§ 5
Er en kommune efter lovgivningen forpligtet til på vegne af en region at varetage driften af en opgave, der med virkning fra den 1. januar 2027 overføres fra kommunen til regionen, jf. § 2, varetages driften af opgaven også efter den 1. januar 2027 af kommunen. Dog varetages ansvaret for opgaven af regionen.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan i 2026 efter indstilling fra en region, herunder det forberedende regionsråd for Region Østdanmark, fastsætte regler om, at en kommune på regionens vegne varetager driften af en eller flere af de opgaver, som den 1. januar 2027 overføres fra kommunen til regionen, jf. § 2. Dog varetages ansvaret for opgaven af regionen. Ministeren kan fastsætte regler om omfang og vilkår for varetagelsen af den eller de opgaver, som kommunen varetager for regionen, herunder forskellige frister for den periode, hvori kommunen varetager driften af opgaverne på regionens vegne. Kommunen kan ikke udtræde af driften før udløbet af den fastsatte periode.
Stk. 3.
Fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren ikke regler efter stk. 2 for en kommune, skal kommunen også efter den 1. januar 2027, såfremt regionen inden for den frist, der fastsættes i medfør af stk. 6, anmoder kommunen herom, varetage driften af opgaven på vegne af regionen inden for en periode, der fastsættes efter stk. 7. Dog varetages ansvaret for opgaven af regionen.
Stk. 4.
Regionen betaler kommunens udgifter ved udøvelsen af de opgaver, kommunen varetager efter stk. 2 og 3 på regionens vegne.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om frister for indstilling fra en region, herunder det forberedende regionsråd for Region Østdanmark, om, at en kommune på regionens vegne varetager driften af en eller flere af de opgaver, som den 1. januar 2027 overføres fra kommunen til regionen, jf. § 2, og om meddelelse til indenrigs- og sundhedsministeren om indstillingen og frister for en sådan meddelelse.
Stk. 6.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om en frist for regionens anmodning som nævnt i stk. 3.
Stk. 7.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om, for hvilken periode kommunerne fortsat skal varetage driften af opgaven efter stk. 3.
Stk. 8.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunens varetagelse af driften af en eller flere opgaver på regionens vegne efter stk. 2, herunder regler, der fastsætter vilkår for varetagelse af driften, og om kommunens pligt til efter stk. 3 fortsat at varetage opgaven.
Stk. 9.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning og betaling af udgifterne efter stk. 4.
§ 7
Den 1. januar 2027 inddeles landet i fire regioner, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Regionerne er følgende:
1) Region Østdanmark: En region for Sjælland, herunder hovedstaden, og Bornholm, der omfatter Albertslund, Allerød, Ballerup, Bornholms, Brøndby, Dragør, Egedal, Faxe, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Gribskov, Guldborgsund, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Holbæk, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, Kalundborg, Københavns, Køge, Lyngby-Taarbæk, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Tårnby, Vallensbæk og Vordingborg Kommuner.
2) Region Syddanmark: En region for Sydjylland og Fyn, der omfatter Assens, Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Faaborg-Midtfyn, Haderslev, Kerteminde, Kolding, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle, Ærø og Aabenraa Kommuner.
3) Region Midtjylland: En region for Midtjylland, der omfatter Favrskov, Hedensted, Herning, Holstebro, Horsens, Ikast-Brande, Lemvig, Norddjurs, Odder, Randers, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Struer, Syddjurs, Viborg og Aarhus Kommuner.
4) Region Nordjylland: En region for Nordjylland, der omfatter Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerland og Aalborg Kommuner.
Stk. 3.
Regionsrådene har sæde følgende steder:
1) Region Østdanmark: Sorø.
2) Region Syddanmark: Vejle.
3) Region Midtjylland: Viborg.
4) Region Nordjylland: Aalborg.
Stk. 4.
Regionerne omfatter de områder, der den 1. januar 2027 henhører under de kommuner, der er nævnt i stk. 2.
§ 25
Regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark skal i perioden fra den 1. januar 2026 til og med den 30. september 2026 træffe beslutning om følgende forhold, med henblik på at regionen kan varetage sine nye opgaver fra den 1. januar 2027:
1) Vedtagelse af de fornødne ændringer i regionens styrelsesvedtægt.
2) Underretning af Ankestyrelsen om de vedtagne ændringer i styrelsesvedtægten.
3) Tilgængeliggørelse af den vedtagne styrelsesvedtægt for regionens beboere.
4) Fordeling i fornødent omfang af udvalgsvederlag for 2027 mellem regionens udvalg og mellem et udvalgs formand, næstformand og medlemmer.
5) Fastsættelse af de fornødne ændringer i regionens regulativ om indretningen af regionens kasse- og regnskabsvæsen.
6) Fastsættelse af de fornødne ændringer i regionens regulativ om regionens revision.
7) Opsigelse eller ændring af aftaler indgået af en kommune med virkning for regionen.
8) Indgåelse af aftaler med virkning for regionen.
9) Opsigelse eller ændring af samarbejder med andre indgået af en kommune med virkning for regionen.
10) Regionens eventuelle deltagelse i samarbejder med andre.
11) De fornødne ændringer af indretningen af regionens administration, herunder ansættelse og afskedigelse af personale hertil.
12) Indgåelse af eventuel aftale med en kommune eller fremsættelse af eventuel anmodning over for en kommune om på regionens vegne at drive en opgave, der overføres til regionen i medfør af § 2, jf. § 5.
13) Beslutning om eventuelle begrænsninger for kommunernes dispositioner inden for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark, i det omfang dette følger af forskrifter udstedt i medfør af kapitel 8.
14) Forhandling og beslutning med virkning for regionen om vedtagelse eller forkastelse af aftaleudkast vedrørende aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, der som følge af de opgaver, der overføres til regionen, skal overføres fra og til regionen, jf. kapitel 12.
15) Ydelse af den bistand til udførelsen af Delingsrådets opgaver, som Delingsrådet måtte anmode om, jf. § 172.
16) Ydelse af den betaling for udførelsen af Delingsrådets opgaver, som Delingsrådet måtte anmode om, jf. § 175.
17) Vedtagelse af regionens budget for 2027 med flerårige budgetoverslag, jf. § 40.
18) Andre beslutninger, der er nødvendige med henblik på at forberede regionens nye opgaver.
§ 31
Regionslovens § 14, stk. 3-5, om afsættelse af forretningsudvalgets næstformand, fritagelse for hvervet som næstformand og valg af fungerende næstformand finder anvendelse for forretningsudvalgene for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark i perioden fra den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2026.
Stk. 2.
§ 20, § 21, stk. 1 og 2, og § 23 om kommunalbestyrelsens udvalg m.v. og §§ 24-26 om valg og valgmåde i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for forretningsudvalgene for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026.
Stk. 3.
§ 22, stk. 1, 3. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, om udvalgsformandens virksomhed i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for formanden for forretningsudvalget for Region Nordjylland, Region Midtjylland eller Region Syddanmark i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026.
Stk. 4.
§ 28 om et medlems udtræden af udvalg m.v. i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for et medlems udtræden af forretningsudvalget for Region Nordjylland, Region Midtjylland eller Region Syddanmark i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026.
Stk. 5.
§ 29, stk. 1 og 3 og stk. 5, litra b, om udvalgsmedlemmers habilitet i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for medlemmer af forretningsudvalgene for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026.
Stk. 6.
§ 33 om kommunalbestyrelsens næstformand i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for næstformanden for forretningsudvalget for Region Nordjylland, Region Midtjylland eller Region Syddanmark i perioden fra den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2026.
§ 32
Regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark nedsætter senest den 1. januar 2026 et forberedende sundhedsråd for hvert område inden for vedkommende region, hvor indenrigs- og sundhedsministeren i medfør af §§ 8 og 9 har fastsat regler om, at der skal nedsættes et sundhedsråd den 1. januar 2027.
Stk. 2.
Hvert forberedende sundhedsråd i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark består af følgende medlemmer:
1) 1 formand og 1næstformand, der er medlem af og valgt af det regionsråd, inden for hvis område det forberedende sundhedsråd ligger, jf. § 20, stk. 1 og 2.
2) Medlemmer, der er medlemmer af og valgt af det regionsråd, inden for hvis område det forberedende sundhedsråd ligger, jf. § 20, stk. 3 og 4.
3) Et eller flere medlemmer, der repræsenterer kommunalbestyrelsen for hver kommune inden for det forberedende sundhedsråds område, jf. stk. 3.
Stk. 3.
De medlemmer, der er nævnt i stk. 2, nr. 3, udpeges efter regionslovens § 14 d, stk. 2 og 3, og §§ 14 h-14 j om udpegning af kommunale medlemmer til sundhedsråd. Kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse herom i styrelsesvedtægten efter reglerne i regionslovens § 14 k.
Stk. 4.
Kommunale medlemmer af andre forberedende sundhedsråd kan deltage i et forberedende sundhedsråds møder som observatører efter reglerne i regionslovens § 14 m om kommunale medlemmer af andre sundhedsråds deltagelse i et sundhedsråds møde som observatører.
Stk. 5.
De forberedende sundhedsråds funktionsperiode varer fra den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2026.
Stk. 6.
Sundhedsrådets første funktionsperiode varer fra den 1. januar 2027 til og med den 31. december 2029.
Stk. 7.
Den, der den 31. december 2026 er medlem af eller observatør i et forberedende sundhedsråd, fortsætter den 1. januar 2027 som medlem af eller observatør i vedkommende sundhedsråd, så længe vedkommende beholder et af disse hverv.
§ 37
Regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark kan i deres styrelsesvedtægt fastsætte, at regionsrådet til varetagelsen af den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender, der ikke i denne lov er tillagt forretningsudvalget, nedsætter et eller flere stående udvalg.
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte regionsråd kan i deres styrelsesvedtægt fastsætte, at forretningsudvalg og stående udvalg, der er nedsat i henhold til stk. 1, ikke eller kun inden for visse af deres områder varetager den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender. Forretningsudvalget skal dog varetage de opgaver, der i denne lov er tillagt forretningsudvalget.
Stk. 3.
En bestemmelse i styrelsesvedtægten om en styreform efter regionslovens §§ 36 a og 36 b, der er truffet forud for den 1. juli 2025, er bindende, indtil regionsrådet i løbet af perioden til og med den 31. december 2026 træffer en bestemmelse i styrelsesvedtægten om en ændret styreform efter stk. 1 og 2. En bestemmelse i styrelsesvedtægten om en ændret styreform efter stk. 1 og 2, der træffes fra den 1. juli 2025, er bindende til og med den 31. december 2026.
Stk. 4.
De stående udvalg i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark, der er nedsat efter stk. 1 i henhold til regionens styrelsesvedtægt, varetager i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 de funktioner, som i lov om kommunernes styrelse er tillagt de af kommunalbestyrelsen nedsatte stående udvalg.
Stk. 5.
§ 20, stk. 1-4, 6 og 7, § 21, stk. 1 og 2, og § 23 om kommunalbestyrelsens udvalg m.v. og §§ 24-26 om valg og valgmåde i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for de i stk. 1 nævnte stående udvalg i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026.
Stk. 6.
§ 22 om udvalgsformænd i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for formanden for et af de i stk. 1 nævnte stående udvalg i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026.
