Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer

LBK nr 939 af 03/07/2013

Senest offentliggjort 2013-07-11

Senest ændret 2014-01-29

Denne lov er historisk. Den er blevet ophævet eller erstattet af nyere lov.

Hermed bekendtgøres lov om miljøvurdering af planer og programmer, jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 med de ændringer, der følger af § 10 i lov nr. 484 af 11. maj 2010, bekendtgørelse nr. 481 af 9. maj 2011, § 8 i lov nr. 1273 af 21. december 2011 og § 11 i lov nr. 580 af 18. juni 2012.

Kapitel 1

Formål, definitioner m.v.

§ 1

Lovens formål er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Stk. 2.

Miljøvurderingen omfatter vurderingen af planers og programmers sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer.

Stk. 3.

I denne lov forstås ved:

1) Planer og programmer: Dokumenter, der fastlægger rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelser, når disse

a) udarbejdes eller vedtages af en statslig, regional eller kommunal myndighed eller udarbejdes af en myndighed med henblik på Folketingets vedtagelse af planer og programmer via en lovgivningsprocedure og

b) udarbejdes i henhold til love, administrative bestemmelser eller som grundlag for en myndigheds opgavevaretagelse.

2) Miljøvurdering: Udarbejdelse af en miljørapport, gennemførelse af høringer, hensyntagen til miljørapporten og til resultaterne af høringerne ved beslutningstagning samt underretning om afgørelsen i overensstemmelse med §§ 5-13.

3) Miljørapport: Den del af dokumentationen vedrørende planen eller programmet, som indeholder de oplysninger, der fremgår af § 7.

4) Offentligheden: En eller flere fysiske eller juridiske personer, som direkte eller indirekte berøres af planen eller programmet, og foreninger og organisationer, der har beskyttelsen af landskab, kulturarv, natur eller miljøinteresser som formål, hvis

a) foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og

b) foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer.

5) Berørt myndighed: En myndighed, som på grund af dens specifikke miljøansvar skal godkende eller give samtykke, tilladelse, godkendelse eller dispensation, for at planen eller programmet kan realiseres. Hvis den planlæggende myndighed er et ministerium eller anden statslig myndighed, er Miljøministeriet tillige at betragte som berørt myndighed.

Kapitel 2

Omfattede planer og programmer m.v.

§ 2

Loven gælder for de i § 3, stk. 1, nævnte planer og programmer samt ændringer heri, som tilvejebringes af en offentlig myndighed.

Stk. 2.

Miljøministeren kan bestemme, at planer og programmer, der i medfør af lovgivningen tilvejebringes af selskaber m.v. (juridiske personer), skal være omfattet af loven. Lovens regler om myndigheders opgaver finder tilsvarende anvendelse for disse selskaber m.v.

§ 3

Når en myndighed tilvejebringer følgende planer og programmer, eller foretager ændringer deri, skal der udarbejdes en miljøvurdering, da disse planer og programmer antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet:

1) Planer og programmer, som tilvejebringes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse, og som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4.

2) Andre planer og programmer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt.

3) Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, når myndigheden vurderer, at planen eller programmet kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Stk. 2.

Hvis planer og programmer som nævnt i stk. 1, nr. 1, fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer eller programmer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis de må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

Stk. 3.

Stk. 1 gælder ikke for:

1) Planer og programmer, som alene tjener et nationalt forsvarsformål eller et civilt beredskabsformål.

2) Finansielle- og budgetmæssige planer og programmer.

3) Samfinansierede planer og programmer, som er omfattet af de respektive programmeringsperioder for Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (EF-Tidende 1999 nr. L 161, side 1) og Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og ændring og ophævelse af visse forordninger (EF-Tidende 1999 nr. L 160, side 80).

§ 4

Afgørelse af, om en plan eller program er omfattet af § 3, træffes af den myndighed, der er ansvarlig for tilvejebringelsen af planen eller programmet.

Stk. 2.

