Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

LBK nr 832 af 07/07/2015

Senest offentliggjort 2015-07-08

Senest ændret 2016-12-28

Antal supplerende dokumenter: 2

Denne lov er historisk. Den er blevet ophævet eller erstattet af nyere lov.

Herved bekendtgøres lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 8. april 2014, med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, § 6 i lov nr. 722 af 25. juni 2014, § 64 i lov nr. 1482 af 23. december 2014, § 2 i lov 1486 af 23. december 2014, § 4 i lov nr. 1531 af 27. december 2014 og lov nr. 225 af 3. marts 2015.

§ 1-23g

(Ophævet)

§ 24-29

(Ophævet)

Kapitel 7

Anerkendte arbejdsløshedskasser

Anerkendelse

§ 30

Ved en arbejdsløshedskasse forstås i denne lov en forening af personer, der har sluttet sig sammen alene med det formål at sikre sig økonomisk bistand i tilfælde af ledighed og at administrere andre ordninger, som ifølge lovgivning er henlagt til kasserne.

§ 31

Beskæftigelsesministeren anerkender efter ansøgning arbejdsløshedskasser, der opfylder betingelserne i § 32.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan dog nægte at anerkende en ny fagligt afgrænset kasse, jf. § 32, med et fagområde, som allerede hører under en anerkendt fagligt afgrænset kasse.

§ 32

En arbejdsløshedskasse kan kun anerkendes, hvis

1) den ifølge sin vedtægt

a) er fagligt afgrænset for lønmodtagere,

b) er fagligt afgrænset for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende,

c) er tværfaglig for enten lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende eller

d) er tværfaglig for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende,

2) den har mindst 10.000 medlemmer, som opfylder betingelserne for optagelse, jf. § 41, og

3) dens vedtægt er i overensstemmelse med § 34.

Stk. 2.

En arbejdsløshedskasse optager personer med tilknytning til de fagområder, der er angivet i kassens vedtægt.

§ 33

Ansøgning om anerkendelse sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bilagt

1) et eksemplar af kassens vedtægt,

2) fortegnelse over medlemmer med angivelse af cpr. nummer,

3) attestation fra statsautoriseret revisor for antallet af medlemmer, der på ansøgningstidspunktet opfylder betingelserne for optagelse i kassen, jf. § 41,

4) dokumentation for, at beslutning om ansøgning om anerkendelse er vedtaget af kassens kompetente organ, og

5) regnskabet for sidst afsluttede regnskabsår, hvis kassen ikke er nyoprettet.

Stk. 2.

Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering yder bistand ved oprettelse af en ny arbejdsløshedskasse.

Vedtægter

§ 34

En anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt skal være i overensstemmelse med en standardvedtægt, som fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Stk. 2.

Vedtægten skal indeholde oplysninger om:

1) Kassens navn, hjemsted, formål og faglige område.

2) Kassens ledelse og de enkelte organers myndighed samt om urafstemning.

3) Medlemmernes rettigheder og pligter.

4) Regnskabsvæsen, kasseeftersyn og revision samt anbringelse af kassens midler. Af kassens revisorer skal mindst én være statsautoriseret revisor.

5) Regler om vedtægtsændringer og om formuens anvendelse ved anerkendelsens bortfald.

§ 35

Ændring af en anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt er først gyldig, når ændringen godkendes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering .

Bortfald af anerkendelse m.v.

Stk. 3.

Et medlem, som ikke har erhvervsarbejde, kan overflyttes til en anden arbejdsløshedskasse med mindst 1 måneds varsel til udløbet af en udbetalingsperiode.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om overflytning af medlemmer fra en arbejdsløshedskasse til en anden.

§ 43

Medlemskabet ophører senest ved udgangen af den måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller ved medlemmets død.

§ 44

(Ophævet)

Kapitel 8 a

§ 45

(Ophævet)

Kapitel 9

Beregning af dagpenge m.v.

Stk. 2.

Et medlem, der er omfattet af stk. 1, har, jf. stk. 3-9, ret til at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse, dagpenge og særlig uddannelsesydelse i sammenlagt:

1) 4 år for personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, senest den 30. december 2012.

2) 3 ¾ år for personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden fra den 31. december 2012 til og med den 30. juni 2013.

3) 3 ½ år for personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden fra den 1. juli 2013 til og med den 5. januar 2014.

4) 3 ¼ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden fra den 6. januar 2014 til og med den 6. juli 2014.

5) 3 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden fra den 7. juli 2014 til og med den 4. januar 2015.

6) 2 ¾ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden fra den 5. januar 2015 til og med den 5. juli 2015.

7) 2 ½ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden fra den 6. juli 2015 til og med den 3. januar 2016.

8) 2 ¼ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden fra den 4. januar 2016 til og med den 3. juli 2016.

Stk. 3.

Længden af den samlede ydelsesperiode efter stk. 2 afgøres, på grundlag af hvornår retten til dagpenge er opbrugt, jf. § 55, stk. 3, jf. dog stk. 5.

Stk. 4.

Perioden med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse udgør den samlede ydelsesperiode, jf. stk. 2, fratrukket perioder med dagpenge, jf. § 55, stk. 3, og ret til særlig uddannelsesydelse.

Stk. 5.

For personer, hvis ret til dagpenge er udløbet som følge af udløb af referenceperioden, jf. § 55, stk. 1, og § 2, stk. 2, i lov nr. 703 af 25. juni 2010 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved § 1, nr. 1, i lov nr. 267 af 27. marts 2012, indgår ved opgørelsen af det samlede forbrug efter stk. 3 den del af pågældendes ydelsesperiode, herunder eventuel forlængelse af dagpengeperioden, som ikke var forbrugt ved udløbet af dagpengeretten.

Stk. 6.

Forbruget efter stk. 3-5 opgøres i uger. Perioder med ret til særlig uddannelsesydelse opgøres månedsvis og skal omregnes til uger ved at gange med faktor 4,33. Der nedrundes til nærmeste antal hele uger.

Stk. 7.

Den samlede periode med ydelser efter stk. 2 og perioder, der forbruger af dagpengeperioden efter § 55, stk. 3, forud for den 1. juli 2010, kan dog højst udgøre 4 år (208 uger). Ved opgørelsen medregnes kun perioder efter seneste indplacering i dagpengesystemet.

Stk. 8.

Perioden med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. stk. 4, kan forlænges med op til 6 måneder med perioder med arbejde, som kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet efter principperne i § 53, og forhold, der forlænger dagpengeperioden, jf. principperne i § 55, stk. 4 og 5.

Stk. 9.

Ved opgørelsen efter stk. 8 medregnes forlængelse af perioden med ret til særlig uddannelsesydelse efter § 18, stk. 1, 2. pkt., i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. En måned omregnes til uger ved at gange med faktor 4,33. Der nedrundes til nærmeste antal hele uger.

§ 52l

Ved opgørelsen af overskydende timer, jf. § 59, stk. 2, medregnes ikke timer, der er optjent inden overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

§ 52m

Ved opgørelsen af perioden med ret til supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 60, stk. 1, medregnes ikke uger, hvori der er udbetalt supplerende dagpenge.

§ 52n

Personer med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, som har optjent ret til ferie med feriedagpenge efter § 75 h, kan afholde disse dage i perioden med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter principperne i § 75 h. Udbetalingen sker efter de almindelige regler for udbetaling af dagpenge, jf. § 46, stk. 1. Ydelsen udbetales dog med samme sats som midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Stk. 2.

Personer med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse har i et ferieår fra den 1. maj til den 30. april i det efterfølgende kalenderår uanset stk. 1 ret til 15 dage med midlertidig arbejdsmarkedsydelse under ferie i perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Ved overgang til midlertidig arbejdsmarkedsydelse i løbet af et ferieår nedsættes retten til ferie med ydelse dog forholdsmæssigt. Ikke afholdte feriedage bortfalder ved overgangen til et nyt ferieår. Under afholdelsen af ferie har medlemmet ikke pligt til at stå til rådighed. Udbetalingen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse under ferie sker efter de almindelige regler for udbetaling af dagpenge, jf. § 46, stk. 1. Der skal ske fradrag i antallet af dage med midlertidig arbejdsmarkedsydelse under ferie, hvis medlemmet på tidspunktet for afholdelse af ferie har ret til feriedagpenge, ferie med løn eller feriegodtgørelse.

§ 52o

Kommunerne skal bidrage til finansieringen af statens udgifter til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 j, stk. 1. Bidraget udgør 70 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Under deltagelse i tilbud om nytteindsats og virksomhedspraktik efter § 75 m eller uddannelse efter §§ 75 p eller 75 q i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 50 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Stk. 2.