Stk. 7.
§ 28 om et medlems udtræden af udvalg m.v. i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for et medlems udtræden af et af de i stk. 1 nævnte stående udvalg i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026.
Stk. 8.
§ 29, stk. 1 og 2 og stk. 5, litra a, om udvalgsmedlemmers habilitet i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for medlemmer af et af de i stk. 1 nævnte stående udvalg i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026.
§ 40
Budgetterne for 2026 og 2027 med flerårige budgetoverslag for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark udarbejdes, behandles, vedtages og offentliggøres efter reglerne i regionslovens §§ 17 og 18, § 19, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., og § 20 og de forskrifter, der er udstedt i medfør af regionslovens § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, 2. og 3. pkt., § 21, stk. 4, og § 25, stk. 1.
Stk. 2.
Regionslovens § 21, stk. 1 og 2, om de bindende regler, som årsbudgettets bevillinger og det vedtagne udviklingsbidrag fra kommunerne afgiver, finder anvendelse for de årsbudgetter, som regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark endeligt har vedtaget for 2026 og 2027.
Stk. 3.
§ 40, stk. 2 og 3, om bevillinger i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for Region Nordjyllands, Region Midtjyllands og Region Syddanmarks budgetter for 2026 og 2027.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i regionslovens § 18, stk. 1 og 2, og § 19, stk. 2, 2. og 3. pkt., vedrørende fristen for forretningsudvalgets udarbejdelse af årsbudget til regionsrådet, længden af perioden for de flerårige budgetoverslag, fristen for 2. behandling af Region Nordjyllands, Region Midtjyllands og Region Syddanmarks budgetter for 2026 og 2027 med flerårige budgetoverslag og specifikationen af posterne på disse budgetter.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i regionslovens § 21, stk. 4, vedrørende forholdet mellem indtægter og udgifter og om anvendelse af generelle reserver i Region Nordjyllands, Region Midtjyllands og Region Syddanmarks budgetter for 2026 og 2027 med de flerårige budgetoverslag eller dele heraf.
Stk. 6.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i regionslovens § 25, stk. 1, vedrørende formen for Region Nordjyllands, Region Midtjyllands og Region Syddanmarks budgetter for 2026 og 2027 med flerårige budgetoverslag.
§ 41
Regnskaberne vedrørende 2025 og 2026 for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark aflægges, afgives til revisionen, revideres, behandles, godkendes, offentliggøres og indsendes til Ankestyrelsen efter reglerne i regionslovens §§ 17 og 23 og § 25, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, og de forskrifter, der er udstedt i medfør af regionslovens § 23, stk. 1, 1. pkt., og § 25, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt. Regionslovens § 25, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på revisionens afgivelse af en delberetning vedrørende de i 1. pkt. nævnte regnskaber.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan vedrørende de i stk. 1, 1. pkt., nævnte regnskaber fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i regionslovens § 23, stk. 1, 1. pkt., vedrørende fristen for regnskabets aflæggelse.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan vedrørende de i stk. 1, 1. pkt., nævnte regnskaber fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i regionslovens § 25, stk. 1, vedrørende regnskabets form.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan vedrørende de i stk. 1, 1. pkt., nævnte regnskaber fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i regionslovens § 25, stk. 2, 2. pkt., vedrørende fristen for regnskabets indsendelse til Ankestyrelsen.
§ 44
§ 22, stk. 1, om beslutning om optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser, § 28, stk. 1 og 2, om regionens revision, § 28, stk. 3, om rigsrevisors undersøgelser, § 28 a, stk. 2, om ekstraordinær økonomisk opfølgning og § 37, stk. 1-6, om Regionernes Lønnings- og Takstnævn i regionsloven og de forskrifter, der er udstedt i medfør af regionslovens § 22, stk. 1 og 2, § 24, stk. 1 og 2, § 28 a, stk. 1, § 35 a og § 37, stk. 7, finder anvendelse for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark og deres virksomhed og personale i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark for perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i regionslovens § 22, stk. 1 og 2, vedrørende optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser samt indgåelse af leje- og leasingaftaler.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark for perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i regionslovens § 24, stk. 1 og 2, vedrørende regionens kasse- og regnskabsvæsen, årsregnskab, revision, afgørelse af bemærkninger og oplysninger til regionsrådet m.v.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark for perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i regionslovens § 28 a vedrørende ekstraordinær økonomisk opfølgning.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark for perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i regionslovens § 35 a vedrørende kontrolbud.
Stk. 6.
Finansministeren kan efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark for perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i regionslovens § 37, stk. 7, vedrørende Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
§ 48
Regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark afholder et supplerende konstituerende møde senest den 15. december 2026.
Stk. 2.
Regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark vælger medlemmer af regionsrådets stående udvalg på deres supplerende konstituerende møde blandt regionsrådets medlemmer, såfremt regionen efter sin styrelsesvedtægt har et eller flere stående udvalg, jf. § 46, stk. 1 og 2.
Stk. 3.
Valgene efter stk. 2 sker efter bestemmelserne i vedkommende regions styrelsesvedtægt, der er gældende fra den 1. januar 2027, ved forholdstalsvalg efter § 24, stk. 3, og § 25, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse og regionslovens § 14 b, stk. 3, jf. § 27 i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 4.
De stående udvalg vælger selv deres formand.
Stk. 5.
Regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark vælger på deres supplerende konstituerende møde efter valgene i stk. 2 medlemmer til de udvalg, kommissioner, bestyrelser og lign., hvori regionsrådet eller regionen i henhold til andre bestemmelser skal være repræsenteret fra og med den 1. januar 2027.
Stk. 6.
Valgene efter stk. 5 sker efter reglerne i § 24, stk. 1 og 3, om valgmåde og §§ 25 og 26 om valg til udvalg m.v. i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 7.
De i stk. 2 og 5 nævnte valg sker med virkning fra den 1. januar 2027 til og med den 31. december 2029.
Stk. 8.
På regionsrådets supplerende konstituerende møde kan der ikke ske valg af andre hverv, end hvad der følger af stk. 2 og 5.
Stk. 9.
Regionsrådets supplerende konstituerende møde afholdes i forbindelse med et møde i regionsrådet.
Stk. 10.
Regionsrådet kan på sit konstituerende møde, jf. § 17, beslutte, at regionsrådets supplerende konstituerende møde afholdes på regionsrådets konstituerende møde. Regionsrådet kan kun træffe beslutning efter 1. pkt., hvis det afgående regionsråd i styrelsesvedtægten forud for det konstituerende møde, jf. § 17, har truffet beslutning om de stående udvalgs antal, medlemstal og myndighedsområder med virkning for perioden fra den 1. januar 2027. Valgene på regionsrådets supplerende konstituerende møde foretages efter valgene på regionsrådets konstituerende møde.
§ 50
Regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark yder for perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2025 vederlæggelse og kan beslutte at yde vederlæggelse i overensstemmelse med § 16, stk. 1, 3-7 og 9-13, og §§ 16 a og 34 i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 2, 3 og 5 i denne paragraf.
Stk. 2.
Regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark kan beslutte at yde vederlag til næstformanden og en fungerende næstformand for og de øvrige medlemmer af vedkommende regions forretningsudvalg og til formændene, fungerende formænd, næstformændene, fungerende næstformænd og de øvrige medlemmer af særlige udvalg.
Stk. 3.
Har et af de i stk. 1 nævnte regionsråd i styrelsesvedtægten efter regionslovens § 36 a truffet bestemmelse om, at der til varetagelsen af den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender af regionsrådet nedsættes et forretningsudvalg og et eller flere stående udvalg, kan regionsrådet beslutte at yde vederlag til formænd, fungerende formænd, næstformænd, fungerende næstformænd og øvrige medlemmer af stående udvalg.
Stk. 4.
Regler udstedt i medfør af regionslovens § 11, stk. 3, om vederlæggelsen efter stk. 1-3 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af stk. 5.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om vederlæggelse efter stk. 1-3 og kan i den forbindelse fravige stk. 1.
Stk. 6.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om et maksimumsbeløb for de godtgørelser, der er nævnt i stk. 1 i denne paragraf, jf. § 16, stk. 11, litra d, og § 16 a, stk. 8, herunder den godtgørelse, der er nævnt i § 16 a, stk. 8, jf. § 16, stk. 3 og 9, i lov om kommunernes styrelse.
§ 51
Regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark yder for 2026 følgende vederlæggelse:
1) Til regionsrådets medlemmer bortset fra formanden for regionsrådet:
a) Fast vederlag efter § 16, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
b) Tillægsvederlag efter § 16, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.
c) Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 5-7, i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 5, nr. 1, litra a, i denne paragraf.
d) Godtgørelse efter § 16, stk. 11, i lov om kommunernes styrelse.
e) Godtgørelse og bistand efter § 8 a, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse.
2) Til stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte møder i regionsrådet:
a) Diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 9, jf. § 16 a, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse.
b) Godtgørelse efter § 16, stk. 9, jf. § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse.
3) Til kommunalt udpegede medlemmer af et forberedende sundhedsråd:
a) Godtgørelse efter § 16, stk. 11, i lov om kommunernes styrelse.
b) Godtgørelse og bistand efter § 8 a og § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse, i det omfang regionalt udpegede medlemmer af det forberedende sundhedsråd modtager samme godtgørelse eller bistand.
4) Til personer, der ikke er medlemmer af regionsrådet eller de forberedende sundhedsråd: Godtgørelse efter § 16 a, stk. 7 og 8, i lov om kommunernes styrelse.
5) Til formanden for regionsrådet:
a) Vederlag efter § 34, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
b) Eftervederlag og pension efter § 34, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
c) Godtgørelse efter § 16, stk. 11, litra a og b, i lov om kommunernes styrelse.
6) Til første og anden næstformand eller en fungerende næstformand for regionsrådet: Vederlag efter § 34, stk. 2, jf. dog stk. 6, i lov om kommunernes styrelse.
7) Til en fungerende formand for regionsrådet: Vederlag efter § 34, stk. 3, jf. dog stk. 5 og 6, i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 2.
Regionsrådet yder vederlag til de forberedende sundhedsråds formænd, fungerende formænd, næstformænd, fungerende næstformænd og øvrige medlemmer, herunder de medlemmer af de forberedende sundhedsråd, som kommunalbestyrelserne har udpeget. Borgmestre, magistratsmedlemmer og formænd for stående udvalg i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a i lov om kommunernes styrelse, og fungerende indehavere af disse hverv modtager dog ikke vederlag for de i 1. pkt. nævnte hverv.
Stk. 3.
Regionsrådsmedlemmers deltagelse i regionsrådets supplerende konstituerende møde, jf. § 48, er omfattet af regionsrådsmedlemmernes faste vederlag, jf. stk. 1, nr. 1, litra a.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsesmedlemmers deltagelse som observatører i de forberedende sundhedsråds møder er omfattet af kommunalbestyrelsesmedlemmernes faste vederlag efter § 16, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 5.
Regionsrådet kan beslutte at yde følgende vederlæggelse:
1) Til regionsrådets medlemmer bortset fra formanden for regionsrådet:
a) Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 5-7, i lov om kommunernes styrelse for deltagelse i de aktiviteter, der er nævnt i § 16, stk. 1, litra f, i lov om kommunernes styrelse.
b) Godtgørelse efter § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse.
