Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

LBK nr 561 af 19/06/2009

Senest offentliggjort 2009-06-24

Senest ændret 2012-12-28

Denne lov er historisk. Den er blevet ophævet eller erstattet af nyere lov.

Herved bekendtgøres lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lov nr. 499 af 7. juni 2006, med de ændringer, der følger af § 12 i lov nr. 534 af 6. juni 2007, § 15 i lov nr. 477 af 17. juni 2008, lov nr. 548 af 17. juni 2008, § 13 i lov nr. 482 af 12. juni 2009 og lov nr. 491 af 12. juni 2009.

Kapitel 1

Lovens område

§ 1

Denne lov indeholder regler om

1) udligning af forskelle mellem kommunernes økonomiske forudsætninger som følge af forskelle i beskatningsgrundlag og udgiftsbehov,

2) generelle statstilskud til kommuner og

3) særlige tilskuds- og udligningsordninger.

Kapitel 2

Landsudligning

§ 2

En kommune, hvis udgiftsbehov efter § 3 er større end kommunens beregnede skatteindtægter efter § 6, modtager et udligningstilskud. En kommunes udligningstilskud beregnes som 58 pct. af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter.

Stk. 2.

En kommune, hvis udgiftsbehov efter § 3 er mindre end kommunens beregnede skatteindtægter efter § 6, betaler et udligningsbidrag. En kommunes udligningsbidrag beregnes som 58 pct. af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter.

Stk. 3.

Udgifterne til kommunernes udligningstilskud efter stk. 1 finansieres dels af de kommunale udligningsbidrag efter stk. 2, dels af staten, jf. § 14, stk. 4.

Stk. 4.

Udligningsprocenten i stk. 1 og 2 reguleres efter § 25.

§ 3

En kommunes samlede udgiftsbehov opgøres som summen af kommunens aldersbestemte udgiftsbehov, jf. § 4, og kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov, jf. § 5.

Stk. 2.

Af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter henregnes i 2007 70 pct. til kommunernes aldersbestemte udgiftsbehov og 30 pct. til kommunernes socioøkonomiske udgiftsbehov. Fra og med 2008 forhøjes vægten af de socioøkonomiske udgiftsbehov hvert år med ¼ procentpoint, mens vægten af de aldersbestemte udgiftsbehov nedsættes med ¼ procentpoint.

§ 4

En kommunes aldersbestemte udgiftsbehov beregnes som summen af

1) kommunens indbyggertal i nærmere fastsatte aldersgrupper, jf. § 31, ganget med en beregnet gennemsnitsomkostning og

2) den gennemsnitlige rejsetid til 2.000 indbyggere, dog højst kommunens indbyggertal, ganget med kommunens indbyggertal og med et enhedsbeløb. Enhedsbeløbet opgøres som 2 pct. af den del af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter, som henregnes til de aldersbestemte udgiftsbehov, jf. § 3, stk. 2, divideret med det samlede indbyggertal i hele landet.

§ 5

Det socioøkonomiske udgiftsbehov pr. indbygger efter § 3, stk. 1, opgøres som et landsgennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet socioøkonomisk indeks for den enkelte kommune, jf. stk. 2. Det landsgennemsnitlige beløb pr. indbygger beregnes ud fra udgiftsandelen efter § 3, stk. 2, divideret med indbyggertallet i hele landet.

Stk. 2.

En kommunes socioøkonomiske indeks efter stk. 1 beregnes som forholdet mellem henholdsvis summen af kommunens vægtede andele af følgende kriterier i hele landet og kommunens andel af indbyggertallet i hele landet:

1) Antallet af 20-59-årige uden beskæftigelse ud over 5 pct. af antallet af 20-59-årige i kommunen opgjort som det største antal baseret på en opgørelse i beregningsåret eller baseret på en opgørelse i året 3 år forud for beregningsåret med en andel på 18 pct.,

2) antallet af 25-49-årige uden erhvervsuddannelse med en andel på 17,5 pct.,

3) det sammenvejede antal af udlejede beboelseslejligheder og kollegielejligheder eksklusive andelslejligheder med en vægt på 5 pct.,

4) antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter, der i en periode på 10 år har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen, med en vægt på 5 pct.,

5) antallet af familier i visse boligtyper med en vægt på 15 pct.,

6) antallet af børn i familier med lav uddannelse med en vægt på 15 pct.,

7) antallet af enlige over 65 år med en vægt på 2,5 pct.,

8) antallet af personer med lav indkomst med en vægt på 10 pct.,

9) antallet af udviklingshæmmede personer på 65 år og derunder og antallet af 20-59-årige personer uden for arbejdsstyrken med øvrige handicap med en vægt på 5 pct.,

10) antallet af indvandrere og efterkommere med en vægt på 2,5 pct.,

11) beregnet antal tabte leveår opgjort i forhold til den kommune, hvis indbyggere har den højeste middellevetid, med en vægt på 2,5 pct. og

12) den årlige nedgang i befolkningstallet i kommunen opgjort over en 5-årig periode med en vægt på 2 pct.

§ 6

En kommunes beregnede skatteindtægter efter § 2 opgøres som kommunens beskatningsgrundlag ganget med det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau.

Kapitel 3

Hovedstadsudligning

§ 7

En kommune i hovedstadsområdet, hvis udgiftsbehov efter § 8 er større end kommunens beregnede skatteindtægter efter § 11, modtager et udligningstilskud. En kommunes udligningstilskud beregnes som 27 pct. af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter.

Stk. 2.

En kommune i hovedstadsområdet, hvis udgiftsbehov efter § 8 er mindre end kommunens beregnede skatteindtægter efter § 11, betaler et udligningsbidrag. En kommunes udligningsbidrag beregnes som 27 pct. af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter.