Kommunen skal dog ikke bidrage til finansieringen af udgifter til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, der udbetales under de første 14 dages sygdom, jf. § 52 h, jf. § 62, stk. 3.

§ 52p

For medlemmer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indbetales et bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udgør det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3-5.

Stk. 2.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales midlertidig arbejdsmarkedsydelse for.

Stk. 3.

Modtageren af midlertidig arbejdsmarkedsydelse betaler 1/3 af ATP-bidraget, arbejdsløshedskassen betaler

1/3, og private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., betaler 1/3, når kommunen ikke bidrager til finansieringen, jf. § 52 o, stk. 2, eller bidrager til finansieringen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med 70 pct. af udgiften til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 4.

Modtageren af midlertidig arbejdsmarkedsydelse betaler 1/3 af ATP-bidraget, og staten betaler 2/3 af bidraget, når kommunen bidrager til finansieringen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med 50 pct. af udgiften til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o, 3. pkt.

Stk. 5.

Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 6.

Arbejdsløshedskassen fratrækker medlemmets del af bidraget ved udbetalingen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse med henblik på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.

Stk. 7.

§ 85 c, stk. 8-22, finder tilsvarende anvendelse ved arbejdsløshedskassens og private arbejdsgiveres betaling af bidrag efter stk. 3 og indbetaling af statens bidrag efter stk. 4.

§ 52q

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandlinger med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel. Der kan herunder fastsættes regler om deltidsforsikredes ret til at blive fuldtidsforsikret og om, at et medlem i særlige tilfælde kan anses for at stå til rådighed, selv om medlemmet ikke kan påtage sig fuldtidsarbejde. Der kan også fastsættes regler om opgørelse af perioder med selvstændig bibeskæftigelse ved overgangen til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Der kan desuden fastsættes regler om udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse under ferie, herunder om fritagelse for rådighed og fradrag for optjent ferie. Der kan endvidere fastsættes regler om overgang fra særlig uddannelsesordning til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, opgørelse af forbrug af perioder på særlig uddannelsesordning og dagpenge og opgørelse af perioder, der kan forlænge perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Kapitel 10

Ret til dagpenge

§ 53

Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. dog § 54.

Stk. 2.

Retten til at opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1, nævnte perioder er endvidere betinget af,

1) at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, eller som i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang, eller

2) at et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af perioderne i stk. 2 medregnes tidsrum, hvori medlemmet

1) har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret,

2) har gennemført en uddannelse af den i § 54 nævnte art,

3) har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen.

Stk. 4.

Kun indberettede løntimer m.v., jf. stk. 2 og stk. 3, nr. 1 og 3, jf. dog § 52, og selvstændig erhvervsvirksomhed i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af arbejdskravet i stk. 2. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, og som efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren indberettes til medlemmets arbejdsløshedskasse af jobcenteret, medregnes ikke.

Stk. 5.

Retten til dagpenge ophører, når medlemskabet ophører, jf. § 43.

Stk. 6.

De i stk. 2 angivne perioder, inden for hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold:

1) Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed,

2) perioder med støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service eller alvorligt sygt barn efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

3) perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service,

4) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren,

5) perioder med fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

6) perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov, eller

7) perioder med ansættelse i seniorjob efter lov om seniorjob.

Stk. 7.

De i stk. 2 angivne perioder, inden for hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges ud over 2 år, jf. stk. 6, med den resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service.

Stk. 8.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om opgørelse af beskæftigelseskravet efter denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om, at indberettede løntimer, der ligger delvis i en medlemsperiode, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i forhold til medlemsperiodens længde inden for indberetningsperioden. Der kan ligeledes fastsættes regler om, at løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis de har betydning for opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet.

§ 54

Personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., opnår ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis kassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

§ 55

Et medlem, der har opnået ret til dagpenge, jf. §§ 53 og 54, kan modtage dagpenge efter §§ 48, 48 a og 52 a, jf. §§ 47 og 70, i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år. Der opnås ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2.

Stk. 2.

Ved deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a og tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager medlemmet dagpenge efter stk. 1.

Stk. 3.

Forbruget af perioden efter stk. 1 opgøres i uger. Ved forbruget af perioden medregnes

1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,

2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a og tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

3) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren,

4) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,

5) uger, hvor medlemmet modtager efterløn, og

6) uger med ydelser, der træder i stedet for dagpenge.

Stk. 4.

I perioden efter stk. 1 medregnes ikke

1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,

2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,

4) perioder, hvor et medlem indtil det fyldte 25. år deltager i en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, dog indtil det fyldte 30. år, hvis deltagelsen i uddannelse sker på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre uddannelsen er givet som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

5) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, og

6) perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af stk. 1-4, herunder regler om periodernes varighed og beregning efter stk. 3 og 4.

§ 55a

(Ophævet)

§ 56

(Ophævet)

§ 57

Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b. Dagpenge kan ikke udbetales for ledighedsperioder, hvor medlemmet er berettiget til en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre andet følger af regler fastsat af beskæftigelsesministeren i medfør af § 84, stk. 10.

Stk. 2.

Et medlem, der anmelder tab af løn m.v. over for Lønmodtagernes Garantifond, har ret til dagpenge eller efterløn som lån imod overdragelse af kravet til arbejdsløshedskassen som sikkerhed. Dækker Lønmodtagernes Garantifond kun tabet for en del af en opsigelsesperiode, er retten til dagpenge eller efterløn i resten af perioden betinget af, at medlemmet overdrager sit krav mod døds- eller konkursboet til arbejdsløshedskassen til hel eller delvis dækning af de udbetalte dagpenge eller efterløn. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler.

Stk. 3.

En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Stk. 4.

Udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis den ledige er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret. Tilmeldingen skal ske, når ledigheden indtræder, jf. dog § 62, stk. 3. Den ledige skal løbende bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende og opretholde kontakten med jobcenteret i hele ledighedsperioden.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende kontakt til jobcenteret, samt i hvilke tilfælde manglende tilmelding ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der er afskåret midlertidigt fra fortsat virksomhedsudøvelse på grund af ekstraordinære begivenheder, der ikke skyldes medlemmets forhold.

§ 58

Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om

1) udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage,

2) retten til dagpenge for et medlem,

a) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

b) som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere,

Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. dog stk. 3. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet

1) er aktivt arbejdssøgende, herunder registrerer jobsøgningsaktiviteter i joblog på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens digitale joblog,

2) kan og vil overtage arbejde med dags varsel,

3) kan og vil deltage i samtaler og aktiviteter i arbejdsløshedskassen, herunder selv booker samtaler med arbejdsløshedskassen,

4) kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samtaler i jobcenteret og hos en anden aktør, og i aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og

5) giver jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan henvises til arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2.

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,

1) som er sygt, jf. dog stk. 3, eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,

2) som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,

3) som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse,

4) som forsørges på institution, eller

5) som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Stk. 3.

Uanset stk. 2 kan der udbetales dagpenge under de første 14 dages sygdom til et medlem, som er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret forud herfor, jf. § 57, stk. 4. Medlemmet skal melde sig syg hos arbejdsløshedskassen på første sygedag. Udbetaling er betinget af, at medlemmet ikke arbejder på nedsat tid og ville være berettiget til dagpenge, hvis medlemmet ikke var sygt. I perioden med sygdom skal medlemmet ikke være tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret efter § 57, stk. 4, og medlemmet skal ikke være aktivt arbejdssøgende eller stå til rådighed for arbejde eller en aktiv indsats efter stk. 1. Ydelsen udbetales for hele dage.

Stk. 4.

Kriminalforsorgen skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis et medlem, der modtager dagpenge, undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold.

Stk. 5.

Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, når myndigheden får formodning om, at et medlem modtager dagpenge, hvis

1) medlemmet bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor

a) medlemmet er varetægtsfængslet,

b) politiet eftersøger medlemmet med henblik på varetægtsfængsling eller

c) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller

2) medlemmet bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor medlemmet er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Stk. 6.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal videregive underretninger, jf. stk. 4 og 5, til medlemmets arbejdsløshedskasse.

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-3. Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om

1) de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,

2) medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, jobcenteret og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik,

3) tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret og

4) dagpengemæssige konsekvenser af medlemmets manglende sygemelding på første sygedag efter stk. 3, og i hvilke tilfælde dette ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser, om registreringer i forbindelse med sygemeldingen og om afgrænsningen af arbejde på nedsat tid.

§ 62a

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som deltager i uddannelse.

Stk. 2.

Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i uddannelse, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen og uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som heltidsuddannelse. Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin. Dagpengeretten bevares endvidere under deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 3.