2) Til formanden for regionsrådet: Godtgørelse efter § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse.
3) Til personer, der ikke er medlemmer af regionsrådet eller de forberedende sundhedsråd:
a) Diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16 a, stk. 1-5, i lov om kommunernes styrelse.
b) Godtgørelse efter § 16 a, stk. 9, i lov om kommunernes styrelse.
4) Til et medlem, der uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 7, varetager opgaver, som påhviler regionsrådets formand: Vederlag efter § 34, stk. 4, jf. dog stk. 5 og 6, i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 6.
Regionsrådet kan beslutte at yde vederlag til næstformanden og en fungerende næstformand for og de øvrige medlemmer af forretningsudvalget og til formændene, en fungerende formand, næstformændene, fungerende næstformænd og de øvrige medlemmer af de stående udvalg og særlige udvalg.
Stk. 7.
Ethvert medlem er forpligtet til at modtage de ydelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, litra a-c, nr. 2, litra a, nr. 5, litra a, og nr. 6 og 7, stk. 2, stk. 5, nr. 1, litra a, nr. 3, litra a, og nr. 4, og stk. 6.
Stk. 8.
Regler udstedt i medfør af regionslovens § 11, stk. 3, om vederlæggelsen efter stk. 1 og 5 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af stk. 9.
Stk. 9.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om vederlæggelsen af regionale hverv udpeget af regionsrådet for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark, herunder stedfortrædere for medlemmer af regionsråd og udvalg og de hverv i øvrigt, der er nævnt i stk. 1-6. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter herunder regler om vederlæggelsen af hvervet som medlem af de forberedende sundhedsråd. Indenrigs- og sundhedsministeren kan ved fastsættelsen af regler efter 1. og 2. pkt. fravige stk. 1-7.
Stk. 10.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om et maksimumsbeløb for de godtgørelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, litra d, i denne paragraf, jf. § 16, stk. 11, litra d, i lov om kommunernes styrelse, stk. 1, nr. 2, litra b, i denne paragraf, stk. 1, nr. 3, litra a, i denne paragraf, jf. § 16, stk. 11, litra d, i lov om kommunernes styrelse, og stk. 1, nr. 4, i denne paragraf, jf. § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse.
§ 56
Valget til regionsrådet for Region Østdanmark tirsdag den 18. november 2025 som nævnt i § 55 afholdes efter reglerne om afholdelse af valg til regionsrådet i kapitel 1-9 og 12 i lov om kommunale og regionale valg og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, jf. dog stk. 2-6 og § 57 i denne lov og de forskrifter, der er udstedt i medfør af stk. 7 og 8 i denne lov.
Stk. 2.
De opgaver, der i medfør af lov om kommunale og regionale valg og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, er tillagt det siddende regionsråd og regionsvalgbestyrelsen ved afholdelse af valg til regionsrådet, varetages ved det i stk. 1 nævnte valg af en sammenlægningsvalgbestyrelse, der udpeges af regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden.
Stk. 3.
Regionsrådsformanden for Region Sjælland er formand for sammenlægningsvalgbestyrelsen.
Stk. 4.
Ved det i stk. 1 nævnte valg varetager Region Sjælland udførelsen af de opgaver ved afholdelsen af valget, som er tillagt sammenlægningsvalgbestyrelsen i medfør af lov om kommunale og regionale valg og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf. Region Hovedstaden yder efter anmodning fra sammenlægningsvalgbestyrelsen bistand til de i 1. pkt. nævnte opgaver.
Stk. 5.
En kandidatliste skal ved det i stk. 1 nævnte valg være underskrevet af mindst 400 vælgere i regionen som stillere, jf. dog stk. 6.
Stk. 6.
En kandidatliste kan ved det i stk. 1 nævnte valg efter reglerne i § 19, stk. 4, i lov om kommunale og regionale valg fritages for det i stk. 5 nævnte krav om indsamling af underskrifter fra et mindsteantal stillere, såfremt kandidatlisten ved valget den 16. november 2021 til regionsrådet i Region Sjælland eller Region Hovedstaden opnåede repræsentation i et af regionsrådene og kandidatlisten tirsdagen 9 uger før valgdagen fortsat er repræsenteret i det pågældende regionsråd.
Stk. 7.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om den i stk. 2 nævnte sammenlægningsvalgbestyrelses udpegning, sammensætning og virksomhed og om afholdelse af udgifterne til de opgaver, der er tillagt sammenlægningsvalgbestyrelsen.
Stk. 8.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om afholdelse af valget den 18. november 2025 til Region Østdanmark. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herved fravige bestemmelserne i stk. 1 og 2, herunder de i medfør af stk. 1 gældende regler i lov om kommunale og regionale valg og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf.
§ 66
Forberedelsen af Region Østdanmarks anliggender varetages i forhold til borgere, myndigheder, virksomheder m.v. af det forberedende regionsråd for Region Østdanmark i perioden fra den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2026.
Stk. 2.
Det forberedende regionsråd for Region Østdanmark skal i perioden fra den 1. januar 2026 til og med den 30. september 2026 træffe beslutning om følgende forhold, med henblik på at Region Østdanmark kan etableres den 1. januar 2027 og varetage sine opgaver fra den 1. januar 2027:
1) Vedtagelse af de nærmere regler om styrelsen af Region Østdanmarks anliggender i en styrelsesvedtægt, jf. stk. 3.
2) Underretning af Ankestyrelsen om den vedtagne styrelsesvedtægt.
3) Tilgængeliggørelse af den vedtagne styrelsesvedtægt for Region Østdanmarks beboere.
4) Fordeling i fornødent omfang af udvalgsvederlag for 2027 mellem Region Østdanmarks udvalg og mellem et udvalgs formand, næstformand og medlemmer.
5) Vedtagelse af en forretningsorden for regionsrådet for Region Østdanmark.
6) Antagelse af en sagkyndig og uafhængig revision for Region Østdanmark.
7) Fastsættelse af de nærmere regler for indretningen af Region Østdanmarks kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ.
8) Fastsættelse af de nærmere regler om Region Østdanmarks revision i et revisionsregulativ.
9) Opsigelse eller ændring af aftaler indgået af Region Sjælland, Region Hovedstaden eller en kommune med virkning for Region Østdanmark fra den 1. januar 2027.
10) Indgåelse af aftaler med virkning for Region Østdanmark fra den 1. januar 2027.
11) Opsigelse eller ændring af samarbejder med andre indgået af Region Sjælland, Region Hovedstaden eller en kommune med virkning for Region Østdanmark fra den 1. januar 2027.
12) Region Østdanmarks eventuelle deltagelse i samarbejder med andre med virkning for Region Østdanmark fra den 1. januar 2027.
13) Etablering af administrativ bistand til det forberedende regionsråd og indretning af det forberedende regionsråd for Region Østdanmarks administration, jf. § 67.
14) Indretning af Region Østdanmarks administration, herunder ansættelse og afskedigelse af personale hertil.
15) Indgåelse af eventuel aftale med en kommune eller fremsættelse af eventuel anmodning over for en kommune om på Region Østdanmarks vegne at drive en opgave, der overføres til regionen i medfør af § 2, jf. § 5.
16) Beslutning om eventuelle begrænsninger for Region Sjællands og Region Hovedstadens dispositioner, i det omfang dette følger af forskrifter fastsat i medfør af kapitel 7.
17) Beslutning om eventuelle begrænsninger for kommunernes dispositioner inden for Region Sjælland og Region Hovedstaden, i det omfang dette følger af forskrifter udstedt i medfør af kapitel 8.
18) Forhandling og beslutning med virkning for Region Østdanmark om vedtagelse eller forkastelse af aftaleudkast vedrørende aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, der som følge af de opgaver, der overføres til regionen, skal overføres til Region Østdanmark, jf. kapitel 12.
19) Ydelse af den bistand til udførelsen af Delingsrådets opgaver, som Delingsrådet måtte anmode om, jf. § 172.
20) Ydelse af den betaling for udførelsen af Delingsrådets opgaver, som Delingsrådet måtte anmode om, jf. § 175.
21) Vedtagelse af Region Østdanmarks budget for 2027 med flerårige budgetoverslag, jf. § 68.
22) Andre beslutninger, der er nødvendige med henblik på at forberede oprettelsen af Region Østdanmark og denne regions opgaver.
Stk. 3.
Forslag til styrelsesvedtægt for Region Østdanmark skal undergives to behandlinger i det forberedende regionsråd for Region Østdanmark med mindst 6 dages mellemrum.
Stk. 4.
Det forberedende regionsråd for Region Østdanmark kan efter aftale med og på vegne af regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden indgå, overtage, ændre eller opsige aftaler eller samarbejder med virkning i 2026.
§ 68
Forslag til Region Østdanmarks budget for 2027 med flerårige budgetoverslag udarbejdes af det forberedende forretningsudvalg til det forberedende regionsråd for Region Østdanmark inden for en af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat frist.
Stk. 2.
Forslaget til Region Østdanmarks budget for 2027 med flerårige budgetoverslag undergives to behandlinger i det forberedende regionsråd for Region Østdanmark med mindst 3 ugers mellemrum. Ved 2. behandling undergives forslaget til budget for 2027 med flerårige budgetoverslag det forberedende regionsråds drøftelse og beslutning.
Stk. 3.
Det forberedende regionsråds udarbejdelse, behandling og offentliggørelse af Region Østdanmarks budget for 2027 med flerårige budgetoverslag foretages i øvrigt efter reglerne i regionslovens § 17, § 18, stk. 2 og 3, og § 20 og de forskrifter, der er udstedt i medfør af regionslovens § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, 2. og 3. pkt., § 21, stk. 4, og § 25, stk. 1.
Stk. 4.
Regionslovens § 21, stk. 1 og 2, om de bindende regler, som årsbudgettets bevillinger og det vedtagne udviklingsbidrag fra kommunerne afgiver, finder anvendelse for det årsbudget, som det forberedende regionsråd for Region Østdanmark endeligt har vedtaget for 2027.
Stk. 5.
§ 40, stk. 2 og 3, om bevillinger i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for Region Østdanmarks budget for 2027.
Stk. 6.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i regionslovens § 18, stk. 1 og 2, og § 19, stk. 2, 2. og 3. pkt., vedrørende fristen for udarbejdelse af årsbudget til det forberedende regionsråd, længden af perioden for de flerårige budgetoverslag, fristen for 2. behandling af Region Østdanmarks budget for 2027 med flerårige budgetoverslag og specifikationen af posterne på dette budget.
Stk. 7.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i regionslovens § 21, stk. 4, vedrørende forholdet mellem indtægter og udgifter og om anvendelse af generelle reserver i Region Østdanmarks budget for 2027 med flerårige budgetoverslag eller dele heraf.
Stk. 8.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i regionslovens § 25, stk. 1, vedrørende formen for Region Østdanmarks budget for 2027 med flerårige budgetoverslag.
§ 78
Det forberedende regionsråd for Region Østdanmark nedsætter senest den 1. januar 2026 et forberedende sundhedsråd for hvert område inden for Region Østdanmark, hvor indenrigs- og sundhedsministeren i medfør af §§ 8 og 9 har fastsat regler om, at der skal nedsættes et sundhedsråd den 1. januar 2027.
