Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Bekendtgørelse af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

LBK nr 58 af 11/01/2017

Senest offentliggjort 2017-01-14

Senest ændret 2020-02-26

Denne lov er historisk. Den er blevet ophævet eller erstattet af nyere lov.

Herved bekendtgøres lov om malkekvæg og afkom af malkekvæg, jf. lovbekendtgørelse nr. 470 af 15. maj 2014, med de ændringer, der følger af lov nr. 1731 af 27. december 2016 og § 67 i lov nr. 1715 af 27. december 2016.

Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 36 a træder i kraft den 1. februar 2017, jf. § 24, stk. 1, i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Kapitel 1

Anvendelsesområde, definitioner m.v.

§ 1

Loven finder anvendelse på bedrifter med kvæg, der holdes med henblik på mælkeproduktion (malkekvæg). Loven finder endvidere anvendelse på bedrifter med kalve og ungdyr, der er afkom af malkekvæg.

Stk. 2.

Loven finder ikke anvendelse på kreaturer, som anvendes i forbindelse med tekniske og videnskabelige undersøgelser, der udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet.

Stk. 3.

Miljø- og fødevareministeren kan i særlige tilfælde helt eller delvis undtage bedrifter eller kreaturer fra loven.

§ 2

I denne lov forstås ved:

1) Ko: Hundyr, der har kælvet mindst én gang.

2) Ungdyr:

a) Hundyr på 6 måneder eller derover, som endnu ikke har kælvet (kvie).

b) Tyr på 6 måneder eller derover i perioden, hvor dyret opfedes med henblik på slagtning eller avl.

3) Kalv: Et kreatur på indtil 6 måneder.

4) Små racer: Racer og krydsninger heraf, der som fuldt udvoksede har en gennemsnitsvægt på mindre end 550 kg.

5) Store racer: Racer og krydsninger heraf, der som fuldt udvoksede har en gennemsnitsvægt på 550 kg eller derover.

6) Sengebåsestald: Stald, hvor kreaturerne kan bevæge sig frit (løsdriftsstald), og hvor hvilearealet er opdelt i sengebåse.

7) Sengebåse: Individuelle hvilepladser adskilt af skillebøjler el.lign.

§ 3

Ved siden af reglerne i denne lov finder dyreværnsloven og regler fastsat i medfør af dyreværnsloven anvendelse på enhver bedrift med hold af malkekvæg eller afkom af malkekvæg.

§ 4

Reglerne i denne lov er minimumskrav, der altid skal opfyldes, medmindre strengere krav er fastsat i anden lovgivning.

§ 5

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger om forsvarlig behandling af dyr omfattet af denne lov og om beskyttelse af disse dyrs velfærd. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler, som er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om fravigelse af reglerne i ovennævnte retsakter, i det omfang disse indeholder adgang hertil.

Kapitel 2

Fælles bestemmelser

§ 6

Anvendelse af stødgivende elektriske aggregater til at styre kreaturers adfærd er ikke tilladt.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke omfatter visse anvendelser af nærmere angivne stødgivende elektriske aggregater.

§ 7

Den ansvarlige for bedriften skal sørge for, at kreaturer tilses mindst en gang om dagen.

Stk. 2.

Syge eller tilskadekomne kreaturer skal tilses med en hyppighed, der sikrer fornøden overvågning af sygdommens udvikling, dog mindst to gange om dagen.

§ 8

Stalde, herunder båse, bokse, inventar og redskaber til kreaturer, skal regelmæssigt rengøres og desinficeres for at forebygge ophobning af sygdomsfremkaldende organismer.

§ 9

Luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed, koncentrationer af luftarter og støjforhold skal holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for kreaturer.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om forhold omfattet af stk. 1.

§ 10

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om belysning i stalde og om staldes rumfang.

§ 11

Kloveftersyn på kreaturer over 12 måneder skal ske efter behov, dog mindst to gange årligt. Ungdyr, der har adgang til ustrøede arealer, skal kun efterses efter behov. Klovbehandling og -beskæring skal ske efter behov.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, hvem der må foretage kloveftersyn, -behandling og -beskæring, og ministeren kan herunder fastsætte krav om uddannelse til personer, der foretager kloveftersyn, -behandling og -beskæring. Miljø- og fødevareministeren kan desuden fastsætte krav til uddannelsen.

§ 12

Der skal på bedriften være en behandlingsfacilitet, som gør det muligt at løfte bagben på kreaturer ved hjælp af mekaniske hjælpemidler.

§ 13

Når afgræsning anvendes, må kreaturer først komme på græs, når vejrforhold, mark, græs og drivveje er egnede hertil. Drivveje skal bestå af et farbart underlag.

