§ 1
Økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til efter forhandling med finansministeren at godkende oprettelsen af et skibsfinansieringsinstitut.
Stk. 2.
Instituttets navn skal godkendes af økonomi- og erhvervsministeren.
Lov om et skibsfinansieringsinstitut
Bekendtgørelse af lov om et skibsfinansieringsinstitut
LBK nr 886 af 08/08/2011
Senest offentliggjort 2011-08-13
Senest ændret 2014-03-26
Denne lov er historisk. Den er blevet ophævet eller erstattet af nyere lov.
Herved bekendtgøres lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 1376 af 10. december 2007, med de ændringer der følger af § 12 lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 3 i lov nr. 579 af 1. juni 2010, § 32 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, § 17 i lov nr. 724 af 25. juni 2010 og § 27 i lov nr. 1556 af 21. december 2010.
§ 1a
Det er instituttets formål at drive skibsfinansieringsvirksomhed. Ved denne virksomhed forstås finansiering og dertil knyttede finansielle ydelser i forbindelse med
1) nybygning og ombygning af skibe samt
2) køb, salg og refinansiering af skibe.
Stk. 2.
Instituttet kan helt eller delvis udøve sin skibsfinansieringsvirksomhed gennem datterselskaber.
Stk. 3.
Instituttet kan kun yde lån mod sikkerhedsstillelse.
Stk. 4.
Instituttet kan stille garantier i overensstemmelse med formålet for instituttets virke.
§ 2
(Ophævet).
§ 2a
Instituttet kan udstede skibskreditobligationer.
§ 2b
Instituttet kan udstede andre obligationer end skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer.
§ 2c
Økonomi- og erhvervsministeren kan tillade instituttet at udstede særligt dækkede obligationer.
Stk. 2.
Har instituttet tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, kan tilladelsen inddrages, hvis
1) instituttet gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af §§ 2 d, 2 i og 2 j eller regler vedrørende særligt dækkede obligationer fastsat i medfør af § 5 eller
2) udstedelse af særligt dækkede obligationer ikke er påbegyndt, senest 12 måneder efter at instituttet er meddelt tilladelse efter stk. 1.
§ 2d
Instituttet kan finansiere udlån mod sikkerhed i de aktivtyper, der er opregnet i § 152 c, stk. 1, nr. 2-7, i lov om finansiel virksomhed ved udstedelse af særligt dækkede obligationer. § 152 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Værdien af de aktiver, der dækker de udstedte særligt dækkede obligationer, skal til enhver tid mindst svare til værdien af de udstedte særligt dækkede obligationer, og pantsikkerheden for det enkelte lån skal til enhver tid overholde lånegrænsen herfor.
§ 2e
Udstedelse af skibskreditobligationer kan ske i særskilte kapitalcentre. Udstedelse af særligt dækkede obligationer skal ske i særskilte kapitalcentre. Udstedelse af skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer må ikke ske i samme kapitalcenter.
Stk. 2.
Indehaverne af obligationerne kan alene rette deres krav mod det pågældende kapitalcenter, jf. dog § 3 c, stk. 5.
§ 2f
For lånet hæfter låntager personligt over for kapitalcenteret henholdsvis instituttet i øvrigt. Endvidere kan kapitalcenteret henholdsvis instituttet i øvrigt søge sig fyldestgjort for lånet i det pantsatte.
Stk. 2.
For de forpligtelser, instituttet i øvrigt har påtaget sig, hæfter kapitalcentrene og låntagerne ikke.
§ 2g
Et kapitalcenters indtægter består af rente og lignende indtægter af pantebreve, gebyrer, indtægter vedrørende finansielle instrumenter og lignende indtægter samt afkast af kapitalcenterets aktiver og ikkebalanceførte poster.
Stk. 2.
