Lov om Danmarks tiltrædelse af aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (* 1)

LOV nr 963 af 09/12/1992
RessortUdenrigsministeriet
Underskrevet1992-12-09
Offentliggjort1992-12-10
Seneste lovændring2004-04-21
11 supplerende dokumenter
1 ændringslov
i
Find hurtigt svar
Brug vores intelligente søgeassistent og få adgang til bekendtgørelser, vejledninger og afgørelser knyttet til netop denne lov.
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

Aftale af 2. maj 1992 om Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde med tilhørende bilag, protokoller og erklæringer
mellem De Europæiske Fællesskaber, deres medlemsstater og
Republikken Finland, Republikken Island, Fyrstendømmet
Liechtenstein, Kongeriget Norge, Det Schweiziske Edsforbund,
Kongeriget Sverige og Republikken Østrig kan ratificeres på Danmarks
vegne.

§ 2

Vedkommende minister kan fastsætte bestemmelser om fravigelse af lovgivningens krav om indfødsret, bopæl, hjemsted, oprindelse, bestemmelsessted, etablering og lokalisering i eller uden for Danmark eller EF og om fravigelse af pensionsberegningsbestemmelserne i lov om social pension samt regler om konsumption af immaterialrettigheder, i det omfang dette er nødvendigt som følge af Danmarks forpligtelser efter EØS-aftalen.

Stk. 2.

Vedkommende minister kan fastsætte bestemmelser om, at produkter m.v., som er godkendt til markedsføring m.v. i lande, der er omfattet af EØS-aftalen, ikke kræver godkendelse i Danmark, i det omfang dette er nødvendigt som følge af Danmarks forpligtelser efter EØS-aftalen.

Stk. 3.

Endvidere kan vedkommende minister fastsætte bestemmelser om ændsring af lovgivning, der indeholder rettigheder og forpligtelser eller andre byrder, herunder regler om lovvalg, der efter EF-retten tilkommer eller påhviler personer, selskaber m.v. fra EF-lande, således at lovgivningen tillige omfatter personer m.v. fra EFTA-lande, i det omfang det er nødvendigt som følge af Danmarks forpligtelser efter EØS-aftalen.

§ 3

Udenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. § 1 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Har du spørgsmål til loven? Få hurtigt svar direkte på e-mail. Spørg →