Stk. 3.

Udligningsprocenten i stk. 1 og 2 reguleres efter § 25.

§ 8

En kommunes samlede udgiftsbehov til brug for hovedstadsudligningen opgøres som summen af kommunens aldersbestemte udgiftsbehov, jf. § 9, og kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov, jf. § 10.

Stk. 2.

Af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter for kommunerne i hovedstadsområdet henregnes i 2007 70 pct. til kommunernes aldersbestemte udgiftsbehov og 30 pct. til kommunernes socioøkonomiske udgiftsbehov. Fra og med 2008 forhøjes vægten af de socioøkonomiske udgiftsbehov hvert år med ¼ procentpoint, mens vægten af de aldersbestemte udgiftsbehov nedsættes med ¼ procentpoint.

§ 9

En kommunes aldersbestemte udgiftsbehov, jf. § 8, stk. 1, til brug for hovedstadsudligningen beregnes som summen af

1) kommunens indbyggertal i nærmere fastsatte aldersgrupper, jf. § 31, ganget med en beregnet gennemsnitsomkostning og

2) den gennemsnitlige rejsetid til 2.000 indbyggere ganget med kommunens indbyggertal og med et enhedsbeløb. Enhedsbeløbet opgøres som 2 pct. af den del af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter i hovedstadsområdet, som henregnes til de aldersbestemte udgiftsbehov, jf. § 8, stk. 2, divideret med det samlede indbyggertal i hovedstadsområdet.

§ 10

Det socioøkonomiske udgiftsbehov pr. indbygger efter § 8, stk. 1, opgøres som et gennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet socioøkonomisk indeks for den enkelte kommune, jf. stk. 2. Det gennemsnitlige beløb pr. indbygger i hovedstadsområdet beregnes ud fra udgiftsandelen efter § 8, stk. 2, divideret med indbyggertallet i hovedstadsområdet.

Stk. 2.

En kommunes socioøkonomiske indeks efter stk. 1 beregnes som forholdet mellem henholdsvis summen af kommunens vægtede andele af følgende kriterier i hovedstadsområdet og kommunens andel af indbyggertallet i hovedstadsområdet:

2) antallet af 25-49-årige uden erhvervsuddannelse med en andel på 25 pct.,

3) det sammenvejede antal af udlejede beboelseslejligheder og kollegielejligheder eksklusive andelslejligheder med en vægt på 7,5 pct.,

4) antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter, der i en periode på 10 år har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen, med en vægt på 10 pct.,

5) antallet af familier i visse boligtyper med en vægt på 7,5 pct.,

6) antallet af børn i familier med lav uddannelse med en vægt på 25 pct.,

7) antallet af enlige over 65 år med en vægt på 10 pct. og

8) antallet af indvandrere og efterkommere med en vægt på 5 pct.

§ 11

En kommunes beregnede skatteindtægter til brug for hovedstadsudligningen efter § 7 opgøres som kommunens beskatningsgrundlag ganget med en skattetryksfaktor for hovedstadsområdet. Skattetryksfaktoren for hovedstadsområdet opgøres som forholdet mellem de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter for kommunerne i hovedstadsområdet og det samlede beskatningsgrundlag for kommunerne i hovedstadsområdet.

Kapitel 4

Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud

§ 12

Der ydes et årligt tilskud til de kommuner uden for hovedstadsområdet, hvor forskellen mellem kommunens udgiftsbehov efter § 3 pr. indbygger og kommunens beregnede skatteindtægter efter § 6 pr. indbygger overstiger 96,5 pct. af den tilsvarende landsgennemsnitlige forskel.

Stk. 2.

Tilskuddet pr. indbygger efter stk. 1 beregnes som 32 pct. af den del af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov efter § 3 pr. indbygger og kommunens beregnede skatteindtægter efter § 6 pr. indbygger, der overstiger 96,5 pct. af den tilsvarende landsgennemsnitlige forskel. Det samlede tilskud fremkommer ved at gange med kommunens indbyggertal.

Stk. 3.

Udgifterne til tilskud efter stk. 1 finansieres af staten, jf. § 14, stk. 4.

Stk. 4.

Udligningsprocenten i stk. 2 reguleres efter § 25.

Kapitel 5

Overudligning

§ 13

For kommunerne uden for hovedstadsområdet gælder det, at hvis en stigning i en kommunes udskrivningsgrundlag ville påføre kommunen et samlet tab efter §§ 2 og 12, som overstiger 92 pct. af gevinsten i form af øget provenu af indkomstskat, korrigeres tilskud efter § 12.

Stk. 2.

Den samlede korrektion efter stk. 1 fordeles i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal i hele landet.

Stk. 3.

For kommunerne i hovedstadsområdet gælder det, at hvis en stigning i en kommunes udskrivningsgrundlag ville påføre kommunen et samlet tab efter §§ 2 og 7, som overstiger 92 pct. af gevinsten i form af øget provenu af indkomstskat, korrigeres tilskud eller bidrag efter § 7.

Stk. 4.

Den samlede korrektion efter stk. 3 fordeles på kommunerne i hovedstadsområdet i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal i hovedstadsområdet.

Stk. 5.

Hvis en kommune i hovedstadsområdet er omfattet af stk. 3, hvis kommunen yder bidrag efter § 7, og hvis kommunens beskatningsniveau er højere end udskrivningsprocenten, beregnes et særligt bidrag for kommunen. Det særlige bidrag udgør forskellen mellem den beregnede korrektion efter stk. 3 og en beregnet korrektion efter den samme bestemmelse, såfremt kommunens udskrivningsprocent havde svaret til beskatningsniveauet.