Et kapitalcenters udgifter består af rente og lignende udgifter af udstedte obligationer, udgifter til administration m.v., udgifter vedrørende finansielle instrumenter, udgifter forbundet med optagelse og forrentning af hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital, tab og hensættelser til sandsynliggjorte tab på kapitalcenterets aktiver og ikkebalanceførte poster samt andelen af instituttets skat.
§ 2h
Kapitalcenterets midler skal holdes adskilt fra øvrige midler i instituttet.
Stk. 2.
Der skal overføres midler til et kapitalcenter fra instituttet i øvrigt, hvis det er nødvendigt for at opfylde solvenskravet til kapitalcenteret, medmindre en sådan overførsel medfører, at instituttet i øvrigt ikke længere vil kunne opfylde solvenskravet.
Stk. 3.
Instituttet kan overføre midler fra et kapitalcenter til instituttet i øvrigt, hvis kapitalcenteret er eller bliver større end krævet.
Stk. 4.
Finansielle instrumenter må alene medregnes som aktiver eller passiver i et kapitalcenter, hvis de anvendes til at afdække risici mellem aktiver vedrørende kapitalcenteret på den ene side og de udstedte skibskreditobligationer eller særligt dækkede obligationer på den anden side, og hvor det i aftalen om det finansielle instrument er bestemt, at instituttets rekonstruktionsbehandling, konkurs eller manglende overholdelse af pligten til at stille supplerende sikkerhed efter § 2 i, stk. 1, ikke er misligholdelsesgrund.
§ 2i
Hvis værdien af de aktiver, der er nævnt i § 2 d, stk. 2, ikke længere mindst svarer til værdien af de udstedte særligt dækkede obligationer eller ikke overholder lånegrænsen herfor, skal instituttet straks stille supplerende sikkerhed til opfyldelse af kravet og give Finanstilsynet meddelelse herom. Supplerende sikkerhed skal stilles i form af de aktivtyper, der er opregnet i § 152 c, stk. 1, nr. 2-7, i lov om finansiel virksomhed. § 152 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Hvis instituttet ikke stiller supplerende sikkerhed efter stk. 1, 1. pkt., mister alle obligationer udstedt i det pågældende kapitalcenter betegnelsen særligt dækkede obligationer. Obligationer, der mister betegnelsen særligt dækkede obligationer, kan betegnes skibskreditobligationer, hvis de på tidspunktet for tilbud om lån opfylder lovgivningens krav til skibskreditobligationer.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan dispensere fra stk. 2, 2. pkt., uanset at obligationerne ikke opfylder lovgivningens krav til skibskreditobligationer. Kapitalcentre, der overgår til betegnelsen skibskreditobligationer efter 1. pkt., skal holdes adskilt fra øvrige midler i instituttet. Allerede stillet supplerende sikkerhed, jf. stk. 1, 1. pkt., tilhører det kapitalcenter, som er blevet reklassificeret i medfør af stk. 2.
Stk. 4.
Hvis obligationerne efterfølgende på ny opfylder kravene til særligt dækkede obligationer, kan Finanstilsynet tillade, at obligationerne på ny betegnes særligt dækkede obligationer.
Stk. 5.
Sikkerhed stillet i henhold til stk. 1 kan ikke omstødes efter § 70 eller § 72 i konkursloven. Omstødelse kan dog ske efter de nævnte bestemmelser, hvis sikkerhedsstillelsen konkret ikke fremstod som ordinær.
§ 2j
Instituttet kan optage lån til brug for at opfylde krav om at stille supplerende sikkerhed, jf. § 2 i, stk. 1.
Stk. 2.
Det skal fremgå af låneaftalen, hvilket kapitalcenter lånemidlerne optaget efter stk. 1 kan henføres til.
Stk. 3.
Lånemidler optaget efter stk. 1 skal placeres i de aktivtyper, der er nævnt i § 152 c, stk. 1, nr. 2-7, i lov om finansiel virksomhed. Aktiverne skal fra det tidspunkt, hvor lånet optages, placeres på en særskilt konto, i et særskilt depot eller på anden måde mærkes som hidrørende fra det pågældende lån. Når aktiverne anvendes som supplerende sikkerhed, skal de indgå i det pågældende kapitalcenter.
