Unionen: Give fysiske eller juridiske personer i en medlemsstat mulighed for at anvende de tjenester, der er anført i § 1, og have en væsentlig tilknytning til en medlemsstat på grundlag af specifikke faktuelle kriterier.

3) Forretningssted: En enhed, der rent faktisk udfører en økonomisk aktivitet i et ikke nærmere angivet tidsrum og ved hjælp af en fast infrastruktur, hvorfra forretningen med levering af tjenester udføres eller forretningen ledes.

4) Retlig repræsentant: En fysisk eller juridisk person, der er skriftligt udpeget af en tjenesteudbyder, der ikke er etableret i en medlemsstat, hvor medlemsstaten deltager i følgende retlige instrumenter til at modtage, overholde og håndhæve afgørelser og kendelser udstedt af medlemsstaternes kompetente myndigheder med henblik på indsamling af elektronisk bevismateriale i straffesager foruden afgørelser og kendelser med henblik på indsamling af elektronisk bevismateriale på grundlag af national ret i den medlemsstat, hvor den retlige repræsentant er udpeget:

a) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2023/1543 af 12. juli 2023 om europæiske editionskendelser og europæiske sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager og om fuldbyrdelse af frihedsstraffe idømt som led i en straffesag med senere ændringer,

b) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2014/41/EU af 3. april 2014 om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager med senere ændringer og

c) konvention af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater.

Kapitel 2

Tjenesteudbyderes forpligtelser

§ 3

Tjenesteudbydere, som er etableret i Danmark og udbyder tjenester i Den Europæiske Union, skal udpege mindst én retlig repræsentant til at modtage, overholde og håndhæve afgørelser og kendelser fra medlemsstaternes kompetente myndigheder med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager. Den retlige repræsentant skal være etableret eller have bopæl i en medlemsstat, som deltager i følgende:

1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2023/1543 af 12. juli 2023 om europæiske editionskendelser og europæiske sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager og om fuldbyrdelse af frihedsstraffe idømt som led i en straffesag med senere ændringer,

2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/41/EU af 3. april 2014 om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager med senere ændringer,

3) konvention af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og

4) afgørelser og kendelser med henblik på indsamling af elektronisk bevismateriale på grundlag af national ret, som en medlemsstat har rettet til en fysisk eller juridisk person, der handler som retlig repræsentant eller udpeget forretningssted for en tjenesteudbyder på den pågældende medlemsstats område.

Stk. 2.

Tjenesteudbydere skal forsyne deres retlige repræsentant med de nødvendige beføjelser og ressourcer til at efterleve afgørelser eller kendelser fra medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Tjenesteudbydere, der begynder at udbyde tjenester i Den Europæiske Union, skal udpege en retlig repræsentant senest 6 måneder fra datoen, hvor de begynder at udbyde tjenester.

Stk. 4.

Tjenesteudbydere skal skriftligt meddele den centrale myndighed i den medlemsstat, hvori deres retlige repræsentant er udpeget eller bosiddende, om kontaktoplysninger på modtageren, og hvilke af de officielle sprog i Den Europæiske Union modtageren kan kontaktes på. Udpeger en tjenesteudbyder flere modtagere, skal tjenesteudbyderen i den skriftlige meddelelse oplyse det nøjagtige territoriale anvendelsesområde for de respektive modtagere og de af Den Europæiske Unions officielle sprog, modtagerne kan kontaktes på.

Kapitel 3

Den centrale myndigheds kontrol og håndhævelse

§ 4

Justitsministeren fastsætter regler om, hvilken myndighed der udpeges som central myndighed efter denne lov.

Stk. 2.

Justitsministeren kan fastsætte regler om klageadgang vedrørende afgørelser truffet af den centrale myndighed i medfør af denne lov, herunder afskæring af klageadgang.

§ 5

Den centrale myndighed kan meddele påbud til tjenesteudbydere og deres retlige repræsentanter om at opfylde lovens forpligtelser eller om at bringe overtrædelse af denne lov til ophør.

Stk. 2.

Den centrale myndighed kan pålægge daglige eller ugentlige tvangsbøder ved manglende efterlevelse af påbud, jf. stk. 1.

§ 6

Overtrædelse af § 3 straffes med bøde.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 4

Ikrafttræden

§ 7

Loven træder i kraft den 18. februar 2026.

Stk. 2.

§ 3, stk. 3, finder ikke anvendelse på tjenesteudbydere, som udbyder tjenester i Den Europæiske Union før tidspunktet for lovens ikrafttræden. Sådanne tjenesteudbydere har pligt til at udpege en retlig repræsentant senest den 18. august 2026.

Kapitel 5

Territorialbestemmelse

§ 8

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.