Dagpenge må dog ikke udbetales, hvis et medlem afbryder et arbejdsforhold for at deltage i uddannelse eller undlader at afbryde uddannelsen for at påtage sig arbejde.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om de spørgsmål, der er nævnt i stk. 1-3, herunder om medlemmets pligt til at underrette jobcenteret om deltagelse i undervisningen.

§ 62b

Uanset bestemmelsen i § 62 a, stk. 1, kan et medlem, som er fyldt 25 år, få udbetalt dagpenge under deltagelse i uddannelse på betingelse af,

1) at medlemmet umiddelbart før ledigheden har deltaget i uddannelsen i mindst 2 år, samtidig med at medlemmet har været i beskæftigelse,

2) at undervisningen foregår efter kl. 16 eller på lørdage og søn- og helligdage, og

3) at medlemmet ikke er selvforskyldt ledig, jf. §§ 63 og 63 a.

Stk. 2.

Dagpenge kan i resten af studietiden udbetales for en periode på sammenlagt 444 timer for et fuldtidsforsikret medlem og 360 timer for et deltidsforsikret medlem.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1 og 2.

§ 63

Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,

1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, som pågældende er henvist til af jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,

3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet,

4) at medlemmet under en jobsamtale uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud eller uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller at følge op på indgåede aftaler om beskæftigelsesindsatsen, eller

5) at medlemmet uden fyldestgørende grund udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud eller uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk. 3. I disse tilfælde udbetales dagpenge ikke for de første 3 uger efter ophøret. Dog udbetales dagpenge efter den første uge ved ophør på grund af konkurs eller tvangsauktion.

Stk. 3.

Et medlem, der nægter at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v., anses for at have fyldestgørende grund til at undlade at overtage arbejde eller ophøre med arbejdet, jf. stk. 1.

Stk. 4.

Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. Hvis medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed er blevet selvforskyldt ledig, jf. stk. 1, bortfalder retten til dagpenge. Dagpengeretten er bortfaldet, indtil medlemmet

1) som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 300 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 276 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger,

2) som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 150 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 138 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger eller

Et fuldtidsforsikret ledigt medlem, der alene ønsker at påtage sig deltidsarbejde, kan efter anmodning herom overflyttes til deltidsforsikring.

Stk. 3.

Et deltidsforsikret medlem skal lade sig overflytte til fuldtidsforsikring, hvis pågældende i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet

1) mere end 390 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode på 3 måneder ved månedsindberetninger eller

2) mere end 360 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger.

Det samme gælder for et deltidsforsikret medlem, som mere end midlertidigt overgår til at drive selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Medlemmet skal anmelde ændringen i arbejdstiden til kassen.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1-3, herunder regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk. 3.

Stk. 5.

Et deltidsforsikret medlem, som undlader at foretage den anmeldelse, som er foreskrevet i stk. 3, udelukkes fra ret til dagpenge efter regler, som fastsættes af beskæftigelsesministeren.

§ 69

(Ophævet)

§ 70

Dagpengenes størrelse for deltidsforsikrede medlemmer er højst 2/3 af det beløb, der er fastsat efter § 47, stk. 1, 3. pkt. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.

Stk. 2.

Alle afledte ugesatser for deltidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1, 2. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.

§ 71

Afslag på at overtage henvist arbejde, jf. § 63, stk. 1, nr. 1, anses som fyldestgørende begrundet, hvis der henvises et deltidsforsikret medlem arbejde af større omfang end deltidsarbejde. Det samme gælder, hvis pågældende henvises til en samtale med en arbejdsgiver.

§ 72

(Ophævet)

§ 73

Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i et omfang, som svarer til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledighedens indtræden, kan der ikke udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang, nedsættes dagpengene. Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og medlemmets gennemsnitlige arbejdstid før ledighedens indtræden. Inden for områder, hvor nedsættelsen ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen. Ved beregningen vil der højst kunne tages en ugentlig arbejdstid på 30 timer i betragtning.

Stk. 2.

Når et medlem har fået udbetalt nedsatte dagpenge, jf. stk. 1, i sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger, bortfalder retten til nedsatte dagpenge. Medlemmet opnår ret til at begynde en ny periode med nedsatte dagpenge, når medlemmet herefter inden for 12 sammenhængende måneder i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet et antal løntimer, jf. dog § 52, som mindst svarer til den gennemsnitlige arbejdstid før ledigheden, jf. stk. 1,

1) i hver af 6 månedsindberetninger,

2) i hver af 26 ugeindberetninger, eller

3) i hver af 13 14-dages-indberetninger.

For arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, kan der fastsættes tilsvarende regler.

Stk. 3.

Har et medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til en ugentlig arbejdstid på 30 timer, overføres alle overskydende timer fra de forudgående 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, før ledighedens indtræden. Dog bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 5 uger fra opgørelsestidspunktet.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler herom efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk. 2.

Kapitel 11 a

Efterløn

Betingelser for ret til efterløn

§ 74

Efterlønsalderen er 60 år.

Stk. 2.

Efterlønsalderen er dog

1) 60½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til og med den 30. juni 1954,

2) 61 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til og med den 31. december 1954,

3) 61½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til og med den 30. juni 1955,

4) 62 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1955,

5) 62½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956,

6) 63 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958,

7) 63½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, og

8) 64 år for personer, der er født efter den 30. juni 1959, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

For personer, der er født efter den 31. december 1962, er efterlønsalderen 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

§ 74a

Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. dog § 74 o, som

1) har nået efterlønsalderen, jf. § 74,

2) har været medlem i mindst 30 år, jf. dog stk. 2-6,

3) har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, i 30 år, og senest fra medlemmet er fyldt 30 år, jf. dog stk. 2-6,

4) vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, jf. dog stk. 8-11 og 14,

5) har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 74 j, stk. 3, 4, 8 og 9, og

6) har bopæl her i riget eller i et andet EØS-land.

Stk. 2.

Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den 1. april 1999.

Stk. 3.

Medlemmer, der er født før den 1. januar 1959, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer, som har indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den 1. april 1999, er det tilstrækkeligt, at medlemsperioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år.

Stk. 4.

Medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 31. december 1975, kan opfylde kravet om medlemskab og efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. januar 2008 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag skal mindst udgøre 25 år. For medlemmer født før den 1. juli 1964, som har været uafbrudt medlem og betalt efterlønsbidrag siden den 1. juli 1999, er det dog tilstrækkeligt, at perioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år.

Stk. 5.

Et medlem, der er omfattet af stk. 4, 1. og 2. pkt., skal højst indbetale efterlønsbidrag i sammenlagt 30 år. Hvis medlemmet inden den 1. januar 2008 har indbetalt efterlønsbidrag for perioder forud for det fyldte 35. år, får medlemmet et tilsvarende antal bidragsfrie perioder. Det samme gælder, hvis et medlem fra det fyldte 35. år har indbetalt efterlønsbidrag i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007.

Stk. 6.

Medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1976 til den 31. december 1977, kan opfylde kravet om medlemskab og efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag i 30 år, og senest fra medlemmet er fyldt 32 år.

Stk. 7.

Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 2-4 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet efterbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsbidrag for den pågældende periode.

Stk. 8.

Et medlem, der efter det fyldte 50. år mister dagpengeretten ved udløbet af perioden i § 55, stk. 1, og som ved fortsat indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn på det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, har ret til efterløn, selv om arbejdskravet efter § 53 ikke er opfyldt.

Stk. 9.

Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, der har ret til efterløn efter stk. 8, og som på grund af sygdom ikke har kunnet overgå på den dag, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, kan overgå på et senere tidspunkt, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke opfylder betingelserne i stk. 8. Tilladelsen er betinget af, at medlemmet på overgangstidspunktet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at medlemmet har indgivet ansøgning om dispensation til arbejdsløshedskassen senest 1 uge efter raskmeldingen.

Stk. 10.

Et medlem har ret til efterløn, selv om medlemmet på tidspunktet for overgang til efterløn ikke opfylder rådighedskravet efter § 62, fordi den pågældende efter lov om social service modtager støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller plejevederlag for pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. Stk. 11. Et medlem, som har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b, anses for at opfylde betingelsen i stk. 1, nr. 4, ved udstedelse af efterlønsbevis eller ved overgang til efterløn, jf. dog stk. 12 og 13.

Stk. 12.

For et medlem, der har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse før efterlønsalderen, jf. § 74, finder stk. 11 kun anvendelse, hvis medlemmet opfylder kravene om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved efterlønsalderen efter § 74.

Stk. 13.

For et medlem, der har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, efter at efterlønsalderen, jf. § 74, er nået, finder stk. 11 kun anvendelse, hvis medlemmet opfylder kravene om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, inden udløbet af dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1.