Kapitel 6

Statstilskud

§ 14

Staten yder et årligt tilskud til kommunerne, som fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.

Stk. 2.

Tilskuddet fastsættes som summen af

1) det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af engangsreguleringer og op- og efterreguleringer,

2) regulering for den forventede pris- og lønudvikling i den kommunale sektor fra det foregående år til tilskudsåret,

3) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og regionerne i tilskudsåret,

4) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den statslige regulering af kommunernes virksomhed i tilskudsåret,

5) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til kontanthjælp, orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere, kommunal aktivering, revalidering, udgifter til ledighedsydelse, kommunale udgifter til danskundervisning af udlændinge samt introduktionsydelse og aktivering efter kapitel 4 og 5 i lov om integration af udlændinge i Danmark, førtidspension og erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret og

6) beløb i henhold til § 7 i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning.

Stk. 3.

Finansministeren kan med virkning for tilskudsåret med Finansudvalgets tilslutning forhøje eller nedsætte tilskuddet opgjort efter stk. 2, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale økonomi taler herfor. Hvis tilskuddet forhøjes, kan finansministeren beslutte, at en andel af tilskuddet på op til 1 mia. kr. kun udbetales til kommunerne, hvis kommunernes budgetterede udgifter for tilskudsåret efter finansministerens vurdering svarer til de forudsætninger, der har ligget til grund for forhøjelsen.

Stk. 4.

Det årlige tilskud fastsat efter stk. 1-3 fordeles af indenrigs- og socialministeren. Ved fordelingen reguleres tilskuddet forlods for statens andel af udgifterne til udligningstilskud efter § 2, stk. 3, udgifterne til statstilskuddet efter § 12, den årlige tilskudsramme efter § 17 med fradrag af eventuelt uforbrugt tilskudsbeløb for beregningsåret og tidligere tilskudsår samt forskellen mellem tilskud og bidrag efter § 38, stk. 1-4. Tilskuddet fordeles herefter i forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede indbyggertal. Dog kan indenrigs- og socialministeren med Finansudvalgets tilslutning helt eller delvis fordele reguleringer efter stk. 3 i forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede beskatningsgrundlag.

Stk. 5.

Finansministeren kan med Finansudvalgets tilslutning senere forhøje eller nedsætte tilskuddet for tilskudsåret, hvis der sker ændringer i de forhold, der er omtalt i stk. 2 og 3, eller hvis udviklingen i den kommunale økonomi i øvrigt taler herfor.

Stk. 6.

Ændringen af tilskuddet for tilskudsåret fordeles af indenrigs- og socialministeren i forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede indbyggertal. Ændringer af tilskuddet, der ikke er begrundet af ændringer i de i stk. 2 nævnte forhold, kan dog af indenrigs- og socialministeren med Finansudvalgets tilslutning helt eller delvis fordeles i forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede beskatningsgrundlag.

§ 15

De efter § 14 opgjorte tilskud for den enkelte kommune reduceres med et beløb svarende til 40 pct. af det af Energitilsynet meddelte rådighedsbeløb inklusive beregnet forrentning, jf. § 37, stk. 10, i lov om elforsyning og § 23 l, stk. 10, i lov om varmeforsyning, hvis kommunen deponerer et beløb svarende til rådighedsbeløbet inklusive beregnet forrentning fratrukket tilskudsreduktionen. Deponeringen sker ved anbringelse af beløbet i overensstemmelse med reglerne i § 44 i lov om kommunernes styrelse. Frigivelse af depotet sker efter stk. 3. Denne bestemmelse gælder tilsvarende for rådighedsbeløbet inklusive beregnet forrentning, jf. § 6 i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger.

Stk. 2.

Den i stk. 1 nævnte modregningsprocent ændres til 60 pct., hvis der ikke sker deponering.

Stk. 3.

Det deponerede beløb frigives med en tiendedel årligt. Endvidere kan der hvert år i deponeringsperioden frigives de til de deponerede beløb tilskrevne renter. Det deponerede beløb kan med indenrigs- og socialministerens godkendelse reduceres ekstraordinært, såfremt kommunen ekstraordinært nedbringer sin gæld. Indenrigs- og socialministeren kan fastsætte nærmere regler om deponering og frigivelse.

Stk. 4.

Beløb efter stk. 1 og 2 modregnes i udbetalingen af statstilskuddet til den enkelte kommune fra oktober måned i det år, hvor rådighedsbeløb inklusive beregnet forrentning er meddelt af Energitilsynet. Hvis det beløb, som efter stk. 1 og 2 skal modregnes i statstilskuddet, overstiger statstilskuddet til den enkelte kommune for månederne oktober-december i dette år, reduceres statstilskuddet i de følgende år, indtil det fulde beløb er modregnet.

Stk. 5.

De efter § 14 opgjorte tilskud for den enkelte kommune reduceres i overensstemmelse med den afgørelse om nettoprovenuet, som Energitilsynet i medfør af § 35, stk. 6, i lov om naturgasforsyning har givet meddelelse om, samt rentetilskrivning efter § 35, stk. 7 og 8, i lov om naturgasforsyning. Hvis disse beløb overstiger statstilskuddet i et år, reduceres statstilskuddet i de følgende år.

Kapitel 7

Andre tilskuds- og udligningsordninger

§ 16

Indenrigs- og socialministeren yder et årligt tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner. Tilskudsrammen udgør 164,9 mio. kr. og reguleres fra og med 2010 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.

