Lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Bekendtgørelse af lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

LBK nr 530 af 21/05/2013

Senest offentliggjort 2013-05-30

Senest ændret 2014-06-26

Denne lov er historisk. Den er blevet ophævet eller erstattet af nyere lov.

Herved bekendtgøres lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. februar 2009, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 1567 af 21. december 2010 og § 1 i lov nr. 1349 af 21. december 2012.

Kapitel 1

Befordringsrabattens administrator

§ 1

Administrationen af befordringsrabat efter denne lov varetages af Ministeriet for Børn og Undervisning. Børne- og undervisningsministeren kan bemyndige en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende mi‍ni‍ster til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt mini‍‍steren. De befordringsansvarlige, uddannelsesstederne og kommunalbestyrelserne bistår ministeriet eller den myndighed, der efter 2. pkt. er bemyndiget dertil, med administrationen, jf. kapitel 5.

Stk. 2.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed er bemyndiget til at udøve efter stk. 1.

Kapitel 2

Uddannelsessøgende og deltagere, der har ret til rabat

§ 2

Uddannelsessøgende og deltagere har efter ansøgning ret til rabat ved køb af abonnementskort til befordring med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik, når de gennemgår uddannelse eller deltager i undervisningsforløb i medfør af

1) lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven),

2) lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven),

3) lov om uddannelsen til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx),

4) lov om erhvervsuddannelser,

5) lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.,

6) lov om fodterapeuter,

7) lov om produktionsskoler,

8) lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven) eller

9) lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Stk. 2.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre end de uddannelsessøgende og deltagere, der er nævnt i stk. 1, har ret til rabat.

Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at anden persontrafik samt anden offentlig servicetrafik og befordring til og fra udlandet er omfattet af stk. 1.

§ 3

Det er en betingelse for at få rabat, at uddannelse og undervisningsforløb efter § 2, stk. 1, er tilrettelagt som heltidsundervisning, jf. dog § 9, stk. 2.

Stk. 2.

Retten til rabat gælder kun for måneder, hvor der efter uddannelsesstedets undervisningsplan tilbydes undervisning eller eksamen.

Stk. 3.

Deltagere i produktionsskoleforløb efter lov om produktionsskoler, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, har ikke ret til rabat, hvis deltageren er aktiveret i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4.

Deltagere i enkeltfagsundervisning, almen voksenuddannelse og forberedende voksenuddannelse i medfør af de i § 2 nævnte uddannelser og undervisningsforløb har ret til rabat, hvis undervisningen samlet er tilrettelagt som heltidsundervisning på mindst 23 timer ugentligt over en sammenhængende periode af mindst 3 måneders varighed, eller hvis uddannelsen er berettigende til støtte efter lov om statens uddannelsesstøtte og de i medfør heraf udstedte regler, jf. dog § 9, stk. 2.

§ 4

Det er en betingelse for at få rabat, at den uddannelsessøgende og deltageren

1) ikke samtidig er indskrevet som studerende ved en videregående uddannelsesinstitution,

2) ikke samtidig kan få befordringsgodtgørelse el.lign. i henhold til andre regler,

3) ikke modtager løn fra praktikvirksomheden i skoleperioden,

4) ikke er i lønnet praktik og

5) er studieaktiv.

Stk. 2.

Uddannelsesstedet træffer afgørelse om, hvorvidt den uddannelsessøgende eller deltageren er studieaktiv.

Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne i stk. 1.

§ 5

Ministeriet eller anden statslig myndighed træffer afgørelse om, hvilke uddannelsessøgende og deltagere der har ret til rabat, og sender meddelelse herom til de pågældende. Afgørelse om befordringsrabat træffes på baggrund af oplysninger fra uddannelsesstedet.

Kapitel 3

Rabattens beregning

§ 6

På grundlag af ministeriets eller anden statslig myndigheds afgørelse giver de befordringsansvarlige rabat til den daglige befordring mellem uddannelsessted og bopæl. Rabatten udgør udgiften til billigste offentlige befordring med fradrag af det beløb, som den uddannelsessøgende eller deltageren selv skal betale ifølge § 7.

Stk. 2.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om en øvre og nedre grænse for rabat.

§ 7

Den uddannelsessøgende og deltageren skal selv betale et egenbetalingsbeløb på 18,37 kr. (2010-niveau) for hver dag, abonnementskortet er gyldigt. Ved beregningen af rabatten kan et månedskort betragtes som et abonnementskort på 30 dage.

Stk. 2.