Ved afgørelse efter stk. 1 om, hvorvidt en plan eller et program efter bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, skal der i alle tilfælde tages hensyn til kriterierne i bilag 2.

Stk. 3.

Myndigheden skal høre berørte myndigheder, før der træffes afgørelse efter stk. 2, jf. § 1, stk. 3, nr. 5, og § 12.

Stk. 4.

Hvis myndigheden træffer afgørelse om, at der ikke vil blive gennemført en miljøvurdering, skal myndigheden snarest muligt og før den endelige godkendelse eller vedtagelse af planen eller programmet offentligt bekendtgøre denne afgørelse og begrundelsen herfor. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om, i hvilket omfang afgørelsen kan påklages og fristen herfor.

§ 5

Hvis gennemførelsen af en plan eller et program kan få væsentlig indvirkning på miljøet i en anden stat, skal myndigheden snarest muligt underrette miljøministeren. Ministeren skal sende udkast til plan eller program samt udkast til miljørapport til den pågældende stat til udtalelse. Myndigheden må ikke godkende eller vedtage planen eller programmet endeligt, før ministeren giver samtykke hertil. Hvis planen eller programmet skal vedtages ved lov, må lovgivningsproceduren ikke indledes, før det endelige resultat af nabostatshøringen foreligger.

Stk. 2.

Hvis miljøministeren fra en anden stat modtager udkast til en plan eller et program, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet i Danmark, samt udkast til miljørapport, der er under udarbejdelse i denne anden stat, skal ministeren foranledige afholdt fornødne høringer i Danmark over det fremsendte materiale.

Stk. 3.

Hvis miljøministeren får en henvendelse fra en anden stats myndighed om, at denne finder, at der i Danmark er igangsat udarbejdelse af en plan eller et program, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet i denne anden stat, skal miljøministeren foranledige, at udkast til plan eller program og eventuelt foreliggende udkast til miljørapport snarest sendes til den anden stats myndighed. Den danske myndighed må ikke godkende eller vedtage planen eller programmet endeligt, før ministeren giver samtykke hertil.

Kapitel 3

Miljøvurdering, miljørapport og offentlighed m.v.

§ 6

Miljøvurderingen skal gennemføres under udarbejdelsen af planen eller programmet, og inden der træffes beslutning om den endelige godkendelse eller vedtagelse. Hvor planen eller programmet skal vedtages ved en lovgivningsprocedure, skal miljøvurderingen gennemføres, inden lovgivningsproceduren indledes.

§ 7

Den myndighed, der tilvejebringer planen eller programmet, skal udarbejde en miljørapport, der fastlægger, beskriver og evaluerer den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens eller programmets gennemførelse og rimelige alternativer under hensyn til planens eller programmets mål og geografiske anvendelsesområde.

Stk. 2.

Miljørapporten skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i bilag 1. Miljørapporten skal dog kun indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder samt til, hvor detaljeret planen eller programmet er, hvad den indeholder, og på hvilket trin i et eventuelt planhierarki planen eller programmet befinder sig.

Stk. 3.

Oplysninger om planens eller programmets indvirkning på miljøet, der tilvejebringes som følge af anden lovgivning, kan benyttes med henblik på at give de oplysninger, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 4.

Myndigheden skal høre andre myndigheder, hvis områder berøres af forslaget til plan eller program, inden der tages stilling til, hvor omfattende og detaljerede oplysninger, der skal indgå i miljørapporten, jf. også § 12.

§ 8

Når miljørapporten og forslag til plan eller program foreligger, skal myndigheden foretage offentlig bekendtgørelse herom. I bekendtgørelsen skal myndigheden oplyse om fristen efter stk. 3. Miljørapporten og forslaget til plan eller program skal være offentligt tilgængelig.

Stk. 2.

Samtidig med bekendtgørelsen skal myndigheden sende miljørapporten og forslaget til plan eller program til andre myndigheder, hvis områder berøres af planforslaget, jf. også § 12.

Stk. 3.