Stk. 14.

Et medlem, der modtager dagpenge, jf. § 62, stk. 3, anses ikke for at opfylde betingelsen i stk. 1, nr. 4. Tilsvarende gælder for et medlem, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom.

Stk. 15.

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om bidragsfrie perioder efter stk. 5.

Efterlønsbevis

§ 74b

Arbejdsløshedskassen skal med virkning fra det tidspunkt, hvor et medlem opfylder betingelserne i § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 5 og 6, udstede et efterlønsbevis til medlemmet, medmindre medlemmet samtidig overgår til efterløn.

Stk. 2.

Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 2, nr. 1 og 3, og stk. 3. Medlemmet skal på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i § 74 a, dog bortset fra stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 3.

Medlemmet har ret til at få beregnet efterløn på grundlag af mindst det beregningsgrundlag, jf. § 48, som medlemmet havde på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset fik virkning, hvis medlemmet senest 3 måneder efter at have modtaget efterlønsbeviset anmoder arbejdsløshedskassen herom. Beregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.

Overgang til efterløn

§ 74c

Overgang til efterløn kan ske fra beskæftigelse, ledighed eller delpension. Medlemmer, der driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn, og som ikke viderefører virksomheden efter reglerne i § 74 f og § 74 g, kan først overgå til efterløn, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.

Stk. 2.

Efterløn ydes efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til medlemmets arbejdsløshedskasse, inden retten til dagpenge ophører. For medlemmer omfattet af § 74 a, stk. 8, skal ansøgningen indgives, inden medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget ansøgningen.

Stk. 3.

Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, der ikke har ansøgt rettidigt, jf. stk. 2, kan overgå til efterløn. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at et medlem kan overgå til efterløn, selv om der ikke er sket en indberetning af værdien af pensionsformuen, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 5.

Stk. 4.

Et medlem, der ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikret, jf. § 74 l, stk. 4, fra delpension efter lov om delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald.

Stk. 5.

Et medlem, som modtager ydelser efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse, eller som er omfattet af reglerne om fleksjob i kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan ikke samtidig modtage efterløn.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om overgang til efterløn, herunder om overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om delpension.

§ 74d

Et medlem, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke genindtræde i ordningen. Beskæftigelsesministeren kan dog efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ske genindtræden i efterlønsordningen.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om medlemmets indplacering i perioden efter § 55, stk. 1, efter udtræden af efterlønsordningen.

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte særlige regler om kontrol af arbejde og indtægter for efterlønsmodtagere, som har bopæl, arbejde eller indtægter i Grønland, på Færøerne eller i et andet EØS-land, samt om kontrol med, om efterlønsmodtageren i øvrigt opfylder betingelserne for ret til efterløn.

Fradrag for pension

§ 74j

Et medlems pensionsordninger medfører fradrag i efterlønnen efter reglerne i stk. 2-13, jf. dog § 74 k. Fradraget foretages, inden der foretages fradrag for arbejde m.v., jf. §§ 74 e-74 i.

Stk. 2.

Reglerne i stk. 3-13 gælder for ordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, dog ikke pensioner omfattet af § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra c-f. Reglerne gælder også for opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Reglerne gælder endvidere for tilsvarende udenlandske pensionsordninger.

Stk. 3.

Et medlem skal have opgjort værdien af alle sine pensionsordninger på tidspunktet, umiddelbart før medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Opgørelsen foretages af arbejdsløshedskassen på grundlag af oplysninger, jf. stk. 4, om de i stk. 2, 1. og 2. pkt., nævnte ordninger samt på grundlag af erklæring afgivet af medlemmet om værdien umiddelbart før det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, af de i stk. 2, 3. pkt., nævnte pensioner, pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr. 2-4, og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyses et beregnet årligt livsvarigt pensionsbeløb ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. For alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet. Medlemmet har endvidere pligt til over for arbejdsløshedskassen at erklære, om oplysninger, der er indberettet efter stk. 4, er fyldestgørende.

Stk. 4.

Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af stk. 2, 1. og 2. pkt., har pligt til at foretage indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder kort før det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes et beregnet årligt livsvarigt pensionsbeløb ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere bestemmelser om indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af skatteministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren. Reglerne om redegørelse for indeholdelsen efter skattekontrollovens § 8 B, stk. 1 og 2, § 8 F, stk. 1, jf. § 14, stk. 2, og kildeskattelovens §§ 85 og 86 finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1. pkt. Indberetning sker elektronisk til told- og skatteforvaltningen, der videregiver oplysningerne i elektronisk form til Beskæftigelsesministeriet og eventuelt andre offentlige myndigheder. Beskæftigelsesministeriet videregiver oplysningerne til arbejdsløshedskasserne.

Stk. 5.

Ved indberetning af depotet, jf. stk. 4, 3. pkt., af aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A skal pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. foretage en bruttoficering af depotet, jf. dog 3. pkt. Den del af ordningen, som hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter den 31. december 1979, og afkast, der vedrører tiden efter denne dag, bruttoficeres ved at dividere depotværdien af den del med 0,627, mens resten bruttoficeres ved at dividere med 0,767, jf. dog 3. pkt. Den del af ordningen, som hidrører fra en arbejdstagers egne indbetalinger før den 1. januar 1972, og afkastet heraf bruttoficeres ikke. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for LD-aldersopsparing efter § 2 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 6.

For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages der fradrag med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af det indberettede beregnede livsvarige årlige pensionsbeløb, jf. stk. 3, 3. pkt. og stk. 4, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner arbejdsløshedskassen et årligt pensionsbeløb som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt. Fradraget foretages herefter med 80 pct. af det beregnede årlige pensionsbeløb, jf. dog stk. 10 og 12. Fradrag efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i efterlønsperioden.

Stk. 7.

Løbende udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold, medfører uanset stk. 6 fradrag i efterlønnen fra det tidspunkt, hvor den kommer til udbetaling. Fradraget udgør 64 pct. af det udbetalte pensionsbeløb, jf. dog stk. 11 og 12.

Stk. 8.

Et medlem, som efter det tidspunkt, hvor medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, indbetaler på en pensionsordning omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven, skal løbende have opgjort værdien heraf ved enhver indbetaling til ordningen. Principperne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse. Pensionsopgørelsen indgår i beregningen efter stk. 6. Arbejdsløshedskassen har pligt til at foretage omberegningen efter stk. 6 i forbindelse med hver yderligere indbetaling på pensionsordningen. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for medlemmer, der er omfattet af stk. 10.

Stk. 9.

Ved indbetaling på en pensionsordning, som er omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven, efter det tidspunkt, hvor medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, har pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v., jf. stk. 4, 1. pkt., pligt til at foretage indberetning ved hver indbetaling frem til det tidspunkt, hvor retten til efterløn ophører, jf. § 75 a. Principperne i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Medlemmet har en tilsvarende pligt til over for arbejdsløshedskassen at oplyse om indbetalinger på disse pensionsordninger.

Stk. 10.

For medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, foretages der fradrag for pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af det indberettede beregnede livsvarige årlige pensionsbeløb, jf. stk. 3, 3. pkt. og stk. 4, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner arbejdsløshedskassen et årligt pensionsbeløb som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt. Inden fradraget i efterlønnen beregnes, fratrækkes et bundfradrag i det samlede årlige pensionsbeløb på 14.200 kr. (2012-niveau). Bundfradraget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Fradraget foretages herefter med 60 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der overstiger bundfradraget. Fradrag efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i efterlønsperioden.

Stk. 11.

For medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, medfører løbende udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold, uanset stk. 10 fradrag i efterlønnen fra det tidspunkt, hvor den kommer til udbetaling. Fradraget udgør 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb, jf. dog stk. 12.

Stk. 12.

Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, og som tidligst overgår til efterløn, 2 år efter at efterlønsbeviset har virkning, skal alene have foretaget fradrag efter stk. 11. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, jf. dog § 52, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, jf. dog § 52, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Fradraget udgør 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.

Stk. 13.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om fradrag for pensioner og om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 12.

Stk. 14.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningsforudsætninger med hensyn til fradrag for pension i efterlønnen.

§ 74k

Pensionsopgørelsen, jf. § 74 j, tillægges pensionsbeløb, som i overensstemmelse med den pågældende pensionsordnings aldersvilkår er udbetalt efter medlemmets fyldte 60. år, men inden efterlønsalderen, jf. § 74. Reglerne i § 74 j, stk. 2-12, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Reglerne i stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse for udbetaling af pension, i det omfang pensionen har medført fradrag i udbetalte dagpenge.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.