§ 17

Med det formål at bidrage til erhvervsudvikling og beskæftigelsesfremme i særlig vanskeligt stillede kommuner kan indenrigs- og socialministeren inden for en årlig ramme, jf. stk. 2, give tilsagn om og yde tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner, som medfinansierer projekter, der har modtaget eller kan forventes at modtage tilskud fra de EU-støtteordninger, der bidrager til erhvervsudvikling og beskæftigelsesfremme. Ved særlig vanskeligt stillede kommuner forstås kommuner, hvis strukturelle underskud pr. indbygger er mindst 25 pct. højere end landsgennemsnittet.

Stk. 2.

Den årlige tilsagnsramme udgør 18,1 mio. kr. Tilsagnsrammen reguleres fra og med 2007 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.

Stk. 3.

Tilskud til kommuner efter stk. 1 og 2 udbetales af Indenrigs- og Socialministeriet til kommunen umiddelbart efter, at kommunen har modtaget tilsagn om tilskud fra Indenrigs- og Socialministeriet, dog tidligst, når projektet har opnået tilsagn om tilskud fra EU-støtteordningerne.

Stk. 4.

I tilfælde af hel eller delvis tilbagebetaling af midler modtaget fra EU-støtteordningerne skal der ske en tilsvarende tilbagebetaling af tilskuddet fra Indenrigs- og Socialministeriet.

§ 18

Indenrigs- og socialministeren yder et årligt tilskud til kommunerne til et generelt løft af ældreplejen. Tilskuddet fordeles af indenrigs- og socialministeren efter en demografisk nøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Tilskudsrammen udgør 554,6 mio. kr. og reguleres fra og med 2007 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.

§ 19

Til kommuner i hovedstadsområdet, der har særlige økonomiske vanskeligheder, ydes et årligt tilskud. Den samlede tilskudspulje fastsættes til 0,07 pct. af beskatningsgrundlaget for kommunerne i hovedstadsområdet. Samtlige hovedstadsområdets kommuner bidrager hertil i forhold til indbyggertallet. Hvis hele puljen for et tilskudsår ikke udbetales som tilskud efter 1. pkt., tilbagebetales det overskydende beløb til hovedstadsområdets kommuner i forhold til indbyggertallet.

§ 20

Indenrigs- og socialministeren yder et årligt tilskud til kommuner med mindre øer. Tilskuddet udgør 71,7 mio. kr. Tilskuddet reguleres fra og med tilskudsåret 2007 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.

Stk. 2.

De kommuner, der modtager tilskud i henhold til stk. 1, omfatter Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Lolland, Assens, Faaborg-Midtfyn, Ærø, Langeland, Svendborg, Haderslev, Aabenraa, Esbjerg, Horsens, Hedensted, Struer, Norddjurs, Odder, Skive og Aalborg Kommuner.

Stk. 3.

Tilskuddet efter stk. 1 fordeles af indenrigs- og socialministeren efter en nøgle for udgiftsbehovet for kommuner med mindre øer. Indenrigs- og socialministeren fastsætter de nærmere regler om fordelingen af tilskuddet.

Stk. 4.

Kommuner, der modtager tilskud i henhold til stk. 1, kan yde støtte til unge, der under uddannelse efter folkeskolen nødsages til at fraflytte øen.

§ 21

Indenrigs- og socialministeren yder et årligt tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse, der består af én kommune. Der ydes dog ikke tilskud til Fanø Kommune.

Stk. 2.

Til Læsø, Samsø og Ærø Kommuner ydes et samlet tilskud på 69,8 mio. kr. Tilskuddet reguleres fra og med tilskudsåret 2010 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Indenrigs- og socialministeren fastsætter de nærmere regler om fordelingen af tilskuddet.

Stk. 3.

Til Bornholms Kommune ydes et tilskud på 39,5 mio. kr. Tilskuddet reguleres fra og med tilskudsåret 2010 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Indenrigs- og socialministeren bemyndiges til herudover at foretage de reguleringer i tilskuddet, som er forudsat i forbindelse med sammenlægningen af de bornholmske kommuner.

Stk. 4.

Kommuner, der modtager tilskud i henhold til stk. 2, kan yde støtte til unge, der under uddannelse efter folkeskolen nødsages til at fraflytte de pågældende kommuner.

§ 22

Til dækning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere ydes et årligt tilskud. Tilskuddet ydes med 4.563 kr. pr. flygtning, indvandrer og efterkommer og yderligere henholdsvis 4.463 kr. pr. 0-5-årig flygtning, indvandrer og efterkommer og 18.331 kr. pr. 6-16-årig flygtning, indvandrer og efterkommer.

Stk. 2.

Der ydes desuden årligt tilskud til dækning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende sociale udgifter til flygtninge, der er meddelt opholdstilladelse før den 1. januar 1999, og som den 1. januar i tilskudsåret har haft opholdstilladelse i Danmark fra 7½ år til 10½ år. Tilskuddet pr. flygtning fastlægges til henholdsvis 29.318 kr., 19.543 kr. og 9.774 kr. pr. flygtning med opholdstilladelse i henholdsvis fra 7½ år til 8½ år, fra 8½ år til 9½ år og fra 9½ år til 10½ år.

Stk. 3.

Samtlige kommuner bidrager til de årlige tilskud efter stk. 1 og 2 i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal.

Stk. 4.

De i stk. 1 og 2 nævnte beløb reguleres fra og med 2007 en gang årligt med pris- og lønudviklingen for den kommunale sektor.

§ 23

Kommuner, hvis provenu pr. indbygger af skat af aktieselskaber m.v., jf. § 11 i lov om kommunal indkomstskat, fratrukket nedslagsbeløb efter stk. 3, er højere end landsgennemsnittet pr. indbygger, yder et årligt tilskud til de kommuner, hvis provenu pr. indbygger af skat af aktieselskaber m.v. er lavere end landsgennemsnittet.

