§ 2
Ansvaret for beskæftigelsesindsatsen påhviler kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Sikring af resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen sker i et samspil med Beskæftigelsesrådet, de regionale beskæftigelsesråd og de lokale beskæftigelsesråd efter denne lovs bestemmelser.
Stk. 3.
Staten ved Workindenmarkcentrene varetager opgaver i medfør af artikel 64, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og artikel 55, stk. 2-6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.
§ 5
Beskæftigelsesministeren opretter fire statslige beskæftigelsesregioner, som omfatter
1) Region Nordjylland,
2) Region Midtjylland,
3) Region Syddanmark og
4) Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Stk. 2.
I hver beskæftigelsesregion oprettes et regionskontor, der ledes af en regionsdirektør. Beskæftigelsesministeren ansætter regionsdirektøren.
Stk. 3.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ansætter efter indstilling fra regionsdirektøren det øvrige personale i regionskontoret.
§ 8
Beskæftigelsesregionen overvåger og analyserer udviklingen på det regionale arbejdsmarked og stiller sin viden til rådighed for jobcentrene og andre relevante interessenter på arbejdsmarkedet.
Stk. 2.
Beskæftigelsesregionen overvåger og tilvejebringer dokumentation for resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcentre, herunder dokumentation for resultatproblemer i enkelte jobcentre.
Stk. 3.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan pålægge beskæftigelsesregionen at varetage andre opgaver, herunder administrative opgaver, der vedrører beskæftigelsesindsatsen.
Stk. 4.
Beskæftigelsesregionen etablerer en rådgivningsfunktion, der kan bistå de enkelte jobcentre med at analysere og vurdere resultater af indsatsen, tilrettelægge arbejdsgange og håndtere indsatsen for særlige målgrupper m.v. Beskæftigelsesregionen orienterer løbende det regionale beskæftigelsesråd om rådgivningsfunktionens arbejde og resultater.
Stk. 5.
Regionsdirektøren varetager sekretariatsbistanden for det regionale beskæftigelsesråd, jf. kapitel 6, og sikrer, at rådets beslutninger er lovlige.
§ 11
Hvis regionsdirektøren konstaterer, jf. § 8, stk. 2, at resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige jobcentre, kan regionsdirektøren indgå en skriftlig aftale med kommunen om at forbedre indsatsen.
Stk. 2.
Hvis der ikke kan opnås enighed om en aftale eller beskæftigelsesindsatsen ikke forbedres som aftalt, kan beskæftigelsesministeren efter indstilling fra regionsdirektøren pålægge kommunen at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen og rådgivningsfunktionen efter § 8, stk. 4.
Stk. 3.
Regionsdirektøren skal inddrage det regionale beskæftigelsesråd i de situationer, der er nævnt i stk.1 og 2.
Stk. 4.
Kommunen har pligt til at efterkomme et pålæg efter stk. 2 og afholder samtlige udgifter forbundet med et pålæg om at benytte andre aktører.
§ 12a
Beskæftigelsesministeren kan beslutte, at regionsdirektøren efter høring af det regionale beskæftigelsesråd gennemfører statslige rammeudbud på områder, hvor jobcentre har betydelige udfordringer.
Stk. 2.
Kommunen har pligt til at anvende de andre aktører, der er omfattet af et statsligt rammeudbud, der er gennemført efter stk. 1, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Regionsdirektøren kan efter ansøgning fra jobcenteret og efter en konkret vurdering af jobcenterets indsats og resultater over for en målgruppe, der er omfattet af et rammeudbud efter stk. 1, fritage jobcenteret for pligten til at anvende andre aktører efter stk. 2. Regionsdirektøren hører i denne forbindelse det regionale beskæftigelsesråd.
§ 13
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge og udføre beskæftigelsesindsatsen i jobcentre, jf. § 15.
Stk. 2. Beskæftigelsesindsatsen omfatter
1) kommunens opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
2) beskæftigelsesrettede opgaver over for borgere og virksomheder i henhold til lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven og
3) opgaverne efter stk. 3.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen tilrettelægger formidlingen af virksomhedsrettede sociale tilbud m.v. Kommunalbestyrelsen udvikler og styrker endvidere indsatsen for at inddrage virksomhederne i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder revalidering og andre virksomhedsrettede tilbud. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i lokale forhold, herunder lokale ressourcer og behov.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke beskæftigelsesrettede opgaver i lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel der er omfattet af den kommunale beskæftigelsesindsats.
§ 14
Kommunalbestyrelsen skal drage omsorg for, at en særskilt del af kommunens forvaltning alene udfører den kommunale beskæftigelsesindsats, jf. dog § 15, stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at denne del af forvaltningen også varetager kommunens opgaver i relation til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og opgaver i relation til Ungdommens Uddannelsesvejledning efter kapitel 2 i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, jf. dog bestemmelserne i nævnte lovs § 8, samt opgaven med at koordinere integrationsplanen for en udlænding og dennes familie, jf. integrationslovens § 15 b.