§ 3
De til instituttet af låntagerne udstedte skylderklæringer tjener til sikkerhed for instituttets forpligtelser. Skylderklæringerne skal være udstedt på sådanne vilkår, at ydelserne i henhold til dem gennemsnitligt vil afgive fornøden dækning for instituttets løbende forpligtelser.
§ 3a
Erklæres instituttet konkurs, anvendes kapitalcentrenes midler opgjort efter fradrag af udgifter til konkursboets behandling og lignende, herunder udgifter til kurator, personale m.v., til betaling af krav fra indehavere af skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer i det pågældende kapitalcenter og krav på de renter, der er påløbet fra konkursdekretets afsigelse, på de nævnte fordringer. Derefter dækkes fordringshavere i medfør af § 2 j, stk. 1. Overskydende midler indgår herefter i konkursmassen, jf. konkurslovens § 32.
Stk. 2.
Erklæres instituttet konkurs, anvendes midlerne opgjort efter fradrag af udgifter til konkursboets behandling og lign., herunder udgifter til kurator, personale m.v., i instituttet i øvrigt til betaling af krav fra indehavere af kasseobligationer og skibskreditobligationer, der ikke er udstedt gennem et kapitalcenter, og krav på de renter, der er påløbet fra konkursdekretets afsigelse, på de nævnte fordringer. Midler, der anvendes efter 1. pkt., kan dog højst udgøre de til kasseobligationerne eller skibskreditobligationerne svarende aktiver, herunder de instituttet tilhørende pantebreve, indskud, værdipapirer og et beløb svarende til 8 pct. af den risikovægtede værdi af de aktiver, der svarer til de kasseobligationer og skibskreditobligationer, som instituttet måtte have udstedt uden for kapitalcentre. Overskydende midler indgår herefter i konkursmassen, jf. konkurslovens § 32.
Stk. 3.
Erklæres instituttet konkurs, sidestilles modparter på de finansielle instrumenter indgået til afdækning af risici i et kapitalcenter, jf. § 2 h, stk. 4, konkursretligt med indehaverne af obligationerne i det pågældende kapitalcenter, jf. stk. 1, 1. pkt., og § 3 c, stk. 5-7. Modparter på finansielle instrumenter indgået til afdækning af risici mellem udlån og kasseobligationer eller skibskreditobligationer, der ikke er udstedt gennem et kapitalcenter, sidestilles konkursretligt med indehaverne af kasseobligationerne eller skibskreditobligationerne, hvis det i aftalen om det finansielle instrument er bestemt, at instituttets rekonstruktionsbehandling eller konkurs ikke er misligholdelsesgrund, jf. stk. 2 og § 3 c, stk. 5-7.
§ 3b
Indehavere af kasseobligationer, skibskreditobligationer eller særligt dækkede obligationer eller långivere efter § 2 j, stk. 1, kan ikke gøre afsigelse af konkursdekret over instituttet gældende som årsag til førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser. Afsigelse af konkursdekret over instituttet fratager ikke instituttets låntageres ret til at foretage hel eller delvis indfrielse af lån i overensstemmelse med de indfrielsesvilkår, der gælder for lånet.
Stk. 2.
Overholder instituttet ikke forpligtelsen i § 2 i, stk. 1, kan dette ikke af indehaverne af særligt dækkede obligationer eller af långivere efter § 2 j, stk. 1, gøres gældende som årsag til førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser.
§ 3c
Konkursboet kan ikke erlægge en ydelse til opfyldelse af krav fra indehavere af kasseobligationer, skibskreditobligationer eller særligt dækkede obligationer på et tidligere tidspunkt, end instituttet var berettiget til at frigøre sig ved erlæggelse af ydelsen.