Myndigheden skal fastsætte en frist på mindst 8 uger for offentlighedens og myndigheders fremsættelse af bemærkninger til forslaget og den ledsagende miljørapport.

Stk. 4.

Hvis der i medfør af anden lovgivning er fastsat regler om offentlighedens inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af planen eller programmet, herunder om tidsfrister for indsigelser m.v. mod plan- eller programforslaget, offentlig bekendtgørelse og offentlig tilgængelighed af plan- eller programforslag, finder disse regler anvendelse på såvel plan- eller programforslaget som den ledsagende miljørapport.

Kapitel 4

Vedtagelse og offentliggørelse af planen eller programmet, klage m.v.

§ 9

Ved den endelige godkendelse eller vedtagelse af planen eller programmet skal myndigheden tage hensyn til miljørapporten, som er udarbejdet efter § 7, herunder også til eventuelle miljøpåvirkninger, som ikke i øvrigt varetages efter den lovgivning, i henhold til hvilken planen eller programmet tilvejebringes, og til resultaterne af en eventuel nabostatshøring, udtalelser fra andre myndigheder og offentligheden efter § 8.

Stk. 2.

Myndigheden skal udarbejde en sammenfattende redegørelse for,

1) hvordan miljøhensyn er integreret i planen eller programmet, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning,

2) hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og

3) hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen eller programmet.

§ 10

Myndigheden foretager offentlig bekendtgørelse om den endelige godkendelse eller vedtagelse af plan eller program og sender planen eller programmet samt redegørelsen efter § 9, stk. 2, til berørte myndigheder samt miljøministeren. Planen eller programmet og den redegørelse, der er nævnt i § 9, stk. 2, skal være offentligt tilgængelige.

Stk. 2.

Når der har været gennemført en høring af nabostater efter § 5, skal miljøministeren sende den vedtagne plan eller det vedtagne program vedlagt den sammenfattende redegørelse til den eller de berørte nabostater.

§ 11

Myndigheden skal overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planens eller programmets gennemførelse, herunder for at kunne identificere uforudsete negative virkninger på et tidligt trin og for at være i stand til at træffe enhver hensigtsmæssig afhjælpende foranstaltning.

Stk. 2.

Med henblik på at opfylde kravene i stk. 1 kan eksisterende overvågningsordninger anvendes, i det omfang det er hensigtsmæssigt.

Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om overvågningens gennemførelse, om indholdet i overvågningen og om, at overvågningen i visse tilfælde skal udøves af andre myndigheder, samt om indberetning til ministeren af resultaterne af overvågningen.

§ 11a

En miljøvurdering, der gennemføres efter denne lov, træder ikke i stedet for den vurdering, der skal foretages efter lov om planlægnings bestemmelser om vurdering af visse offentlige og private projekters virkning på miljøet (VVM) eller tilsvarende bestemmelser i medfør af anden lovgivning.

§ 12

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til offentliggørelse efter § 4, stk. 4, § 8, stk. 1, og § 10, herunder om, at offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt, og fastsætter regler om, hvilke myndigheder der skal høres efter § 4, stk. 3, § 7, stk. 4, og § 8, stk. 2.

§ 13

Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelser ikke skal kunne påklages.

Stk. 3.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.

§ 14

Miljøministeren kan fastsætte regler om muligheden for at anvende digital kommunikation inden for lovens område og om de nærmere vilkår herfor.

§ 15

Miljøministeren kan til opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver ændre lovens bilag.

§ 16

Myndighedens afgørelser efter denne lov kan påklages efter de regler herom, der er fastsat i den lovgivning, som planen eller programmet udarbejdes i henhold til.

Stk. 2.

Hvis planen eller programmet ikke er udarbejdet i henhold til lov eller den pågældende lov ikke giver mulighed for klage, kan myndighedens afgørelser efter §§ 4-13, for så vidt angår retlige spørgsmål, indbringes for Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet af de i stk. 3 nævnte klageberettigede inden 4 uger efter offentliggørelsen efter § 4, stk. 4, eller § 10.

