Lov om udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Øverødvej og Isterød

LOV nr 528 af 26/05/2010
Senest offentliggjort 2010-05-27
Senest ændret 2025-12-17
Denne lov er historisk. Den er blevet ophævet eller erstattet af nyere lov.
!
Navigér lovgivningen nemmere med professionelle værktøjer og intelligent søgeassistent.
Få gratis adgang på mit.lovkompas.dk

§ 1

Transportministeren bemyndiges til at udbygge hovedlandevej 14, Helsingørmotorvejen (E47), mellem afslutningen af den eksisterende sekssporede strækning syd for Øverødvej og tilslutningsanlæg 9, Hørsholm C ved Isterød, fra fire til seks spor.

Stk. 2.

Strækningen, der omfattes af udbygningen, fremgår af bilag 1.

§ 2

På den i § 1 nævnte strækning kan der pålægges byggelinjer med en indbyrdes afstand på op til 120 m. Reglerne om byggelinjer i lov om offentlige veje finder tilsvarende anvendelse på byggelinjer pålagt i medfør af denne lov.

§ 3

Transportministeren kan i særlige tilfælde efter anmodning fra ejeren ekspropriere en ejendom, der berøres særligt indgribende af det i loven nævnte projekt, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer.

Stk. 2.

Erstatningen fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bilag 1

BL348_1_1.jpg Size: (408 X 572)