Når søer holdes i løsdriftssystemer, skal følgende arealkrav med hensyn til frit tilgængeligt stiareal være opfyldt:
1) Hvis der holdes til og med 17 søer, skal der for de
a) første 4 søer være mindst 2,80 m 2 pr. so,
b) næstfølgende 6 søer være mindst 2,20 m 2 pr. so og
c) efterfølgende 7 søer være mindst 2,00 m 2 pr. so.
2) Hvis der holdes mellem 18 og 39 søer, skal der være mindst 2,25 m 2 pr. so.
3) Hvis der holdes 40 eller flere søer, skal der være mindst 2,025 m 2 pr. so.
Stk. 2.
Når gylte holdes i løsdriftssystemer, skal følgende arealkrav med hensyn til frit tilgængeligt stiareal være opfyldt:
1) For de første 10 gylte skal der være mindst 1,90 m 2 pr. gylt.
2) For de næstfølgende 10 gylte skal der være mindst 1,70 m 2 pr. gylt.
3) For hver yderligere gylt skal der være mindst 1,50 m 2 pr. gylt.
Stk. 3.
I løsdriftssystemer må den enkelte sti ikke på noget sted være smallere end 3 m. Dog kan gylte, der inden løbning holdes i grupper på færre end seks dyr, holdes i løsdriftssystemer med stier, der ikke på noget sted er smallere end 2,4 m.