Lov om drift af landbrugsjorder

Bekendtgørelse af lov om drift af landbrugsjorder
LBK nr 958 af 10/07/2017
RessortMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Underskrevet2017-07-10
Offentliggjort2017-07-12
Seneste lovændring2020-01-29
Historisk siden2020-02-03
1 ændringslov
!
Dette dokument er historisk Der findes en nyere version af loven.
Gå til seneste version
i
Find hurtigt svar
Brug vores intelligente søgeassistent og få adgang til bekendtgørelser, vejledninger og afgørelser knyttet til netop denne lov.
Herved bekendtgøres lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgørelse nr. 524 af 23. maj 2017, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 710 af 8. juni 2017.

Formål, område og definitioner

§ 1

Lovens formål er at fremme en bæredygtig udvikling af driften af landbrugsjorder ved at forene hensyn til
1) bevaring af produktionsgrundlaget og
2) bevaring af natur, miljø og landskabelige værdier.

Stk. 2.

Loven gælder for alle ubebyggede og ubefæstede arealer, jf. dog stk. 4.

Stk. 3.

Loven gælder for ejere og brugere af de arealer, der omfattes af loven, jf. stk. 2, samt virksomheder tilknyttet landbrugsdrift, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler, hvorefter bestemmelser i loven kun gælder for en del af de i stk. 2 nævnte arealer og visse af de i stk. 3 nævnte personer.

§ 2

Ved landbrugsjorder forstås i denne lov ubebyggede og ubefæstede arealer, der kan anvendes til jordbrugsmæssige formål.

Stk. 2.

Ved jordbrugsmæssige formål forstås i denne lov anvendelse til dyrknings- og naturformål, som nærmere fastsat i § 4, nr. 1-4.

Stk. 3.

Ved plantage forstås i denne lov landbrugsjorder, der dyrkes med plantede eller såede buske eller træer.

Stk. 4.

Ved naturarealer forstås i denne lov landbrugsjorder, hvor vegetationen på arealerne overvejende består af naturligt hjemmehørende plantearter.

Stk. 5.

Ved lysåbne arealer forstås i denne lov landbrugsjorder, hvor vegetationen på arealerne overvejende består af lavtvoksende plantearter.

Stk. 6.

Ved halvkulturarealer forstås i denne lov landbrugsjorder, som er lysåbne og har en naturtilstand, der kræver en ekstensiv landbrugsdrift for at kunne opretholdes i denne tilstand.

Stk. 7.

Ved udyrkede arealer forstås i denne lov landbrugsjorder, hvor der ikke foregår nogen form for drift. Rydning af opvækst af træer og buske, herunder ved slåning, betragtes i denne forstand ikke som drift.

Stk. 8.

Ved småbiotoper forstås i denne lov små arealer, der fungerer som levesteder for vilde planter og dyr, og som i deres karakter adskiller sig fra de omgivende landbrugsjorder.

Jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur

§ 3

Alle landbrugsjorder i landzone samt arealer i byzone og sommerhusområder, der er noteret med landbrugspligt, skal anvendes til jordbrugsmæssige formål, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Kravet i stk. 1 om anvendelse til jordbrugsmæssige formål gælder ikke for
1) arealer, der anvendes til ikkejordbrugsmæssige formål i overensstemmelse med en lokalplan eller en landzonetilladelse eller anvendes til anden lovlig ikkejordbrugsmæssig anvendelse,
2) fredskovspligtige arealer og
3) haver, der inklusive bebyggelse er under 2 ha.

§ 4

Ejere eller brugere af landbrugsjorder, der er omfattet af § 3, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, skal anvende landbrugsjorderne på forsvarlig jordbrugsmæssig måde ved anvendelse til følgende jordbrugsmæssige formål:
1) Dyrkning af et- eller flerårige afgrøder, herunder plantage, og anvendelse som skov.
2) Drift som halvkultur eller henliggen som udyrket og lysåbent areal.
3) Kulturtekniske foranstaltninger.
4) Småbiotoper og småplantninger til og med 0,5 ha.

§ 5

Ejere eller brugere af landbrugsjorder, der er omfattet af § 3, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, skal holde disse fri for opvækst af træer og buske, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Følgende landbrugsjorder er undtaget fra kravet i stk. 1 om friholdelse for opvækst af træer og buske:
1) Arealer med plantage og skov eller arealer anmeldt som skov, jf. stk. 3.
2) Arealer med læhegn og lignende.
3) Arealer med småbiotoper, der består af træer og buske, samt småplantninger til og med 0,5 ha.
4) Arealer med anden lovlig beplantning, jf. § 7.
5) Klitfredede arealer.
6) Arealer, der er meget våde, stejle eller på anden måde vanskelige at rydde med maskiner, eller som er vanskeligt tilgængelige.

Stk. 3.

Uanset bestemmelserne i stk. 1 er det tilladt at etablere skov i overensstemmelse med regionplanens bestemmelser om skovrejsning, når der foretages anmeldelse til en myndighed bestemt af miljø- og fødevareministeren.

§ 6

En ejer eller bruger kan anmelde et areal, der ikke er beskyttet efter § 3 i lov om naturbeskyttelse, som halvkulturareal eller udyrket areal til kommunalbestyrelsen. Ejeren eller brugeren opnår derved ret til at genopdyrke arealet, uanset at arealet i mellemtiden måtte komme til at opfylde kriterierne for § 3-beskyttelsen, medmindre kommunalbestyrelsen inden 4 uger efter anmeldelsen har oplyst ejeren eller brugeren om, at arealet allerede er beskyttet.