Stk. 2.

En kommunes tilskud eller bidrag pr. indbygger efter stk. 1 beregnes som 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger af skat af aktieselskaber m.v. og det landsgennemsnitlige provenu pr. indbygger. Det samlede tilskud eller bidrag for kommunen fremkommer ved at gange tilskuddet eller bidraget pr. indbygger med kommunens indbyggertal.

Stk. 3.

For de kommuner, hvor det samlede provenu af skat af aktieselskaber m.v. i 2007 udgør mere end 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag, kan der ydes et nedslag i det provenu, der indgår i beregningen af udligningsordningen efter stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4. For 2007 udgør nedslaget for en kommune den del af kommunens provenu af skat af aktieselskaber m.v., der overstiger 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag for 2007. Fra og med 2008 udgør nedslaget det mindste af følgende beløb:

1) Det nedslagsbeløb, der blev ydet det foregående år, eller

2) det beløb, hvormed kommunens provenu af skat af aktieselskaber m.v. for det pågældende år overstiger 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag for det pågældende år.

Stk. 4.

Nedslag efter stk. 3 kan ydes til de kommuner, der har et samlet beregnet byrdefordelingsmæssigt tab på kommunalreformen og denne lov.

§ 23a

Staten yder årligt et beskæftigelsestilskud til kommunerne til finansiering af kommunernes udgifter til forsikrede ledige. Det samlede beskæftigelsestilskud fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Beskæftigelsestilskuddet fordeles af indenrigs- og socialministeren efter stk. 2-5.

Stk. 2.

Beskæftigelsestilskuddet består af:

1) Et grundtilskud, som svarer til den enkelte kommunes samlede tilskud i året 2 år før tilskudsåret opreguleret til tilskudsårets forventede pris- og lønniveau.

2) Et merudgiftsbehov, der for kommunerne under et beregnes som forskellen mellem kommunernes grundtilskud og de skønnede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret. Merudgiftsbehovet fordeles på kommunerne i forhold til ledigheden i året 2 år før tilskudsåret.

Stk. 3.

Grundtilskuddet efter stk. 2, nr. 1, reguleres med ændringer i de kommunale nettoudgifter som følge af ændringer i love og regler på de områder, som er omfattet af beskæftigelsestilskuddet.

Stk. 4.

I tilskudsåret foretages en midtvejsregulering af det merudgiftsbehov, der er nævnt i stk. 2, nr. 2, på grundlag af den forventede udvikling i ledigheden. Der foretages en fornyet beregning af merudgiftsbehovet for hele landet. Merudgiftsbehovet fordeles på landsdele i forhold til den enkelte landsdels andel af udviklingen i antallet af ledige fra året 2 år før tilskudsåret til det på tidspunktet for midtvejsreguleringen senest opgjorte antal ledige. Merudgiftsbehovet for hver landsdel fordeles på kommunerne i landsdelen i forhold til ledigheden i året 2 år før tilskudsåret. Midtvejsreguleringen udgør forskellen mellem den fornyede beregning af merudgiftsbehovet og merudgiftsbehovet efter stk. 2. Midtvejsreguleringen afregnes i oktober, november og december i tilskudsåret.

Stk. 5.

I året efter tilskudsåret foretages efterregulering af merudgiftsbehovet. Der foretages en endelig opgørelse af merudgiftsbehovet for hele landet. Merudgiftsbehovet fordeles på landsdele i forhold til den enkelte landsdels andel af udviklingen i antallet af ledige fra året 2 år før tilskudsåret til tilskudsåret. Merudgiftsbehovet for hver landsdel fordeles på kommunerne i landsdelen i forhold til ledigheden i året 2 år før tilskudsåret. Efterreguleringen udgør forskellen mellem den endelige opgørelse af merudgiftsbehovet og merudgiftsbehovet efter stk. 2 korrigeret for midtvejsreguleringen efter stk. 4. Efterreguleringen afregnes i oktober, november og december i året efter tilskudsåret.

Stk. 6.

Indenrigs- og socialministeren fastsætter regler om opgørelse af midtvejsreguleringen og efterreguleringen af kommunernes udgifter til forsikrede ledige samt fastlægger afgrænsningen af landsdele.

§ 23b

Der ydes et særligt tilskud til kommuner, hvor udviklingen i bruttoledigheden for forsikrede ledige i perioden fra 1. kvartal i året før tilskudsåret til 1. kvartal i tilskudsåret, jf. dog stk. 4, er væsentlig højere end udviklingen i landsdelen.

Stk. 2.

Tilskuddet ydes til kommuner, hvor udviklingen i ledigheden i perioden fra 1. kvartal i året før tilskudsåret til 1. kvartal i tilskudsåret for de forsikrede ledige overstiger udviklingen i landsdelen tillagt 5 procentpoint. For disse kommuner beregnes tilskuddet som et af beskæftigelsesministeren fastsat beløb pr. bruttoledig ganget med det antal ledige, hvormed udviklingen i ledigheden i kommunen overstiger udviklingen i landsdelen tillagt 5 procentpoint fratrukket 0,01 pct. af kommunens budgetterede beskatningsgrundlag for tilskudsåret.

Stk. 3.

Samtlige kommuner bidrager til de årlige tilskud efter stk. 2 i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal.

Stk. 4.

Indenrigs- og socialministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om fastsættelsen af det særlige tilskud til kommunerne.