§ 15
Kommunalbestyrelsen opretter et bestemt tjenestested (et jobcenter) i kommunen, hvor beskæftigelsesindsatsen over for borgere og virksomheder varetages, jf. dog stk. 3-5 og kapitel 3 a.
Stk. 2.
I jobcenteret skal der i beskæftigelsesindsatsen over for borgere være fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indsatsen over for unge under 30 år uden uddannelse, uanset hvilken ydelse de modtager, kan varetages af en særskilt enhed. Kommunalbestyrelsen kan uanset § 14, stk. 1, samtidig beslutte at etablere den særskilte enhed som en tværgående ungeforvaltning.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb og i jobafklaringsforløb, jf. §§ 68 c og 68 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som koordinerende sagsbehandler, jf. § 18 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3 og 13, i samme lov, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan dog ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.
§ 25a
Kommunalbestyrelsen skal oprette et rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver en indstilling i alle sager, inden beslutning om og tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension træffes. Indstillingen skal indeholde rehabiliteringsteamets vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at opnå beskæftigelse eller uddanne sig. Herudover afgiver rehabiliteringsteamet indstilling i sager om jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
Formålet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation at sikre en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og myndigheder og med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger så vidt muligt får fodfæste på arbejdsmarkedet.
Stk. 3.
Rehabiliteringsteamet skal drøfte og give indstilling om,
1) hvorvidt borgeren skal gives jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension, jf. dog stk. 4,
2) hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser der er nødvendige for, at den enkelte borger opnår fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres, og
3) hvordan opfølgning på ressourceforløbet eller jobafklaringsforløbet tilrettelægges, så personen støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.
Stk. 4.
Stk. 3, nr. 1, finder ikke anvendelse i de sager, hvor en borger ved ophør af sygedagpenge får ret til at overgå til et jobafklaringsforløb, jf. § 68 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 5.
Rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder
1) beskæftigelsesområdet,
2) sundhedsområdet,
3) socialområdet,
4) regionen ved en sundhedskoordinator, jf. § 25 c, og
5) undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og i øvrige sager efter behov.
Stk. 6.
Borgeren og borgerens sagsbehandler deltager i rehabiliteringsteamets møder, når borgerens sag behandles. Sagen kan dog behandles uden borgerens deltagelse, hvis det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne.
Stk. 7.
Kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis kommunen ikke følger rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, inden der træffes afgørelse. Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen, træffer kommunen afgørelse.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætte nærmere regler om indhold af og procedure for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om jobafklaringsforløb.
§ 25b
Kommuner og regioner skal indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering varetaget af en klinisk funktion i regionen. Aftalen skal indgås med den region, hvor den enkelte kommune er beliggende. I aftalen fastlægges de lokale rammer for, hvordan den kliniske funktion skal yde rådgivning og afgive vurdering til afklaring af sager på beskæftigelsesområdet.
Stk. 2.
Det skal fremgå af samarbejdsaftalen, hvorledes kommunens rehabiliteringsteam får adgang til rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion i regionen, herunder til en sundhedskoordinator.
Stk. 3.
Hvis en kommune ikke er tilfreds med regionens ydelser, kan kommunen vælge at opsige samarbejdsaftalen og indgå en ny samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering med en anden region.
§ 25c
Sundhedskoordinatoren skal deltage i rehabiliteringsteamet, jf. § 25 a, stk. 5, nr. 4, og skal efter behov yde bistand i kommunens forberedelse af sager til forelæggelse for teamet samt i teamet bidrage til vurdering af den konkrete sag, herunder om der er behov for yderligere rådgivning eller vurdering fra den kliniske funktion. Sundhedskoordinatorens vurdering indgår som en del af teamets indstilling i den enkelte sag.
Stk. 2.
Kommunen kan i sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, og i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende alene
1) benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge og
2) rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion.
Stk. 3.
I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 skal kommunen benytte regionens kliniske funktion til vurderingen af, om der kan anbefales en anden behandling, når
1) en person, der modtager sygedagpenge, afviser at modtage lægebehandling,
2) en person i forbindelse med en afgørelse om fleksjob afviser at modtage lægebehandling som nævnt i § 70 a, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller
3) en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller 6 b i lov om aktiv socialpolitik, afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
§ 25e
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte regler om samarbejdsaftalen, herunder om sundhedskoordinatorfunktionen, og om fastsættelse af pris for den kliniske funktions ydelser samt om krav til lægeattesters udformning og indhold.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen indhenter til brug for sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb og fleksjob og i sager, hvor regionens kliniske funktion skal vurdere, om der kan anbefales anden behandling, jf. § 25 c, stk. 3.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse regler om krav til tilrettelæggelse og indhold i den sundhedsfaglige rådgivning på det øvrige beskæftigelsesområde.
§ 32
Kommunen kan i henhold til en indgået databehandleraftale, jf. § 42 i lov om behandling af personoplysninger, overlade oplysninger til en anden aktør om en persons beskæftigelsesprofil og forløb, den hidtidige indsats samt øvrige forhold, som er nødvendige for den anden aktørs gennemførelse af den aftalte beskæftigelsesindsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.