Stk. 2.
Konkursboet kan ikke opsige låneaftaler sikret ved pant i skibe i videre omfang, end det tilkom instituttet.
Stk. 3.
Konkursboet kan ikke ændre bidrag og lign.
Stk. 4.
Modregning fra en fordringshaver som omhandlet i konkurslovens § 42 kan ikke finde sted til opfyldelse af en fordring, som tilkommer instituttet.
Stk. 5.
Konkursmassen anvendes til betaling af krav i overensstemmelse med reglerne i konkurslovens kapitel 10. Restkrav fra indehavere af kasseobligationer, skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer samt krav på de renter, der er påløbet fra konkursdekretets afsigelse, på de nævnte fordringer betales dog i lige forhold efter de krav, der er nævnt i konkurslovens § 96, men før de fordringer, der er nævnt i konkurslovens § 97.
Stk. 6.
Ved rekonstruktionsbehandling skal instituttet i videst muligt omfang fortsat opfylde sine betalingsforpligtelser i henhold til krav fra indehavere af kasseobligationer, skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer og krav fra fordringshavere i henhold til aftaler om finansielle instrumenter indgået af instituttet til at afdække risici mellem aktiver og udstedte obligationer ved forfaldstid, medmindre rekonstruktøren bestemmer andet. Med rekonstruktørens samtykke kan instituttet indgå aftaler om finansielle instrumenter, optage lån til de i 1. pkt. nævnte betalinger og stille sikkerhed for sådanne lån i aktiver bortset fra fordringer sikret ved pant i skibe.
Stk. 7.
Ved konkurs skal kurator i videst muligt omfang fortsætte eller genoptage honoreringen af instituttets forpligtelser i form af renter og afdrag over for indehavere af kasseobligationer, skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer og krav fra fordringshavere i henhold til aftaler om finansielle instrumenter indgået af instituttet til at afdække risici mellem aktiver og udstedte obligationer. I det omfang der ikke er tilstrækkelige midler, betales renter, før udtrækninger eller anden betaling af afdrag foretages. Kurator kan indgå aftaler om finansielle instrumenter, optage lån til betalinger til indehavere af kasseobligationer, skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer og krav fra fordringshavere i henhold til aftaler om finansielle instrumenter indgået af instituttet til at afdække risici mellem aktiver og udstedte obligationer og stille sikkerhed for sådanne lån i aktiver bortset fra fordringer sikret ved pant i skibe.
Stk. 8.
Der kan ikke ske overførsel af midler fra et kapitalcenter til et andet eller til instituttet i øvrigt efter indledning af rekonstruktionsbehandling eller afsigelse af konkursdekret.
§ 3d
Indehavere af obligationer, der har mistet betegnelsen særligt dækkede obligationer, jf. § 2 i, stk. 2, og modparter på de finansielle instrumenter bevarer den konkursretlige stilling, som tildeles indehavere af særligt dækkede obligationer og finansielle modparter, jf. § 3 a. Tilsvarende gælder dækning af gæld, som instituttet har optaget til brug for at stille supplerende sikkerhed, jf. § 2 j.
Stk. 2.
Reglerne i §§ 3 b, 3 c og 3 e finder tilsvarende anvendelse for obligationer, der har mistet betegnelsen særligt dækkede obligationer samt finansielle instrumenter knyttet hertil.
§ 3e
Provenu fra lån, som instituttet har optaget til brug for kravet om at stille supplerende sikkerhed, jf. § 2 j, stk. 1, der ikke indgår i et kapitalcenter, skal i tilfælde af instituttets konkurs tjene til dækning af indehaverne af de særligt dækkede obligationer og modparter på de finansielle instrumenter i det kapitalcenter, hvortil lånet er optaget til brug for at stille supplerende sikkerhed. Eventuelle overskydende midler skal udbetales til långiver.
§ 4
Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af loven.
Stk. 2.
