Lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser

Bekendtgørelse af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser

LBK nr 1036 af 30/08/2017

Senest offentliggjort 2017-09-07

Senest ændret 2018-12-19

Denne lov er historisk. Den er blevet ophævet eller erstattet af nyere lov.

Herved bekendtgøres lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 10. oktober 2013, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 749 af 25. juni 2014 og lov nr. 512 af 31. maj 2016.

§ 1

Studerende ved videregående uddannelser har efter ansøgning ret til rabat ved køb af abonnementskort til befordring med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at anden kollektiv persontrafik er omfattet af 1. pkt. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at 1. pkt. gælder for befordring til og fra udlandet.

Stk. 2.

Retten til rabat ved køb af abonnementskort omfatter ikke befordring i form af individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede.

Stk. 3.

Retten til rabat ved køb af abonnementskort omfatter måneder, hvor den studerende er indskrevet på og gennemgår uddannelse, der giver ret til statens uddannelsesstøtte, jf. SU-lovens § 15.

Stk. 4.

Retten til rabat gælder ikke, når den studerende samtidig får befordringsgodtgørelse i henhold til andre regler.

§ 1a

(Ophævet)

§ 2

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) træffer afgørelse om, hvilke studerende der har ret til rabat efter § 1.

Stk. 2.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsesstedernes administration af rabatordningen efter § 1.

§ 3

Rabat efter § 1 gives til den billigste daglige befordring mellem bopæl og uddannelsessted med fradrag af et egenbetalingsbeløb på 18,37 kr. (2010-niveau) for hver dag, abonnementskortet er gyldigt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

For den del af udgiften til abonnementskort, der ligger over 69,99 kr. (2016-niveau) pr. dag, ydes en rabat på 50 pct.

Stk. 3.

Ved beregningen af rabatten efter stk. 1 og 2 betragtes et månedskort som et abonnementskort på 30 dage.

Stk. 4.

Satserne i stk. 1 og 2 reguleres én gang pr. kalenderår på et tidspunkt fastsat af uddannelses- og forskningsministeren med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker på grundlag af den egenbetaling, der gælder på reguleringstidspunktet. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste ørebeløb.

Stk. 5.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelsen i stk. 2 ikke finder anvendelse for studerende, der har bopæl i visse kommuner.

§ 4

Det påhviler hvert trafikselskab, Bornholms Regionskommune, de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten, og Metroselskabet I/S at yde rabat efter §§ 1 og 3.

Stk. 2.

Hvert selskab og Bornholms Regionskommune sørger for, at den i § 3 anførte rabat indpasses i det takst- og billetteringssystem, der anvendes af trafikselskabet eller Bornholms Regionskommune.

Stk. 3.

Udgiften ved rabatordningen og dennes administration bortset fra den del, der hører under styrelsen, afholdes af de transportansvarlige, der er nævnt i stk. 1. Styrelsen refunderer de transportansvarlige 90 pct. af det beløb, der er ydet i rabat, på grundlag af kvartalsvise opgørelser af rabatbeløbet.

Stk. 4.

Revisoren for en transportansvarlig efter stk. 1 attesterer, at rabatten er ydet i overensstemmelse med § 3, stk. 1-3, og at rabatbeløbet i øvrigt er opgjort korrekt.

Stk. 5.

Transportansvarlige i EU- og EØS-landene kan efter regler fastsat af undervisningsministeren yde rabat på samme vilkår som de transportansvarlige, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 6.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

1) opgørelse af, hvilke beløb der er ydet i rabat, frist for de transportansvarliges indsendelse af opgørelsen til styrelsen, indsendelse af opgørelsen i elektronisk form og, hvilke krav der stilles til attestation af opgørelsen,

2) styrelsens indhentning af yderligere oplysninger hos de transportansvarlige om ordningen, herunder individbaserede oplysninger om uddannelsessøgende og deltagere, der køber abonnementskort med rabat, og rabatbeløbenes størrelse, og

3) elektronisk kommunikation mellem styrelsen og de transportansvarlige, der er nævnt i stk. 1, herunder anvendelse af digital signatur eller anden sikker personidentifikation, herunder i forbindelse med indsendelse af opgørelse af, hvilket beløb der er ydet i rabat, og oplysninger om ordningen, jf. nr. 1 og 2.

