Stk. 2.
Der skal ikke ske betaling, hvis
1) der sker skifte af ejer eller bruger mellem ægtefæller,
2) en ægtefælle efter den anden ægtefælles død eller i tilfælde af skilsmisse eller separation overtager et køretøj, der er registreret i den anden ægtefælles navn,
3) en person overtager et køretøj, der er registreret i en samboendes navn, såfremt den fælles bopæl har bestået de sidste 5 år,
4) en person ved dødsfald overtager et køretøj, der er registreret i afdødes navn, såfremt vedkommende har haft fælles bopæl med afdøde de sidste 2 år før dødsfaldet,
5) en person ved ophævelse af fælles bopæl overtager et køretøj, der er registreret i en samboendes navn, såfremt den fælles bopæl har bestået de sidste 5 år før samlivsophævelsen,
6) køretøjet er en lille knallert,
7) et køretøj omregistreres til en person med handicap, der opfylder betingelserne for at få støtte til erhvervelse af køretøjet efter lov om social service, eller
8) der sker ejerskifte som følge af overdragelse af et køretøj i medfør af en beslutning truffet af indenrigs- og sundhedsministeren om ændring af den kommunale eller regionale inddeling eller om opløsning eller udpegelse af et forpligtende kommunalt samarbejde, og anmeldelse af ejerskifte er ledsaget af en erklæring herom.