Stk. 2.
Den anden aktør må ikke benytte eller udveksle de modtagne oplysninger til formål ud over det aftalte eller tilføje nye oplysninger, der er begrundet i andre formål.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om at overlade oplysninger til anden aktør.
§ 34
Beskæftigelsesrådet består af en formand og 25 andre medlemmer.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af Beskæftigelsesrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder således:
1) 9 fra Dansk Arbejdsgiverforening,
2) 8 fra Landsorganisationen i Danmark,
3) 1 fra FTF,
4) 1 fra Akademikerne,
5) 1 fra Lederne,
6) 4 fra KL (Kommunernes Landsforening) og
7) 1 fra Danske Handicaporganisationer.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde en suppleant for hver af de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, dog således, at der udpeges to suppleanter for organisationer med flere end tre pladser. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden stemmeret.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren udpeger rådets formand og en suppleant for denne efter indstilling fra rådets medlemmer.
Stk. 5.
Der tilforordnes rådet 3 repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet, 1 repræsentant for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og 1 repræsentant for Undervisningsministeriet.
Stk. 6.
Medlemmerne, herunder formanden, suppleanterne samt de tilforordnede udpeges for 4 år ad gangen. Beskæftigelsesrådets funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.
Stk. 7.
Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren drager omsorg for at varetage rådets sekretariatsforretninger.
§ 35
Beskæftigelsesrådet medvirker i styringen af beskæftigelsesindsatsen gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling om
1) større beskæftigelsespolitiske udspil, herunder tilrettelæggelse og offentliggørelse af analyser,
2) forsøgsaktiviteter, projekter og udviklingsprogrammer,
3) beskæftigelsesministerens kontrakt med de regionale beskæftigelsesråd, jf. § 39, stk.2, herunder om ministerens udmelding af mål for beskæftigelsesindsatsen,
4) opfølgning på beskæftigelsesindsatsen,
5) opfølgning på udviklingen af udenlandsk arbejdskraft i Danmark og rammer for international rekruttering og
6) forslag til love og anden regelfastsættelse på det beskæftigelsespolitiske område.
Stk. 2.
Beskæftigelsesrådet afgiver hvert år en beskæftigelsespolitisk redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet med fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen.
§ 38
Det regionale beskæftigelsesråd består af en formand og 21 andre medlemmer, dog 42 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af rådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder således:
1) 6 fra Dansk Arbejdsgiverforening, dog 12 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland,
2) 5 fra Landsorganisationen i Danmark, dog 10 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland,
3) 1 fra FTF, dog 2 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland,
4) 1 fra Akademikerne, dog 2 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland,
5) 1 fra Lederne, dog 2 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland,
6) 5 fra kommunerne beliggende i beskæftigelsesregionen i forening, dog 10 fra kommunerne beliggende i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland i forening,
7) 1 fra Danske Handicaporganisationer, dog 2 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland, og
8) 1 fra regionsrådet, dog 1 fra hver af de to regionsråd i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland.
Stk. 3.
Samtidig udpeger beskæftigelsesministeren på samme måde en suppleant for hvert medlem.
Stk. 4.
Medlemmerne og suppleanterne udpeges for 4 år ad gangen bortset fra formanden og dennes suppleant. Det regionale beskæftigelsesråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.
Stk. 5.
Rådets formand og suppleanten for denne udpeges for en 2-årig periode af rådets medlemmer.
Stk. 6.
Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 7.
Regionsdirektøren varetager sekretariatsbistanden for det regionale beskæftigelsesråd, jf. § 8, stk.3.
§ 39
Det regionale beskæftigelsesråd overvåger arbejdsmarkedet og kan iværksætte undersøgelser af beskæftigelsespolitiske problemstillinger. Rådet overvåger endvidere beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene og udarbejder årligt en analyserapport om resultater og effekter af indsatsen i jobcentrene.
Stk. 2.
Det regionale beskæftigelsesråd indgår årligt en kontrakt med beskæftigelsesministeren, der indeholder mål for beskæftigelsesindsatsen samt mål og resultatkrav for beskæftigelsesregionerne og de regionale beskæftigelsesråd.
Stk. 3.
Det regionale beskæftigelsesråd drøfter på baggrund af analyserapporten, jf. stk.1, den regionale beskæftigelsesindsats med de relevante interessenter på beskæftigelsesområdet i regionen, f.eks. på en årlig konference.
Stk. 4.
Det regionale beskæftigelsesråd koordinerer uddannelses- og erhvervsvejledningen.
§ 40
Det regionale beskæftigelsesråd kan indstille til regionsdirektøren, at denne indgår en aftale efter § 11, stk.1, hvis beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter ikke opfylder lovgivningens krav, eller hvis resultater af indsatsen afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige jobcentre. Rådet kan endvidere indstille til regionsdirektøren, at der gives kommunen pålæg om at benytte andre aktører i indsatsen, hvis der ikke kan opnås enighed om en aftale eller indsatsen ikke forbedres som aftalt, jf. § 11, stk.2.