Stk. 2.
Hvert forberedende sundhedsråd i Region Østdanmark består af følgende medlemmer:
1) En formand og en næstformand, der er medlem af og valgt af det forberedende regionsråd for Region Østdanmark, jf. § 64, stk. 1 og 2.
2) Medlemmer, der er medlemmer af og valgt af det forberedende regionsråd for Region Østdanmark, jf. § 64, stk. 3 og 4.
3) Et eller flere medlemmer, der repræsenterer kommunalbestyrelsen for hver kommune inden for det forberedende sundhedsråds område, jf. stk. 3.
Stk. 3.
De medlemmer, der er nævnt i stk. 2, nr. 3, udpeges efter reglerne i regionslovens § 14 d, stk. 2 og 3, og §§ 14 h-14 j om udpegning af kommunale medlemmer til sundhedsråd. Kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse herom i styrelsesvedtægten efter reglerne i regionslovens § 14 k.
Stk. 4.
Kommunale medlemmer af andre forberedende sundhedsråd kan deltage i et forberedende sundhedsråds møder som observatører efter reglerne i regionslovens § 14 m om kommunale medlemmer af andre sundhedsråds deltagelse i et sundhedsråds møde som observatører.
Stk. 5.
De forberedende sundhedsråds funktionsperiode varer fra den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2026.
Stk. 6.
Sundhedsrådets første funktionsperiode varer fra den 1. januar 2027 til og med den 31. december 2029.
Stk. 7.
Den, der den 31. december 2026 er medlem af eller observatør i et forberedende sundhedsråd, fortsætter den 1. januar 2027 som medlem af eller observatør i vedkommende sundhedsråd, så længe vedkommende beholder et af disse hverv.
§ 88
Det forberedende regionsråd for Region Østdanmark antager en sagkyndig og uafhængig revision til at revidere det forberedende regionsråds regnskab. Revisoren eller revisorerne skal være godkendt efter revisorloven. Revisionen skal godkendes af Ankestyrelsen. Godkendelsen kan altid tilbagekaldes. Afskedigelse af revisionen kræver Ankestyrelsens samtykke.
Stk. 2.
Det forberedende regionsråd for Region Østdanmark kan vedtage, at den revision, det forberedende regionsråd antager efter stk. 1, også er revision for Region Østdanmark.
Stk. 3.
Kasse- og regnskabsvæsenet for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark udøves i overensstemmelse med kasse- og regnskabsregulativet for Region Sjælland eller Region Hovedstaden. Det forberedende regionsråd for Region Østdanmark bestemmer, hvilket af de i 1. pkt. nævnte regioners kasse- og regnskabsregulativ det forberedende regionsråds kasse- og regnskabsvæsen skal udøves i overensstemmelse med.
Stk. 4.
Revisionen af regnskabet for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark foretages i overensstemmelse med revisionsregulativet for Region Sjælland eller Region Hovedstaden. Det forberedende regionsråd for Region Østdanmark bestemmer, hvilket af de i 1. pkt. nævnte regioners revisionsregulativ revisionen af regnskabet for det forberedende regionsråd skal foretages i overensstemmelse med.
Stk. 5.
Det forberedende regionsråd for Region Østdanmark og regionsrådet for Region Østdanmark skal tilvejebringe og meddele revisionen de oplysninger, der er fornødne for revisionens virksomhed.
Stk. 6.
Revisionen for det forberedende regionsråds regnskaber skal tilvejebringe og meddele det forberedende regionsråd for Region Østdanmark og regionsrådet for Region Østdanmark de oplysninger, det forberedende regionsråd og regionsrådet forlanger om forhold, der vedrører varetagelsen af revisionens hverv.
Stk. 7.
§ 42, stk. 3, stk. 4, 1. og 2. pkt., stk. 6 og stk. 7, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for revisionen af regnskabet for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark.
Stk. 8.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om revisionen af regnskabet for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark og om bestyrelsen af kasse- og regnskabsvæsenet for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark.
§ 97
Regionsrådet for Region Østdanmark afholder sit konstituerende møde senest den 15. december 2026.
Stk. 2.
Regionsrådet for Region Østdanmark vælger medlemmer af regionsrådets stående udvalg på sit konstituerende møde blandt regionsrådets medlemmer, såfremt regionen har et eller flere stående udvalg, jf. § 95, stk. 1 og 2.
Stk. 3.
Valgene efter stk. 2 sker efter bestemmelserne i Region Østdanmarks styrelsesvedtægt, der er gældende fra den 1. januar 2027, ved forholdstalsvalg efter § 24, stk. 3, og § 25, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse og regionslovens § 14 b, stk. 3, jf. § 27 i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 4.
De stående udvalg vælger selv deres formand.
Stk. 5.
Regionsrådet for Region Østdanmark vælger på sit konstituerende møde efter valgene i stk. 2 medlemmer til de udvalg, kommissioner, bestyrelser og lign., hvori regionsrådet eller regionen i henhold til andre bestemmelser skal være repræsenteret fra og med den 1. januar 2027.
Stk. 6.
Valgene efter stk. 5 sker efter reglerne i § 24, stk. 1 og 3, om valgmåde og §§ 25 og 26 om valg til udvalg m.v. i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 7.
De i stk. 2 og 5 nævnte valg sker med virkning for regionsrådet for Region Østdanmarks første funktionsperiode fra den 1. januar 2027 til og med den 31. december 2029.
Stk. 8.
På regionsrådets konstituerende møde kan der ikke ske valg af andre hverv, end hvad der følger af stk. 2 og 5.
Stk. 9.
Regionsrådets konstituerende møde afholdes i forbindelse med et møde i det forberedende regionsråd.
§ 99
Det forberedende regionsråd for Region Østdanmark yder følgende vederlæggelse:
1) Til det forberedende regionsråds medlemmer bortset fra formanden for det forberedende regionsråd:
a) Fast vederlag efter § 16, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
b) Tillægsvederlag efter § 16, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.
c) Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 5-7, i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 5, nr. 1, litra a, i denne paragraf.
d) Godtgørelse efter § 16, stk. 11, i lov om kommunernes styrelse.
e) Godtgørelse og bistand efter § 8 a, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse.
2) Til det forberedende regionsråds medlemmer for deltagelse i det forberedende regionsråds konstituerende møde, jf. § 61:
a) Diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 3, jf. § 16 a, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse.
b) Godtgørelse efter § 16, stk. 3, jf. § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse.
3) Til stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte møder i det forberedende regionsråd:
a) Diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 9, jf. § 16 a, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse.
b) Godtgørelse efter § 16, stk. 9, jf. § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse.
4) Til kommunalt udpegede medlemmer af et forberedende sundhedsråd:
a) Godtgørelse efter § 16, stk. 11, i lov om kommunernes styrelse.
b) Godtgørelse og bistand efter § 8 a og § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse, i det omfang regionalt udpegede medlemmer af det forberedende sundhedsråd modtager samme godtgørelse eller bistand.
5) Til personer, der ikke er medlemmer af det forberedende regionsråd eller de forberedende sundhedsråd: Godtgørelse efter § 16 a, stk. 7 og 8, i lov om kommunernes styrelse.
6) Til formanden for det forberedende regionsråd:
a) Vederlag efter § 34, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
b) Eftervederlag og pension efter § 34, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
c) Godtgørelse efter § 16, stk. 11, litra a og b, i lov om kommunernes styrelse.
7) Til første og anden næstformand eller en fungerende næstformand for det forberedende regionsråd: Vederlag efter § 34, stk. 2, jf. dog stk. 6, i lov om kommunernes styrelse.
8) Til en fungerende formand for det forberedende regionsråd: Vederlag efter § 34, stk. 3, jf. dog stk. 5 og 6, i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 2.
Det forberedende regionsråd for Region Østdanmark yder vederlag til de forberedende sundhedsråds formænd, fungerende formænd, næstformænd, fungerende næstformænd og øvrige medlemmer, herunder de medlemmer af de forberedende sundhedsråd, som kommunalbestyrelserne har udpeget. Borgmestre, magistratsmedlemmer og formænd for stående udvalg i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a i lov om kommunernes styrelse, og fungerende indehavere af disse hverv modtager dog ikke vederlag for de i 1. pkt. nævnte hverv.
Stk. 3.
Det forberedende regionsråds medlemmers deltagelse i regionsrådets konstituerende møde, jf. § 97, er omfattet af det forberedende regionsråds medlemmers faste vederlag, jf. stk. 1, nr. 1, litra a.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsesmedlemmers deltagelse som observatører i de forberedende sundhedsråds møder er omfattet af kommunalbestyrelsesmedlemmernes faste vederlag efter § 16, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 5.
Det forberedende regionsråd for Region Østdanmark kan beslutte at yde følgende vederlæggelse:
1) Til det forberedende regionråds medlemmer bortset fra formanden for det forberedende regionsråd:
a) Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 5-7, i lov om kommunernes styrelse for deltagelse i de aktiviteter, der er nævnt i § 16, stk. 1, litra f, i lov om kommunernes styrelse.
b) Godtgørelse efter § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse.
2) Til formanden for det forberedende regionsråd: Godtgørelse efter § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse.
3) Til personer, der ikke er medlemmer af det forberedende regionsråd eller de forberedende sundhedsråd:
a) Diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16 a, stk. 1-5, i lov om kommunernes styrelse.
b) Godtgørelse efter § 16 a, stk. 9, i lov om kommunernes styrelse.
4) Til et medlem, der uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 8, varetager opgaver, som påhviler det forberedende regionsråds formand: Vederlag efter § 34, stk. 4, jf. dog stk. 5 og 6, i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 6.
Det forberedende regionsråd for Region Østdanmark kan beslutte at yde vederlag til næstformanden, en fungerende næstformand og de øvrige medlemmer af det forberedende forretningsudvalg.
Stk. 7.
Det forberedende regionsråd kan ikke yde særskilt vederlæggelse til regionsrådsmedlemmers deltagelse i underudvalg, jf. § 83, eller særlige udvalg, jf. § 85.
Stk. 8.
Ethvert medlem er forpligtet til at modtage de ydelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, litra a-c, nr. 2, litra a, nr. 3, litra a, nr. 6, litra a, og nr. 7 og 8, stk. 2, stk. 5, nr. 1, litra a, nr. 3, litra a, og nr. 4, og stk. 6.
Stk. 9.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om vederlæggelsen af de hverv, der er knyttet til det forberedende regionsråds virksomhed, herunder stedfortrædere for medlemmer af det forberedende regionsråd, det forberedende forretningsudvalg og de forberedende sundhedsråd og de hverv i øvrigt, der er nævnt i stk. 1-7. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter herunder regler om vederlæggelsen af hvervet som medlem af de forberedende sundhedsråd. Indenrigs- og sundhedsministeren kan ved fastsættelsen af regler efter 1. og 2. pkt. fravige stk. 1-8.
Stk. 10.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om nedsættelse af vederlaget til en formand for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark, der samtidig er formand for regionsrådet for Region Sjælland eller Region Hovedstaden.
