§ 1
Denne lov finder anvendelse på forbrugslånsvirksomheder, der udbyder
1) kreditaftaler, der ydes helt eller delvis med henblik på erhvervelse af varer eller tjenesteydelser hos en anden virksomhed,
2) kreditaftaler, der ydes uafhængigt af et køb af en vare eller tjenesteydelse, eller
3) kreditaftaler, der udgør et selvstændigt forretningsområde i virksomheden, og hvor kreditten ydes med henblik på erhvervelse af varer eller tjenesteydelser hos virksomheden.
Stk. 2.
Loven finder bortset fra § 9 ikke anvendelse på følgende forbrugslånsvirksomheder:
1) Finansielle virksomheder omfattet af § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed og udenlandske finansielle virksomheder, som driver virksomhed her i landet gennem filialetablering eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed.
2) Ejendomskreditselskaber omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber.
Stk. 3.
Loven finder endvidere ikke anvendelse på forbrugslånsvirksomheder, i det omfang de udbyder
1) kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger,
2) leje- eller leasingaftaler, hvor der ikke er fastsat pligt til at købe aftalegenstanden, hverken i selve aftalen eller i en separat aftale,
3) kreditaftaler i forbindelse med en overenskomstmæssig konflikt, når forbrugslånsvirksomheden er en faglig organisation, som er omfattet af konflikten, eller
4) kreditaftaler til ansatte i forbrugslånsvirksomheden.
Stk. 4.
§ 9 finder ikke anvendelse på følgende:
1) Kreditaftaler, som vedrører henstand uden omkostninger med betaling af en eksisterende gæld.
2) Kreditaftaler, som er resultat af et forlig indgået for retten.
3) Kreditaftaler, ifølge hvilke virksomheden og forbrugeren aftaler henstand med betalingen eller aftaler, hvorledes kreditten tilbagebetales. Dette gælder dog kun, hvis forbrugeren allerede har misligholdt den oprindelige kreditaftale, og hvor sådanne ordninger kan forventes at afværge en retssag om den pågældende misligholdelse og forbrugeren ikke dermed stilles ringere end fastsat i den oprindelige kreditaftale. § 9, stk. 3, finder dog anvendelse.
Stk. 5.
§§ 3-5, 17 og 18 finder ikke anvendelse på betalingsinstitutter, e-pengeinstitutter og virksomheder med en begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester, jf. lov om betalinger.