Stk. 2.

Ved ekstreme vejrsituationer skal kreaturer holdes på stald.

Stk. 3.

I varme perioder skal alle kreaturer på afgræsningsarealet have mulighed for at få skygge eller have adgang til stald.

Stk. 4.

Kreaturer skal have adgang til vand i umiddelbar forbindelse med afgræsningsarealet.

Kapitel 3

Særlige regler for malkekøer

§ 14

§§ 15-26 gælder for malkekøer

§ 15

Køer må ikke bindes.

Stk. 2.

Køer kan dog bindes

1) i perioder på højst 1 time på det tidspunkt, hvor køerne fodres, eller

2) hvis det er nødvendigt kortvarigt at binde koen i forbindelse med undersøgelser, behandling af sygdom, forebyggende behandling m.v. eller i forbindelse med malkning.

§ 16

Totalarealet for det område, hvor køerne opholder sig i stalden mellem malkningerne, skal pr. malkeko være mindst 6,6 m2 for små racer og 8,0 m2 for store racer.

§ 17

Køer skal altid have adgang til mindst én roterende kobørste. Hvis besætningen er på mere end 50 køer, skal der være mindst én roterende kobørste pr. 50 køer. Ved beregning af kravet til antallet af roterende kobørster afrundes til nærmeste hele antal kobørster.

§ 18

Gulve i gangarealer i stalde skal være skridsikre og være konstrueret, udformet og vedligeholdt således, at køerne kan gå naturligt og ikke kommer til skade.

Stk. 2.

Gødning skal fjernes så ofte som nødvendigt for at sikre skridsikre gulve og god klovsundhed.

§ 19

Underlaget i hvilearealet i stalde skal bestå af et tørt og blødt materiale.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om størrelsen og indretningen af hvilearealet, herunder størrelsen og indretningen af sengebåse. For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010, kan der ikke fastsættes regler for længden af sengebåse, der går videre end kravene i »Indretning af stalde til kvæg – Danske anbefalinger« fra 2001.

§ 20

Gangarealer i stalde, herunder gangarealet mellem sengebåserækker, skal være indrettet således, at der er tilstrækkelig mulighed for, at køerne uhindret kan vende sig og frit passere hinanden. Det gælder dog ikke i malkeområdet.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om bredden af gangarealet. For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010, kan der ikke fastsættes regler, der går videre end kravene i »Indretning af stalde til kvæg – Danske anbefalinger« fra 2001.

§ 21

I sengebåsestalde skal der være mindst én sengebås pr. ko.

Stk. 2.

Sengebåse skal være indrettet således, at koen kan lægge sig, hvile sig og rejse sig uden besvær.

§ 22

Der skal være mindst én tværgang for hver 15. sengebås i stalde med flere end tre rækker sengebåse. Der skal være mindst én tværgang for hver 20. sengebås i stalde med to eller tre rækker sengebåse. Hvis en række af sengebåse støder op imod en væg, skal der være en tværgang efter højst syv sengebåse.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om bredden af tværgange.

§ 23

Syge og tilskadekomne køer skal kunne holdes adskilt fra andre kreaturer.

§ 24

Der skal være mindst én sygeplads på bedriften. Hvis besætningen er på mere end 100 køer, skal der være mindst én sygeplads pr. 100 køer. Ved beregning af kravet til antallet af sygepladser afrundes til nærmeste hele antal sygepladser.

Stk. 2.

Syge og tilskadekomne malkekøer skal opstaldes i enkeltsygebokse, hvis det er nødvendigt.

Stk. 3.

Sygebokse må ikke bruges som kælvningsbokse.

Stk. 4.

Underlaget i sygebokse, herunder i eventuelle sengebåse, skal bestå af et tørt og blødt materiale.

Stk. 5.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om størrelsen og indretningen af sygebokse og sygepladser.

§ 25

I malkestalde skal der være en særskilt opsamlingsplads, hvor køerne kan opholde sig umiddelbart inden malkning. Opsamlingspladsen skal udgøre et areal på mindst 1,5 m2 pr. ko for store racer og 1,35 m2 for små racer. Gulvet på opsamlingspladsen skal være eftergiveligt.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om malkning.

§ 26

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om adgang til foder og vand, herunder om antallet af ædepladser, indretning af foderbord og sammensætning af foder.

Kapitel 4

Kælvning m.v.

§ 27

Kælvning skal ske i en enkeltkælvningsboks, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder. Kælvning kan dog foregå på græs, hvis kvien eller koen har adgang til et areal, der har en sådan størrelse og beskaffenhed, at den har mulighed for at kælve uforstyrret.

Stk. 2.