§ 45
Det lokale beskæftigelsesråd består af følgende medlemmer, der udpeges af kommunalbestyrelsen:
1) op til 3 efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening,
2) op til 3 efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark,
3) 1 efter indstilling fra FTF,
4) 1 efter indstilling fra Akademikerne,
5) op til 2 efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer,
6) 1 efter indstilling fra Praktiserende Lægers Organisation i egenskab af repræsentant for erhvervet praktiserende læger,
7) 1 efter indstilling fra det lokale integrationsråd i de kommuner, hvor et sådant er nedsat, og
8) op til 2 fra relevante lokale foreninger efter indstilling fra de øvrige medlemmer af rådet i forening.
Stk. 2.
Samtidig udpeger kommunalbestyrelsen på samme måde en suppleant for hvert medlem.
Stk. 3.
Medlemmerne og suppleanterne udpeges for 4 år ad gangen, bortset fra formanden og dennes suppleant. Det lokale beskæftigelsesråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.
Stk. 4.
Borgmesteren er formand for rådet. Varetages beskæftigelsesindsatsen i kommunen af et stående udvalg, kan borgmesteren beslutte, at formanden for det stående udvalg er formand for rådet. Formandens suppleant er henholdsvis viceborgmesteren og næstformanden i det stående udvalg. Formandens funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.
Stk. 5.
Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 6.
Kommunen varetager sekretariatsbistanden for det lokale beskæftigelsesråd.
§ 46
Det lokale beskæftigelsesråd overvåger resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret og rådgiver kommunen om tiltag til forbedring af indsatsen.
Stk. 2.
Det lokale beskæftigelsesråd inddrages i udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen, jf. § 23, og kan indstille til kommunen, at der sker ændringer i planen.
Stk. 3.
Det lokale beskæftigelsesråd kan på baggrund af resultatrevisionen, jf. § 24, indstille til kommunen, at der sker ændringer i indsatsen.
Stk. 4.
Det lokale beskæftigelsesråd kan indstille til det regionale beskæftigelsesråd, at beskæftigelsesregionen tager beskæftigelsesrettede initiativer, jf. §§ 8-12.
Stk. 5.
Det lokale beskæftigelsesråd skal sammen med kommunen en gang årligt drøfte en samlet strategi for kommunens etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsats efter § 42 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 46a
Kommunen skal løbende underrette det lokale beskæftigelsesråd om anvendelsen af virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i samme lov. Underretningen sker via det landsdækkende system, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed for kommunerne. Kommunen skal løbende sende det lokale beskæftigelsesråd oversigter over pladser i virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, og ansættelse med løntilskud.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunens underretning til det lokale beskæftigelsesråd efter stk. 1.
§ 47
Staten afsætter årligt en bevilling til de lokale beskæftigelsesråd til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer, herunder tværkommunale aktiviteter og initiativer, der sker i samarbejde med organisationer, der har relation og kendskab til lokale forhold. Der afsættes dog ingen bevilling for 2014.
Stk. 2.
De lokale beskæftigelsesråd udarbejder inden for de overordnede rammer i beskæftigelsesplanen, jf. § 23, en plan for, hvilke initiativer der påtænkes gennemført i det kommende år med henblik på at styrke den virksomhedsrettede indsats. Planen sendes til høring hos kommunen.
Stk. 3.
Er der uenighed mellem rådet og kommunen om, hvorvidt anvendelsen af midlerne ligger inden for de overordnede rammer i beskæftigelsesplanen, kan midlerne ikke anvendes.
Stk. 4.
Kommunen udfører rådets beslutning om anvendelse af midlerne. Administration, regnskab m.v. varetages af kommunen.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om fordeling, udbetaling, administration, regnskabsaflæggelse, revision, tilsyn m.v., herunder fordeling af uforbrugte midler til de lokale beskæftigelsesråd.
§ 48
Midlerne efter § 47 anvendes til
1) efter lokale forhold at udvikle og underbygge virksomhedernes medvirken i virksomhedsrettede tilbud,
2) efter lokale forhold at udvikle nye tilbud og nye jobtyper til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, eller som i øvrigt har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet,
3) opkvalificering og efteruddannelse af medarbejdere som led i aktiviteter eller initiativer efter § 47 eller
4) evaluering og formidling som led i aktiviteter eller initiativer efter § 47.
§ 50
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medlemmerne af de lokale beskæftigelsesråd får diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
En beslutning efter stk.1 skal omfatte alle medlemmer af rådet.
Stk. 3.
Repræsentanten for Praktiserende Lægers Organisation, jf. § 45, stk.1, nr. 6, honoreres efter taksten for socialmedicinsk samarbejde efter landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation.