Stk. 3.

Klageberettiget efter stk. 2 er miljøministeren og enhver med retlig interesse i sagens udfald. Klageberettiget er endvidere landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 2 gælder ikke for planer og programmer, der vedtages af Folketinget ved en lovgivningsprocedure.

Stk. 5.

Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.

Stk. 6.

Når myndigheden videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.

Kapitel 5

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 17

Loven træder i kraft den 21. juli 2004.

Stk. 2.

Forslag til planer og programmer kan dog færdigbehandles og vedtages uden at efterkomme denne lovs krav, hvis forslaget er under udarbejdelse inden den 21. juli 2004 og den endelige godkendelse eller vedtagelse sker inden den 21. juli 2006.

Stk. 3.

Forslag til planer og programmer kan dog færdigbehandles og vedtages uden at efterkomme denne lovs krav, hvis forslaget er under udarbejdelse inden den 21. juli 2004, men den endelige godkendelse eller vedtagelse først sker efter den 21. juli 2006, såfremt miljøministeren i særlige tilfælde og så tidligt som muligt giver tilladelse hertil. Tilladelsen skal offentliggøres.

§ 18

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Oplysninger omhandlet i § 7, stk. 2

De oplysninger, der i henhold til § 7 skal gives, er følgende:


a)	En skitsering af planens eller programmets indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer.
b)	De relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og dens sandsynlige udvikling, hvis planen ikke gennemføres.
c)	Miljøforholdene i områder, der kan blive væsentligt berørt.
d)	Ethvert eksisterende miljøproblem, som er relevant for planen eller programmet, herunder navnlig problemer på områder af særlig betydning for miljøet som f.eks. de områder, der er udpeget efter direktiv 79/409/EØF og 92/43/EØF.
e)	De miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på internationalt plan, fællesskabsplan eller medlemsstatsplan, og som er relevante for planen eller programmet, og hvordan der under udarbejdelsen af den/det er taget hensyn til disse mål og andre miljøhensyn.
f)	Den sandsynlige væsentlige indvirkning Denne indvirkning bør omfatte sekundære, kumulative, synergistiske, kort-, mellem- og langsigtede, vedvarende og midlertidige, positive og negative virkninger. på miljøet, herunder på spørgsmål som den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv og det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer. Denne indvirkning bør omfatte sekundære, kumulative, synergistiske, kort-, mellem- og langsigtede, vedvarende og midlertidige, positive og negative virkninger.
g)	Planlagte foranstaltninger for at undgå, begrænse og så vidt muligt opveje enhver eventuel væsentlig negativ indvirkning på miljøet af planens eller programmets gennemførelse.
h)	En kort skitsering af grunden til at vælge de alternativer, der har været behandlet, og en beskrivelse af, hvorledes vurderingen er gennemført, herunder eventuelle vanskeligheder (som f.eks. tekniske mangler eller mangel på knowhow), der er opstået under indsamlingen af de krævede oplysninger.
i)	En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning, jfr. § 9, stk. 2, og § 11.
j)	Et ikke-teknisk resumé af de oplysninger, der blev givet under ovennævnte punkter.

Bilag 2

Kriterier for bestemmelse af den sandsynlige betydning af den indvirkning på miljøet, der er omhandlet i § 4, stk. 2

1) Planernes karakteristika, idet der navnlig tages hensyn til:

– i hvilket omfang planen eller programmet kan danne grundlag for projekter og andre aktiviteter med hensyn til beliggenhed, art, størrelse og driftsbetingelser eller ved tildeling af midler,

– i hvilket omfang planen har indflydelse på andre planer, herunder også planer, som indgår i et hierarki,

– planens eller programmets relevans for integreringen af miljøhensyn, specielt med henblik på at fremme bæredygtig udvikling,

– miljøproblemer af relevans for planen eller programmet og

– planens eller programmets relevans for gennemførelsen af anden miljølovgivning (f.eks. planer i forbindelse med affaldshåndtering eller vandbeskyttelse).

