§ 2
Den Del af Udgifterne ved hvert af disse Anlæg, som ikke bæres af Staten eller Amtskommunen, paalægges de Eiendomme, som ved disse Anlæg beskyttes mod Oversvømmelse af Havet, og udredes af vedkommende Eiere og Brugere.
Hvilke Eiendomme der skal deltage i Anlægsomkostningerne, i hvilket Forhold dette skal ske, samt hvorledes Vandløbene og Veiforbindelserne skulle ordnes m.m., bestemmes endeligen for hvert af de nævnte Anlægs Vedkommende ved en Kommission, som i dette Øiemed nedsættes af Indenrigsministeren, og som ved sine Forhandlinger har at følge de i Lov af 30te December 1858 for Landvæsenskommissioner fastsatte Regler. Udgifterne ved denne udredes paa samme Maade som de øvrige Omkostninger ved Anlægene.
De Beløb, der, efter Fradrag af Statskassens Tilskud (§ 5), udfordres til Anlægene, tilvejebringes ved Laan, som optages af Maribo Amtsraadskreds, og som forrentes og afdrages i 28 paa hinanden følgende Aar, saaledes at Renter og Afdrag vedkommende Laanet til Digeanlæg paa Lolland udredes med en Trediedel af Amtsrepartitionsfonden og med to Trediedele af de paagjældende Eiendomme, og vedkommende Laanet til Digeanlægget paa Falster med to Femtedele af Amtsrepartitionsfonden og med tre Femtedele af de paagjældende Eiendomme.
Brugen af stemplet Papir til de fornødne Kontrakter og Obligationer eftergives.
Forsaavidt Bekostningen ved den aarlige Vedligeholdelse af de fuldførte Anlæg ikke kan udredes af de fra Digets Benyttelse flydende Indtægter, paahviler den de samme Eiendomme, som have deltaget i Anlæget, og fordeles paa dem i samme Forhold som den Del af Anlægsomkostningerne, der ikke er udredet af Staten og Amtsrepartitionsfonden.
De Udgifter ved Digernes Anlæg og Vedligeholdelse, som paalægges de paagjældende Eiendomme, udredes af disses Eiere, dog at de Beløb, der medgaa til Forrentningen af de til Digernes Anlæg optagne Laan samt til Dækning af Vedligeholdelsesudgifterne, refunderes af Brugerne, hvor saadanne findes, medens Laanenes Tilbagebetaling er disse uvedkommende. De til Afbetaling af Laanene samt disses Forretning og til Vedligeholdelsen skyldige Beløb kunne inddrives ved Udpantning med samme Fortrinsret som for Skatter.