§ 56a
Jobcenteret kan inden for kvoten anmode kommuner, regioner eller statslige myndigheder om at stille en konkret løntilskudsplads, jf. § 56, til rådighed for personer omfattet af § 2, nr. 1-4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller udlændinge, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Jobcenteret kan fastsætte tidspunktet for påbegyndelse af løntilskudspladsen til et bestemt tidspunkt efter udløbet af fristen i stk. 4.
Stk. 2.
En anden aktør, der varetager indsatsen over for den ledige, jf. kapitel 2 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan på samme måde som jobcenteret anmode om at få stillet en konkret løntilskudsplads til rådighed.
Stk. 3.
Kan myndigheden ikke stille en løntilskudsplads til rådighed inden for det ønskede fagområde, kan den stille en løntilskudsplads til rådighed inden for et andet fagområde.
Stk. 4.
Myndigheden skal stille pladsen til rådighed senest 24 dage efter at have modtaget anmodningen. Søn- og helligdage medregnes ikke.
Stk. 5.
Den myndighed, der ikke opfylder sin pligt efter stk. 1-4, skal afholde udgifterne ved tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til den ledige i op til 6 måneder.
Stk. 6.
Uenighed om afholdelsen af udgifter efter stk. 5 kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af kommunen, regionen eller vedkommende statslige myndighed.
§ 58
Beskæftigelsesministeren etablerer et fælles it-baseret datagrundlag til brug for forvaltningen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om aktiv socialpolitik og den øvrige arbejdsmarkedsrettede lovgivning.
Stk. 2.
Oplysninger i det fælles datagrundlag kan bruges til fastlæggelse af borgernes rettigheder og pligter efter lovgivningen, jobsøgning, matchkategorisering, visitationsgrupperinger, tilrettelæggelse og opgørelse af indsatsen over for de forskellige målgrupper, udarbejdelse af jobplaner, uddannelsesplaner efter lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., uddannelsespålæg og rehabiliteringsplaner samt understøttelse af selvbetjeningsløsninger for borgere og virksomheder og sagsbehandling, herunder af arbejdsevnevurderinger, visitation, tilsyn, statistik og anden forvaltning af lovgivningen, jf. stk. 1. Oplysningerne kan endvidere bruges til kontrol.
Stk. 3.
Som en del af det fælles it-baserede datagrundlag efter stk. 1 etablerer beskæftigelsesministeren et register for medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser.
Stk. 4.
For at sikre en koordineret indsats i forhold til borgeren på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser etablerer beskæftigelsesministeren som en del af det fælles it-baserede datagrundlag et landsdækkende register omfattende tilmeldinger i jobcentrene, matchkategoriseringer, visitationsgrupperinger og andre tværgående grupperinger i den arbejdsmarkedsrettede lovgivning.
Stk. 5.
Offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, der indberetter data til det fælles it-baserede datagrundlag, er hver især dataansvarlige for indberetningen, brug af data lokalt samt herudover ansvarlige for at orientere de registrerede om registreringer i det fælles it-baserede datagrundlag.
Stk. 6.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er dataansvarlig for centrale behandlingsaktiviteter.
Stk. 7.
De enkelte kommuner er hver for sig dataansvarlige i relation til andre aktører som databehandlere, jf. § 32.
§ 59
Beskæftigelsesministeren etablerer et landsdækkende it-baseret målesystem, Jobindsats.dk, til måling af resultater og effekter, samt til opgørelse af opfyldelse af lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen.
Stk. 2.
Datagrundlaget for Jobindsats.dk samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus sammen med andre data af betydning for arbejdsmarkedsovervågning samt styring og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen på nationalt, regionalt og kommunalt niveau.
§ 60
Beskæftigelsesministeren etablerer og driver Jobnet som et landsdækkende system for registrering af jobannoncer fra arbejdsgivere og de jobsøgendes cv’er.
Stk. 2.
De enkelte jobcentre er forpligtet til at indlægge stillingsopslag, der modtages fra arbejdsgiverne, i Jobnet.
Stk. 3.
Cv-oplysninger og oplysninger om de lediges brug af Jobnet kan bruges til opfølgning på de lediges opfyldelse af rådighedsforpligtelsen, herunder til kontrol i medfør af bestemmelserne i §§ 68 og 68 b.
Stk. 4.
Kommunerne er forpligtet til at udarbejde jobcenterets hjemmeside som en del af Jobnet og skal bruge de retningslinjer for design og logo, som er fælles for alle jobcentre.
Stk. 5.
Med Jobnet som fælles indgang for borgere og virksomheder etablerer og driver beskæftigelsesministeren selvbetjeningsløsninger fælles for alle jobcentre.
Stk. 6.
Data, som er registreret i selvbetjeningsløsninger, herunder tilmelding, cv-oplysninger for personer, der efter § 13, stk. 1, og § 73d, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har pligt til at indlægge et cv i Jobnet, fraværsperioder, bekræftelse af jobsøgning og andre oplysninger til brug for sagsbehandling i kommunerne vedrørende beskæftigelsesindsatsen, indgår i det fælles datagrundlag.
Stk. 7.