2) Kendetegn ved indvirkningen og det område, som kan blive berørt, idet der navnlig tages hensyn til:

– indvirkningens sandsynlighed, varighed, hyppighed og reversibilitet

– indvirkningens kumulative karakter

– indvirkningens grænseoverskridende karakter

– faren for menneskers sundhed og miljøet (f.eks. på grund af ulykker)

– indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (det geografiske område og størrelsen af den befolkning, som kan blive berørt)

– værdien og sårbarheden af det område, som kan blive berørt, som følge af:

– særlige karakteristiske naturtræk eller kulturarv

– overskridelse af miljøkvalitetsnormer eller -grænseværdier og

– intensiv arealudnyttelse og

– indvirkningen på områder eller landskaber, som har en anerkendt beskyttelsesstatus på nationalt plan, fællesskabsplan eller internationalt plan.

Bilag 3

1.	Råolieraffinaderier (undtagen virksomheder, der udelukkende fremstiller smøremidler på grundlag af råolie) samt anlæg til forgasning og fortætning af mindst 500 tons kul eller bituminøs skifer om dagen.
2.	a)	Konventionelle kraftværker og andre fyringsanlæg med en termisk ydelse på mindst 300 MW.
	b)	Kernekraftværker og andre kernereaktorer herunder demontering og nedlukning af sådanne kernekraftværker eller reaktorer Kernekraftværker og andre kernereaktorer ophører med at betragtes som sådanne, når alt nukleart brændsel og andre radioaktivt kontaminerede elementer er blevet permanent fjernet fra anlæggets område (bortset fra forskningsanlæg til fremstilling og forarbejdning af spaltelige og fertile stoffer, hvis maksimumskapacitet ikke overstiger 1 kW vedvarende termisk ydelse). Kernekraftværker og andre kernereaktorer ophører med at betragtes som sådanne, når alt nukleart brændsel og andre radioaktivt kontaminerede elementer er blevet permanent fjernet fra anlæggets område
3.	a)	Anlæg til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel.
	b)	Anlæg, der er bestemt:
		i)	til fremstilling eller berigning af nukleart brændsel
		ii)	til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel eller højradioaktivt affald
		iii)	til endelig bortskaffelse af bestrålet nukleart brændsel
		iv)	udelukkende til endelig bortskaffelse af radioaktivt affald
		v)	udelukkende til deponering (planlagt til at vare i mere end 10 år) af bestrålet nukleart brændsel eller radioaktivt affald på et andet sted med produktionsstedet.
4.	a)	Integrerede jern- og stålværker til fremstilling af råjern og råstål.
	b)	Anlæg til udvinding af non-ferro råmetaller af malme, koncentrater eller sekundære råstoffer ved hjælp af metalprocesser, kemiske eller elektrolytiske processer.
5.	Anlæg til udvinding af asbest og til behandling og forarbejdning af asbest og af produkter, der indeholder asbest: for så vidt angår produkter i asbestcement, med en årlig produktion på over 20 000 tons færdige produkter; for så vidt angår friktionspakninger, med en årlig produktion på 50 tons færdige produkter; for så vidt angår anden anvendelse af asbest, med et årligt forbrug heraf på over 200 tons.
6.	Integrerede kemiske anlæg, dvs. anlæg til fremstilling i industriel målestok af stoffer ved kemisk omdannelse, som ligger side om side og funktionelt hører sammen, og som er:
	a)	til fremstilling af organiske grundkemikalier
	b)	til fremstilling af uorganiske grundkemikalier
	c)	til fremstilling af phosphat-, kvælstof- eller kaliumholdig kunstgødning (også blandingsgødning)
	d)	til fremstilling af basisplantebeskyttelsesmidler og biocider
	e)	til fremstilling af farmaceutiske basisprodukter ved hjælp af en kemisk eller biologisk proces
	f)	til fremstilling af sprængstoffer.
7.	a)	Nyanlæg til jernbanefjerntrafik samt lufthavne I dette direktiv forstås ved »lufthavn« en lufthavn, som svarer til definitionen i Chicago-overenskomsten af 1944 om oprettelse af Organisationen for International Civil Luftfart (bilag 14). med en start- og landingsbane på mindst 2 100 m. I dette direktiv forstås ved »lufthavn« en lufthavn, som svarer til definitionen i Chicago-overenskomsten af 1944 om oprettelse af Organisationen for International Civil Luftfart (bilag 14).