Efterlønnens størrelse

§ 74l

Til et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter § 47 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3, og § 75. Perioder, hvor et medlem har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b, efter at betingelserne for ret til efterløn, jf. § 74 a, er opfyldt, medregnes ikke i opgørelsen efter 1. pkt.

Stk. 2.

Til et deltidsforsikret medlem og til et fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, som medlemmet efter § 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3, og § 75.

Stk. 3.

For medlemmer, der er født før den 1. juli 1959, ydes efterlønnen med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter § 47 eller § 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, dog højst et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. dog stk. 5-8, § 74 b, stk. 3, og § 75.

Stk. 4.

Et medlem, der overgår til efterløn fra delpension, har ret til efterløn efter stk. 3, hvis medlemmet ved overgangen til delpension opfyldte betingelserne i stk. 1.

Stk. 5.

Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, jf. dog § 52, eller som deltidsforsikret medlem mindst 2.496 løntimer, jf. dog § 52.

Stk. 6.

Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 18 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 2.340 løntimer, jf. dog § 52, eller som deltidsforsikret medlem mindst 1.872 løntimer, jf. dog § 52.

Stk. 7.

Et medlem, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 12 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 1.560 løntimer, jf. § 52, eller som deltidsforsikret medlem mindst 1.248 løntimer, jf. dog § 52.

Stk. 8.

Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 6 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 780 løntimer, jf. dog § 52, eller som deltidsforsikret medlem mindst 624 løntimer, jf. dog § 52.

Stk. 9.

Kravet til beskæftigelse i stk. 5-8 kan også opfyldes, hvis medlemmet i en tilsvarende periode har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Stk. 10.

Et medlem, der har været berettiget til seniorjob i mere end 5 år efter lov om seniorjob, får beregnet efterløn efter stk. 3 med udgangspunkt i den senest udbetalte dagpengesats, medmindre der i seniorjobperioden er beskæftigelse, der kan danne grundlag for en ny beregning.

Stk. 11.

Det er en betingelse for at få beregnet efterløn efter stk. 5-7, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.

Stk. 12.

Beløbene i stk. 1-3 reguleres med satsreguleringsprocenten, efter lov om en satsreguleringsprocent og efter stk. 13 og 14. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 13.

Ved den årlige regulering, jf. stk. 12, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 14.

Stk. 14.

For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.

Stk. 15.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beregning af efterlønnen og om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 5-10.

Præmieordning

§ 74m

Et medlem, som ikke er overgået til efterløn, kan optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, fra det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset har virkning, jf. dog stk. 3-7.

Stk. 2.

Et medlem kan alene optjene ret til skattefri præmie efter overgangen til efterløn, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i den periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, jf. dog § 52, eller som deltidsforsikret medlem mindst 2.496 løntimer, jf. dog § 52.

Stk. 3.

Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i den periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, jf. dog § 52, eller som deltidsforsikret medlem mindst 2.496 løntimer, jf. dog § 52.

Stk. 4.

Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 18 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i den periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 2.340 løntimer, jf. dog § 52, eller som deltidsforsikret medlem mindst 1.872 løntimer, jf. dog § 52.

Stk. 5.

Et medlem, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 12 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i den periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 1.560 løntimer, jf. dog § 52, eller som deltidsforsikret medlem mindst 1.248 løntimer, jf. dog § 52.

Stk. 6.

Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 6 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i den periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 780 løntimer, jf. dog § 52, eller som deltidsforsikret medlem mindst 624 løntimer, jf. dog § 52.

Stk. 7.

Kravet til beskæftigelse i stk. 2-6 kan også opfyldes, hvis medlemmet i en tilsvarende periode har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Stk. 8.

Optjening af skattefri præmie er betinget af, at medlemmet, efter at betingelserne i stk. 1-6 er opfyldt, har fået indberettet mindst 481 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, jf. dog § 52, eller i tilsvarende udstrækning har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Hvis medlemmet opfylder betingelserne i stk. 2, kan medlemmet efter overgang til efterløn medregne alle timer ved godkendt selvstændig virksomhed, jf. §§ 74 f og 74 g.

Stk. 9.

Det er en betingelse for optjening af ret til en skattefri præmie, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension, og at efterlønsbidraget ikke er tilbagebetalt til medlemmet.

Stk. 10.

Et medlem kan optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, indtil det tidspunkt, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller afgår ved døden.

Stk. 11.

For medlemmer, der opfylder betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 74 l, stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 47, jf. dog § 75. For deltidsforsikrede medlemmer og fuldtidsforsikrede medlemmer, der ikke opfylder betingelserne i § 74 l, stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 70, jf. dog § 75. Præmien ydes for hver 481 timer, dog højst for 12 gange 481 timer.

Stk. 12.

Et medlem, som indtil optjeningsperiodens afslutning, jf. stk. 10, har været uafbrudt fuldtidsbeskæftiget, i 3 år efter at betingelserne i stk. 1-6 er opfyldt, kan medregne 5.772 timer til optjening af skattefri præmie.

Stk. 13.

Der kan højst medregnes 5.772 timer til optjening af præmie med fradrag for timer, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn eller dagpenge. Timer med dagpenge, som medlemmet modtager, jf. § 62, stk. 3, fradrages ikke i de 5.772 timer, som er nævnt i 1. pkt. For medlemmer, der har fået omregnet arbejdsindtægten til timer efter § 74 e, stk. 3, nedsættes antallet af timer med efterløn eller dagpenge med forskellen mellem den faktiske og den beregnede arbejdstid.

Stk. 14.

Arbejdsløshedskassen opgør arbejdets omfang, beregner præmiens størrelse og udbetaler præmiebeløbet.

Stk. 15.

Krav på præmien kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning. Der kan dog foretages modregning med eventuelle statslige tilgodehavender.

Stk. 16.

For en person, som i perioder efter efterlønsbevisets virkning på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger ikke har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse og samtidig ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 o, reduceres den skattefri præmie opgjort efter stk. 1-14. Reduktionen beregnes for de nævnte perioder med et beløb, der svarer til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, og med et beløb til administration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47. Beløbene opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tidspunktet for præmiens udbetaling.

Stk. 17.

Den arbejdsløshedskasse, der udbetaler præmien til en person omfattet af stk. 16, modtager et bidrag til administration svarende til det beløb til administration, som er fastsat i stk. 16. Bidraget udbetales af Beskæftigelsesministeriet.

Stk. 18.

Reglerne i stk. 16 og 17 finder tilsvarende anvendelse på personer, der på grund af arbejde på Færøerne ikke har bevaret medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring , og som ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 o.

Stk. 19.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om administrationen af denne bestemmelse, om opgørelsen af arbejde efter stk. 1-13 og om udbetaling af præmien.

Udbetaling af efterløn

§ 74n

Efterløn udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, hvornår efterlønnen skal være til disposition for medlemmet.

Stk. 2.

Efterløn kan ikke udbetales til medlemmer, der opholder sig i lande uden for EØS-området, Grønland og Færøerne i længere tid, eller som tager bopæl der. Nærmere regler herom fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Stk. 3.

Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, der arbejder i lande uden for EØS-området, Grønland og Færøerne, medmindre arbejdet udføres som udsendt for en dansk arbejdsgiver.

Stk. 4.

Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som ved domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed.

Stk. 5.

Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor

1) den pågældende er varetægtsfængslet,

2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller

3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.

Stk. 6.

Efterløn kan endvidere ikke udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Stk. 7.

Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 5, ikke af en domfældelse, efterbetales efterløn, der ikke er udbetalt, mens medlemmet var frihedsberøvet eller unddrog sig strafforfølgning. Efterlønnen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis medlemmet afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.

Stk. 8.

Kriminalforsorgen skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis et medlem, der modtager efterløn, undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold.

Stk. 9.

Når politiet eller kriminalforsorgen får formodning om, at et medlem, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 5, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 6, samtidig modtager efterløn, skal Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering underrettes om unddragelsen.

Stk. 10.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal videregive underretninger, jf. stk. 8 og 9, til medlemmets arbejdsløshedskasse.

Stk. 11.

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om retten til efterløn, hvis medlemmet er omfattet af strejke eller lockout (konflikt).

§ 74o

Efterlønsmodtagere, der på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse, bevarer retten til efterløn efter dette kapitel. Det samme gælder efterlønsmodtagere, der på grund af arbejde på Færøerne ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring .

Stk. 2.

Efterlønsmodtagerens hidtidige arbejdsløshedskasse administrerer udbetaling m.v. af efterløn mod et bidrag til administration, der udbetales af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Bidraget udgør årligt et beløb på 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47.

Stk. 3.

Efterlønnens størrelse for et år reduceres med et beløb svarende til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, samt et bidrag til administration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47.