Data om enkeltpersoner, herunder data registreret i selvbetjeningsløsninger, vises ved opslag på den pågældende side på Jobnet (Min side) eller ved opslag i anden landsdækkende portal.
Stk. 8.
De kommunale systemer skal indrettes på en sådan måde, at systemerne og Jobnet med tilhørende faciliteter til selvbetjening og opslag på Min side, jf. stk. 7, kan udveksle data og funktionaliteter ved brug af fællesoffentlige standarder.
§ 62
Offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger, har pligt til at indberette data om arbejdsmarkedsforhold, om virksomheders og borgeres deltagelse i arbejdsmarkedsrettede ordninger, beskæftigelsesindsatsen over for borgere, herunder relevante, tværfaglige og helhedsorienterede aktiviteter og indsatser på det uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede område, data om borgeres overgang til job, uddannelse og andre forsørgelsesordninger, data om ydelsesforløb og andre data til forvaltning af lovgivningen og opfølgning på indsatsen til Beskæftigelsesministeriets it-systemer, herunder det statistiske datavarehus og det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Stk. 2.
Der kan ikke kræves betaling for tilvejebringelse og indsendelse af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.
§ 63
Til brug for varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen, jf. § 1, den koordinerede, tværfaglige og helhedsorienterede indsats over for borgeren, opdateringen af it-systemer, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den landsdækkende formidling, samt opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser, kan der udveksles nødvendige oplysninger, herunder oplysninger om relevante uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, udskrivelse fra sundhedsvæsenet, frihedsberøvelse, unddragelse fra frihedsberøvelse og løsladelse fra afsoningsinstitution mellem følgende ministerier med tilhørende styrelser m.fl.: Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Justitsministeriet og regioner, samt uddannelsesinstitutioner, kommuner, arbejdsløshedskasser, told- og skatteforvaltningen, Det Centrale Personregister, Det Centrale Virksomhedsregister, ATP og andre myndigheder, der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger.
Stk. 2.
Til brug for orientering af medlemmer af forsikrings- og pensionsselskaber m.v. om muligheder og rettigheder efter den enkelte pensionsordning kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samkøre oplysninger i det fælles datagrundlag med oplysninger fra forsikrings- og pensionsselskaber m.v. om, hvilke personer der er kunde eller medlem i det enkelte forsikrings- og pensionsselskab m.v. Resultatet af samkøringen anvendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings orientering af medlemmerne af det enkelte forsikrings- og pensionsselskab m.v. om de rettigheder m.v., der er indeholdt i den enkelte pensionsordning.
§ 65
For at sikre, at de it-systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen, udgør et sammenhængende system, kan beskæftigelsesministeren pålægge offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører i beskæftigelsesindsatsen at bruge fælles offentlige it-standarder, at etablere elektronisk kommunikation mellem systemerne eller at anvende fælles it-servicer samt at bruge de landsdækkende systemer som nævnt i §§ 58-61.
Stk. 2.
For at sikre en jobrettet og aktiv indsats på tværs af jobcentre og arbejdsløshedskasser kan beskæftigelsesministeren fastlægge landsdækkende krav til ibrugtagning, opbygning, indretning og brug af de it-værktøjer, som offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører anvender i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen.
§ 66
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om omfanget og brugen af de systemer, der er nævnt i §§ 58-61, herunder regler om dataansvar, registrering af cv’er og jobannoncer i Jobnet.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om den i §§ 62-64 og 68 a, stk. 8-13, § 68 b, stk. 2 og 3, nævnte indberetning og udveksling af data, den i § 65 nævnte anvendelse af fælles standarder og it-servicer og den i § 67 a nævnte datagenopretning, herunder om, hvordan offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører skal levere oplysninger til Beskæftigelsesministeriets it-systemer om virksomheder og personer, som er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og den øvrige arbejdsmarkedsrettede lovgivning.
§ 67
Kommunen, regionen og Ankestyrelsen har pligt til at
1) tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v., som beskæftigelsesministeren anmoder om,
2) give Beskæftigelsesministeriet oplysninger om kommunens beslutninger og forventninger vedrørende udviklingen på det beskæftigelsesmæssige område, som kommunen har ansvaret for, herunder om de mål, den har sat for udviklingen, og
3) medvirke til temaplanlægning i kommunepaneler samt til at skaffe uddybende oplysninger om udviklingen på særlige områder.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om omfanget af oplysningerne, jf. stk.1, og om, hvordan de skal ajourføres og indsendes.
§ 67a
Hvis en kommune ikke overholder de regler, der er fastsat om indberetning af data m.v. efter § 66, kan de statslige beskæftigelsesmyndigheder iværksætte foranstaltninger til genopretning af data.
Stk. 2.
De statslige beskæftigelsesmyndigheder kan stille krav om, at jobcenteret inden for en nærmere fastsat frist udarbejder en konkret handlingsplan for genopretning af data.
Stk. 3.