	b)	Anlæg af motorveje og motortrafikveje I dette direktiv forstås ved »motortrafikvej« en vej, der svarer til definitionen i ECE-aftalen af 15. november 1975 om internationale hovedtrafikårer. . I dette direktiv forstås ved »motortrafikvej« en vej, der svarer til definitionen i ECE-aftalen af 15. november 1975 om internationale hovedtrafikårer.
	c)	Anlæg af nye veje med mindst fire kørebaner eller udretning og/eller udvidelse af en eksisterende vej med højst to kørebaner med henblik på anlæg af mindst fire kørebaner, hvis en sådan ny vej eller et således udrettet og/eller udvidet vejafsnit har en ubrudt længde på mindst 10 km.
8.	a)	Indre vandveje og havne ved indre vandveje, som kan anløbes af fartøjer på over 1 350 tons.
	b)	Søhandelshavne, anløbsbroer til lastning og losning, der er forbundet med havneanlæg til lands og til vands (bortset fra færgebroer), der kan anløbes af fartøjer på over 1 350 tons.
9.	Anlæg til bortskaffelse af farligt affald ved forbrænding, kemisk behandling (som defineret i bilag I til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3. , afsnit D9) eller deponering i jorden som defineret i artikel 3, nr. 2, i det nævnte direktiv. EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.
10.	Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag I til direktiv 2008/98/EF afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag.
11.	Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand eller kunstig tilførsel af grundvand, hvor den indvundne eller tilførte mængde vand udgør mindst 10 mio. kubikmeter/år.
12.	a)	Anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, når formålet er at forebygge eventuel vandmangel, og når den overførte vandmængde overstiger 100 mio. m 3 /år.
	b)	I alle andre tilfælde anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, når den gennemsnitlige vandmængde i det bækken, hvorfra vandet overføres, over flere år overstiger 2 000 mio. m 3 /år, og den overførte vandmængde overstiger 5 % af denne mængde.
	I begge tilfælde er overførsel af drikkevand via rørledninger ikke omfattet.
13.	Anlæg til behandling af spildevand med en kapacitet på over 150 000 personækvivalenter som defineret i artikel 2, nr. 6, i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40. . EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40.
14.	Udvinding af mere end 500 tons råolie/dag og mere end 500 000 m 3 naturgas/dag i kommercielt øjemed.
15.	Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand, når den nye eller supplerende opstuvede eller oplagrede vandmængde overstiger 10 mio. m 3 .
16.	Rørledninger med en diameter på over 800 mm og en længde på over 40 km:
	a)	til transport af gas, olie, kemikalier
	b)	til transport af kuldioxidstrømme (CO 2 ) med henblik på geologisk lagring, herunder tilknyttede pumpestationer.
17.	Anlæg til intensiv fjerkræavl og svineavl med mere end:
	a)	85 000 slagtekyllinger, 60 000 høner
	b)	3 000 slagtesvin (over 30 kg) eller
	c)	900 søer.
18.	Industrianlæg til fremstilling af:
	a)	papirmasse af træ eller andre fibermaterialer
	b)	papir og pap med en produktionskapacitet på mere end 200 tons per dag.
19.	Stenbrud og minedrift i åbne brud, hvor minestedets areal er over 25 hektar, eller tørvegravning på et areal over 150 hektar.
20.	Anlæg af stærkstrømsluftledninger med en spænding på mindst 220 kV og en længde på over 15 km.
21.	Anlæg til oplagring af olieprodukter samt petrokemiske eller kemiske produkter med en kapacitet på 200 000 tons eller derover.
22.	Lagringslokalitet som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114. . EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114.
23.	Anlæg til opsamling af CO 2 -strømme fra anlæg omfattet af dette bilag, med henblik på geologisk lagring i medfør af direktiv 2009/31/EF, eller hvor den samlede opsamling af CO 2 årligt ligger på 1,5 megatons eller derover.
24.	Enhver ændring eller udvidelse af projekter, der er opført i dette bilag, såfremt en sådan ændring eller udvidelse i sig selv opfylder de eventuelle tærskelværdier, der er fastsat i dette bilag.