Reglerne i kapitel 21 og 23 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på instituttet.
Stk. 3.
Instituttet betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.
§ 4a
(Ophævet).
§ 5
Nærmere regler til gennemførelse af denne lovs bestemmelser kan fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren.
Stk. 2.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke bestemmelser i lov om finansiel virksomhed og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. samt regler fastsat i medfør af disse love der med de fornødne tilpasninger skal finde anvendelse på instituttet.
Stk. 3.
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af digital kommunikation, herunder elektronisk signatur, ved udveksling af information efter denne lov mellem borgere og virksomheder på den ene side og den offentlige forvaltning på den anden side samt om opbevaring af information.
Stk. 4.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om,
1) på hvilke betingelser obligationer kan opnå og bevare betegnelsen særligt dækkede obligationer,
2) løbetider og lånegrænser for lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer,
3) værdiansættelse af de aktiver, der ligger til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer,
4) værdiansættelse af de udstedte særligt dækkede obligationer og den løbende opgørelse af aktivernes værdi i forhold til de særligt dækkede obligationer,
5) under hvilke betingelser der kan ydes byggelån til ny- eller ombygning af skibe, jf. § 152 c, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed,
6) begrænsning af risici i forbindelse med obligationsudstedelse, herunder renterisici, valutarisici og optionsrisici, og
7) indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer.
§ 5a-5d
(Ophævet).
§ 6
(Ophævet).
§ 7
Det øverste ledelsesorgan i Danmarks Skibskreditfond kan beslutte, at fonden opløses uden likvidation ved overdragelse af fondens aktiver og forpligtelser som helhed til et af fonden ejet eller oprettet aktieselskab, der skal opfylde bestemmelserne i denne lov og har tilladelse fra Finanstilsynet. Ved overdragelsen udstedes aktier i aktieselskabet, der overdrages til en ved omdannelsen etableret fond, som anses for erhvervsdrivende. Den samlede værdi af de overdragne aktier og en i aktieselskabet etableret bunden fondsreserve skal svare til værdien af den indskudte nettoformue med fradrag af eventuelle beløb i medfør af stk. 2.
Stk. 2.
Det øverste ledelsesorgan i Danmarks Skibskreditfond kan i forbindelse med omdannelsen træffe beslutning om at udbetale midler af fondens nettoformue til staten. Det beløb, der udbetales til staten, skal anvendes i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål.
Stk. 3.
Det øverste ledelsesorgan i Danmarks Skibskreditfond kan i forbindelse med omdannelsen træffe beslutning om, at overkursen ved aktietegning efter § 8, stk. 3, udbetales til Danmarks Nationalbank.
Stk. 4.
Beslutning i henhold til stk. 1-3 træffes med det flertal, der kræves til opløsning af Danmarks Skibskreditfond, og kan alene ske med økonomi- og erhvervsministerens godkendelse.
Stk. 5.
Aktionærerne i det i stk. 1 nævnte aktieselskab skal udarbejde en aktionæroverenskomst, der skal godkendes af økonomi- og erhvervsministeren.
§ 8
Ved omdannelse efter § 7, stk. 1, finder §§ 236-251 i selskabsloven tilsvarende anvendelse med de nødvendige tilpasninger.
Stk. 2.
Lov om aktie- og anpartsselskaber § 242, 2. pkt., finder ikke anvendelse ved omdannelser omfattet af stk. 1.
Stk. 3.
Garanterne i Danmarks Skibskreditfond skal tilbydes at tegne aktier i aktieselskabet til en markedsbaseret kurs. Den i § 237, stk. 1 og 3, i selskabsloven nævnte fusionsplan skal indeholde oplysninger og bestemmelser om de rettigheder, der tillægges garanterne.
Stk. 4.
Den i § 239, stk. 1, i selskabsloven nævnte mellembalance udarbejdes efter de for Danmarks Skibskreditfond gældende regnskabsregler med de nødvendige tilpasninger.