Stk. 4.

Efterlønsmodtagere, der har modtaget efterløn på Færøerne eller i et andet EØS-land efter stk. 1, og som igen tager bopæl i Danmark, skal uanset bestemmelserne i § 41 optages i den arbejdsløshedskasse, som de var medlemmer af umiddelbart forud for overflytningen til arbejdsløshedsforsikringen på Færøerne eller i et andet EØS-land. Dette gælder dog ikke, hvis efterlønsmodtageren fortsat er beskæftiget på Færøerne eller i et andet EØS-land og derfor er omfattet af arbejdsløshedsforsikringen dér.

Stk. 5.

Reglerne i kapitel 13 om tilbagebetaling og sanktioner samt reglerne om klageadgang i kapitel 16 finder tilsvarende anvendelse i forhold til efterlønsmodtagere, der er omfattet af stk. 1.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5.

Medlemmer, som har været tilmeldt fleksydelsesordningen

§ 74p

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel for medlemmer, som har været tilmeldt fleksydelsesordningen efter lov om fleksydelse.

Fortrydelsesordning

§ 75

Et medlem, der har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, i et sådant omfang, at medlemmet ikke vil kunne opfylde kravet om indbetaling af efterlønsbidrag, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 3, kan få ret til efterløn efter bestemmelserne i §§ 74-74 n, jf. dog stk. 4 og 5, hvis den pågældende

1) har været uafbrudt medlem af en arbejdsløshedskasse

a) senest fra det 24. år, hvis medlemmet er født den 1. januar 1973 eller senere, eller

b) senest fra den 1. januar 1997, hvis medlemmet er født før den 1. januar 1973,

2) har tilmeldt sig efterlønsordningen skriftligt senest 15 år før, medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, og

3) har indbetalt efterlønsbidrag i mindst 15 år.

Stk. 2.

Medlemmer, der er født i perioden fra den 1. juli 1963 til den 31. december 1970, og som har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag, kan tidligst tilmelde sig efterlønsordningen igen, jf. stk. 1, nr. 2, når der er forløbet mindst 2 år fra datoen for fravalget. Dette gælder dog ikke, hvis medlemmet efter fravalget har fået indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt, jf. § 77 a.

Stk. 3.

Et medlem, som er omfattet af stk. 2, 1. pkt., og som på fravalgstidspunktet havde ret til bidragsfrie perioder, jf. § 74 a, stk. 5, kan tidligst genoptage indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, når der efter udløbet af perioden i stk. 2, 1. pkt., er forløbet en tid, der svarer til de bidragsfrie perioder.

Stk. 4.

Efterlønnens størrelse til henholdsvis et fuldtidsforsikret og et deltidsforsikret medlem fastsættes efter bestemmelserne i § 74 l, dog således at efterlønnen nedsættes i forhold til det antal år, medlemmet ikke har indbetalt efterlønsbidrag efter § 74 a, stk. 1, nr. 3. Efterlønnen nedsættes med 2 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, for hvert års manglende bidragsbetaling. Perioder under 1 år medregnes i forhold til antal hele måneder.

Stk. 5.

Den skattefri præmie beregnes til henholdsvis et fuldtidsforsikret og et deltidsforsikret medlem efter § 74 m, dog således at præmien nedsættes i forhold til det antal år, medlemmet ikke har indbetalt efterlønsbidrag efter § 74 a, stk. 1, nr. 3. Præmien nedsættes med 4 pct. for hvert års manglende bidragsbetaling. Perioder under 1 år medregnes i forhold til antal hele måneder.

Stk. 6.

Der kan ikke efterbetales manglende bidrag.

Stk. 7.

Et medlem, som i 2012 har fået udbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit, kan ikke tilmeldes efterlønsordningen efter stk. 1.

Stk. 8.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet de nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.

Efterlønnens ophør

§ 75a

Retten til efterløn ophører, når medlemskabet ophører, jf. § 43. For efterlønsmodtagere, der er omfattet af § 74 o, ophører retten til efterløn senest ved udgangen af den måned, hvori efterlønsmodtageren når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller ved pågældendes død.

§ 75b-75g

(Ophævet)

Kapitel 11 b

Feriedagpenge

§ 75h

Et medlem optjener ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, hvorunder arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser til medlemmet. Udbetaling af efterløn og godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse giver dog ikke ret til feriedagpenge.

Stk. 2.

Et medlem optjener endvidere ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet har fået udbetalt

1) sygedagpenge i henhold til lov om sygedagpenge eller dagpenge i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn, eller

2) ydelser, der efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, kan sidestilles med de i stk. 1 og de under nr. 1 nævnte ydelser.

Stk. 3.

Retten til feriedagpenge er betinget af, at medlemmet på ferietidspunktet

1) er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt,

2) ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed og

Krav efter stk. 1 administreres af restanceinddrivelsesmyndigheden, der søger det inddrevet hos medlemmet.

Stk. 3.

Der skal betales rente af misligholdte lån. Renten følger renten for misligholdte studielån som fastsat i medfør af § 36, stk. 3, i lov om statens uddannelsesstøtte.

Kapitel 12

Økonomi

Indbetaling af medlemsbidrag m.v.

§ 76

Arbejdsløshedskassen indbetaler til staten for hvert medlem, bortset fra medlemmer, der fritages for at betale bidrag efter § 77, stk. 10, et beløb svarende til de bidrag, der skal indbetales efter § 77, stk. 2-5. Kassen tilvejebringer beløbet ved opkrævning af bidrag fra medlemmerne.

Stk. 2.

Beløb efter stk. 1 indbetales månedsvis bagud og udgør for hver måned 1/12 af det årlige beløb afrundet til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3.

Sker indbetaling af beløbet efter stk. 1 ikke rettidigt, skal kassen betale renter af beløbet for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen med 1/12 af den aktuelt gældende morarente, der er fastsat efter rentelovens § 5.

§ 77

Medlemsbidraget omfatter et obligatorisk bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, et frivilligt bidrag til efterlønsordningen, jf. stk. 4, et administrationsbidrag, jf. stk. 7, samt et bidrag til finansiering af indbetalinger til ATP, jf. stk. 8.

Stk. 2.

Bidraget til arbejdsløshedsforsikringen udgør på årsbasis 4,8 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

For medlemmer under 25 år, der modtager dagpenge efter § 52 a med 50 pct. af højeste dagpenge, fastsættes bidraget til arbejdsløshedsforsikringen på årsbasis til 1,8 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.

Stk. 4.

Bidrag til efterlønsordningen udgør på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 5. Bidraget opkræves hos medlemmer, som skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at betale bidrag.

Stk. 5.

For fuldtidsforsikrede medlemmer, som ikke inden folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, vil kunne opnå ret til efterløn efter § 74 l, stk. 1, udgør bidrag til efterlønsordningen på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf. § 70.

Stk. 6.

Bidrag til efterlønsordningen indbetales ikke af følgende grupper:

1) Medlemmer, der har indbetalt efterlønsbidrag i 30 år.

2) Medlemmer, som er overgået til efterløn eller har fået udstedt et efterlønsbevis.

3) Medlemmer, som ikke ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn.

4) Medlemmer, som midlertidigt ikke kan tilmelde sig efterlønsordningen, jf. § 75, stk. 2, 1. pkt.

5) Medlemmer, som midlertidigt ikke kan indbetale efterlønsbidrag, jf. § 75, stk. 3.

6) Et medlem, som i 2012 har fået udbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit.

Stk. 7.

Kassen kan fastsætte bidrag til dækning af administrationsudgifter.

Stk. 8.

Til dækning af kassens udgifter til finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved udbetaling af dagpenge m.v., jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 2 a, stk. 1 og 3, kan kassen opkræve et særligt bidrag. Bidraget kan ikke opkræves af efterlønsmodtagere og af medlemmer, der er fritaget for betaling af bidrag efter stk.10.

Stk. 9.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for medlemmernes betaling af bidrag efter stk. 2-8, herunder om efterbetaling af bidrag til efterlønsordningen.

Stk. 10.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, at medlemmer, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet deres frihed, kan blive fritaget for at betale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet ligeledes regler om, at medlemmer under 30 år og medlemmer, der betaler bidrag til efterlønsordningen, jf. stk. 4, og som deltager i en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 54 nævnte art i nærmere angivne tilfælde efter anmodning kan fritages for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, i en periode på sammenlagt højst 5 år. Der kan endvidere fastsættes regler om, at andre grupper af medlemmer kan fritages for at betale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, når særlige omstændigheder taler herfor.

Stk. 11.

