Stk. 2.
En elev kan opnå elevstøtte i højst 42 uger i et skoleår, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Eleven er dansk statsborger eller har efter international overenskomst ret til elevstøtte på lige fod med danske statsborgere eller ligestilles i støttemæssig henseende med danske statsborgere efter regler fastsat af børne- og undervisningsministeren.
2) Efterskolen oppebærer tilskud efter denne lov.
3) Kurset er tilskudsberettigende.
4) Eleven opfylder betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 1, og har fulgt undervisning i mindst 2 hele kursusuger.
5) Ved indgivelse af ansøgning skal der anvendes digitalt id eller oplyses elevens personnummer. Endvidere gælder følgende om ansøgningen:
a) For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte skal beregnes på baggrund af forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 33, stk. 1, 1. pkt., skal begge forældre afgive en erklæring om samtykke til indhentning af oplysninger om pågældendes indkomstgrundlag hos told- og skatteforvaltningen til brug for beregning af det ugentlige støttebeløb, jf. stk. 3. Forældrenes personnumre skal oplyses som led i ansøgningen.
b) For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte skal beregnes på baggrund af indkomstgrundlaget for den af forældrene, hos hvem eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, og dennes eventuelle samlever, jf. § 33, stk. 1, 2. pkt., skal både forælderen og samleveren afgive en erklæring om samtykke til indhentning af oplysninger om pågældendes indkomstgrundlag hos told- og skatteforvaltningen til brug for beregning af det ugentlige støttebeløb, jf. stk. 3. Forælderens og den eventuelle samlevers personnummer skal oplyses som led i ansøgningen.
c) Ansøges der om nedsættelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 6, nr. 2, skal der gives oplysninger om navn og personnummer på børn, der kan begrunde en nedsættelse af indkomstgrundlaget. Oplysningerne afgives af forældrene.
d) Har elevens forældre eller eventuelle samlever, jf. litra b, ikke mulighed for at anvende elevstøtteløsningen, indhenter efterskolen oplysninger hos ansøgeren og forældre, som er nødvendige for beregning af det ugentlige støttebeløb, og gennemfører ansøgningsprocessen. Forældrene og eventuelle samlever afgiver en erklæring om samtykke til indhentning af oplysninger, jf. 1. pkt., efter nærmere retningslinjer, der fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.
e) Kan elevstøtteløsningen ikke anvendes til at indhente person- og indkomstoplysninger hos Det Centrale Personregister og told- og skatteforvaltningen til beregningen af det ugentlige elevstøttebeløb, jf. stk. 3, indhenter efterskolen disse oplysninger hos elevens forældre, eventuelle samlever, jf. litra b, eller hos eleven, hvis denne er fyldt 19 år.
f) For ansøgning om beregning af nyt støttebeløb på baggrund af forhold indtruffet efter kursets begyndelse, jf. § 33, stk. 1, 4. pkt., skal den efterladte forælder eller dennes eventuelle samlever eller den forælder, der efter bevilling af separation eller skilsmisse fortsat har samme bopæl som eleven, afgive en erklæring om samtykke til indhentning af nye oplysninger om pågældendes indkomstgrundlag hos told- og skatteforvaltningen i elevstøtteløsningen.
g) Har den efterladte forælder eller dennes eventuelle samlever eller den forælder, der efter bevilling af separation eller skilsmisse fortsat har samme bopæl som eleven, jf. § 33, stk. 1, 4. pkt., ikke mulighed for at anvende elevstøtteløsningen, indhenter efterskolen samtykke til, at elevstøtteløsningen kan forespørge om det i litra f nævnte indkomstgrundlag hos told- og skatteforvaltningen, og der kan beregnes et nyt støttebeløb gennem elevstøtteløsningen. Samtykke efter 1. pkt. afgives ved erklæring efter nærmere retningslinjer, der fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren giver meddelelse til skolen, elevens forældre og eventuelle samlever, jf. stk. 2, nr. 5, litra b, om det forventede ugentlige støttebeløb. Børne- og undervisningsministeren sender en endelig støttemeddelelse til skolen, hvoraf det ugentlige støttebeløb for eleven fremgår, og en støttemeddelelse til elevens forældre og eventuelle samlever, jf. stk. 2, nr. 5, litra b, hvoraf støttebeløbet, grundlaget for beregningen af det ugentlige støttebeløb for eleven og reglerne for skattepligt af elevstøtten fremgår.
Stk. 6.
På de årlige finanslove fastsættes:
1) Største ugentlige indkomstbestemte støttebeløb, herunder grundstøttebeløb, jf. stk. 1. Der fastsættes nedsat elevstøttebeløb til elever, der ikke bor på skolen.
2) Største og mindste indkomstgrundlag, jf. §§ 32 og 33, for elever, forældre og en eventuel samlever til den af forældrene, hvor eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, samt en skala over forholdet mellem indkomstgrundlaget og det indkomstbestemte elevstøttebeløb, herunder det indkomstgrundlag, der udløser grundstøtte. For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte beregnes på baggrund af forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 33, stk. 1, 1. pkt., fastsættes en nedsættelse af forældrenes indkomstgrundlag for hvert barn af forældrene bortset fra eleven, hvis barnet ved kursets begyndelse er under 18 år og har bopæl hos forældrene. For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte beregnes på baggrund af indkomstgrundlaget for den af forældrene, hos hvem eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, og denne forælders eventuelle samlever, jf. § 33, stk. 1, 2. pkt., fastsættes en nedsættelse af indkomstgrundlaget for hvert barn af forælderen eller den eventuelle samlever bortset fra eleven, hvis barnet ved kursets begyndelse er under 18 år og har bopæl hos forælderen og en eventuel samlever.