Stk. 11.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om et maksimumsbeløb for de godtgørelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, litra d, i denne paragraf, jf. § 16, stk. 11, litra d, i lov om kommunernes styrelse, stk. 1, nr. 2, litra b, i denne paragraf, stk. 1, nr. 3, litra b, i denne paragraf, stk. 1, nr. 4, litra a, i denne paragraf, jf. § 16, stk. 11, litra d, i lov om kommunernes styrelse, og stk. 1, nr. 5, i denne paragraf, jf. § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse.
§ 112
Forretningsudvalgene for Region Sjælland og Region Hovedstaden, der er nedsat i henhold til regionsloven og styrelsesvedtægten, varetager i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 de funktioner, som i § 116, stk. 1, og § 117, stk. 1, i denne lov, jf. regionslovens § 18 og § 23, stk. 1 og 2, er tillagt forretningsudvalgene vedrørende regionernes økonomiske forvaltning.
Stk. 2.
Forretningsudvalgene varetager i den periode, der er nævnt i stk. 1, i øvrigt de funktioner, som i lov om kommunernes styrelse er tillagt det af kommunalbestyrelsen nedsatte økonomiudvalg.
Stk. 3.
Erklæring fra forretningsudvalgene skal indhentes om enhver sag, der forelægges regionsrådene til beslutning.
Stk. 4.
§ 20, § 21, stk. 1 og 2, og § 23 om kommunalbestyrelsens udvalg m.v. og §§ 24-26 om valg og valgmåde i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for forretningsudvalgene for Region Sjælland og Region Hovedstaden i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026.
Stk. 5.
§ 22, stk. 1, 3. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, om udvalgsformandens virksomhed i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for formanden for forretningsudvalget for Region Sjælland eller Region Hovedstaden i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026.
Stk. 6.
§ 28 om et medlems udtræden af udvalg m.v. i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for et medlems udtræden af forretningsudvalget for Region Sjælland eller Region Hovedstaden i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026.
Stk. 7.
§ 29, stk. 1 og 3 og stk. 5, litra b, om udvalgsmedlemmers habilitet i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for medlemmer af forretningsudvalgene for Region Sjælland og Region Hovedstaden i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026.
§ 113
Regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden kan i deres styrelsesvedtægt fastsætte, at regionsrådet til varetagelsen af den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender, der ikke i denne lov er tillagt forretningsudvalget, nedsætter et eller flere stående udvalg.
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte regionsråd kan i deres styrelsesvedtægt fastsætte, at forretningsudvalg og stående udvalg, der er nedsat i henhold til stk. 1, ikke eller kun inden for visse af deres områder varetager den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender. Forretningsudvalget skal dog varetage de opgaver, der i denne lov er tillagt forretningsudvalget.
Stk. 3.
En bestemmelse i styrelsesvedtægten om en styreform efter regionslovens §§ 36 a og 36 b, der er truffet forud for den 1. juli 2025, er bindende, indtil regionsrådet i løbet af perioden til og med den 31. december 2026 træffer en bestemmelse i styrelsesvedtægten om en ændret styreform efter stk. 1 og 2. En bestemmelse i styrelsesvedtægten om en ændret styreform efter stk. 1 og 2, der træffes fra den 1. juli 2025, er bindende til og med den 31. december 2026.
Stk. 4.
De stående udvalg i Region Sjælland og Region Hovedstaden, der er nedsat efter stk. 1 i henhold til regionens styrelsesvedtægt, varetager i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 de funktioner, som i lov om kommunernes styrelse er tillagt de af kommunalbestyrelsen nedsatte stående udvalg.
Stk. 5.
§ 20, stk. 1-4, 6 og 7, § 21, stk. 1 og 2, og § 23 om kommunalbestyrelsens udvalg m.v. og §§ 24-26 om valg og valgmåde i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for de i stk. 1 nævnte stående udvalg i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026.
Stk. 6.
§ 22 om udvalgsformænd i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for formanden for et af de i stk. 1 nævnte stående udvalg i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026.
Stk. 7.
§ 28 om et medlems udtræden af udvalg m.v. i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for et medlems udtræden af et af de i stk. 1 nævnte stående udvalg i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026.
Stk. 8.
§ 29, stk. 1 og 2 og stk. 5, litra a, om udvalgsmedlemmers habilitet i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for medlemmer af et af de i stk. 1 nævnte stående udvalg i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026.
§ 116
Budgetterne for 2026 med flerårige budgetoverslag for Region Sjælland og Region Hovedstaden udarbejdes, behandles, vedtages og offentliggøres efter reglerne i regionslovens §§ 17 og 18, § 19, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., og § 20 og de forskrifter, der er udstedt i medfør af regionslovens § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, 2. og 3. pkt., § 21, stk. 4, og § 25, stk. 1.
Stk. 2.
Regionslovens § 21, stk. 1 og 2, om de bindende regler, som årsbudgettets bevillinger og det vedtagne udviklingsbidrag fra kommunerne afgiver, finder anvendelse for de årsbudgetter, som regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden endeligt har vedtaget for 2026.
Stk. 3.
§ 40, stk. 2 og 3, om bevillinger i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for Region Sjællands og Region Hovedstadens budgetter for 2026.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i regionslovens § 18, stk. 1 og 2, og § 19, stk. 2, 2. og 3. pkt., vedrørende fristen for forretningsudvalgets udarbejdelse af årsbudget til regionsrådet, længden af perioden for de flerårige budgetoverslag, fristen for 2. behandling af Region Sjællands og Region Hovedstadens budgetter for 2026 med flerårige budgetoverslag og specifikationen af posterne på disse budgetter.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i regionslovens § 21, stk. 4, vedrørende forholdet mellem indtægter og udgifter og om anvendelse af generelle reserver i Region Sjællands og Region Hovedstadens budgetter for 2026 med flerårige budgetoverslag eller dele heraf.
Stk. 6.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i regionslovens § 25, stk. 1, vedrørende formen for Region Sjællands og Region Hovedstadens budgetter for 2026 med flerårige budgetoverslag.
§ 117
Regnskaberne vedrørende 2025 for Region Sjælland og Region Hovedstaden aflægges, afgives til revisionen, revideres, behandles, godkendes, offentliggøres og indsendes til Ankestyrelsen efter reglerne i regionslovens §§ 17 og 23 og § 25, stk. 2, 1. pkt., og de forskrifter, der er udstedt i medfør af regionslovens § 23, stk. 1, 1. pkt., og § 25, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt. Regionslovens § 25, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på revisionens afgivelse af en delberetning vedrørende de i 1. pkt. nævnte regnskaber.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan vedrørende de i stk. 1, 1. pkt., nævnte regnskaber fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i regionslovens § 23, stk. 1, 1. pkt., vedrørende fristen for regnskabets aflæggelse.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan vedrørende de i stk. 1, 1. pkt., nævnte regnskaber fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i regionslovens § 25, stk. 1, vedrørende regnskabets form.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan vedrørende de i stk. 1, 1. pkt., nævnte regnskaber fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i regionslovens § 25, stk. 2, 2. pkt., vedrørende fristen for regnskabets indsendelse til Ankestyrelsen.
§ 118
Regnskaberne vedrørende 2026 for Region Sjælland og Region Hovedstaden aflægges til regionsrådet for Region Østdanmark af forretningsudvalget for Region Østdanmark.
Stk. 2.
Regionsrådet for Region Østdanmark afgiver regnskaberne vedrørende 2026 for Region Sjælland og Region Hovedstaden til revisionen for Region Østdanmark. Efter at revisionens bemærkninger til regnskabet har været meddelt forretningsudvalget for Region Østdanmark og, for så vidt angår bemærkninger, der ikke umiddelbart angår den forvaltning, der hører under forretningsudvalget, tillige det pågældende udvalg til besvarelse, træffer regionsrådet for Region Østdanmark i et møde afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger og regnskabets godkendelse.
Stk. 3.
Regnskaberne vedrørende 2026 for Region Sjælland og Region Hovedstaden sendes til Ankestyrelsen sammen med revisionsberetningen og de afgørelser, som regionsrådet for Region Østdanmark har truffet i forbindelse hermed, jf. stk. 2.
Stk. 4.
Regnskaberne vedrørende 2026 for Region Sjælland og Region Hovedstaden aflægges inden for den frist, som indenrigs- og sundhedsministeren har fastsat i medfør af regionslovens § 23, stk. 1, 1. pkt. De i 1. pkt. nævnte regnskaber aflægges efter reglerne i regionslovens § 23, stk. 1, 2. og 3. pkt. De i 1. pkt. nævnte regnskaber offentliggøres efter reglerne i regionslovens § 23, stk. 3. De i 1. pkt. nævnte regnskaber udarbejdes i den form, som indenrigs- og sundhedsministeren har foreskrevet i medfør af regionslovens § 25, stk. 1. De i 1. pkt. nævnte regnskaber indsendes til Ankestyrelsen inden for den frist, som indenrigs- og sundhedsministeren har fastsat i medfør af regionslovens § 25, stk. 2, 2. pkt. Regionslovens § 25, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på revisionens afgivelse af en delberetning vedrørende de i 1. pkt. nævnte regnskaber.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan vedrørende de i stk. 4 nævnte regnskaber fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i regionslovens § 23, stk. 1, 1. pkt., vedrørende fristen for regnskabets aflæggelse.
Stk. 6.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan vedrørende de i stk. 4 nævnte regnskaber fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i regionslovens § 25, stk. 1, vedrørende regnskabets form.
Stk. 7.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan vedrørende de i stk. 4 nævnte regnskaber fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i regionslovens § 25, stk. 2, 2. pkt., vedrørende fristen for regnskabets indsendelse til Ankestyrelsen.
§ 121
§ 22, stk. 1, om beslutning om optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser, § 28, stk. 1 og 2, om regionens revision, § 28, stk. 3, om rigsrevisors undersøgelser, § 28 a, stk. 2, om ekstraordinær økonomisk opfølgning og § 37, stk. 1-6, om Regionernes Lønnings- og Takstnævn i regionsloven og de forskrifter, der er udstedt i medfør af regionslovens § 22, stk. 1 og 2, § 24, stk. 1 og 2, § 28 a, stk. 1, § 35 a og § 37, stk. 7, finder anvendelse for Region Sjælland og Region Hovedstaden og deres virksomhed og personale i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan for Region Sjælland og Region Hovedstaden for perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i regionslovens § 22, stk. 1 og 2, vedrørende optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser samt indgåelse af leje- og leasingaftaler.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan for Region Sjælland og Region Hovedstaden for perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i regionslovens § 24, stk. 1 og 2, vedrørende regionens kasse- og regnskabsvæsen, årsregnskab, revision, afgørelse af bemærkninger og oplysninger til regionsrådet m.v.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan for Region Sjælland og Region Hovedstaden for perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i regionslovens § 28 a, stk. 1, vedrørende ekstraordinær økonomisk opfølgning.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan for Region Sjælland og Region Hovedstaden for perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i regionslovens § 35 a vedrørende kontrolbud.
Stk. 6.
Finansministeren kan efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren for Region Sjælland og Region Hovedstaden for perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i regionslovens § 37, stk. 7, vedrørende Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
§ 123
Regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden yder for perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2025 vederlæggelse og kan beslutte at yde vederlæggelse i overensstemmelse med § 16, stk. 1, 4-7 og 9-13, og §§ 16 a og 34 i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 2, 3 og 5 i denne paragraf.
