Lov om TV 2/DANMARK A/S

Bekendtgørelse af lov om TV 2/DANMARK A/S
LBK nr 1154 af 23/09/2013
RessortKulturministeriet
Underskrevet2013-09-23
Offentliggjort2013-10-05
1 supplerende dokument
i
Find hurtigt svar
Brug vores intelligente søgeassistent og få adgang til bekendtgørelser, vejledninger og afgørelser knyttet til netop denne lov.
Herved bekendtgøres lov nr. 438 af 10. juni 2003 om TV 2/DANMARK A/S med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 513 af 27. maj 2013.

Selskabets stiftelse og formål

§ 1

Kulturministeren bemyndiges til at stifte et aktieselskab ved navn TV 2/DANMARK A/S, hvis aktiekapital tegnes af staten. Aktiekapitalen indbetales som nærmere fastsat i åbningsbalancen, herunder ved indskud af den af TV 2/DANMARK hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver.

Stk. 2.

Stiftelsen kan i regnskabs- og skattemæssig henseende ske med virkning fra den 1. januar i stiftelsesåret.

§ 2

Selskabets formål er at drive medievirksomhed og anden hermed beslægtet eller relateret virksomhed. Selskabet skal drive public service-programvirksomhed, såfremt der er meddelt tilladelse hertil i henhold til kapitel 6 a i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Stk. 2.

Selskabet skal drives på et forretningsmæssigt grundlag.

§ 3

For TV 2/DANMARK A/S gælder lovgivningen om aktieselskaber med de ændringer, der følger af denne lov.

§ 4

(Ophævet).

§ 5

TV 2/DANMARK A/S overtager ved stiftelsen den af TV 2/DANMARK drevne virksomhed og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser påhvilende virksomheden.

Stk. 2.

Tinglysning og registrering af TV 2/DANMARK A/S’ rettigheder og forpligtelser kan ske på grundlag af denne lov.

§ 6

Sagsakter vedrørende omdannelse af TV 2/DANMARK til aktieselskab samt sagsakter vedrørende salg af aktier i TV 2/DANMARK A/S er undtaget fra adgangen til aktindsigt i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen.

Medarbejderrepræsentation i bestyrelsen

§ 7

Det medarbejdervalgte medlem af bestyrelsen for TV 2/DANMARK indtræder ved stiftelsen af TV 2/DANMARK A/S i bestyrelsen herfor, og valget gælder, indtil medarbejderne har valgt medlemmer til selskabets bestyrelse. Dette valg skal finde sted senest 6 måneder efter stiftelsen af selskabet.

Stk. 2.

Aktieselskabslovens § 49, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, 1. pkt., finder ikke anvendelse ved valg efter stk. 1. Ved beregning af ansættelsestiden efter aktieselskabslovens § 49, stk. 7, medregnes ansættelsestiden i TV 2/DANMARK.

Ikrafttræden m.v.

§ 8

Kulturministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 9

(Udeladt).

§ 10

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Leder du efter praksis og vejledninger til denne lov? Slå op i Lovkompas →