Egenbetalingen, jf. stk. 1, reguleres én gang årligt på et tidspunkt fastsat af børne- og undervisningsministeren med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Egenbetalingen ved befordringsgodtgørelse efter §§ 9 og 9 a reguleres dog én gang årligt den 1. januar. Reguleringen sker på grundlag af det på reguleringstidspunktet gældende beløb. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste ørebeløb.

§ 8

Ministeriet eller anden statslig myndighed kan i særlige tilfælde godkende, at rabatbeløbet skal udbetales kontant for abonnementskort, der tidligere er købt uden rabat. Rabatten kan dog ikke udbetales kontant, hvis den uddannelsessøgende eller deltageren har undladt at søge om befordringsrabat i tide.

Stk. 2.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kontantudbetaling af rabatbeløb.

Kapitel 4

Særlige ordninger

§ 9

Der kan til særlige grupper, jf. stk. 2 og 3, der har ret til rabat efter § 2, gives godtgørelse til befordring efter en kilometersats med fradrag af egenbetaling, jf. § 7.

Stk. 2.

Ministeriet eller anden statslig myndighed kan godkende, at deltagere i ordblindeundervisning for voksne, jf. § 2, stk. 1, nr. 9, kan få godtgørelse efter en kilometersats, hvis de har mindre end 5 ugentlige undervisningsdage.

Stk. 3.

Uddannelsesstedet kan i ganske særlige tilfælde godkende, at uddannelsessøgende og deltagere, der har ret til rabat efter § 2, helt eller delvis benytter andre befordringsmidler end offentlige befordringsmidler.

Stk. 4.

Uddannelsesstedet træffer afgørelse om antallet af kilometer, der kan gives godtgørelse til, mellem uddannelsesstedet og den uddannelsessøgendes eller deltagerens bopæl.

Stk. 5.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om retten til befordringsgodtgørelse, befordringsgodtgørelsens beregning, en øvre grænse for befordringsgodtgørelsen, udbetaling, kilometersatsens størrelse og årlige regulering.

§ 9a

Uddannelsesinstitutionen sørger for befordringen mellem bopæl og uddannelsessted af uddannelsessøgende eller deltagere, der deltager i korte eller vekslende forløb, og som har ret til rabat efter § 2. Forpligtelsen kan opfyldes ved at henvise den uddannelsessøgende til offentlige befordringsmidler og godtgøre udgiften hertil med fradrag af egenbetalingen, jf. § 7.

Stk. 2.

Ministeriet eller anden statslig myndighed refunderer uddannelsesinstitutionernes udgifter til befordring efter stk. 1 efter fradrag af egenbetalingen, jf. § 7.

Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke uddannelsessøgende der er omfattet af stk. 1. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om attestation af uddannelsesinstitutionens opgørelse over udgifter til befordring.

§ 10

Det påhviler den enkelte kommunalbestyrelse i bopælskommunen at tilrettelægge vederlagsfri befordring til uddannelsessøgende og deltagere efter § 2, stk. 1, der midlertidigt ikke er i stand til ved egen hjælp at tilbagelægge vejen mellem bopælen og uddannelsesstedet på grund af sygdom eller invaliditet.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan undlade at tilrettelægge befordring i tilfælde, hvor befordringsbehovet er under 1 uges varighed, medmindre der i den pågældende uge afholdes prøver, eksaminer el.lign.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at befordring kun tilrettelægges for en periode på højst 3 måneder, men er forpligtet til at tage hensyn til særlige individuelle forhold og eventuel overgang til andre befordringsordninger, herunder eventuel støtte efter anden lovgivning.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse på baggrund af en lægeerklæring eller anden sagkyndig erklæring til brug for vurdering af befordringsbehovet. Den uddannelsessøgende eller deltageren indhenter erklæringen. Uddannelsesstedet bistår uddannelsessøgende og deltagere med henvendelse til kommunen, herunder med fornøden dokumentation for indskrivning, studieaktivitet og eventuelle eksaminer og prøver. Uddannelsesstedet giver kommunen underretning om eventuelt langvarigt fravær eller studieafbrud.

Kapitel 5

Administration

§ 11

Det påhviler hvert trafikselskab, Bornholms Regionskommune, de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten, og Metroselskabet I/S (de befordringsansvarlige) at yde rabat efter kapitel 2 og 3.

Stk. 2.

Hvert selskab og Bornholms Regionskommune sørger for, at den i §§ 6 og 7 anførte rabat indpasses i det takst- og billetteringssystem, der anvendes af trafikselskabet eller Bornholms Regionskommune.

Stk. 3.