Det skal fremgå af arbejdsløshedskassens bidragsopkrævning, hvilke bidrag det enkelte medlem skal indbetale til henholdsvis arbejdsløshedsforsikring, efterlønsordning, administrationsudgifter og bidrag til dækning af kassens udgifter til finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom.

§ 77a

Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, og som skriftligt fravælger muligheden for at gå på efterløn, har ret til at få det indbetalte bidrag tilbage, hvis medlemmet anmoder arbejdsløshedskassen om det, inden retten til efterløn ophører, jf. § 75 a. Bidraget skal overføres til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Et medlem kan efter anmodning få indbetalte bidrag udbetalt kontant, hvis

1) medlemmet får tilkendt førtidspension på grund af nedsat erhvervsevne efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning,

2) medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, og

a) skriftligt har fravalgt muligheden for at gå på efterløn eller

b) er ophørt med at indbetale efterlønsbidrag uden at have modtaget et efterlønsbevis eller efterløn,

3) medlemmet emigrerer og skriftligt har fravalgt muligheden for at gå på efterløn eller

4) tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen, jf. § 47, og medlemmet skriftligt har fravalgt muligheden for at gå på efterløn.

Stk. 3.

Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, og som har nået folkepensionsalderen uden at have fået efterløn eller optjent præmie efter § 74 m, skal have det indbetalte bidrag udbetalt kontant.

Stk. 4.

Hvis et medlem dør, inden retten til efterløn er ophørt, jf. § 75 a, har boet efter medlemmet ret til at få det indbetalte bidrag udbetalt kontant.

Stk. 5.

Tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter §§ 47 og 70, som medlemmet har indbetalt som efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4. Ved tilbagebetalingen gælder § 49 A, stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven.

Stk. 6.

Beløbet efter stk. 5 fratrækkes 5 dagpengesatser, jf. §§ 47 og 70, for hver uge, der er udbetalt efterløn til medlemmet.

Stk. 7.

Tilbagebetalingsbeløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tilbagebetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en pensionsordning.

Stk. 8.

Aftaler om overdragelse af retten til indbetalte efterlønsbidrag er ugyldige, ligesom indbetalte bidrag ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.

Stk. 9.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om tilbagebetaling af efterlønsbidrag efter denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om, at direktøren for Arbejdsskadestyrelsen i ganske særlige tilfælde, hvor medlemmet uden egen skyld mister retten til at overgå til efterløn, kan give tilladelse til, at efterlønsbidraget tilbagebetales.

§ 78

Et medlem skal betale medlemsbidrag efter § 77 til de af kassen fastsatte tidspunkter. Medlemsbidraget skal vedrøre en nærmere angiven periode.

Stk. 2.

Et medlem, der undlader at betale det fulde medlemsbidrag rettidigt, bortset fra frivilligt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, slettes som medlem af kassen med virkning fra det tidspunkt, indtil hvilket medlemmet har betalt bidrag, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Slettelse kan kun finde sted, hvis medlemmet ikke har betalt det skyldige medlemsbidrag senest 3 uger efter, at kassen skriftligt har rykket medlemmet for restancen. Rykkerskrivelsen skal afsendes til de medlemmer, der ved den forudgående måneds afslutning ikke har betalt det fulde medlemsbidrag, der forfalder i denne måned. Skrivelsen skal udtrykkeligt angive, at medlemmet vil blive slettet, hvis det skyldige medlemsbidrag ikke bliver betalt.

Stk. 4.

Hvis det skyldige medlemsbidrag, jf. stk. 2 og 3, samt senere forfaldent medlemsbidrag betales senest 4 uger efter, at medlemmet er blevet skriftligt underrettet om slettelsen, hæves slettelsen.

Stk. 5.

Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen kan bestemme, at fristen efter stk. 3, 1. pkt., forlænges for en kasse eller en gruppe af medlemmer af kassen, når særlige forhold medfører væsentlige vanskeligheder for medlemmerne ved at overholde fristen.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5, herunder regler om udelukkelse fra ret til dagpenge m.v. for medlemmer, der har undladt at betale medlemsbidrag rettidigt, og om tilbagebetaling af medlemsbidrag.

Stk. 7.

Undlader et medlem at betale frivilligt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, rettidigt, skal kassen rykke medlemmet for restancen. I rykkerbrevet skal det udtrykkeligt anføres, at undladelse af at betale efterlønsbidraget kan medføre, at medlemmet mister retten til efterløn. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom.

Stk. 8.

Arbejdsløshedskassen kan i forbindelse med udsendelse af rykkerskrivelse, jf. stk. 3 og 7, opkræve et restancegebyr. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom.

Refusion

§ 79

Staten yder hver kasse refusion af de udgifter, som kassen i det foregående regnskabsår har afholdt efter kapitel 9, 9 a og 9 b, § 55, stk. 2, § 57, stk. 2, kapitel 11 a og b, § 75 i, § 77 a og § 84, stk. 6, jf. dog §§ 38, 79, stk. 3, 80, stk. 1, og 86, stk. 4, samt efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2.

Til dækning af en kasses løbende udgifter til dagpenge m.v. kan der ydes forskudsbetaling eller acontorefusion. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3.

Krav på refusion bortfalder, og udbetalte beløb skal tilbagebetales i det omfang, kassen ikke efter anmodning forelægger dokumentation i overensstemmelse med regler, der fastsættes af beskæftigelsesministeren.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan tillade, at stk. 3 fraviges, når ganske særlige omstændigheder taler herfor.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om, at refusion af udgifter, jf. stk. 1, helt eller delvis bortfalder, hvis en arbejdsløshedskasse har begået fejl i forbindelse med sagsbehandlingen.

§ 80

Stk. 4.

Kommunen bidrager ikke til finansieringen af dagpenge, der er udbetalt for de sammenlagt første 4 uger efter indplaceringen i en dagpengeperiode, jf. §§ 53 og 54. Perioden opgøres på grundlag af uger, hvori der er udbetalt dagpenge.

Stk. 5.

Udgifterne til dagpenge opgøres før skat, men efter fradrag for ATP-bidrag, jf. kapitel 12 a.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om administrationen af stk. 1-5, herunder om kommunernes og arbejdsløshedskassernes opgaver i forbindelse hermed, samt om betingelser og dokumentation for beregningen af kommunens finansieringsbidrag. Social- og Indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren efter dennes forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om regnskab og revision vedrørende bidrag efter stk. 1-5.

Bidrag fra arbejdsgivere

§ 83

Arbejdsgiverne skal bidrage til nedbringelse af statens udgifter til arbejdsløshedsforsikringen. Nærmere regler herom fastsættes ved lov.

§ 84

Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.

Stk. 2.

Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis ansættelsesforholdet har haft en varighed på under 3 måneder, skal arbejdsgiveren ikke betale dagpengegodtgørelse. I 2015 og 2016 betaler arbejdsgiveren dog dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, og i 2017 betaler arbejdsgiveren for 1. ledighedsdag ved ansættelsesforhold under 3 måneder.

Stk. 3.

Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,

1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

§ 85c

For medlemmer, som modtager dagpenge efter loven eller dagpenge efter artikel 64 eller 65 i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, indbetales et bidrag, der udgør det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3-6.

Stk. 2.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales dagpenge for.

Stk. 3.

ATP-bidraget for dagpengemodtagere betales af dagpengemodtageren med 1/3, arbejdsløshedskassen med 1/3 og arbejdsgivere omfattet af stk. 12 med 1/3,

1) hvor kommunen bidrager til finansieringen af dagpenge med 70 pct. af dagpengeudgiften, jf. § 82 a, stk. 3, 1. pkt., jf. dog stk. 5, eller

2) hvor kommunen ikke bidrager til finansieringen af dagpenge, jf. § 82 a, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4.

Stk. 4.

ATP-bidraget for medlemmer, der modtager dagpenge efter artikel 64 eller 65 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, betales af dagpengemodtageren med en tredjedel, arbejdsløshedskassen med en tredjedel og arbejdsgivere omfattet af stk. 12 med en tredjedel.

Stk. 5.

ATP-bidraget for dagpengemodtagere betales af dagpengemodtageren med 1/3 og statskassen med 2/3, når

1) kommunen bidrager til finansieringen af dagpenge med 50 pct. af dagpengeudgiften, jf. § 82 a, stk. 3, 2. pkt.,

2) dagpengemodtageren deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

3) dagpengemodtageren deltager i øvrige tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 6.

Hver bidragsandel efter stk. 3-5 for 1 uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 7.

Arbejdsløshedskassen fratrækker medlemmets del af bidraget ved udbetalingen af dagpengene med henblik på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.

Stk. 8.

Arbejdsløshedskassens andel af bidraget, jf. stk. 3 og 4, fastsættes som et bidrag pr. medlem, og bidragets størrelse beregnes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter nærmere af beskæftigelsesministeren fastsatte regler.