Stk. 7.

Reglerne efter stk. 6, nr. 1 og 2, om styrelsens adgang til at indhente individbaserede oplysninger, herunder frist for indsendelse af individbaserede oplysninger, fastsættes efter forhandling med de transportansvarlige.

§ 4a

Uddannelsesstedet kan efter ansøgning i ganske særlige tilfælde træffe afgørelse om, at studerende, der har ret til rabat efter § 1, gives godtgørelse til befordring med andre befordringsmidler end offentlige befordringsmidler efter en kilometersats, jf. dog stk. 2. Uddannelsesstedet træffer herunder afgørelse om antallet af kilometer, der kan gives godtgørelse for, mellem uddannelsesstedet og den studerendes bopæl.

Stk. 2.

Godtgørelse efter stk. 1 gives ikke i perioder, hvor den studerende er indskrevet på og gennemgår uddannelse, der er tilrettelagt som fjernundervisning. Ved fjernundervisning forstås undervisning, hvor mindre end 50 pct. af undervisningen er tilrettelagt som tilstedeværelsesundervisning.

Stk. 3.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsesstedernes administration og om retten til godtgørelse efter stk. 1, herunder godtgørelsens beregning, sats og årlige regulering, øvre grænse for godtgørelsen og udbetaling.

§ 5

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om:

1) Indhold og udformning af ansøgninger om rabat efter § 1 og godtgørelse efter § 4 a og, om hvornår den studerende skal søge.

2) At ansøgning om ret til rabat eller godtgørelse skal ske i elektronisk form, herunder om anvendelse af digital signatur eller anden sikker personidentifikation. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan endvidere fastsætte regler om, at visse studerende og visse typer af sager kan undtages fra kravet i 1. pkt.

3) At afgørelser og meddelelser om rabat eller godtgørelse skal gives i elektronisk form. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at visse studerende kan undtages fra kravet i 1. pkt.

4) At rabatbeløb efter § 3, stk. 1-3, jf. § 1, i særlige tilfælde af den transportansvarlige skal udbetales kontant til studerende, der har ret til rabat, når de tidligere har købt abonnementskort uden rabat, idet rabatten dog ikke kan udbetales kontant, hvis den studerende har undladt at søge i tide.

5) Hvordan studerende, der i en periode, herunder på grund af deltagelse i uddannelse ved flere uddannelsessteder på samme tid, skal bruge flere abonnementskort eller en kombination af abonnementskort og godtgørelse, samlet kan opnå rabat eller godtgørelse.

§ 5a

Styrelsen kan hos uddannelsesstederne indhente oplysninger om indskrivning m.v., der er nødvendige for at træffe afgørelse om ret til rabat, herunder indskrivningsoplysninger om studerende, der er indskrevet på en støtteberettigende uddannelse, men som ikke har søgt befordringsrabat. Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.

Stk. 2.

Det Centrale Personregister stiller personadresseoplysninger til rådighed for styrelsen om de uddannelsessøgende, der søger om ret til rabat. Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.

Stk. 3.

Styrelsen kan til de transportansvarlige, der er nævnt i § 4, stk. 1, videregive oplysninger om den uddannelsessøgende, der er nødvendige for at yde rabat. Styrelsen kan stille de nævnte oplysninger elektronisk til rådighed for de transportansvarlige.

§ 6

Uddannelsesstedets afgørelse efter § 4 a, stk. 1, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Styrelsens afgørelser efter § 2 i denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 7

Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2.

Reguleringen som nævnt i § 3, stk. 3, sker første gang den 1. januar 1998.