Det er en betingelse for engangstilskud efter § 2, at boligen opfylder mindst en af følgende betingelser, jf. dog § 5:
1) Boligen var den 1. januar 2022 i Bygnings- og Boligregistret (BBR) registreret med »Naturgas« som opvarmningsmiddel.
2) Boligen var den 1. januar 2022 i Bygnings- og Boligregistret registreret med »Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg)« som varmeinstallation, og boligen er beliggende
a) i et gasforsyningsområde,
b) uden for fjernvarmeforsyningsområder og inden for 100 m fra et gasforsyningsområde,
c) uden for fjernvarmeforsyningsområder og inden for 50 m fra en gasdistributionsledning, som den 25. marts 2022 var registreret i Evidas systemer og fremgår af GIS-informationer fra Evida, eller
d) uden for fjernvarmeforsyningsområder, hvis boligen er registreret i Bygnings- og Boligregistret med samme BFE-nummer som mindst en bygning, der den 1. januar 2022 var registreret i Bygnings- og Boligregistret med »Naturgas« som opvarmningsmiddel.
3) Boligen var den 1. januar 2022 i Bygnings- og Boligregistret registreret med »Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg)« som varmeinstallation og er beliggende inden for et område, der er tilknyttet et af de fjernvarmenet, der fremgår af bilag 1, som afgrænset i GIS-informationer fra Energistyrelsen, jf. § 14, stk. 3.
4) Boligen
a) var den 1. januar 2022 i Bygnings- og Boligregistret registreret med »Elektricitet« som opvarmningsmiddel,
b) havde ifølge Energinets datahub et elektricitetsforbrug over 1.500 kWh i december 2021 og
c) var i december 2021 registreret for elvarme i Energinets datahub.
5) Boligen var den 1. januar 2022 registreret i Bygnings- og Boligregistret med »Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg)« som varmeinstallation, og den berettigede har dokumenteret, at den primære opvarmningsform i december 2021 var
a) gas,
b) fjernvarme fra et af de fjernvarmenet, der fremgår af bilag 1, eller
c) elektricitet, hvor boligens andel af den forbrugte elektricitet til det fælles varmesystem tillagt boligens øvrige elektricitetsforbrug oversteg 1.500 kWh i december 2021.