Stk. 2.
Regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden kan beslutte at yde vederlag til næstformanden og en fungerende næstformand for og de øvrige medlemmer af vedkommende regions forretningsudvalg og til formændene, fungerende formænd, næstformændene og fungerende næstformænd for og de øvrige medlemmer af særlige udvalg.
Stk. 3.
Har et af de i stk. 1 nævnte regionsråd i styrelsesvedtægten efter regionslovens § 36 a truffet bestemmelse om, at der til varetagelsen af den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender af regionsrådet nedsættes et forretningsudvalg og et eller flere stående udvalg, kan regionsrådet beslutte at yde vederlag til formænd, fungerende formænd, næstformænd og fungerende næstformænd for og øvrige medlemmer af stående udvalg.
Stk. 4.
Regler udstedt i medfør af regionslovens § 11, stk. 3, om vederlæggelsen efter stk. 1-3 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af stk. 5.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om vederlæggelse efter stk. 1-3 og kan i den forbindelse fravige stk. 1.
Stk. 6.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om et maksimumsbeløb for de godtgørelser, der er nævnt i stk. 1 i denne paragraf, jf. § 16, stk. 11, litra d, og § 16 a, stk. 8, herunder den godtgørelse, der er nævnt i § 16 a, stk. 8, jf. § 16, stk. 9, i lov om kommunernes styrelse.
§ 124
Regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden yder for 2026 følgende vederlæggelse:
1) Til regionsrådets medlemmer bortset fra formanden for regionsrådet:
a) Fast vederlag efter § 16, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
b) Tillægsvederlag efter § 16, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.
c) Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 5-7, i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 2, nr. 1, litra a, i denne paragraf.
d) Godtgørelse efter § 16, stk. 11, i lov om kommunernes styrelse.
e) Godtgørelse og bistand efter § 8 a, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse.
2) Til stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte møder i regionsrådet:
a) Diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 9, jf. § 16 a, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse.
b) Godtgørelse efter § 16, stk. 9, jf. § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse.
3) Til personer, der ikke er medlemmer af regionsrådet: Godtgørelse efter § 16 a, stk. 7 og 8, i lov om kommunernes styrelse.
4) Til formanden for regionsrådet:
a) Vederlag efter § 34, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
b) Eftervederlag og pension efter § 34, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
c) Godtgørelse efter § 16, stk. 11, litra a og b, i lov om kommunernes styrelse.
5) Til første og anden næstformand eller en fungerende næstformand for regionsrådet: Vederlag efter § 34, stk. 2, jf. dog stk. 6, i lov om kommunernes styrelse.
6) Til en fungerende formand for regionsrådet: Vederlag efter § 34, stk. 3, jf. dog stk. 5 og 6, i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 2.
Regionsrådet kan beslutte at yde følgende vederlæggelse:
1) Til regionsrådets medlemmer bortset fra formanden for regionsrådet:
a) Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 5-7, i lov om kommunernes styrelse for deltagelse i de aktiviteter, der er nævnt i § 16, stk. 1, litra f, i lov om kommunernes styrelse.
b) Godtgørelse efter § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse.
2) Til formanden for regionsrådet: Godtgørelse efter § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse.
3) Til personer, der ikke er medlemmer af regionsrådet:
a) Diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter § 16 a, stk. 1-5, i lov om kommunernes styrelse.
b) Godtgørelse efter § 16 a, stk. 9, i lov om kommunernes styrelse.
4) Til et medlem, der uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 6, varetager opgaver, som påhviler regionsrådets formand: Vederlag efter § 34, stk. 4, jf. dog stk. 5 og 6, i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 3.
Regionsrådet kan beslutte at yde vederlag til næstformanden og en fungerende næstformand for og de øvrige medlemmer af forretningsudvalget og til formændene, en fungerende formand, næstformændene og fungerende næstformænd for og de øvrige medlemmer af de stående udvalg og særlige udvalg.
Stk. 4.
Ethvert medlem er forpligtet til at modtage de ydelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, litra a-c, nr. 2, litra a, nr. 4, litra a, og nr. 5 og 6, stk. 2, nr. 1, litra a, nr. 3, litra a, og nr. 4, og stk. 3.
Stk. 5.
Regler udstedt i medfør af regionslovens § 11, stk. 3, om vederlæggelsen efter stk. 1 og 2 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af stk. 6.
Stk. 6.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om vederlæggelsen af regionale hverv udpeget af regionsrådet for Region Sjælland eller Region Hovedstaden, herunder stedfortrædere for medlemmer af regionsråd og udvalg og de hverv i øvrigt, der er nævnt i stk. 1-3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan ved fastsættelsen af regler efter 1. pkt. fravige stk. 1-4.
Stk. 7.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om et maksimumsbeløb for de godtgørelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, litra d, i denne paragraf, jf. § 16, stk. 11, litra d, i lov om kommunernes styrelse, stk. 1, nr. 2, litra b, i denne paragraf, og stk. 1, nr. 3, i denne paragraf, jf. § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse.
§ 137
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at kommunernes beslutninger om væsentlige økonomiske dispositioner, der træffes i perioden fra den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2026 med virkning for 2026 eller senere, og som helt eller delvis vedrører opgaver, der den 1. januar 2027 overgår til regionerne, kræver godkendelse af regionsrådet i den region, inden for hvis område kommunen er beliggende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
For så vidt angår kommuner, der er beliggende inden for Region Sjællands eller Region Hovedstadens områder, kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om, at disse kommuners beslutninger, der er omfattet af stk. 1, kan godkendes af det forberedende regionsråd for Region Østdanmark.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at en beslutning efter stk. 1 og 2 anses for godkendt, medmindre det i stk. 1 og 2 nævnte regionsråd eller forberedende regionsråd inden for en af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat frist har meddelt afslag eller inden for en af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat frist har anmodet om oplysninger til brug for sagens behandling.
Stk. 4.
Reglerne udstedt i medfør af stk. 1 og 2 kan begrænses til at vedrøre et eller flere af de regionsråd eller forberedende regionsråd, der er nævnt i stk. 1 eller 2, en eller flere af de kommuner, der er nævnt i stk. 1 eller 2, eller bestemte former for økonomiske dispositioner.
Stk. 5.
Dispositioner, som er nødvendige til opfyldelse af foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, kan foretages uanset stk. 1 og 2.
Stk. 6.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at det regionsråd eller forberedende regionsråd, der efter stk. 1 og 2 kan godkende en disposition, kan fastsætte vilkår for en godkendelse fastsat i medfør af stk. 1 og 2, herunder at anmodning om godkendelse skal besluttes af kommunalbestyrelsen i et møde.
§ 141
Afgiver en kommune i henhold til lovgivningen om en ny sundhedsstruktur en opgave til en region, der er nævnt i §§ 143 og 144, overtager regionen den 1. januar 2027 mod kompensation efter stk. 6 eller 7 de aktiver, passiver, rettigheder og pligter hos en kommune inden for regionens område, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af den overførte opgave, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Regionen overtager uanset stk. 1 ikke aktiver, passiver, rettigheder og pligter, som regionen og kommunen har indgået aftale om ikke at overføre.
Stk. 3.
Afgiver en kommune i henhold til lovgivningen om en ny sundhedsstruktur en opgave til en region, der er nævnt i §§ 143 og 144, overtager regionen, i det omfang kommunen og regionen har indgået aftale herom, den 1. januar 2027 mod kompensation efter stk. 6 eller 7 aktiver, passiver, rettigheder og pligter, som ikke er omfattet af stk. 1, hos en kommune inden for regionens område.
Stk. 4.
Regionen kan uanset stk. 1 indgå aftale med kommunen om alene at overtage brugsretten til et aktiv omfattet af stk. 1. Regionen kan indgå aftale med kommunen om overtagelse af ejendomsretten eller brugsretten til en del af et aktiv, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af den overførte opgave.
Stk. 5.
Er kommunen forpligtet til at varetage driften af en opgave på vegne af regionen, eller har regionen indgået aftale med en kommune om, at kommunen varetager driften af en opgave på vegne af regionen, jf. § 5, stk. 1 og 2, sker der alene overførsel efter stk. 1, jf. dog stk. 2, af aktiver, passiver, rettigheder og pligter, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til kommunens varetagelse af myndighedsansvaret for opgaven.
Stk. 6.
Overstiger værdien af de aktiver, der efter stk. 1-5 overføres fra en kommune til en region, værdien af de passiver, der efter stk. 1-5 overføres fra en kommune til en region, skal det regionsråd, der overtager aktiverne, kompensere den kommunalbestyrelse, der har afgivet aktiverne, herfor.
Stk. 7.
Overstiger værdien af de passiver, der efter stk. 1-5 overføres fra en kommune til en region, værdien af de aktiver, der efter stk. 1-5 overføres fra en kommune til en region, skal den kommunalbestyrelse, der afgiver passiverne, kompensere det regionsråd, der modtager passiverne, herfor.
Stk. 8.
Kompensationen efter stk. 6 og 7 kan, såfremt dette aftales, ske i form af overdragelse af andre aktiver eller passiver og ellers i form af erlæggelse af et beløb.
Stk. 9.
Stk. 1-8 finder ikke anvendelse, i det omfang andet er bestemt i denne lov.
Stk. 10.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om overførslen efter stk. 1-5 af aktiver, passiver, rettigheder og pligter fra en kommune til en region og om kompensation efter stk. 6-8 for denne overførsel. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herunder fastsætte regler om værdiansættelsen af aktiver og passiver. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte forskellige regler for forskellige aktiver, passiver, rettigheder og pligter.
Stk. 11.
Ved fastsættelsen af regler efter stk. 10 kan indenrigs- og sundhedsministeren fravige stk. 1-8, i det omfang det skønnes nødvendigt for at opnå en hensigtsmæssig overførsel af aktiver, passiver, rettigheder og pligter fra en kommune til en region og en hensigtsmæssig ordning for kompensation.
Stk. 12.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om overførsel af aktiver, passiver, rettigheder og pligter, der tidligere, herunder på et af ministeren fastsat tidspunkt, udelukkende eller helt overvejende har været knyttet til den overførte opgave, og om, hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang der skal ske kompensation efter stk. 6 og 7. Indenrigs- og sundhedsministeren kan ved fastsættelsen af regler efter 1. pkt. fravige stk. 1-8.
Stk. 13.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, hvorvidt der til regionen overføres en del af kommunens nettoformue, der vedrører opgaver, der den 1. januar 2027 overgår til regionerne. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om beregning af nettoformuen, nettoformuens størrelse og betaling og fordeling af nettoformuen mellem myndighederne.
§ 147
Tjenestemænd, der overføres efter § 142 fra en kommune til en region, får ved pensionering fra denne ansættelse udbetalt tjenestemandspensionen af regionen. Tilsvarende gælder udbetaling af de i stk. 3 nævnte øvrige ydelser relateret til den overførte tjenestemand.
Stk. 2.
Medmindre andet aftales, deles de i stk. 3 nævnte pensionsudgifter relateret til tjenestemænd, der overføres efter § 142, mellem kommunen og regionen i forhold til tjenestemandens optjente pensionsalder under henholdsvis den nye og den hidtidige myndighed. Perioder ud over 37 års pensionsalder indgår ikke i delingsberegningen. De to pensionsalderandele nedrundes til hele år.
