Vigtigt: Der er vedtaget ændringer til denne lov
Se præcis hvilke paragraffer der ændres via vores tidslinje
§ 1
Internationale inspektører har ret til at foretage inspektion her i landet i overensstemmelse med De Forenede Nationers konvention af 13. januar 1993 om forbud mod udvikling, fremstilling, oplagring og anvendelse af kemiske våben og sådanne våbens tilintetgørelse. Formålet med inspektionerne er at kontrollere, om Danmark opfylder forpligtelserne i henhold til konventionen.
Stk. 2.
Observatører fra stater, der har tiltrådt konventionen, kan deltage i inspektionerne, i det omfang dette følger af konventionen.
Stk. 3.
Inspektørerne og observatørerne skal være godkendt af erhvervsministeren i dennes egenskab af national myndighed i henhold til konventionen og skal under en inspektion være ledsaget af en eller flere repræsentanter for den danske stat.