Kapitel 8

Afregning af tilskuds- og udligningsbeløb og ændring af udligningsniveauerne

§ 24

Afregning af tilskud og bidrag til den enkelte kommune efter denne lov, bortset fra tilskud fordelt efter ansøgning, jf. §§ 16, 17 og 19, sker enten efter en af indenrigs- og socialministerens udmeldt samlet beregning for tilskudsåret, jf. stk. 2, eller efter en beregning foretaget på grundlag af bestemmelserne i stk. 3-7.

Stk. 2.

For de kommuner, der har valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, jf. § 7 i lov om kommunal indkomstskat, afregnes tilskud og bidrag efter denne lov på grundlag af en af indenrigs- og socialministeren udmeldt samlet beregning for tilskudsåret. Indenrigs- og socialministeren giver senest den 1. juli i året forud for tilskudsåret kommunalbestyrelserne meddelelse om disse beløb.

Stk. 3.

For de kommuner, der har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering), jf. § 7 i lov om kommunal indkomstskat, foretages der i tilskudsåret en foreløbig afregning af tilskud og bidrag efter denne lov, jf. stk. 4-6. I året to år efter tilskudsåret opgøres der en efterregulering af de tilskud og bidrag, der blev afregnet i tilskudsåret, jf. stk. 7. Efterreguleringen afregnes med kommunerne i året tre år efter tilskudsåret.

Stk. 4.

De foreløbige tilskud og bidrag efter stk. 3 beregnes efter bestemmelserne i denne lov på grundlag af det udskrivningsgrundlag og de afgiftspligtige grundværdier, som kommunen har lagt til grund for budgettet, samt kommunens skøn over indbyggertallet. I beregningen indgår følgende:

1) Kommunens beskatningsgrundlag beregnet på grundlag af det udskrivningsgrundlag og de afgiftspligtige grundværdier, som kommunen har lagt til grund for budgettet.

2) Kommunens udgiftsbehov beregnet på grundlag af et af indenrigs- og socialministeren udmeldt foreløbigt udgiftsbehov pr. indbygger for kommunen ganget med kommunens eget skøn over indbyggertallet.

3) Kommunens andel af de tilskud og bidrag, der fordeles efter indbyggertal, beregnet ud fra kommunens skøn over indbyggertallet i kommunen i forhold til indenrigs- og socialministerens skøn over indbyggertallet i hele landet.

4) Kommunens andel af tilskudsreguleringer, som fordeles efter beskatningsgrundlag, beregnet ud fra kommunens skøn over sit beskatningsgrundlag i forhold til det af indenrigs- og socialministeren udmeldte foreløbige beskatningsgrundlag for hele landet.

Stk. 5.

Til brug for kommunens egen beregning af de foreløbige tilskud og bidrag, jf. stk. 3, giver indenrigs- og socialministeren senest den 1. juli i året forud for tilskudsåret kommunalbestyrelserne meddelelse om følgende:

1) Det foreløbige udgiftsbehov pr. indbygger i den enkelte kommune for henholdsvis landsudligningen og hovedstadsudligningen.

2) Det skønnede indbyggertal for hovedstadsområdet og hele landet.

3) Størrelsen af de samlede tilskud og bidrag, der fordeles efter indbyggertal.

4) Grænsebeløbet for beregning af tilskud til ugunstigt stillede kommuner efter §12.

5) Det foreløbige skøn over beskatningsgrundlaget for hovedstadsområdet og hele landet.

6) Det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau for hele landet.

7) En skattetryksfaktor til brug for hovedstadsudligningen.

Stk. 6.

Indenrigs- og socialministeren fastsætter regler om kommunernes budgettering og indberetning af tilskud og bidrag efter stk. 3-5.

Stk. 7.

I året to år efter tilskudsåret foretages en opgørelse af efterreguleringsbeløb efter denne lov for de kommuner, der har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget, jf. stk. 3. Efterreguleringsbeløbene beregnes som forskellen mellem de tilskud eller bidrag efter §§ 2, 7, 12, 13, 14 og 22, der er afregnet i tilskudsåret, og de tilsvarende tilskud og bidrag beregnet på grundlag af de endeligt opgjorte beskatningsgrundlag, udgiftsbehov og indbyggertal for tilskudsåret.

§ 25

Udligningsprocenten i landsudligningen efter § 2 forhøjes fra og med 2010, hvis væksten i beskatningsgrundlaget pr. indbygger for kommunerne i hovedstadsområdet overstiger væksten i beskatningsgrundlaget pr. indbygger for kommunerne uden for hovedstadsområdet med 1 procentpoint i det enkelte år.

Stk. 2.

Udligningsprocenten efter stk. 1 kan i det enkelte år forhøjes med 1 procentpoint og højst til 68 pct.

Stk. 3.

Basisår for reguleringen efter stk. 1 og 2 er året 2007.

Stk. 4.

Ved reguleringen af udligningsprocenten i landsudligningen efter stk. 1 og 2 nedsættes udligningsprocenten i hovedstadsudligningen efter § 7 og udligningsprocenten for ugunstigt stillede kommuner uden for hovedstadsområdet efter § 12 tilsvarende med 1 procentpoint.

Stk. 5.

Hvis væksten i beskatningsgrundlaget pr. indbygger for kommunerne i hovedstadsområdet overstiger væksten i beskatningsgrundlaget pr. indbygger for kommunerne uden for hovedstadsområdet med mere end 1 procentpoint, henstår forhøjelsen af udligningsprocenten i landsudligningen til det eller de følgende år. Hvis væksten efter 1. pkt. udgør mellem 0 og 1 procentpoint, indgår denne vækst i opgørelsen af væksten for det følgende år.

Stk. 6.

Hvis væksten i beskatningsgrundlaget pr. indbygger for kommunerne i hovedstadsområdet er mindre end væksten i beskatningsgrundlaget pr. indbygger for kommunerne uden for hovedstadsområdet, fragår mindrevæksten opgjort i procentpoint i opgørelsen til reguleringen efter stk. 1-3.