§ 7

Bestemmelserne i §§ 3-5 er ikke til hinder for opretholdelse af andre former for natur end angivet i § 4, hvis de var etableret ved lovens ikrafttræden. Bestemmelserne er heller ikke til hinder for varig ændring i arealanvendelsen til andre former for natur end angivet i § 4, når det er i overensstemmelse med anden lovgivning og med vedtagne og offentliggjorte planer i henhold til anden lovgivning.

Stk. 2.

Hvis etablering af andre former for natur efter stk. 1 indebærer beplantning over 0,5 ha, skal der ske anmeldelse til en myndighed bestemt af miljø- og fødevareministeren.

Stk. 3.

Naturarealer, jf. stk. 1, kan til enhver tid anvendes til jordbrugsmæssige formål, jf. § 4, igen, medmindre dette vil være i strid med anden lovgivning.

§ 8

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af landbrugsjorder, jf. §§ 3-7, herunder om fravigelser af reglerne i særlige tilfælde.

Landskabelige værdier

§ 9

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte særlige regler om
1) skovplantning, herunder regler om, at der ikke må foretages skovplantning inden for områder, hvor skovplantning er uønsket i henhold til en endeligt vedtaget kommuneplan, og
2) kommunalbestyrelsens mulighed for at påbyde en ejer eller bruger at etablere skærmende beplantning om skæmmende tekniske anlæg inden for områder, der i en offentliggjort indsatsplan, jf. § 12, er fastlagt som områder, hvor skærmende beplantning er ønskelig af landskabelige hensyn.

Uønskede plantearter

§ 10

Miljø- og fødevareministeren træffer bestemmelse om, hvilke plantearter der skal anses for uønskede, fordi de kan skade afgrøderne, naturen eller landskabet.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte regler om bekæmpelse og forebyggelse af udbredelse af uønskede plantearter, herunder om
1) håndtering og behandling af varer og produkter med indhold af uønskede plantearter,
2) transport ad offentlig vej af varer og produkter med indhold af uønskede plantearter,
3) rengøring af transportmidler, maskiner, redskaber, emballage og lokaler, der har været anvendt til transport, behandling, håndtering og opbevaring af varer med indhold af uønskede plantearter,
4) overdragelse af varer og produkter med indhold af uønskede plantearter,
5) behandling af arealer med forekomst af uønskede plantearter og
6) pligt til at afgive oplysning om forekomst af uønskede plantearter, herunder ved overdragelse af ejendoms- eller brugsret til arealer eller ved anvendelse af maskiner og redskaber m.v., der tilhører andre.

Stk. 3.

I regler udstedt i medfør af stk. 2 kan der fastsættes bestemmelser om, at ministeren kan lade bekæmpelse eller forebyggelse af udbredelse af flyvehavre og kæmpebjørneklo udføre, såfremt påbud herom ikke er efterkommet af ejeren eller brugeren inden for en nærmere fastsat frist. Ministeren kan herunder fastsætte, at bekæmpelsen af disse arter sker helt eller delvis for ejerens eller brugerens regning.

Skadedyr

§ 11

Kommuner kan varetage bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise. Bekæmpelsen kan finansieres ved betaling, der opkræves hos ejerne af de ejendomme, hvorpå bekæmpelsen gennemføres.

Planlægning

§ 12

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om offentlige myndigheders særlige indsatsplanlægning efter denne lov, herunder med arealudpegning, der skal ligge til grund for varetagelse af opgaver og udnyttelse af beføjelser efter denne lov.

Kontrol, delegation, klageadgang m.m.

§ 13

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om kontrol og tilsyn, som er nødvendige for anvendelsen af loven eller af regler fastsat i medfør af loven.

Stk. 2.

Ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, har til enhver tid mod behørig legitimation adgang til arealer omfattet af loven med henblik på gennemførelse af kontrol og løsning af opgaver i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil.

§ 14

Miljø- og fødevareministeren kan meddele de forbud og påbud, der er nødvendige for at sikre overholdelse af loven eller af regler fastsat i medfør af loven.

§ 15

Betalingsforpligtelser, der er fastsat i denne lov eller i regler udstedt i henhold til denne lov, og som ikke betales, tillægges en årlig rente svarende til den i renteloven fastsatte referencesats med tillæg fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For erindringsskrivelser betales et gebyr på 100 kr., som reguleres med tilpasningsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb.

§ 16

Henlægger miljø- og fødevareministeren sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.

Stk. 2.

Ministeren kan henlægge varetagelsen af opgaver i henhold til regler udstedt i medfør af § 8, § 9, nr. 1, § 10, stk. 2 og 3, samt §§ 11, 13 og 14 til kommunale myndigheder. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, om at klage alene kan angå retlige spørgsmål, samt om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler, der giver klageadgang for Dansk Landbrug , Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet ved deres hovedorganisationer.

§ 16a

Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.

§ 17

(Ophævet)

Straffebestemmelser

§ 18

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) undlader at overholde sine forpligtelser efter §§ 4 og 5 eller
2) overtræder forbud eller undlader at efterkomme påbud meddelt i henhold til § 14.

Stk. 2.

I regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 19

Skønnes en overtrædelse af regler i loven eller af regler udstedt i medfør af loven ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan miljø- og fødevareministeren tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2.

Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Ikrafttræden m.v.

§ 20

Loven træder i kraft den 1. september 2004.

Stk. 2.

Følgende love ophæves:
1) Lov nr. 298 af 24. april 1996 om flyvehavre.
2) Lov om bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise, jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 29. juni 1990.

§ 21

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Leder du efter praksis og vejledninger til denne lov? Slå op i Lovkompas →