Stk. 3.
Medmindre andet aftales, deles følgende pensionsudgifter efter stk. 2:
1) Egenpensioner.
2) Ægtefællepensioner.
3) Børnepensioner og børnepensionstillæg.
4) Efterindtægt af pension til ægtefælle og børn eller en af disse.
5) Opsatte egen- og ægtefællepensioner.
6) Fratrædelsesgodtgørelser som alternativ til opsat pension.
7) Åremålspensioner.
8) Overførselsbeløb ved tjenestemandsansættelse i EU.
9) Beløbsoverførsel ved individuel overgang mellem tjenestemandsansættelsesområder.
Stk. 4.
Medmindre andet aftales, skal kommunen efter anmodning fra regionen refundere regionen sin andel efter stk. 2 og 3 af den pensionsudgift, som regionen aktuelt har udbetalt.
Stk. 5.
Medmindre andet aftales, overføres pensionsudgifter til tidligere ansatte tjenestemænd i kommunen ikke til regionen.
Stk. 6.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning, refusion og administration af de i stk. 2-4 nævnte pensionsudgifter.
Stk. 7.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om overførslen af de i stk. 2-5 nævnte pensionsudgifter. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herved fravige bestemmelserne i stk. 2-5 og § 141, stk. 1-8, om overførsel af aktiver, passiver, rettigheder og pligter, i det omfang det skønnes nødvendigt for at opnå en hensigtsmæssig overførsel af pensionsforpligtelsen.
§ 149
Kommunalbestyrelsen udarbejder et udkast til en aftale mellem kommunen og regionen, inden for hvis område kommunen ligger, om overførslen af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte fra kommunen til regionen efter kapitel 10 og 11 og de forskrifter, der er fastsat i medfør heraf.
Stk. 2.
Er det ved forskrift udstedt i medfør af kapitel 10 eller 11 fastsat, at bestemte aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte overtages af en bestemt region, indgår disse ikke i aftaleudkastet, medmindre andet aftales efter denne forskrift.
Stk. 3.
Aftaleudkastet som nævnt i stk. 1 kan alene omfatte følgende:
1) Aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte hos den kommune, som der overføres opgaver fra, såfremt aktiverne, passiverne, rettighederne, pligterne og de ansatte udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af de overførte opgaver.
2) Aktiver, passiver, rettigheder og pligter hos den kommune, som der overføres opgaver fra, såfremt aktiverne, passiverne, rettighederne og pligterne hverken udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af de opgaver, der overføres, og såfremt den kommune, som der overføres en opgave fra, vælger at tilbyde overførsel heraf.
Stk. 4.
Aftaleudkastet som nævnt i stk. 1 skal indeholde oplysninger om, hvilke aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte omfattet af stk. 3, nr. 1, den kommune, som opgaven overføres fra, ikke ønsker at afgive.
Stk. 5.
Aftaleudkastet som nævnt i stk. 1 skal omfatte de aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, som er hos kommunen på tidspunktet for aftaleudkastets færdiggørelse.
Stk. 6.
Aftaleudkastet som nævnt i stk. 1 skal indeholde de oplysninger, der er fornødne for at identificere de aktiver, passiver, rettigheder og pligter, som aftaleudkastet skal omfatte, jf. stk. 3, og oplysning om aktivets og passivets værdi.
Stk. 7.
Aftaleudkastet som nævnt i stk. 1 skal indeholde oplysninger om navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver og lønmæssige forhold vedrørende hver ansat, som aftaleudkastet omfatter, jf. stk. 3, nr. 1.
Stk. 8.
Aftaleudkastet som nævnt i stk. 1 kan indeholde vilkår om,
1) at en region overtager et aktiv eller indtræder i en rettighed, der overføres fra en kommune, på betingelse af at den region, som aktivet eller rettigheden overføres til, betaler et beløb til den kommune, som aktivet eller rettigheden overføres fra, eller
2) at en region overtager et passiv eller indtræder i en forpligtelse, der overføres fra en kommune, på betingelse af at kommunen, som passivet eller forpligtelsen overføres fra, betaler et beløb til den region, som passivet eller forpligtelsen overføres til.
Stk. 9.
Aftaleudkastet som nævnt i stk. 1 er fortroligt, indtil en aftale er indgået efter § 151 eller Delingsrådet har truffet beslutning efter § 152. Oplysninger i aftaleudkastet om overførslen af en ansat kan dog videregives til den ansatte, oplysningerne vedrører, og til den ansattes repræsentanter, i det omfang dette følger af § 156.
§ 151
Kommunalbestyrelsen udpeger repræsentanter for kommunalbestyrelsen og indkalder snarest muligt efter forelæggelsen efter § 150 af aftaleudkastet som nævnt i § 149 repræsentanter, der udpeges af regionsrådet for den region, inden for hvis område kommunen ligger, til forhandlinger, med henblik på at der inden for den frist, indenrigs- og sundhedsministeren har fastsat i medfør af stk. 13, indgås en aftale mellem kommunen og regionen om overførslen efter kapitel 10 og 11 af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte fra kommunen til regionen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Skal overførslen ske til Region Østdanmark, foretages forhandlingerne og aftaleindgåelsen som nævnt i stk. 1 inden for den frist, indenrigs- og sundhedsministeren har fastsat i medfør af stk. 13, med det forberedende regionsråd for Region Østdanmark.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen for den kommune, som der overføres opgaver fra, kan under forhandlingerne med den region eller det forberedende regionsråd, som kommunens opgaver overføres til, foretage de ændringer i aftaleudkastet som nævnt i § 149, som kommunalbestyrelsen vurderer er hensigtsmæssige, for at der kan indgås en aftale som nævnt i stk. 1.
Stk. 4.
Regionsrådet eller det forberedende regionsråd for den region, som kommunens opgaver overføres til, skal lade sig repræsentere i forhandlingerne. Regionsrådet eller det forberedende regionsråd for den region, som kommunens opgaver overføres til, skal meddele kommunalbestyrelsen, i hvilket omfang aftaleudkastet og de fremsatte forslag til ændringer heri kan accepteres.
Stk. 5.
Aftalen som nævnt i stk. 1 kan alene omfatte følgende:
1) Aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte hos den kommune, som der overføres opgaver fra, såfremt aktiverne, passiverne, rettighederne, pligterne og de ansatte udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af de overførte opgaver, medmindre den kommune, der afgiver opgaven, og den region eller det forberedende regionsråd, der modtager opgaven, har indgået aftale om ikke at overføre aktivet, passivet, rettigheden, pligten eller den ansatte.
2) Aktiver, passiver, rettigheder og pligter hos den kommune, som der overføres opgaver fra, såfremt aktiverne, passiverne, rettighederne og pligterne hverken udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af de opgaver, der overføres, og såfremt den kommune, der afgiver opgaven, og den region eller det forberedende regionsråd, der modtager opgaven, har indgået aftale om at overføre aktivet, passivet, rettigheden og pligten.
Stk. 6.
Aftalen som nævnt i stk. 1 skal omfatte de aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, som er hos kommunen på tidspunktet for aftaleudkastets færdiggørelse. Aftalen kan indeholde de ændringer i kommunens aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, der sker fra aftaleudkastets færdiggørelse frem til aftalens indgåelse.
Stk. 7.
Aftalen som nævnt i stk. 1 skal indeholde de oplysninger, der er fornødne for at identificere de aktiver, passiver, rettigheder og pligter samt hver enkelt ansat, som aftalen skal omfatte, jf. stk. 5, og oplysning om aktivets og passivets værdi.
Stk. 8.
§ 149, stk. 2 og 8, finder tilsvarende anvendelse for aftalen efter stk. 1.
Stk. 9.
Aftalen kan indeholde vilkår om, at den betaling, der er nævnt i § 149, stk. 8, kan ske i form af overdragelse af andre aktiver eller passiver.
Stk. 10.
Den kommune, som der overføres opgaver fra, kan efter anmodning fra regionsrådet eller det forberedende regionsråd for den region, som kommunens opgaver overføres til, videregive oplysninger som nævnt i § 149, stk. 7, om ansatte, der vil være omfattet af aftalen, jf. stk. 5, nr. 1, til den pågældende region eller det pågældende forberedende regionsråd, såfremt oplysningerne ikke er videregivet efter § 150, stk. 4.
Stk. 11.
Ændringer i aftaleudkastet som nævnt i § 149, fremsatte forslag til ændringer i aftaleudkastet og myndighedernes forhandlinger i øvrigt er fortrolige, indtil en aftale er indgået efter stk. 1 eller Delingsrådet har truffet beslutning efter § 152. Oplysninger om overførslen af en ansat kan dog videregives til den ansatte, oplysningerne vedrører, og til den ansattes repræsentanter, i det omfang dette følger af § 156.
Stk. 12.
Kommunalbestyrelsen for den kommune, som der overføres opgaver fra, underretter Delingsrådet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet om forhandlingernes forløb, herunder om indgåelse af aftale efter stk. 1.
Stk. 13.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om en frist for indgåelse af aftale efter stk. 1 og 2.
§ 152
Er der ikke ved forhandling efter § 151 inden for den frist, indenrigs- og sundhedsministeren har fastsat i medfør af § 151, stk. 13, indgået en aftale om overførsel af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte mellem den kommune, som der overføres opgaver fra, og den region, som kommunens opgaver overføres til, træffer Delingsrådet inden for den frist, indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter i medfør af stk. 10, beslutning om overførsel af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte efter § 141, stk. 1, 5-7 og 9-12, § 142, stk. 1 og 3-6, og §§ 143, 144, 147 og 148 og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, mellem på den ene side den kommune, som der overføres opgaver fra, og på den anden side den region, som kommunens opgaver overføres til. For kommuner, der ligger inden for Region Sjællands og Region Hovedstadens områder, træffer Delingsrådet beslutning efter 1. pkt. om overførsel af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte fra disse kommuner til Region Østdanmark. Delingsrådet træffer dog ikke beslutning efter 1. og 2. pkt., såfremt den kommune, som der overføres opgaver fra, og den region, som kommunens opgaver overføres til, forinden har indgået en aftale efter § 151.
Stk. 2.
Delingsrådet er ved sin beslutning efter stk. 1 ikke bundet af eventuelle aftaler mellem kommunen og regionen om overførsel af bestemte aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte. Delingsrådet kan træffe beslutning om overførsel af de aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, som kommunen og regionen har indgået aftale om.
Stk. 3.
§ 149, stk. 2 og 8, og § 151, stk. 6 og 7, finder tilsvarende anvendelse for Delingsrådets beslutning efter stk. 1.
Stk. 4.
Delingsrådet kan videregive ved beslutning efter stk. 1 de fornødne oplysninger som nævnt i § 149, stk. 7, om hver ansat omfattet af overførslen efter § 142.
Stk. 5.
Delingsrådet kan inden for den frist, indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter i medfør af stk. 10, meddele den kommune, som et aktiv skal overføres fra, pålæg om at afhænde aktivet, med henblik på at salgssummen fordeles ved beslutning efter stk. 1.
Stk. 6.