Stk. 7.

Som beskatningsgrundlag pr. indbygger anvendes det grundlag, der indgår ved beregningen af tilskud og bidrag efter §§ 6 og 11.

Stk. 8.

Væksten i beskatningsgrundlaget pr. indbygger opgøres med 2 decimaler.

Kapitel 9

Definitioner m.v.

§ 26

I denne lov forstås ved:

1) Beskatningsgrundlag for en kommune:

Provenuet af kommunens indkomstskat divideret med udskrivningsprocenten og tillagt en af indenrigs- og socialministeren fastsat andel af de afgiftspligtige grundværdier.

2) Beskatningsniveau for en kommune:

Summen af provenuet af kommunens indkomstskat og grundskyld divideret med beskatningsgrundlaget.

3) Beregningsåret:

Det regnskabsår, der ligger forud for det år, tilskuddet vedrører (tilskudsåret).

4) Hovedstadsområdet:

Det område, der omfattes af kommunerne: København, Frederiksberg, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Høje Taastrup, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Rudersdal, Ishøj, Tårnby, Vallensbæk, Allerød, Furesø, Fredensborg, Frederikssund, Frederiksværk-Hundested, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Egedal, Lejre, Greve, Køge, Roskilde, Solrød og Stevns.

§ 27

Det beskatningsgrundlag, der indgår i beregning af tilskud og bidrag for tilskudsåret efter denne lov, jf. §§ 6, 11 og 14, opgøres på grundlag af det udskrivningsgrundlag, kommunerne budgetterer med for tilskudsåret, jf. § 7 i lov om kommunal indkomstskat, og Indenrigs- og Socialministeriets skøn over de afgiftspligtige grundværdier i kommunen.

Stk. 2.

Det endeligt opgjorte beskatningsgrundlag for en kommune, jf. § 24, stk. 7, opgøres på grundlag af det provenu af indkomstskat for tilskudsåret, som indgår ved beregning af efterregulering af kommunal indkomstskat, jf. § 16, stk. 2, i lov om kommunal indkomstskat, divideret med kommunens udskrivningsprocent for tilskudsåret tillagt en af indenrigs- og socialministeren fastsat andel af de afgiftspligtige grundværdier, jf. § 26.

§ 28

De nettodrifts- og anlægsudgifter, der indgår i beregning af tilskud og bidrag for tilskudsåret efter denne lov, jf. §§ 3, 8 og 11, opgøres på grundlag af kommunernes samlede budgetterede nettodrifts- og anlægsudgifter i beregningsåret korrigeret for skønnede merudgifter henholdsvis mindreudgifter fra beregningsår til tilskudsår som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen og ændringer i den statslige regulering af kommunernes virksomhed efter § 14, stk. 2. De opgjorte nettodrifts- og anlægsudgifter reguleres til tilskudsårets skønnede pris- og lønniveau.

Stk. 2.

De nettodrifts- og anlægsudgifter, der indgår i beregningen af efterreguleringen af tilskud og bidrag, jf. § 24, opgøres på grundlag af de faktiske kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter for tilskudsåret.

§ 29

Ved opgørelse af det folketal, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag efter denne lov, henregnes til folketallet i en kommune personer, for hvilke kommunen i henhold til lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om almene boliger m.v. og lov om social pension har den generelle betalingsforpligtelse. Indenrigs- og socialministeren fastsætter nærmere regler herom.

Kapitel 10

Bemyndigelsesbestemmelser m.v.

§ 30

Indenrigs- og socialministeren fastsætter regler om opgørelse af kommunernes beskatningsniveauer, beskatningsgrundlag, udskrivningsgrundlag og nettodrifts- og anlægsudgifter.

§ 31

Indenrigs- og socialministeren fastsætter regler om beregningen og opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov, jf. §§ 3-5 og 8-10, herunder fastsættelsen af afgrænsningen af de aldersgrupper, der indgår ved beregning af det aldersbestemte udgiftsbehov efter § 4, nr. 1, og § 9, nr. 1. Der fastsættes endvidere regler for, på hvilket tidspunkt datagrundlaget opgøres.

§ 32

Indenrigs- og socialministeren kan fastsætte nærmere regler om tildeling og afregning af tilskud i henhold til § 17 samt regler for ansøgningsprocedure og tilbagebetaling af uforbrugte tilskud.

§ 33

Indenrigs- og socialministeren fastsætter regler om opgørelse af antallet af indvandrere, flygtninge og efterkommere, som indgår i beregningen af tilskud efter § 22.

§ 34

Indenrigs- og socialministeren fastsætter regler om beregningsgrundlaget for opgørelsen af de kommunale mer- eller mindreudgifter efter § 14, stk. 2, nr. 5.

§ 35

Indenrigs- og socialministeren fastsætter nærmere regler om tidspunkt for afregning af tilskud og tilsvar efter denne lov.

Stk. 2.

Tilskud og bidrag efter denne lov bortset fra tilskud efter §§ 16, 17 og 19 afregnes sammen med afregning af indkomstskat til kommunerne efter lov om kommunal indkomstskat, således at tilskud og bidrag efter denne lov tillægges henholdsvis fratrækkes indkomstskattebeløbet til kommunerne.

§ 36

Når der er givet meddelelse om et endeligt opgjort tilskud eller bidrag efter denne lov, har en kommunalbestyrelse ikke krav på at få ændret tilskuddet eller bidraget, hvis der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget.

Stk. 2.

