Lov om anlæg af motorvej mellem Funder og Låsby (rute 15)

LOV nr 344 af 06/05/2009
RessortTransportministeriet
Underskrevet2009-05-06
Offentliggjort2009-05-07
Senest ændret2025-12-17
Historisk siden2025-12-16
⚠️ Dette dokument er historisk. Loven har nyere versioner eller er blevet ophævet.
i
Forstå loven hurtigere. Få resuméer og find svar med Lovkompas på mit.lovkompas.dk

§ 1

Transportministeren bemyndiges til
at anlægge en hovedlandevej som motorvej mellem Funder og Låsby med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet,
at nedklassificere den nuværende hovedlandevej 403, Århus-Silkeborg, til kommunevej mellem Låsby og Silkeborg,
at nedklassificere den nuværende hovedlandevej 404, Ringkøbing-Silkeborg, til kommunevej mellem Funder og Silkeborg og
at nedklassificere de to forbindelsesveje ved Pårup mellem hovedlandevej 348, Vejle-Viborg, og hovedlandevej 404 til kommuneveje.

§ 2

Efter anmodning fra Silkeborg Kommune kan transportministeren efter den 1. januar 2021 yde Silkeborg Kommune et tilskud på 130 mio. kr. (2007-priser) til opførelse af en ny bro over Gudenåen for lokal trafik på Østre Ringvej som erstatning for den nuværende ringvejsbro.

Stk. 2.

Tilskuddet efter stk. 1 prisreguleres i givet fald, så det svarer til det vejindeks, som vil være gældende på udbetalingstidspunktet.

§ 3

Transportministeren kan i særlige tilfælde ekspropriere en ejendom, der berøres særlig indgribende af motorvejsprojektet, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer.

Stk. 2.

Erstatningen fastsættes af eks­pro­pria­tions- og taksationsmyndighederne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.