Der skal være mindst én enkeltkælvningsboks på bedriften. Hvis besætningen er på mere end 100 kreaturer, skal der i kælvningsfaciliteten være mindst fire pladser pr. 100 kreaturer, hvoraf mindst halvdelen skal være enkeltkælvningsbokse. Ved beregning af kravet til antallet af pladser i kælvningsfaciliteten afrundes til nærmeste hele antal pladser.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke, hvis alle kælvninger på en bedrift finder sted på græs, jf. stk. 1, 2. pkt.

Stk. 4.

Kælvningsbokse og fællesforberedelsesbokse til højdrægtige køer og kvier må kun bruges som sygeboks, hvis kreaturet, der opstaldes, lider af en ikkesmitsom sygdom, eller hvis det bliver sygt i forbindelse med kælvning.

Stk. 5.

Underlaget i enkeltkælvningsbokse og fællesforberedelsesbokse til højdrægtige køer og kvier, herunder i eventuelle sengebåse, skal bestå af et tørt og blødt materiale.

Stk. 6.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om størrelsen og indretningen af kælvningsbokse og fællesforberedelsesbokse til højdrægtige dyr.

§ 28

Kalve skal opholde sig sammen med koen i en enkeltkælvningsboks i mindst 12 timer efter fødslen. Hvis kælvning har fundet sted på græs, jf. § 27, stk. 1, 2. pkt., gælder dette dog ikke, hvis kalven har adgang til koen i mindst 12 timer efter fødslen og koen og kalven har adgang til et areal, der har en sådan størrelse og beskaffenhed, at de kan færdes uforstyrret.

Stk. 2.

Kalven og koen kan adskilles tidligere end anført i stk. 1, hvis en dyrlæge har vurderet, at koens eller kalvens helbred eller adfærd kræver, at de holdes isoleret for at blive behandlet.

Stk. 3.

Når koen adskilles fra kalven, skal koen flyttes til et produktionsafsnit, hvor den har mulighed for at få tilgodeset sine fysiologiske og adfærdsmæssige behov.

Kapitel 5

Særlige regler for ungdyr

§ 29

Bestemmelserne i § 15, §§ 18-23, § 24, stk. 2-4, og § 26 finder tilsvarende anvendelse på ungdyr.

§ 30

Fuldspaltegulv må ikke anvendes i stalde med ungdyr.

§ 31

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om størrelsen og indretningen af bokse til ungdyr og om ungdyrs adgang til at udføre hudpleje.

§ 32

Der skal i stalde med ungdyr altid være mindst én ledig plads i en sygeboks.

Kapitel 6

Særlige regler for kalve

§ 33

Bestemmelserne i § 19, stk. 2, og §§ 20-22, 26, 30 og 31 finder tilsvarende anvendelse på kalve.

§ 34

Ved produktion af slagtekalve skal der være et modtageafsnit for nyankomne kalve, hvor det sikres, at kalvene er sunde og raske, før de indsættes i besætningen.

Kapitel 6 a

Obligatorisk digital kommunikation

§ 34a

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

§ 34b

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af ministeriet som afsender.

§ 34c

Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end miljø- og fødevareministeren, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

Kapitel 7

Påbud og straf

§ 35

Ved overtrædelse af regler i denne lov eller regler, der er fastsat i medfør af denne lov, kan en myndighed under Miljø- og Fødevareministeriet påbyde den ansvarlige for bedriften inden for en fastsat frist at rette op på de forhold, som ikke er i overensstemmelse med disse regler.

Stk. 2.

Påbud skal meddeles skriftligt. Den, der har ansvaret for bedriften, skal have lejlighed til at udtale sig, før påbuddet meddeles.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 2 kan fraviges, i det omfang det er nødvendigt for at afværge en væsentlig lidelse for dyret.

Stk. 4.

Der kan ikke meddeles påbud efter stk. 1, hvis den ansvarlige for bedriften i forvejen er meddelt et pålæg efter dyreværnslovens § 21 vedrørende samme forhold. Et påbud meddelt efter stk. 1 bortfalder, hvis der efterfølgende meddeles pålæg efter dyreværnslovens § 21 vedrørende samme forhold.

§ 36

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser truffet i henhold til loven eller de i medfør heraf udstedte regler, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klagen.

§ 36a

Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø og

Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.

§ 37

Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der undlader at efterkomme et påbud efter § 35.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 8

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 38

Loven træder i kraft den 1. juli 2010, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 16, § 20, stk. 1, § 22, stk. 1, § 24, stk. 2, § 25, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 27, stk. 1-3, og §§ 28, 30 og 34 træder i kraft den 1. juli 2012.

§ 39

For bedrifter, der er etableret før den 1. juli 2010, finder loven først anvendelse fra den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2.