Indenrigs- og socialministeren bemyndiges til i ganske særlige tilfælde at korrigere tilskud eller bidrag efter denne lov, som der er givet meddelelse om til en kommunalbestyrelse, hvis der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget.

Kapitel 11

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 37

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med tilskudsåret 2007.

Stk. 2.

Samtidig ophæves lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 11. november 2005. Deponering efter § 10, stk. 6, fortsætter på uændrede vilkår. Fastsættelse og afregning af tilskud og tilsvar til og med den 31. december 2006 sker dog efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3.

Efterregulering af boligstøtteudligning for kommunerne i hovedstadsområdet efter § 20, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner for tilskudsårene 2004-2006 afregnes dog efter de hidtil gældende bestemmelser. Indenrigs- og socialministeren fastsætter de nærmere regler om opgørelse og afregning af disse efterreguleringer.

§ 38

Indenrigs- og socialministeren kan fra tilskudsåret 2007 yde et årligt tilskud til de kommuner, som i 2007 har et samlet beregnet byrdefordelingsmæssigt tab på kommunalreformen og denne lov, som beregnes at overstige 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag.

Stk. 2.

Det samlede byrdefordelingsmæssige tab efter stk. 1 fastsættes efter de på lovgivningstidspunktet beregnede konsekvenser. Tilskuddet for 2007 fastsættes til den del af kommunens samlede byrdefordelingsmæssige tab, som overstiger 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Grænsen for tilskud forhøjes herefter årligt med 0,2 procentpoint.

Stk. 3.

De kommuner, som i 2007 har en samlet beregnet byrdefordelingsmæssig gevinst på kommunalreformen og denne lov, som beregnes at overstige 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag, betaler et bidrag.

Stk. 4.

Den samlede byrdefordelingsmæssige gevinst efter stk. 3 fastsættes efter de på lovgivningstidspunktet beregnede konsekvenser. Bidraget for 2007 fastsættes til den del af kommunens samlede byrdefordelingsmæssige gevinst, som overstiger 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Grænsen for bidrag forhøjes herefter årligt med 0,2 procentpoint.

Stk. 5.

Kommunerne Læsø, Samsø og Ærø er ikke omfattet af reglerne i stk. 1-4.

Stk. 6.

Tilskuddet efter § 21, stk. 1, for tilskudsåret 2007 fordeles til Læsø, Samsø og Ærø Kommuner og udgør 6,2 mio. kr. til Læsø Kommune, 16,1 mio. kr. til Samsø Kommune og 5,2 mio. kr. til Ærø Kommune.

Stk. 7.

Statens tilskud til kommunerne efter § 14 reguleres med forskellen mellem tilskud og bidrag efter stk. 1-4.

Stk. 8.

For tilskudsåret 2007 forhøjes tilskuddet efter § 16 med 150 mio. kr.

§ 39

Lov nr. 1094 af 29. december 1997 om trafikstøtte til de mindre øer ophæves.

§ 40

I lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, som ændret ved § 11 i lov nr. 382 af 3. maj 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 24, stk. 2, tilføjes efter »regionsrådet«: »og kommunalbestyrelserne i regionen«.

2. I § 37, stk. 1, 4. pkt., ændres »§ 228« til: »§ 227«.

3. Efter § 88 indsættes:
§ 88 a. Hovedstadens Sygehusfællesskab foretager inden den 1. juli 2006 på grundlag af Københavns og Frederiksberg Kommuners faktiske forbrug af sygehusfællesskabets ydelser i henhold til sygehusfællesskabets regnskab for 2005 en beregning af den endelige fordeling mellem Københavns og Frederiksberg Kommuner af kommunernes bidrag til sygehusfællesskabets drift i 2005. Den af kommunerne, hvis acontobetalinger overstiger kommunens andel i forhold til beregningen, modtager et beløb af den anden kommune til udligning af forskellen.
Stk. 2. Region Hovedstaden foretager inden den 1. juli 2007 på grundlag af sygehusfællesskabets regnskab for 2006 en beregning svarende til stk. 1, 1. pkt. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 41

I lov nr. 543 af 24. juni 2005 om regionernes finansiering foretages følgende ændringer:

1. Efter § 4 indsættes:
§ 4a. Staten yder et årligt tilskud til hver region svarende til den del af en regions udgifter til faktorpræparater til visse bløderpatienter i året 2 år før tilskudsåret, som overstiger 1 mio. kr. pr. patient i det pågældende år. Indenrigs- og socialministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af tilskuddet.
Stk. 2. Statens tilskud til regionerne til finansiering af sundhedsområdet, jf. § 3, nedsættes for tilskudsåret svarende til statens udgifter til finansiering af tilskuddet efter stk. 1.

2. I § 13, stk. 1, ændres »Bopælskommunen« til: »Kommunen«, og »bopælsregionen« ændres til: »regionen«.

3. I § 13, stk. 2, ændres »bopælskommunen« til: »kommunen«, og efter »størrelse« indsættes: »og om afgrænsningen af, hvilke patienter der henregnes til kommunen«.

4. I § 14, stk. 1, ændres »Bopælskommunen« til: »Kommunen«, og »bopælsregionen« ændres til: »regionen«.

5. I § 14, stk. 2, 3 og 4, ændres »bopælskommunen« til: »kommunen«, og »bopælsregionen« ændres til: »regionen«.

6. I § 14, stk. 4, indsættes efter »størrelse«: »og om afgrænsningen af, hvilke patienter der henregnes til kommunen«.

§ 42

I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 3. marts 2004, som ændret senest ved lov nr. 1394 af 21. december 2005, foretages følgende ændring:

1. I bilag 1, nr. 12, ændres »(lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, § 25, stk. 3)« til: »(lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner § 29)«.

§ 43

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.