Find hurtigt svar
Brug vores intelligente søgeassistent og få adgang til bekendtgørelser, vejledninger og afgørelser knyttet til netop denne lov.
§ 1
Et nationalt naturfagscenter er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning.
Stk. 2.
Centeret har til formål at styrke kvaliteten af undervisning i naturfag og naturvidenskab og fremme interessen for og rekrutteringen til uddannelse og beskæftigelse inden for naturvidenskab. Centeret skal desuden bidrage til at styrke videngrundlaget for fornyelse og udvikling af undervisning i naturfag og naturvidenskab.