Bilag 4

1. LANDBRUG, SKOVBRUG OG AKVAKULTUR

a) Projekter vedrørende sammenlægninger.

b) Projekter vedrørende inddragning af uopdyrket land eller delvise naturområder til intensiv landbrugsvirksomhed.

c) Vandforvaltningsprojekter inden for landbruget, herunder vandings- og dræningsprojekter.

d) Nyplantning og rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse.

e) Anlæg til intensiv husdyravl (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3).

f) Intensivt fiskeopdræt.

g) Landindvinding fra havet.

2. UDVINDINGSINDUSTRIEN

a) Stenbrud og minedrift i åbne brud samt tørvegravning (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3).

b) Minedrift i underjordiske brud.

c) Udvinding af mineraler ved sandsugning fra hav- eller flodbund.

d) Dybdeboringer, navnlig:

i) geotermiske boringer

ii) boringer til deponering af nukleart affald

iii) vandforsyningsboringer

bortset fra boringer til undersøgelse af jordbundens fasthed.

e) Overfladeanlæg til udvinding af stenkul, råolie, naturgas og malme samt bituminøs skifer.

3. ENERGIINDUSTRIEN

a) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3).

b) Industrianlæg til transport af gas, damp og varmt vand; transport af elektricitet gennem luftledninger (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3).

c) Oplagring af naturgas over jorden.

d) Oplagring af brændselsgas i underjordiske beholdere.

e) Oplagring af fossilt brændsel over jorden.

f) Industriel brikettering af sten- og brunkul.

g) Anlæg til oparbejdning og deponering af radioaktivt affald (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3).

h) Anlæg til fremstilling af hydroelektrisk energi.

i) Anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmølleparker).

j) Anlæg til opsamling af CO 2 -strømme fra anlæg, der ikke er omfattet af bilag 3, med henblik på geologisk lagring i medfør af direktiv 2009/31/EF.

4. PRODUKTION OG FORARBEJDNING AF METALLER

a) Anlæg til produktion af støbejern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning.

b) Anlæg til videreforarbejdning af jernmetaller ved hjælp af:

i) varmtvalsning

ii) smedning med hamre

iii) anbringelse af beskyttelseslag af smeltet metal.

c) Smelteanlæg for jernmetaller.

d) Anlæg til smeltning, inkl. legering, af non-ferro-metaller, undtagen ædelmetaller, herunder genindvindingsprodukter, (f.eks. forædling, støbning).

e) Anlæg til overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved en elektrolytisk eller kemisk proces.

f) Fremstilling og samling af motorkøretøjer samt fremstilling af motorer til sådanne.

g) Skibsværfter.

h) Anlæg til fremstilling og reparation af luftfartøjer.

i) Fremstilling af jernbanemateriel.

j) Eksplosionsformgivning (dybtrykning).

k) Anlæg til kalcinering og udfritning af malm.

5. MINERALINDUSTRIEN

a) Koksværker (tørdestillation af kul).

b) Anlæg til cementfremstilling.

c) Anlæg til udvinding af asbest og fremstilling af produkter af asbest (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3).

d) Anlæg til fremstilling af glas, inklusive glasfibre.

e) Anlæg til smeltning af mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineraluldsfibre.

f) Fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj eller porcelæn.