Delingsrådet skal, forinden Delingsrådet træffer beslutning efter stk. 1 og meddeler pålæg efter stk. 5, inden for den frist, indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter i medfør af stk. 10, sende et udkast til beslutning efter stk. 1 og pålæg efter stk. 5 til den kommune og den region, der er nævnt i stk. 1. Delingsrådet skal samtidig med fremsendelsen meddele den kommune og den region, der er nævnt i stk. 1, en frist på 2 uger til at fremkomme med eventuelle bemærkninger til udkastet til beslutning efter stk. 1 og pålæg efter stk. 5.
Stk. 7.
Udkastet til beslutning efter stk. 1 og pålæg efter stk. 5 er fortroligt, indtil Delingsrådet har truffet beslutning efter stk. 1 og meddelt pålæg efter stk. 5. Oplysninger om overførslen af en ansat kan dog videregives til den ansatte, oplysningen vedrører, og til den ansattes repræsentanter, i det omfang dette følger af § 156.
Stk. 8.
Delingsrådet meddeler en beslutning efter stk. 1 og et pålæg efter stk. 5 til den kommune og den region, der er nævnt i stk. 1, og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Stk. 9.
Delingsrådet kan ikke ændre en beslutning, der er truffet efter stk. 1, eller et pålæg, der er meddelt efter stk. 5. Kommunerne og regionerne kan ikke ved indgåelse af aftale ændre Delingsrådets beslutning.
Stk. 10.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om en frist for Delingsrådets beslutning efter stk. 1 og pålæg efter stk. 5 og en frist for Delingsrådets høring efter stk. 6.
§ 156
Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvorfra der overføres ansatte efter § 142, skal, for så vidt angår overførslen af ansatte, orientere repræsentanter for de ansatte om aftaleudkastet som nævnt i § 149 forud for forelæggelsen efter § 150.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvorfra der overføres ansatte efter § 142, skal forud for forelæggelsen efter § 150 af aftaleudkastet gøre den ansatte bekendt med den del af aftaleudkastet, der vedrører overførslen af den pågældende, og, medmindre den ansattes ønsker fuldt ud imødekommes, gøre den ansatte bekendt med de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for kommunens udarbejdelse af aftaleudkastet vedrørende den ansatte, og som den ansatte ikke kan antages at være bekendt med at kommunen er i besiddelse af. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse give den ansatte lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for den ansattes afgivelse af udtalelse efter 2. pkt.
Stk. 3.
Stk. 2 gælder ikke, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af fristen for forelæggelsen efter § 150 af aftaleudkastet, eller hvis den ansatte ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i stk. 11 med hensyn til de pågældende oplysninger.
Stk. 4.
Hvad angår ansatte, der bliver omfattet af ændringer af aftaleudkastet, kan kommunalbestyrelsen i den kommune, hvorfra den ansatte overføres efter § 142, gøre den ansatte bekendt med den del af ændringen i aftaleudkastet, der vedrører overførslen af den pågældende ansatte.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvorfra der overføres ansatte efter § 142, og regionsrådet eller det forberedende regionsråd i den region, hvis ansatte berøres af overførslerne, skal orientere repræsentanter for de ansatte om det aftaleudkast, der er forelagt efter § 150, om forløbet af forhandlingerne efter § 151 og om Delingsrådets høring, jf. § 152, stk. 6, af et udkast til beslutning efter § 152, stk. 1.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvorfra der overføres ansatte efter § 142, og regionsrådet eller det forberedende regionsråd i den region, hvis ansatte berøres af overførslerne, skal så hurtigt som muligt orientere repræsentanter for de ansatte om aftalen efter § 151 eller Delingsrådets beslutning efter § 152, stk. 1.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvorfra der overføres ansatte efter § 142, og regionsrådet eller det forberedende regionsråd i den region, hvis ansatte berøres af overførslerne, skal orientere repræsentanter for de ansatte om fremgangsmåden for orienteringen af de ansatte inden for lovgivningens rammer om forelæggelsen af aftaleudkastet, om forhandlingernes forløb og om aftalen eller Delingsrådets beslutning. Kommunalbestyrelsen skal endvidere drøfte med repræsentanter for de ansatte fremgangsmåden for orienteringen af de ansatte efter 1. pkt.
Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvorfra der overføres ansatte efter § 142, skal så hurtigt som muligt efter aftalen efter § 151 eller Delingsrådets beslutning efter § 152, stk. 1, skriftligt orientere de ansatte, der overføres efter § 142, herom og om, til hvilken region overførslen skal ske.
Stk. 9.
Repræsentanterne for de ansatte har tavshedspligt vedrørende den orientering, der er givet i medfør af stk. 1 og 5. Oplysninger om overførslen af en ansat kan dog videregives til den ansatte, oplysningerne vedrører.
Stk. 10.
En ansat, der overføres efter § 142, kan, medmindre den ansattes ønsker fuldt ud imødekommes, forlange at få en skriftlig begrundelse for valget af den region, overførslen af den pågældende efter aftalen eller Delingsrådets beslutning skal ske til. En begæring herom skal fremsættes over for den i 1. pkt. nævnte region, inden 14 dage efter at den ansatte har modtaget skriftlig orientering om, til hvilken region den ansatte skal overføres. Begæringen skal behandles efter reglerne i forvaltningslovens § 23, stk. 2. Begrundelsen skal gives af den kommune, hvorfra der overføres ansatte efter § 142, efter reglerne i forvaltningslovens § 24.
Stk. 11.
En ansat, der overføres efter § 142, har først, når den ansatte har modtaget skriftlig orientering om, til hvilken region den ansatte skal overføres, ret til aktindsigt efter reglerne om partsaktindsigt i forvaltningslovens §§ 9, 9 a og 10-16 i oplysninger om overførslen af den pågældende ansatte.
§ 158
Den kommune, hvorfra der overføres opgaver til en region, foretager en efterregulering efter stk. 2-5 og de forskrifter, der er udstedt i medfør af stk. 6, for ændringer indtil ultimo regnskabsåret 2026 af den overførsel af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, der er foretaget ved kommunens og regionens aftale efter § 151 eller Delingsrådets beslutning efter § 152, stk. 1.
Stk. 2.
Aktiver, passiver, rettigheder og pligter, der opstår efter kommunen og regionens aftale efter § 151 eller Delingsrådets beslutning efter § 152, stk. 1, følger fordelingen af de aktiver, passiver, rettigheder og pligter, som de nye aktiver, passiver, rettigheder og pligter har en nær og naturlig tilknytning til. 1. pkt. gælder tilsvarende for aktiver, passiver, rettigheder og pligter, der ikke er omfattet af kommunen og regionens aftale efter § 151 eller Delingsrådets beslutning efter § 152, stk. 1.
Stk. 3.
Genbesættes en stilling efter indgåelsen af kommunen og regionens aftale efter § 151 eller efter Delingsrådets beslutning efter § 152, stk. 1, overføres den nye ansatte til den region, som den tidligere ansatte i den stilling, der genbesættes, skal overføres til efter § 151 eller § 152, stk. 1.
Stk. 4.
Kommunens genbesættelse af en stilling, hvor den tidligere ansatte efter § 151 eller § 152, stk. 1, var overført til en region i henhold til kommunen og regionens aftale efter § 151 eller Delingsrådets beslutning efter § 152, stk. 1, kan kun ske efter aftale med den region, som den tidligere ansatte var overført til efter § 151 eller § 152, stk. 1.
Stk. 5.
Opstår der ud over de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde efter kommunen og regionens aftale efter § 151 eller Delingsrådets beslutning efter § 152, stk. 1, aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, der udelukkende eller helt overvejende knytter sig til varetagelsen af en overført opgave, overføres de pågældende aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte til den region, som opgaven er overført til. 1. pkt. gælder tilsvarende for aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, der ikke er omfattet af kommunen og regionens aftale efter § 151 eller Delingsrådets beslutning efter § 152, stk. 1. De aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, der er omfattet af 1. og 2. pkt., overføres dog ikke, såfremt den kommune, som opgaven overføres fra, og den region, som opgaven overføres til, har indgået aftale om, at overførsel undlades.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvorfra der overføres ansatte efter stk. 2, 3 eller 5, skal så hurtigt som muligt efter en foretagen efterregulering af overførslen af en ansat skriftligt orientere den ansatte og dennes repræsentanter herom og om, til hvilken region overførslen skal ske. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvorfra der overføres ansatte efter stk. 2, 3 eller 5, og regionsrådet eller det forberedende regionsråd i den region, hvortil der overføres ansatte efter stk. 2, 3 eller 5, skal så hurtigt som muligt efter en foretagen efterregulering af overførslen af en ansat skriftligt orientere den ansattes repræsentanter herom og om, til hvilken region overførslen skal ske. § 156, stk. 10 og 11, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 7.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for efterreguleringen efter stk. 2-6, herunder for fremgangsmåden ved og frister for efterreguleringen. Indenrigs- og sundhedsministeren kan ved fastsættelsen af regler efter 1. pkt. fravige stk. 2-5, i det omfang dette skønnes nødvendigt for at opnå en hensigtsmæssig efterregulering af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte.
§ 179
§ 50 a, stk. 1, og § 51, stk. 1, om annullation, suspension og anerkendelsessøgsmål i lov om kommunernes styrelse gælder tilsvarende for
1) en beslutning truffet af det forberedende forretningsudvalg for Region Østdanmark, når beslutningen ikke kan indbringes for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark,
2) en beslutning truffet af et forberedende sundhedsråd i Region Østdanmark, når beslutningen ikke kan indbringes for det forberedende reigonsråd for Region Østdanmark,
3) en beslutning truffet af et forberedende sundhedsråd i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark, når beslutningen ikke kan indbringes for regionsrådet,
4) en beslutning truffet af formanden for det forberedende regionsråd i Region Østdanmark efter § 86 i denne lov, jf. § 31, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse,
5) en beslutning truffet af formanden for det forberedende forretningsudvalg for Region Østdanmark efter § 77, stk. 2, i denne lov, jf. § 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, når beslutningen ikke kan indbringes for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark,
6) en beslutning truffet af en formand for et forberedende sundhedsråd i Region Østdanmark efter § 82, stk. 2, i denne lov, jf. § 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, når beslutningen ikke kan indbringes for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark, og
7) en beslutning truffet af en formand for et forberedende sundhedsråd i Region Nordjylland, Region Midtjylland eller Region Syddanmark efter § 36, stk. 2, i denne lov, jf. § 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, når beslutningen ikke kan indbringes for regionsrådet.
§ 181
§ 50 c, stk. 1-3, og § 50 d om anlæg af erstatningssag og erstatningsretlig bod i lov om kommunernes styrelse gælder tilsvarende for
1) medlemmer af det forberedende forretningsudvalg for Region Østdanmark,
2) medlemmer af de forberedende sundhedsråd i hele landet,
3) formanden for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark, for så vidt angår beslutninger efter § 86 i denne lov, jf. § 31, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse,
4) formanden for det forberedende forretningsudvalg for Region Østdanmark, for så vidt angår beslutninger efter § 77, stk. 2, i denne lov, jf. § 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse,
5) en formand for et forberedende sundhedsråd i Region Østdanmark, for så vidt angår beslutninger efter § 82, stk. 2, i denne lov, jf. § 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, og
6) en formand for et forberedende sundhedsråd i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark, for så vidt angår beslutninger efter § 36, stk. 2, i denne lov, jf. § 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.