Stk. 5.
Dokumenter, der ifølge selskabsloven skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, indsendes tillige til Finanstilsynet.
§ 9
Den bundne fondsreserve kan alene anvendes til dækning af underskud, som ikke kan dækkes af beløb, der kan anvendes til udbytte i aktieselskabet.
Stk. 2.
Der skal til den bundne fondsreserve henlægges 10 pct. af årets overskud, der ikke medgår til dækning af underskud fra tidligere år, medmindre Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål på anden måde tilgodeses på tilsvarende vis. Henlæggelsen kan dog ikke overstige den forrentning af fondsreserven, der svarer til den rente, Finanstilsynet fastsætter i medfør af § 213, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed med fradrag af en forholdsmæssig andel af årets selskabsskat. Uanset dette skal den bundne fondsreserve så vidt muligt retableres ved forlods overførsel af årets overskud, hvis den bundne fondsreserve i tidligere år helt eller delvis er medgået til dækning af underskud. Der kan således ikke udbetales udbytte eller udloddes ved kapitalnedsættelse, førend den bundne fondsreserve har opnået mindst den samme nominelle størrelse, som fondsreserven havde, inden den helt eller delvis medgik til dækning af underskud.
§ 10
En eventuel senere overdragelse af aktieselskabets aktiver og forpligtelser kan efter forelæggelse for økonomi- og erhvervsministeren ske til et eller flere aktieselskaber, der har tilladelse fra Finanstilsynet. Økonomi- og erhvervsministeren kan modsætte sig en senere overdragelse af aktieselskabets aktiver og forpligtelser, hvis overdragelsen medfører, at den bundne fondsreserve ikke fortsat vil henstå til anvendelse til Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål. Ved en sådan overdragelse overtager det eller de fortsættende aktieselskaber den bundne fondsreserve på de samme vilkår, som var gældende indtil overdragelsen. Denne lov finder i så fald anvendelse på dette eller disse aktieselskaber.
§ 11
Et aktieselskab, jf. § 7, stk. 1, eller § 10, kan alene ophøre med at drive skibsfinansieringsvirksomhed, hvis det ikke er økonomisk forsvarligt at drive en sådan virksomhed. Finanstilsynet skal tiltræde, at det ikke er økonomisk forsvarligt at drive skibsfinansieringsvirksomhed.
Stk. 2.
Ved ophør med at drive skibsfinansieringsvirksomhed, jf. stk. 1, skal den bundne fondsreserve anvendes i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål.
§ 12
I tilfælde af opløsning eller konkurs af et aktieselskab, jf. § 7, stk. 1, eller § 10, skal den bundne fondsreserve anvendes i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål.
Stk. 2.
Udlodning til aktionærerne kan først finde sted, når forpligtelserne efter stk. 1 er opfyldt.
§ 13
Formålet for den erhvervsdrivende fond, jf. § 7, stk. 1, 2. pkt., skal svare til opløsningsformålet i Danmarks Skibskreditfond.
Stk. 2.
I tilfælde af fondens opløsning skal likvidationsprovenuet uddeles i overensstemmelse med Danmarks Skibskredit-fonds opløsningsformål.
Stk. 3.
Fonden ledes af en bestyrelse på mindst 5 medlemmer, hvoraf 1 medlem udpeges af økonomi- og erhvervsministeren. De øvrige medlemmer udpeges af de maritime erhverv.
Stk. 4.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er fondsmyndighed for fonden.
§ 14
Overtrædelse af § 1, stk. 2, § 2 d, stk. 1, § 2 e, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 2 h, stk. 1, 2 og 4, og § 3, 2. pkt., straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. På samme måde straffes overtrædelse af meddelelsespligten i § 2 i, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 2.
I forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, for overtrædelse af bestemmelser i forskriften.
Stk. 3.
Der kan pålægges et skibsfinansieringsinstitut strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4.
Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.