Stk. 9.

Statens andel af bidraget, jf. stk. 5, indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.

Stk. 10.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 3-9 og 13 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 11.

Indbetaler kassen ikke bidrag rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-4 og 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

Stk. 12.

Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 3 og 4, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og i Grønland.

Stk. 13.

Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.

Stk. 14.

Finansieringsbidrag efter stk. 13 kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.

Stk. 15.

Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 13, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 14, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.

Stk. 16.

Finansieringsbidraget fra arbejdsgivere fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse.

Stk. 17.

Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 18.

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.

Stk. 19.

Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.

Stk. 20.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.

Stk. 21.

Afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 22.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.

§ 85d

For medlemmer, som modtager efterløn, og som ønsker at betale bidrag til ATP, indbetales det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales efterløn for.

Stk. 3.

Efterlønsmodtageren betaler bidraget. Bidraget for en uge eller en måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4.

Arbejdsløshedskassen fratrækker bidraget ved udbetalingen af efterløn til medlemmet med henblik på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 3 og 4 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 6.

Indbetaler arbejdsløshedskassen ikke bidrag rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-4 og 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

Stk. 7.

For personer, som modtager efterløn i medfør af § 74 o, og som ikke er medlemmer af en dansk arbejdsløshedskasse, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende anvendelse.

§ 85e

(Ophævet)

Kapitel 13

Tilbagebetaling og sanktioner

§ 86

Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, herunder ydelser, som er udbetalt med forbehold, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

Stk. 2.

Et medlem, som har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, og som senere modtager løn, pension eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, i det omfang tidligere modtagelse af de pågældende indtægter ville have medført, at ydelserne fra kassen ikke kunne udbetales med rette til medlemmet. Forudbetalte feriedagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for retten til feriedagpengene efterfølgende ikke opfyldes.

Stk. 3.

Beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5. Renten beregnes fra udbetalingstidspunktet. Der tillægges dog ikke rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger højeste dagpenge for 4 uger, jf. § 47, på opgørelsestidspunktet.

Stk. 4.

Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 12, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold, eller udbetalingen er sket med forbehold. Tilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og direktøren for Arbejdsskadestyrelsen kan dog i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb. Direktørens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 5.

Skyldes en kasses fejlagtige udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden kasse, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og direktøren for Arbejdsskadestyrelsen bestemme, at denne kasse skal være ansvarlig for fejludbetalingen.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om administrationen af stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5 og beskæftigelsesministeren kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 7.

Renter, jf. stk. 3, tilfalder statskassen, hvis arbejdsløshedskassen har krav på refusion for det fejludbetalte beløb. Det samme gælder renter af beløb, for hvilke kassen ikke har krav på refusion, indtil det tidspunkt, hvor kassen har tilbagebetalt refusionsbeløbet. Renter, der påløber efter dette tidspunkt, tilfalder arbejdsløshedskassen.

Stk. 8.

Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 og 2 med påløbne renter kan ske ved hel eller delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge og andre ydelser samt i andre krav, medlemmet har mod kassen. Modregning kan også ske, efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse.

Stk. 9.

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at et medlem, der ikke har tilbagebetalt beløb efter stk. 1 eller 2 med påløbne renter inden en frist, som kassen har fastsat, skal slettes som medlem af kassen. Beskæftigelsesministeren kan endvidere efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om genoptagelse i kassen som nyt medlem.

Stk. 10.

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om kassernes opkrævning af beløb, som skal betales tilbage efter stk. 1 og 2 med påløbne renter, herunder om, at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal betales tilbage, hvis disse regler ikke overholdes.

Stk. 11.

Beløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, kan med tillæg af påløbne renter og omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis kassen har ret til refusion fra statskassen.

Stk. 12.

Modtageren af en skattefri præmie efter § 74 m, skal betale præmiebeløbet tilbage, hvis beløbet er modtaget med urette og udbetalingen skyldes medlemmets eller modtagerens urigtige oplysninger eller fortielser, eller hvis modtageren i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Tilsvarende gælder, hvis tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. § 77 a, er sket med urette. Stk. 3-11 finder tilsvarende anvendelse på tilbagebetaling efter denne bestemmelse.

§ 86a

(Ophævet)

§ 87

Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan kassen pålægge medlemmet en effektiv karantæne på mindst 74 og højst 962 timer. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan kassen slette den pågældende som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2.

Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3.

En effektiv karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 5, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen. Er karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den.

Stk. 4.

Bliver kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort sig skyldig i en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen høre medlemmet og træffe afgørelse i sagen, jf. § 65 a.

Stk. 5.

Godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af stk. 3 og 4.

Stk. 6.

Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan pålægge en kasse at indgive politianmeldelse mod et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for kassen.

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-6.

§ 87a

En arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af forsikringssystemet, herunder om

1) hvilke lønmodtagere han har beskæftiget i et nærmere angivet tidsrum og disses beskæftigelsesperioder inden for dette tidsrum,

2) hvorvidt han har beskæftiget bestemte medlemmer af en kasse inden for et nærmere angivet tidsrum,

3) hvilken løn der er udbetalt til bestemte medlemmer af en kasse inden for et nærmere angivet tidsrum,

4) årsagen til et medlems arbejdsophør og

§ 97a-97c

(Ophævet)

Kapitel 15 b

§ 97d-97k

(Ophævet)

Kapitel 16

Klageadgang

§ 98

Klage over arbejdsløshedskassernes afgørelser efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen sendes til kassens hovedledelse, der skal vurdere sagen på ny. Fastholder kassens hovedledelse helt eller delvis afgørelsen, videresender denne klagen sammen med sagens akter til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen. Nærmere regler udarbejdes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Stk. 2.

Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen kan se bort fra overskridelse af klagefristen i stk. 1, når der er særlig grund hertil. Afgørelsen herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 99

Klage over direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings og direktøren for Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Det samme gælder direktørens afgørelser efter § 86, stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5, samt efter EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Stk. 2.

Klagen sendes til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til Beskæftigelsesudvalget, og klageren underrettes samtidig herom. Beskæftigelsesudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3.

Alle øvrige afgørelser, der træffes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen i henhold til denne lov, kan indbringes for beskæftigelsesministeren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. dog stk. 4. Klagen sendes til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til Beskæftigelsesministeriet, og klageren underrettes samtidig herom.

Stk. 4.

Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsens afgørelser i anledning af klage over en kasses sagsbehandling kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 5.

Chefen for Ankestyrelsen og beskæftigelsesministeren kan se bort fra klagefristen i stk. 1 og 3, når der er særlig grund hertil.

§ 100

Afgørelser truffet af Statens Administration, jf. kapitel 11 c, kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klagen skal indbringes, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Kapitel 16 a

Oprettelse af registre

§ 100a

Beskæftigelsesministeren opretter et eller flere registre, der føres ved hjælp af elektronisk databehandling.

Stk. 2.

Registrene har til formål at danne grundlag for

1) gennemførelse af det tilsyn, som staten i henhold til kapitel 14 skal føre med de anerkendte arbejdsløshedskasser,

2) udarbejdelse af en arbejdsmarkedsstatistik og

3) arbejdsløshedskassernes administration af arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for,

1) hvilke oplysninger kasserne og medlemmerne skal give til de i stk. 2 nævnte registre, og

2) på hvilken måde og inden for hvilke frister oplysningerne skal gives.

Kapitel 16 b

Digital kommunikation

§ 100b

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om digital kommunikation mellem medlemmet og arbejdsløshedskassen, herunder om, at medlemmet og arbejdsløshedskassen har pligt til at anvende digital kommunikation, når kassen har indført det.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om digital kommunikation mellem arbejdsløshedskasserne, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Ydelsesmæssige konsekvenser ved manglende digital kommunikation med jobcenteret m.v.

§ 100c

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om dagpengemæssige konsekvenser for et medlem ved manglende digital kommunikation med jobcenteret og andre, der varetager en beskæftigelsesindsats, når der er fastsat regler om pligt til at anvende digital kommunikation i medfør af § 10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kapitel 16 c

Forsøg

Loven træder i kraft den 1. april 1970.

Stk. 2.

Lov om arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 28. april 1969, ophæves med den undtagelse, der følger af § 109, stk. 2.

Stk. 3.

Lov nr. 249 af 13. juni 1968 om privat arbejdsanvisning m.v., bortset fra § 1, stk. 1, og § 7, stk. 3, ophæves. I § 1, stk. 1, ændres »arbejdsnævnet« til: »Landsarbejdsnævnet«.

Stk. 4.

(Udelades)

§ 104a

(Ophævet)

§ 105

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 106-118

(Udelades)