De statslige beskæftigelsesmyndigheder kan pålægge kommunen at medvirke til, at handlingsplanen udbygges ved inddragelse af ekstern bistand, kommunens revision eller anden bistand. De statslige beskæftigelsesmyndigheder træffer herefter efter forudgående høring af kommunen beslutning om indhold og frister i handlingsplanen for datagenopretningen. De statslige beskæftigelsesmyndigheder kan herunder pålægge kommunen at anvende et it-system, der opfylder de statslige myndigheders krav til kvalitet, form, indhold og hyppighed af indberetning af data m.v.
§ 68a
Oplysninger om indkomst- og beskæftigelsesforhold til brug for varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang indhentes fra indkomstregisteret.
Stk. 2.
Statslige og kommunale myndigheder med ansvar for beskæftigelsesindsatsen kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, jf. lov om et indkomstregister § 7, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten af den, oplysningerne vedrører. Tilsvarende gælder for arbejdsløshedskasserne, men kun for så vidt angår oplysninger om arbejdsløshedskassernes egne medlemmer. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne.
Stk. 3.
Reglerne i §§ 62-68 finder anvendelse, i det omfang oplysningerne ikke kan indhentes fra indkomstregisteret.
Stk. 4.
Data på individ- og virksomhedsniveau fra indkomstregisteret anvendes i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus til løsning af de statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet.
Stk. 5.
Data på individ- og virksomhedsniveau fra indkomstregisteret anvendes i det fælles datagrundlag til opgørelse af beskæftigelseskravet, indplacering i og forbrug af dagpengeperiode m.v., opgørelse af beskæftigelseseffekten af indsatsen m.v.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for brug af indkomstregisteret i det datagrundlag, som skal anvendes i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, herunder datagrundlaget for opgørelse af ledighedsperioder, offentlig forsørgelse, beskæftigelse m.v. i varetagelsen af kontaktforløb og beskæftigelsesrettede tilbud, overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet samt statistik og analyser i forbindelse med tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 7.
Data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan i kontroløjemed samkøres med data i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.
Stk. 8.
Data på individniveau fra det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 58, om beskæftigelsesforanstaltninger over for personer under 18 år videregives til Undervisningsministeriets fælles datagrundlag med henblik på forvaltning af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
Stk. 9.
Data på individniveau om højeste fuldførte uddannelse og uddannelsesforløb for personer under 30 år fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., anvendes i det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 58.
Stk. 10.
Data på individniveau om uddannelse fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., herunder data om test, kurser og beståede trin for ledige med læse-, skrive- og regnevanskeligheder, anvendes i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus, jf. § 59, stk. 2.
Stk. 11.
Beskæftigelsesministeriet modtager data på individniveau om uddannelse fra Danmarks Statistik til løsning af statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet, herunder opfølgning på kommunernes beskæftigelsesindsats.
Stk. 12.
Beskæftigelsesministeriet modtager relevante data på individniveau om aktiviteter og indsatser på socialområdet for personer omfattet af indsatsen på beskæftigelsesområdet fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og kommuner. Data anvendes i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus, jf. § 59, stk. 2, til løsning af statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet.
Stk. 13.
Beskæftigelsesministeriet modtager relevante data på individniveau om aktiviteter og indsatser på sundhedsområdet for personer omfattet af indsatsen på beskæftigelsesområdet fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, kommuner og regioner. Data anvendes i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus, jf. § 59, stk. 2, til løsning af statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet.
§ 68b
Kommunen kan ud over de tilfælde, der er omfattet af §§ 11 a og 11 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og § 50 i integrationsloven, kræve oplysninger om den, der ansøger om eller får ydelser fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og integrationsloven, og dennes ægtefælle eller sambo, jf. § 2 b i lov om aktiv socialpolitik, i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Kommunen kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve oplysninger fra arbejdsgivere om løn- og beskæftigelsesperioder m.v. samt oplysninger om pensionsforhold m.v. fra pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter. Oplysningerne indhentes med henblik på at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.
Stk. 3.
Kommunen kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve andre oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder, ATP, Nemkontoregisteret og fra arbejdsløshedskasserne. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders, ATP’s, Nemkontoregisterets og arbejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at modtage ydelser er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.
Stk. 4.
Oplysningerne i stk. 2 og 3 kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne.
Stk. 5.
Myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk. 2 og 3 i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang oplysningerne som nævnt i stk. 2 og 3 findes i indkomstregisteret, skal kommunen indhente oplysningerne herfra.
§ 70
De statslige bevillinger fordeles på følgende måde:
1) En bevilling til driften af statens opgaver efter §§ 5-12 a.
2) En bevilling til den statslige beskæftigelsesindsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
3) En særskilt bevilling til indsatsen i forbindelse med større virksomhedslukninger.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere retningslinjer for fordeling og anvendelse af bevillingerne. En mindre del af bevillingstildelingen kan gøres resultatafhængig.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for regnskab, revision, tilsyn m.v. for statslige tilskud, der ydes til kommunerne fra de i stk.1 nævnte bevillinger.