For bedrifter som nævnt i stk. 1 finder §§ 11, 12 og 18, § 24, stk. 1 og 4, § 27, stk. 5, og § 32 først anvendelse fra den 1. juli 2016.

Stk. 3.

For bedrifter som nævnt i stk. 1 finder § 17 anvendelse fra den 1. juli 2022.

Stk. 4.

For bedrifter som nævnt i stk. 1 finder § 13, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, § 24, stk. 2, § 25, stk. 1, 3. pkt., § 27, stk. 1-3, og §§ 28, 30 og 34 først anvendelse fra den 1. juli 2024. § 28 finder dog anvendelse på bedrifter som nævnt i stk. 1, hvis der er indrettet en enkeltkælvningsboks på bedriften.

Stk. 5.

For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010, herunder bygninger, der før det nævnte tidspunkt er taget i brug til andet formål, finder § 16, § 20, stk. 1, § 22, stk. 1, og § 25, stk. 1, 1. og 2. pkt., først anvendelse fra den 1. juli 2034.

§ 40

For bedrifter, der etableres i perioden fra den 1. juli 2010 til og med den 30. juni 2012, finder § 24, stk. 2, § 27, stk. 1-3, og §§ 28, 30 og 34 først anvendelse fra den 1. juli 2022.

Stk. 2.

For bygninger, der tages i brug i perioden fra den 1. juli 2010 til og med den 30. juni 2012, herunder bygninger, der i den nævnte periode tages i brug til andet formål, finder § 16, § 20, stk. 1, § 22, stk. 1, og § 25, stk. 1, 1. og 2. pkt., først anvendelse fra den 1. juli 2032.

§ 41

Loven finder indtil den 1. juli 2027 ikke anvendelse på bygninger, hvor kreaturer står opbundet (bindestalde), som er taget i brug før den 1. juli 2010, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

De bygninger, der er nævnt i stk. 1, kan i perioden fra og med den 1. juli 2022 til og med den 30. juni 2027 anvendes, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Kreaturerne skal hvert år have adgang til græsarealer i mindst 150 dage i mindst 6 timer dagligt i perioden fra den 15. april til og med den 31. oktober. Kreaturerne kan dog holdes på stald,

a) hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod unormale vejrforhold,

b) hvis det er nødvendigt for at beskytte marken mod skader ved unormale vejrforhold,

c) hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod alvorlige insekt- eller parasitangreb, eller

d) hvis dyrene skal insemineres, undersøges eller behandles af veterinære årsager på en måde, der nødvendiggør, at dyrene ikke opholder sig udendørs.

2) De i bindestalden anvendte bindsler skal give kreaturerne tilstrækkelig bevægelsesfrihed.

Stk. 3.

Den ansvarlige for bedriften skal påse, at der for flokken af kreaturer, jf. stk. 2, nr. 1, sker skriftlig registrering af,

1) hvilke datoer flokken har haft adgang til græsarealer, og

2) datoerne for opstaldning af flokken som følge af forhold, der er nævnt i stk. 2, nr. 1, litra a-c, med angivelse af det konkrete forhold.

Stk. 4.

Bestemmelsen i § 6 finder anvendelse på opbundne kreaturer i bygninger som nævnt i stk. 1. § 13 finder anvendelse ved afgræsning af kreaturer, jf. stk. 2, nr. 1.

§ 42

På bedrifter, der er etableret før den 1. juli 2010, skal kviekalve og kvier, der holdes på fuldspaltegulve, i perioden fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2024 have adgang til græsarealer i mindst 150 dage i mindst 6 timer dagligt i perioden fra den 15. april til og med den 31. oktober, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Kreaturerne kan holdes på stald,

1) hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod unormale vejrforhold,

2) hvis det er nødvendigt for at beskytte marken mod skader ved unormale vejrforhold,

3) hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod alvorlige insekt- eller parasitangreb,

4) hvis dyrene skal insemineres, dog højst i 30 døgn, eller

5) hvis dyrene skal undersøges eller behandles af veterinære årsager på en måde, der nødvendiggør, at dyrene ikke opholder sig udendørs.

Stk. 3.

Der skal for det enkelte kreatur ske registrering af,

1) hvilke datoer det enkelte kreatur har haft adgang til græsarealer, og

2) datoerne for påbegyndelse og afslutning af opstaldning som følge af de grunde, der er nævnt i stk. 2.

§ 43

På bedrifter, der etableres i perioden fra den 1. juli 2010 til og med den 30. juni 2012, skal kviekalve og kvier, der holdes på fuldspaltegulve, i perioden fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2022 have adgang til græsarealer i mindst 150 dage i mindst 6 timer dagligt i perioden fra den 15. april til og med den 31. oktober, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 42, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 44

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.