6. DEN KEMISKE INDUSTRI (PROJEKTER, SOM IKKE ER OMFATTET AF BILAG 3)

a) Behandling af mellemprodukter og fremstilling af kemiske produkter.

b) Fremstilling af pesticider og farmaceutiske produkter, af maling og lak, af elastomerer og peroxider.

c) Anlæg til oplagring af olie samt petrokemiske og kemiske produkter.

7. LEVNEDSMIDDELINDUSTRIEN

a) Bearbejdning af vegetabilske og animalske fedtstoffer.

b) Konservering af animalske og vegetabilske produkter.

c) Fremstilling af mejeriprodukter.

d) Brygning og maltning.

e) Sukkervareindustrien.

f) Slagterier.

g) Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter.

h) Fiskemels- og fiskeoliefabrikker.

i) Sukkerfabrikker.

8. TEKSTIL-, LÆDER-, TRÆ- OG PAPIRINDUSTRIEN

a) Industrianlæg til produktion af papir og pap (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3).

b) Anlæg til forbehandling (vask, blegning, mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer.

c) Anlæg til garvning af huder og skind.

d) Anlæg til fremstilling og bearbejdning af cellulose.

9. GUMMIINDUSTRIEN

Fremstilling og behandling af produkter på grundlag af elastomerer.

10. INFRASTRUKTURPROJEKTER

a) Anlægsarbejder i industrizoner.

b) Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringsanlæg.

c) Anlæg af jernbaner og anlæg til kombineret transport og af intermodale terminaler (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3).

d) Anlæg af flyvepladser (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3).

e) Bygning af veje, havne og havneanlæg, herunder fiskerihavne (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3).

f) Anlæg af vandveje, som ikke er omfattet af bilag 3, kanalbygning og regulering af vandløb.

g) Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3).

h) Sporveje, høj- og undergrundsbaner, svævebaner eller lignende baner af særlig bygningstype, der udelukkende eller overvejende tjener til personbefordring.

i) Anlæg af olie- og gasledninger og rørledninger til transport af CO 2 -strømme med henblik på geologisk lagring (projekter, der ikke er omfattet af bilag 3).

j) Anlæg af vandledninger over større afstande.

k) Kystanlæg til modvirkning af erosion og maritime vandbygningskonstruktioner, der kan ændre kystlinjerne, som f.eks. diger, dæmninger, moler, bølgebrydere og andre konstruktioner til beskyttelse mod havet, bortset fra vedligeholdelse og genopførelse af sådanne anlæg.

l) Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand og kunstig tilførsel af grundvand, som ikke er omfattet af bilag 3.

m) Anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, som ikke er omfattet af bilag 3.

11. ANDRE PROJEKTER

a) Permanente væddeløbs- og prøvekørselsbaner for motorkøretøjer.

b) Anlæg til bortskaffelse af affald (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3).

c) Rensningsanlæg (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3).

d) Områder til oplagring af slam fra rensningsanlæg.

e) Skrotoplagring, herunder oplagring af biler til ophugning.

f) Prøveanlæg for motorer, turbiner eller reaktorer.

g) Anlæg til fremstilling af kemofibre.

h) Anlæg til indsamling eller destruering af sprængfarlige stoffer.

i) Destruktionsanstalter.

12. TURISME OG FRITID

a) Skiløjper, skilifter, tovbaner og hermed forbundet anlægsarbejde.

b) Lystbådehavne.

c) Feriebyer og hotelkomplekser uden for byområder og hermed forbundet anlægsarbejde.

d) Permanente campingpladser.

e) Forlystelsesparker, o.l.

13. a) Ændringer eller udvidelser af projekter i bilag 3 eller nærværende bilag, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet (ændring eller udvidelse, som ikke er omfattet af bilag 3).

b) Projekter i bilag 3, som udelukkende eller hovedsagelig tjener til udvikling og afprøvning af nye metoder eller produkter, og som ikke anvendes mere end to år.