Udgiften ved rabatordningen og dennes administration bortset fra den del, der hører under ministeriet eller anden statslig myndighed, afholdes af de befordringsansvarlige, der er nævnt i stk. 1. Ministeriet eller anden statslig myndighed refunderer de befordringsansvarlige det beløb, der er ydet i rabat, på grundlag af kvartalsvise opgørelser af rabatbeløbet.

Stk. 4.

Revisoren for en befordringsansvarlig efter stk. 1 attesterer, at rabatten er ydet i overensstemmelse med § 7, stk. 1, og at rabatbeløbet i øvrigt er opgjort korrekt.

Stk. 5.

Befordringsansvarlige i EU- og EØS-landene kan efter regler fastsat af børne- og undervisningsministeren yde rabat på samme vilkår som de befordringsansvarlige, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 6.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

1) opgørelse af, hvilke beløb der er ydet i rabat, frist for de befordringsansvarliges indsendelse af opgørelsen til ministeriet eller anden statslig myndighed, indsendelse af opgørelsen i elektronisk form, og hvilke krav der stilles til attestation af opgørelsen,

2) at ministeriet eller anden statslig myndighed kan indhente yderligere oplysninger hos de befordringsansvarlige om ordningen, herunder bl.a. individbaserede oplysninger om uddannelsessøgende og deltagere, der køber abonnementskort med rabat, rabatbeløbenes størrelse, og

3) elektronisk kommunikation mellem ministeriet eller anden statslig myndighed og de befordringsansvarlige, der er nævnt i § 11, stk. 1, herunder anvendelse af digital signatur eller anden sikker personidentifikation, bl.a. i forbindelse med indsendelse af opgørelse af, hvilket beløb der er ydet i rabat, og oplysninger om ordningen, jf. nr. 1 og 2.

Stk. 7.

Reglerne efter stk. 6, nr. 1 og 2, om ministeriets eller anden statslig myndigheds adgang til at indhente indivi‍dbaserede oplysninger, herunder bl.a. frist for indsendelse af indivi‍dbaserede oplysninger, fastsættes efter forhandling med de befordringsansvarlige.

§ 12

Ministeriet eller anden statslig myndighed kan hos uddannelsesstederne indhente oplysninger om indskrivning m.v., der er nødvendige for at træffe afgørelse om ret til rabat.

Stk. 2.

Ministeriet eller anden statslig myndighed kan til de befordringsansvarlige, der er nævnt i § 11, stk. 1, videregive oplysninger om uddannelsessøgende og deltagere, der er nødvendige for at yde rabat. Ministeriet eller anden statslig myndighed kan stille de nævnte oplysninger elektronisk til rådighed for de befordringsansvarlige.

§ 13

Uddannelsesstedet bistår ministeriet eller anden statslig myndighed ved afgørelse om tildeling af rabat eller godtgørelse efter en kilometersats. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsesstedets administration i forbindelse med befordringsrabatten, herunder elektronisk indberetning af, hvornår retten til rabat begynder og ophører.

Stk. 2.

Har et voksenuddannelsescenter indgået driftsoverenskomst om undervisning efter lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning, bistår voksenuddannelsescenteret ministeriet eller anden statslig myndighed ved afgørelsen om tildeling af rabat på vegne af driftsoverenskomstparterne og træffer afgørelse efter § 4, stk. 2, og §‍ 9, stk. 3 og 4.

Stk. 3.

Det påhviler den enkelte kommunalbestyrelse, produktionsskole eller institution for erhvervsrettet uddannelse, der tilrettelægger uddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse, at meddele ministeriet eller anden statslig myndighed, hvem der på vegne af uddannelsesstederne bistår ved afgørelse om tildeling af rabat m.v. og træffer afgørelse efter § 4, stk. 2, og § 9, stk. 3 og 4. Den tilrettelæggende kommunalbestyrelse, produktionsskole eller institution for erhvervsrettet uddannelse kan selv varetage opgaven eller træffe aftale med ét bestemt uddannelsessted om at varetage opgaven.

Stk. 4.

Ministeriet eller anden statslig myndighed fører tilsyn med uddannelsesstedernes administration. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at ministeriet eller anden statslig myndighed kan kræve alle oplysninger, der er nødvendige til varetagelse af opgaven.

§ 14

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om:

1) Indhold og udformning af ansøgninger og om, hvornår den uddannelsessøgende eller deltageren skal søge.

2) At ansøgning om ret til rabat eller godtgørelse skal ske i elektronisk form, herunder om anvendelse af digital signatur eller anden sikker personidentifikation. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at visse uddannelsessøgende og deltagere og visse typer af sager kan undtages fra bestemmelsen i 1. pkt.