§ 72
Beskæftigelsesministeren kan i perioden fra den 1. juli 2005 til den 1. januar 2007 fravige reglerne i §§ 7-9 i lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats med senere ændringer og overlade ansvaret for ledelse, organisering og drift af arbejdsformidlingen på regionalt plan til Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fra den 1. juli 2005 ansætte regionsdirektører, jf. § 5, stk.2, 2. pkt.
Stk. 3.
For indsatsåret 2007 udarbejder Arbejdsmarkedsstyrelsen forslag til budget for beskæftigelsesindsatsen og træffer bestemmelse om anvendelse af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen samt dimensionerer og prioriterer de arbejdsmarkedspolitiske redskaber og ordinære aktiviteter.
§ 73
Funktionsperioden for Beskæftigelsesrådets formand, medlemmer, suppleanter samt tilforordnede, jf. § 30 i lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats med senere ændringer, forlænges til den 1. januar 2007.
Stk. 2.
Beskæftigelsesrådet skal i 2006 varetage de opgaver, der vedrører beskæftigelsesindsatsen i 2006, jf. den gældende lov. For indsatsåret 2007 skal Beskæftigelsesrådet i 2006 rådgive ministeren om de beskæftigelsespolitiske mål for den samlede indsats.
Stk. 3.
Medlemmer af det nye Beskæftigelsesråd, jf. § 34, suppleanter og tilforordnede udpeges første gang med virkning fra den 1. januar 2007, og udpegningen gælder indtil periodens udløb.
§ 74
Funktionsperioden for de regionale arbejdsmarkedsråds formænd, medlemmer, suppleanter samt tilforordnede, jf. § 34 i lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats med senere ændringer, forlænges til den 1. januar 2007.
Stk. 2.
I 2006 varetager de regionale arbejdsmarkedsråd alene opgaver, der vedrører perioden indtil den 1. januar 2007.
§ 75
Beskæftigelsesministeren kan fra den 1. juni 2006 nedsætte regionale beskæftigelsesråd, jf. § 38, med henblik på at planlægge og forberede opgaverne efter kapitel 6 i denne lov. Regionsdirektøren varetager sekretariatsbistanden for rådet.
Stk. 2.
For så vidt angår de medlemmer af beskæftigelsesrådene, der skal udpeges af kommunerne beliggende i beskæftigelsesregionen i fællesskab, jf. § 38, stk.2, nr. 7, er det i kommuner, der sammenlægges, sammenlægningsudvalget for de nye kommuner, jf. lov om revision af den kommunale inddeling, der deltager i indstillingen.
Stk. 3.
De medlemmer, der skal udpeges af regionsrådet, jf. § 38, stk.2, nr. 9, indstilles af forberedelsesudvalget for den pågældende region, i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland indstilles dog 1 medlem af forberedelsesudvalget for Region Hovedstaden og 1 medlem af forberedelsesudvalget for Region Sjælland, jf. lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab.
§ 76
Kommunalbestyrelsen eller sammenlægningsudvalget for kommuner, der indgår i en sammenlægning, jf. lov om revision af den kommunale inddeling, kan fra den 1. januar 2006 nedsætte et lokalt beskæftigelsesråd, jf. § 45, der træder i stedet for koordinationsudvalget oprettet efter § 37 i lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats med senere ændringer.
Stk. 2.
Det lokale beskæftigelsesråd overtager koordinationsudvalgets opgaver og midler.
§ 78
Beskæftigelsesindsatsen for personer, der ved lovens ikrafttræden modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik ikke alene på grund af ledighed, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 3, overgår i perioden fra den 1. januar 2007 til og med den 31. december 2008 til en særskilt del af kommunens forvaltning, jf. § 14, stk.1, når kommunen vurderer, at de pågældende ikke længere er omfattet af den nævnte målgruppe. Kommunalbestyrelsen beslutter, hvornår i 2008 beskæftigelsesindsatsen for de i 1. pkt. nævnte personer, der fortsat er omfattet af den nævnte målgruppe, overgår til den særskilte del af kommunens forvaltning.
Stk. 2.
Staten og kommunalbestyrelsen kan aftale, at beskæftigelsesindsatsen for de i stk.1 nævnte personer kan overgå til en særskilt del af kommunens forvaltning i 2007.
§ 79
Kommunalbestyrelserne overtager med virkning fra den 1. januar 2007 de amtskommunale revalideringstilbud, forløb og projekter, jf. § 22, stk.2 og 3, og § 23, 2. pkt., i lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats med senere ændringer.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen udarbejder i 2006 og de efterfølgende 3 år en årlig redegørelse til beskæftigelsesregionen om kommunens behov for og forventede brug af de revalideringstilbud, som amtskommunen hidtil har drevet. For kommuner, der indgår i en sammenlægning, jf. lov om revision af den kommunale inddeling, udarbejder sammenlægningsudvalget redegørelsen i 2006. Det lokale beskæftigelsesråd inddrages i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om den årlige redegørelse.