3) At afgørelser og meddelelser om rabat eller godtgørelse skal gives i elektronisk form. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at visse uddannelsessøgende og deltagere kan undtages fra bestemmelsen i 1. pkt.

4) Hvordan uddannelsessøgende og deltagere, der i en periode, herunder på grund af gennemgang af forløb ved en kombination af fag inden for de i § 2, stk. 1, nævnte uddannelses- og undervisningsforløb, skal bruge flere abonnementskort eller en kombination af abonnementskort og særlige ordninger, samlet kan opnå rabat eller godtgørelse.

§ 15

Det Centrale Personregister stiller personadresseo‍plysninger til rådighed for ministeriet eller anden statslig myndighed om uddannelsessøgende. Oplysninger skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.

Kapitel 6

Klageadgang

§ 16

Afgørelser, som uddannelsesstedet træffer efter § 4, stk. 2, § 9, stk. 3 og 4, og § 9 a, kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Afgørelser, som ministeriet eller anden statslig myndighed træffer efter denne lov, kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed.

Kapitel 7

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.

§ 17

Loven træder i kraft den 1. juli 2006 og finder anvendelse for rabat, der gives fra den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 18 og 19 træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 3.

Indtil den 30. juni 2007 kan elever på 8.-9. klassetrin på Forsøgscentret i Rødovre uden egenbetaling få abonnementskort til billigste offentlige befordringsmiddel, hvis elevens samlede skolevej er 14 km eller derover, og i øvrigt opfylder betingelserne i denne lov.

Stk. 4.

Den i § 7, stk. 2 og 3, nævnte regulering sker første gang i januar 2008.

Stk. 5.

Amtsrådene kan ikke give godtgørelse for befordring, der foretages i tiden efter den 31. december 2006.

§ 17a

Ministeriet eller anden statslig myndighed kan til de befordringsansvarlige, jf. § 11, stk. 1, henlægge sin beføjelse til at træffe afgørelse om ret til rabat efter lovens kapitel 2 og 3 i perioden fra den 1. januar 2007 til og med den 30. juni 2007.

Stk. 2.

De befordringsansvarlige kan alene træffe afgørelse om ret til rabat for den uddannelsessøgende eller deltageren i de tilfælde, hvor

1) det af de befordringsansvarliges optegnelser fremgår, at den uddannelsessøgende eller deltageren har modtaget abonnementskort med rabat for december måned 2006,

2) den uddannelsessøgende eller deltageren fortsætter den uddannelse eller det undervisningsforløb, den pågældende var i gang med i december måned 2006, og

3) de befordringsansvarlige efter den hidtil gældende forretningsgang sikrer sig, at den uddannelsessøgende eller deltageren fortsat er berettiget til rabat.

Stk. 3.

Rabatten ydes som det beløb, der overstiger egenbetalingen, jf. § 7. Ministeriet eller anden statslig myndighed refunderer de befordringsansvarlige den ydede rabat efter bestemmelserne i § 11, stk. 3-5, og regler fastsat i medfør af stk. 6.

§ 17b

I de tilfælde, hvor betingelserne for, at de befordringsansvarlige kan træffe afgørelse efter § 17 a, stk. 2, ikke er til stede, skal den uddannelsessøgende eller deltageren søge ministeriet eller anden statslig myndighed om ret til rabat, jf. § 5.

Stk. 2.

På baggrund af ministeriets eller anden statslig myndigheds afgørelse om ret til rabat skal den uddannelsessøgende eller deltageren i perioden fra den 1. januar 2007 til og med den 30. juni 2007 rette henvendelse til de befordringsansvarlige for at købe abonnementskort med rabat. Ved henvendelse til de befordringsansvarlige skal den uddannelsessøgende eller deltageren medbringe dokumentation for ret til rabat, jf. § 5.

§ 18

Følgende bestemmelser ophæves:

1) § 13 i lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 28. september 2004, som ændret ved § 5 i lov nr. 590 af 24. juni 2005,

2) § 37 b i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 1. marts 2006,

3) § 13 a i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 532 af 25. juni 1999, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 98 af 18. februar 2004 og senest ved § 9 i lov nr. 590 af 24. juni 2005,

4) § 18 i lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 812 af 15. juli 2004, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 593 af 24. juni 2005,

5) § 5 a i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 7. januar 2005, som ændret ved § 5 i lov nr. 592 af 24. juni 2005 og § 1 i lov nr. 1153 af 7. december 2005, og

6) § 35 i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 15. juli 2004, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 590 af 24. juni 2005 og senest ved lov nr. 119 af 27. februar 2006.

§ 19

(Udeladt).

§ 20

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.